Regulering For at denne ansættelsesform kan anvendes, skal der forudgående være lavet en lokal virksomhedsaftale, der regulerer aflønningen for denne kørsel.
Kvittering Oplysninger om en betaling på papir eller i elektronisk form.
Høring Fordringer, hvis stamdata ser umiddelbart fejlagtige ud og derfor ikke består frasorteringsreglerne i NyMF, vil blive midlertidigt placeret til høring i NyMF og gennemgå en høringsproces, hvor fordringen underkastes en nærmere undersøgelse i samarbejde med Fordringshaver. En placering til høring indebærer, at den oversendte fordring afviger i et eller andet omfang fra normal- billedet for den konkrete fordringstype, og filteret i NyMF har derfor markeret den til afklaring. En sådan afklaring vil ske gennem en nærmere dialog mellem RIM og Fordringshaver for at kortlægge årsagerne til, at fordringen blev frasorteret i første omgang. Placering i høringsportalen vil typisk finde sted for fordringer med værdier, der ligger markant uden for normalbilledet for fordringstypen, hvor normalbilledet er baseret på Fordringshavers oplysninger om sæd- vanlige værdier og praksis for håndteringen af den konkrete fordringstype. Såfremt dialogen i høringsfasen med Fordringshaver afklarer problemstillingen, vil fordringