Common use of Miljøvurdering af fællesaftalen Clause in Contracts

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den teoretiske sammenhæng mellem stigende havvandstand og kysterosion kan beskrives med Bruuns regel. Modellen forudsiger, at en stigende vandstand vil medføre en tilbagerykning af ky- sten, når den indstiller sig i en ny ligevægt med den højere vandstand. Hvis tilbagerykningen skal undgås, vil det kræve, at der tilføres en mængde sand til kystprofilet ved sandfodring, som udlig- ner den eroderede mængde af sediment på kysten. Sandfodringsmængderne skal dermed både kompensere for den erosion, der opstår som følge af den bølgegenerede strøm, og den erosion som opstår som følge af en havspejlstigning. En samlet stigning i havvandstanden på omkring 1,6 cm i perioden 2020-24 vil sandsynligvis ikke have en mærkbar effekt på kysterosionen i perioden. 64 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000 65 XxxxXxxxxx.xx, Se din kommunes CO2-udledning, xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxx-xx-xx0-xxxxxxx- bet 66 Energistyrelsen, Dansk Klimapolitik, xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xxx- mapolitik/dansk-klimapolitik (19.01.2019) Som beskrevet tidligere, vil der sandsynligvis ske en stigning i stormstyrken specielt over Nord- søen, men der vil ikke nødvendigvis forekomme flere storme. Kraftigere storme kan medføre flere tilfælde med akut erosion, som kræver umiddelbar udbedring og derfor en hyppigere sandfodring på de ramte kyster. Den akutte erosion vil, som hidtil, være lokal og afhængig af den enkelte storms retning og styrke. En forekomst af kraftigere storme vil også medføre en marginalt større risiko for, at der kan ske gennembrud af klitter og diger med oversvømmelser til følge ved Blåvand. Den kystbeskyttelse, som foregår langs kysten, kompenserer for klimaforandringerne. Det er dog vanskeligt at estimere, hvor stor en andel af kysterosionen, der forårsages af klimaforandringer, og dermed hvor stor en andel af kystbeskyttelsesindsatsen, der kompenserer herfor. Det vurde- res, at der som følge af klimaforandringerne løbende vil blive behov for at fodre med større sand- mængder for at opretholde kystlinjens placering. Den samlede konsekvens vurderes at være ube- tydelig, og klimaforandringerne vil dermed ikke medføre en væsentlig indvirkning på den plan- lagte kystbeskyttelse i perioden. Forbrug af fossile brændstoffer til skibe og maskiner m.m. i forbindelse med gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse vil bidrage til den nationale udledning af drivhusgasser, og dermed også til den globale påvirkning af klimaet. Udledningerne søges dog minimeret ved planlægning af en optimal gennemførelse af arbejdet, hvor f.eks. sand hentes i de nærmeste indvindingsområ- der og entreprenørerne søger at begrænse deres omkostninger til bl.a. brændstoffer og andre ressourcer. Den samlede udledning af CO2-emissioner fra den planlagte kystbeskyttelse udgør 3.441 ton CO2- ækvivalenter jf. ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Blåvand, 2020”. Andelen af CO2-ækvi- valenter fra den planlagte kystbeskyttelse er dermed ubetydelig i forhold til den samlede natio- nale CO2-emission, som i 2017 var på 88.949.000 ton CO2-ækvivalenter67. Den planlagte kystbe- skyttelse medfører derfor en meget lille grad af påvirkning i forhold til klimaet, og konsekvensen af CO2-bidraget vurderes derfor samlet set som ubetydelig, da emissionsbidraget er minimalt både på dansk og globalt plan. Der er dermed ikke en væsentlig indvirkning på klimaet. 67 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den teoretiske sammenhæng mellem stigende havvandstand I forbindelse med gennemførelsen af den planlagte kystbeskyttelse kan der især være risiko for spild af diesel- og kysterosion kan beskrives hydraulikolie i forbindelse med Bruuns regeloplag af olieprodukter og ved uheld med maski- ner på land og spild fra skibe. Modellen forudsigerUheld sker typisk i forbindelse med arbejdet, hvorfor det er meget sandsynligt, at spildet vil blive erkendt med det samme, og der er derfor mulighed for straks at iværksætte de nødvendige tiltag for at begrænse forureningen, hvorfor sandsynligheden for en stigende vandstand vedvarende forurening er lille. For- urenet jord skal afgraves med det samme og bortskaffes til en godkendt jordmodtager i henhold 68 GEUS, xxxx://xxxx.xxxx.xx/xxxxxxx/?xxxxxxx=xxxxxxx#xxxxxx=xxxxXxxXx&xxxxxx=&xxxxxx=- 215648.1481481481,5805083.912037037,1330648.148148148,6644916.087962963&layers=jordartskort_25000 69 Danmarks Miljøportal, Arealinformation, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxx0/xxxxx.xxxx?xxxxxx=xxxxxxxx- tion 70 Danmarks Miljøportal, xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxxxxxx.xx/xxxx0/xxxxx.xxxx?xxxxxx=xxxxxxxxxxxx 71 xxxx://xxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxx?xxxxxxx=xxxxxxxxxxxxxxxxx0-xxx-0000 til den pågældende kommunes anvisninger72, hvorfor påvirkningsgraden ved spild af olieproduk- ter vurderes at være lille, og varigheden er kortvarig. En eventuel forurening vil medføre en tilbagerykning være lokal, da den kun vedrører det sted, hvor uheldet er sket. Konsekvensen ved spild af ky- stenolieprodukter vurde- res at være begrænset, når de nødvendige tiltag gennemføres for at begrænse forureningen, og den indstiller sig i en ny ligevægt med den højere vandstandforurenede jord bortgraves og bortskaffes. Hvis tilbagerykningen skal undgås, vil det kræve, at der tilføres en mængde sand til kystprofilet ved sandfodring, som udlig- ner den eroderede mængde af sediment Der er dermed ikke nogen væsentlige indvirknin- ger på kysten. Sandfodringsmængderne skal dermed både kompensere for den erosion, der opstår jorden som følge af den bølgegenerede strøm, og den erosion som opstår som følge spild af en havspejlstigningolieprodukter. En samlet stigning i havvandstanden på omkring 1,6 cm i perioden 2020-24 vil sandsynligvis ikke have en mærkbar effekt på kysterosionen i perioden. 64 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000 65 XxxxXxxxxx.xx, Se din kommunes CO2-udledning, xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxx-xx-xx0-xxxxxxx- bet 66 Energistyrelsen, Dansk Klimapolitik, xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xxx- mapolitik/dansk-klimapolitik (19.01.2019) Som beskrevet tidligere, vil der sandsynligvis ske en stigning i stormstyrken specielt over Nord- søen, men der vil ikke nødvendigvis forekomme flere storme. Kraftigere storme kan medføre flere tilfælde med akut erosion, som kræver umiddelbar udbedring og derfor en hyppigere sandfodring på de ramte kyster. Den akutte erosion vil, som hidtil, være lokal og afhængig af den enkelte storms retning og styrke. En forekomst af kraftigere storme vil også medføre en marginalt større risiko for, at der kan ske gennembrud af klitter og diger med oversvømmelser til følge ved Blåvand. Den kystbeskyttelse, som foregår langs kysten, kompenserer for klimaforandringerne. Det er dog vanskeligt at estimere, hvor stor en andel af kysterosionen, der forårsages af klimaforandringer, og dermed hvor stor en andel af kystbeskyttelsesindsatsen, der kompenserer herfor. Det vurde- res, at der som følge af klimaforandringerne løbende vil blive behov for at fodre med større sand- mængder for at opretholde kystlinjens placering. Den samlede konsekvens vurderes at være ube- tydelig, og klimaforandringerne vil dermed ikke medføre en væsentlig indvirkning på den plan- lagte kystbeskyttelse i perioden. Forbrug af fossile brændstoffer til skibe og maskiner m.m. i I forbindelse med gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse vil bidrage til den nationale udledning af drivhusgasserder udelukkende blive gen- nemført aktiviteter uden for og på kysten. Det vurderes, og dermed også til den globale påvirkning af klimaet. Udledningerne søges dog minimeret ved planlægning af en optimal gennemførelse af arbejdet, hvor f.eks. sand hentes i de nærmeste indvindingsområ- at der og entreprenørerne søger at begrænse deres omkostninger til bl.a. brændstoffer og andre ressourcer. Den samlede udledning af CO2-emissioner fra den planlagte kystbeskyttelse udgør 3.441 ton CO2- ækvivalenter jf. ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Blåvand, 2020”. Andelen af CO2-ækvi- valenter fra den planlagte kystbeskyttelse er dermed ubetydelig i forhold til den samlede natio- nale CO2-emission, som i 2017 var på 88.949.000 ton CO2-ækvivalenter67. Den planlagte kystbe- skyttelse medfører derfor en meget lille grad sandsynlighed for påvirkning af påvirkning den kemiske tilstand for grundvandsforekomsterne i forhold området som følge af kystbe- skyttelsen og aktiviteterne forbundet hermed. Sedimentet, som anvendes til klimaetkystbeskyttelsen, består af rene materialer, som ikke indeholder skadelige stoffer. Potentiel nedsivning af brændstof til terrænnære grundvandsforekomster ved kystbeskyttelsen vurderes ikke at udgøre en væsentlig risiko, da der ikke er registreret terræn- nære grundvandsforekomster langs strækningen. Risikoen for lokal miljøpåvirkning fra et eventu- elt spild af f.eks. olieprodukter fra maskiner vurderes at være minimal, og konsekvensen af CO2-bidraget vurderes derfor samlet set som ubetydelig, da emissionsbidraget er minimalt både på dansk et evt. spild forventes hurtigt at kunne afgrænses og globalt plan. Der er dermed ikke en væsentlig indvirkning på klimaet. 67 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000oprenses.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den teoretiske sammenhæng mellem stigende havvandstand Natura 2000-område N7 ’Rubjerg Knude og kysterosion Lønstrup Klint’ der kan beskrives blive påvirket direkte af den planlagte kystbeskyttelse ved indbygning af sand, fysisk og visuel forstyrrelse fra færdsel med Bruuns regelmaskiner. Modellen forudsigerSamtidig kan ændret kystmorfologi og dynamik på kystskrænten som følge af sandfod- ring generelt medføre en påvirkning. Der er derfor udarbejdet en væsentlighedsvurdering. Natura 2000-området N6 ’Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å’, ligger i en afstand af minimum fem kilometer målt i luftlinje fra strækningen ved Lønstrup. På grund af afstanden vurderes der ikke at ske påvirkninger af udpegede naturtyper eller arter. Sedimentfaner fra sandfodringsaktiviteter vil kunne forekomme i havet ud for Natura 2000-området, men det vurderes, at der ikke vil være påvirkninger ind i selve Natura 2000-område af udpegede naturtyper, som vil kunne føre til væ- sentlige ændringer af deres naturtilstand. 147 DOFbasen, 2018. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) database over observationer af fugle. xxxxx://xxxxxxxx.xx/. 148 Xxxxxx, X., Xxxxxx-Xxxxxx, P., Xxxx, T.E., Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxxx, B., Xxxxxxx, B., Xxxxxxxx, L.W., Xxxxxxx, X., Xxxxxxxxx, X., Xxxxxx, M.D.D., Xxxxxxxxxxx, M., Xxxxxx, A.S., Xxxxxxxxx, X., Xxxxxxxx-Xxxxxxxx, X., Xxxxxxxxxx, X., Xxxxx, P.H., Xxxxxxxx, V., Xxxxxx, B. & Xxxxx, X. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Dan- marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815. For de terrestriske naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område N7 vurderes det, at der ikke vil være en stigende vandstand væsentlig påvirkning ved den planlagte kystbeskyttelse på naturtypernes tilstand eller bevaringsmålsætninger. Strømretningen og sandbevægelsen ved Lønstrup er overvejende nordgående, og det vurderes, at sandfodring langs strækningen ikke vil medføre en tilbagerykning sandaflejring i Natura 2000-område N7, som ligger umiddelbart syd for. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes på den baggrund ikke at medføre hverken en direkte eller indirekte påvirkning ved ændret kystdynamik med betydning for naturtyperne kystklint/klippe eller kalkoverdrev, som ligger i den nordlige del af ky- sten, når den indstiller sig i Natura 2000-om- rådet. Generelt betyder en ny ligevægt med den højere vandstand. Hvis tilbagerykningen skal undgås, vil det krævestabilisering af kysten ved strandfodring, at der tilføres erosion af strand og skrænt mindskes, og at brud i beplantningen forekommer i mindre omfang end under naturlige forhold. Resultatet er, at den naturlige strand- og klitdynamik langs kysten påvirkes negativt. Overdrevene på toppen af skrænten vurderes ikke at blive påvirket direkte af tilførsel af sand ved strandfodring, da de ligger højt over stranden. Indirekte vurderes det, at kystskrænten vil blive påvirket ved en mængde sand til kystprofilet ved sandfodringstabilisering af kysten, som udlig- ner den eroderede mængde hvilket vil mindske risikoen for erosion af sediment på kystenkystskrænten. Sandfodringsmængderne skal dermed både kompensere for den erosion, der opstår som følge En reducering af den bølgegenerede strømnaturlige erosion vil betyde, at de naturlige successionsmønstre vil blive på- virket, og den erosion som opstår som følge af en havspejlstigning. En samlet stigning i havvandstanden på omkring 1,6 cm i perioden 2020-24 at der vil sandsynligvis ikke have en mærkbar effekt på kysterosionen i perioden. 64 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000 65 XxxxXxxxxx.xx, Se din kommunes CO2-udledning, xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxx-xx-xx0-xxxxxxx- bet 66 Energistyrelsen, Dansk Klimapolitik, xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xxx- mapolitik/dansk-klimapolitik (19.01.2019) Som beskrevet tidligere, vil der sandsynligvis ske en stigning i stormstyrken specielt over Nord- søen, men der forskydning af vegetationen imod mere stabile vegetationstyper. Det vil ikke nødvendigvis forekomme flere stormemedføre en mere lukket vegetation med f.eks. Kraftigere storme kan medføre flere tilfælde med akut erosionfærre pionerarter og enårige arter, som kræver umiddelbar udbedring forstyrrelse og derfor bar jord. Omvendt vil en hyppigere sandfodring på de ramte kyster. Den akutte erosion vil, som hidtil, være lokal og afhængig stabilisering af den enkelte storms retning og styrke. En forekomst af kraftigere storme vil også kystdynamikken medføre en marginalt større mindre risiko for, at den yderste del af de beskyttede overdrev på toppen af skrænten skylles bort. Under naturlige forhold ville naturty- perne tilpasse sig kystdynamikken, men da der ikke er plads til, at arterne kan ske gennembrud sprede sig ind i landet på grund af klitter arealanvendelse til bl.a. bebyggelse, fungerer kystbeskyttelsen i praksis også som en sikring af de beskyttede naturtyper langs kysten. På den baggrund vurderes konsekven- sen at være moderat og diger med oversvømmelser til følge ved Blåvandpositiv for naturtilstanden af de beskyttede overdrev. Den kystbeskyttelsefysiske forstyrrelse ved brug af maskiner og aktiviteter vurderes ikke at have konsekvenser for de beskyttede naturtyper, da der ikke finder færdsel sted uden for eksisterende veje og spor eller færdsel ovenfor kystskrænten. Det tilførte sand til stranden kan potentielt indeholde organisk stof, som foregår langs kystenkan påvirke naturtyperne med næringsstoffer, kompenserer for klimaforandringernenår sand og fine partikler blæses med vinden ind i landet. En øget tilgænge- lighed af næringsstoffer kan forrykke balancen mellem forskellige vegetations- og naturtyper, så mere næringsrige typer favoriseres. Det er dog vanskeligt at estimere, hvor stor indvundne sand indeholder en meget lille andel af kysterosionen, der forårsages af klimaforandringer, orga- nisk materiale og dermed hvor stor en andel af kystbeskyttelsesindsatsen, der kompenserer herfor. Det vurde- res, at der som følge af klimaforandringerne løbende vil blive behov for at fodre med større sand- mængder for at opretholde kystlinjens placering. Den samlede konsekvens vurderes at være ube- tydelig, og klimaforandringerne vil dermed ikke medføre en væsentlig indvirkning på den plan- lagte kystbeskyttelse i perioden. Forbrug af fossile brændstoffer til skibe og maskiner m.m. i forbindelse med gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse vil bidrage til den nationale udledning af drivhusgassersilt, og dermed også til den globale påvirkning af klimaetnæringsstoffer. Udledningerne søges dog minimeret ved planlægning af en optimal gennemførelse af arbejdet, hvor f.eks. sand hentes i de nærmeste indvindingsområ- der og entreprenørerne søger Samlet set vurderes konsekvensen at begrænse deres omkostninger til bl.a. brændstoffer og andre ressourcer. Den samlede udledning af CO2-emissioner fra den planlagte kystbeskyttelse udgør 3.441 ton CO2- ækvivalenter jf. ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Blåvand, 2020”. Andelen af CO2-ækvi- valenter fra den planlagte kystbeskyttelse er dermed ubetydelig i forhold til den samlede natio- nale CO2-emission, som i 2017 var på 88.949.000 ton CO2-ækvivalenter67. Den planlagte kystbe- skyttelse medfører derfor en meget lille grad af påvirkning i forhold til klimaet, og konsekvensen af CO2-bidraget vurderes derfor samlet set som være ubetydelig, da emissionsbidraget er minimalt både på dansk og globalt plan. Der er dermed ikke en væsentlig indvirkning på klimaet. 67 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den teoretiske sammenhæng mellem stigende havvandstand og kysterosion kan beskrives med Bruuns regel. Modellen forudsiger, at en stigende vandstand vil medføre en tilbagerykning af ky- sten, når den indstiller sig i en ny ligevægt med den højere vandstand. Hvis tilbagerykningen skal undgås, vil det kræve, at der tilføres en mængde sand til kystprofilet ved sandfodring, som udlig- ner den eroderede mængde af sediment på kysten. Sandfodringsmængderne skal dermed både kompensere for den erosion, der opstår som følge af den bølgegenerede strøm, og den erosion som opstår som følge af en havspejlstigning. En samlet stigning i havvandstanden på omkring 1,6 cm i perioden 2020-24 vil sandsynligvis ikke have en mærkbar effekt på kysterosionen i perioden. 64 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000 65 XxxxXxxxxx.xx, Se din kommunes CO2-udledning, xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxx-xx-xx0-xxxxxxx- bet 66 Energistyrelsen, Dansk Klimapolitik, xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xxx- mapolitik/dansk-klimapolitik (19.01.2019) Som beskrevet tidligere, vil der sandsynligvis ske en stigning i stormstyrken specielt over Nord- søen, men der vil ikke nødvendigvis forekomme flere storme. Kraftigere storme kan medføre flere tilfælde med akut erosion, som kræver umiddelbar udbedring og derfor en hyppigere sandfodring på de ramte kyster. Den akutte erosion vil, som hidtil, være lokal og afhængig af den enkelte storms retning og styrke. En forekomst af kraftigere storme vil også medføre en marginalt større risiko for, at der kan ske gennembrud kollaps af klitter skråningsbeskyttelsen ved Lønstrup. 80 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000 81 XxxxXxxxxx.xx. Energi- og diger med oversvømmelser til følge ved BlåvandCO2-regnskabet. xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxx-xx-xx0-xxxxxxxx/xxxxx- ring 82 Energistyrelsen, Dansk Klimapolitik, xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xxx- mapolitik/dansk-klimapolitik Den kystbeskyttelse, som foregår langs kysten, kompenserer for klimaforandringerne. Det er dog vanskeligt at estimere, hvor stor en andel af kysterosionen, der forårsages af klimaforandringer, og dermed hvor stor en andel af kystbeskyttelsesindsatsen, der kompenserer herfor. Det vurde- res, at der som følge af klimaforandringerne løbende vil blive behov for at fodre med større sand- mængder for at opretholde kystlinjens placering. Den samlede konsekvens vurderes at være ube- tydelig, og klimaforandringerne vil dermed ikke medføre en væsentlig indvirkning på den plan- lagte kystbeskyttelse i perioden. Forbrug af fossile brændstoffer til skibe og maskiner skibe, maskiner, lastbiler m.m. i forbindelse med gennemførelse gennemfø- relse af den planlagte kystbeskyttelse vil bidrage til den nationale udledning af drivhusgasser, og dermed også til den globale påvirkning af klimaet. Udledningerne søges dog minimeret ved planlægning plan- lægning af en optimal gennemførelse af arbejdet, hvor f.eks. sand hentes i de nærmeste indvindingsområ- der indvin- dingsområder og entreprenørerne søger at begrænse deres omkostninger til bl.a. brændstoffer og andre ressourcer. Den samlede udledning af CO2-emissioner fra den planlagte kystbeskyttelse udgør 3.441 mellem 1.300 og 2.100 ton CO2- CO2-ækvivalenter jf. ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse BlåvandLønstrup, 2020”” alt efter hvilket scenarie der vælges. Andelen af CO2-ækvi- valenter ækvivalenter fra den planlagte kystbeskyttelse er dermed ubetydelig i forhold til den samlede natio- nale nationale CO2-emission, som i 2017 var på 88.949.000 ton CO2-ækvivalenter67ækvivalenter83. Den planlagte kystbe- skyttelse kystbeskyttelse medfører derfor en meget lille grad af påvirkning i forhold til klimaet, og konsekvensen af CO2-bidraget vurderes derfor samlet set som ubetydelig, da emissionsbidraget er minimalt både på dansk og globalt plan. Der er dermed der- med ikke en væsentlig indvirkning på klimaet. 67 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den teoretiske sammenhæng mellem stigende havvandstand og kysterosion planlagte kystbeskyttelse kan beskrives med Bruuns regel. Modellen forudsiger, at en stigende vandstand vil medføre en tilbagerykning af ky- sten, når den indstiller sig i en ny ligevægt med den højere vandstand. Hvis tilbagerykningen skal undgås, vil det kræve, at der tilføres en mængde sand til kystprofilet ved sandfodring, som udlig- ner den eroderede mængde af sediment på kysten. Sandfodringsmængderne skal dermed både kompensere for den erosion, der opstår som følge af den bølgegenerede strøm, og den erosion som opstår påvirke fisk som følge af en havspejlstigningstørre mængde af sandpartikler i vandet, tildækning af havbunden og undervandsstøj fra skibe og rørledninger. En samlet stigning Påvirkningerne kan bl.a. føre til fysisk påvirkning og midlertidig tab af levesteder og fødegrundlag. Voksne og juvenile fisk forventes at flygte ud af området, mens klapning og rainbowing foregår. Nogle fisk kan dog sandsynligvis blive begravet, hvis de befinder sig lige under et skib, der klap- per sand. Der er imidlertid ikke fundet undersøgelser, der viser, at begravelse af fisk er et væ- sentligt problem ved kystnær fodring. Sandfodringens påvirkning af fiskenes levesteder vil være midlertidig, da fiskene kan vende til- bage til området, når sandfodringen er afsluttet. Sandfodringen vil medføre en ubetydelig konse- kvens for fiskenes gydeområder, da de fleste fisk vil nå at flygte og da det kun er hesterejen, der med sikkerhed gyder de steder, hvor sandfodringen kommer til at foregå. Fiskenes fødegrundlag vil midlertidigt være reduceret i havvandstanden på omkring 1,6 cm i perioden 2020-24 vil sandsynligvis ikke have en mærkbar effekt på kysterosionen i periodenområdet, hvor sandfodringen har fundet sted. 64 Danmarks StatistikFor fisk, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000 65 XxxxXxxxxx.xx, Se din kommunes CO2-udledning, xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxx-xx-xx0-xxxxxxx- bet 66 Energistyrelsen, Dansk Klimapolitik, xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-xxxxx-xxxxxx-xxx- mapolitik/dansk-klimapolitik (19.01.2019) Som beskrevet tidligeresom ernærer sig helt eller delvist af bundfauna, vil fiskene ændre adfærd og op- søge upåvirket havbund i nærheden eller svømme længere væk for at finde føde. For larver og unge fisk, der sandsynligvis ske bevæger sig mindre, kan reduceret fødegrundlag i en stigning periode medføre lavere vækst og øget dødelighed. Men den primære næringskilde for de kystnære fisk vil igen være til- gængelig i stormstyrken specielt over Nord- søenløbet af relativt kort tid (inden for ét år), men der når de typiske bunddyr som børsteorme og tanglopper har genetableret sig i området. Da sandfodringen samtidig kun berører en mindre del af fiskenes levesteder, vil ikke nødvendigvis forekomme flere stormekonsekvensen være begrænset. Kraftigere storme 113 Xxxxxxxx J. G., Xxxxxxxx S. K., Xxxxxxxx A., Xxxxxxxxxxxxxx X., Xxxxx X. & Xxxxxxxx E. M. 2017. Registrering af fang- ster i de danske kystområder med standardredskaber. Nøglefiskerrapport 2014-2016. DTU Aqua rapport nr. 320- 2017. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet, 134 pp Ændring af de bundlevende fisks levevilkår kan forekomme, hvis det tilførte sand afviger væsent- ligt fra det eksisterende sand på strækningen, hvilket potentielt kan medføre flere tilfælde med akut erosionen ændring i såvel fødedyrssammensætningen som nedgravningsmulighederne for fiskene. Sandsynligheden, for at der sker et habitattab som følge af ændringer i kornstørrelse, vurderes at være meget lille, da fodringssandet ikke afviger væsentligt fra sedimentet på havbunden på strækningen. Hertil ligger kornstørrelsen inden for det interval, som kræver umiddelbar udbedring og er optimal for fiskene. Konsekvensen vurderes derfor en hyppigere sandfodring på de ramte kysterat være ubetydelig. Den akutte erosion vilMens sandfodringen står på, som hidtil, være lokal og afhængig kan fisk midlertidigt blive påvirket af den enkelte storms retning og styrkeforhøjet indhold af suspenderet sediment i vandsøjlen i vandet. En forekomst af kraftigere storme vil også De fine partikler kan medføre en marginalt større risiko fordirekte påvirkning af fiskenes iltoptagelse, at ligesom der kan ske gennembrud en tilstopning af klitter og diger fiskenes fordøjelsessystem med oversvømmelser øget dødelig- hed til følge ved Blåvandfølge. Den kystbeskyttelse, som foregår langs kysten, kompenserer for klimaforandringerne. Det er dog vanskeligt at estimere, hvor stor en andel af kysterosionenFiskearter, der forårsages hovedsageligt bruger synet til at søge føde, kan i en periode få svært ved at finde tilstrækkelig næring. De fleste fisk vil dog søge væk, indtil mængden af klimaforandringer, og dermed hvor stor en andel af kystbeskyttelsesindsatsen, der kompenserer herforsuspenderet sediment igen er på et lavere niveau. Det vurde- res, at der Påvirkninger som følge af klimaforandringerne løbende suspenderet sediment vil blive behov for at fodre med større sand- mængder for at opretholde kystlinjens placeringfore- komme lokalt omkring stedet, hvor der sandfodres, og kan i værste fald vare i op til 11 døgn over den samlede periode på 25 døgn. Den samlede konsekvens for fiskefaunaens vurderes derfor at være ubetydelig. Sedimentet vil løbende sedimentere i en tykkelse på op til 43 cm. Hverken he- sterejer, kysttobis eller andre fisk er følsomme overfor sedimentation, da de vil bevæge sig ud af områder med meget høje sedimentationsrater eller grave sig fri. Konsekvensen af sedimentationen vurderes at være ube- tydelig, og klimaforandringerne vil dermed ikke medføre en væsentlig indvirkning på den plan- lagte kystbeskyttelse i perioden. Forbrug af fossile brændstoffer til skibe og maskiner m.m. i forbindelse med gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse vil bidrage til den nationale udledning af drivhusgasser, og dermed også til den globale påvirkning af klimaet. Udledningerne søges dog minimeret ved planlægning af en optimal gennemførelse af arbejdet, hvor f.eks. sand hentes i de nærmeste indvindingsområ- der og entreprenørerne søger at begrænse deres omkostninger til bl.a. brændstoffer og andre ressourcer. Den samlede udledning af CO2-emissioner fra den planlagte kystbeskyttelse udgør 3.441 ton CO2- ækvivalenter jf. ”Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Blåvand, 2020”. Andelen af CO2-ækvi- valenter fra den planlagte kystbeskyttelse er dermed ubetydelig i forhold til den samlede natio- nale CO2-emission, som i 2017 var på 88.949.000 ton CO2-ækvivalenter67. Den planlagte kystbe- skyttelse medfører derfor en meget lille grad af påvirkning i forhold til klimaet, og konsekvensen af CO2-bidraget vurderes derfor samlet set som ubetydelig, da emissionsbidraget er minimalt både på dansk og globalt plan. Der er dermed ikke en væsentlig indvirkning på klimaet. 67 Danmarks Statistik, Emissionsregnskab 2017, xxxxx://xxx.xxx.xx/Xxxx/Xxx/Xxxxxxxxxx/xxx/XxxXxx.xxxx?xxx=00000.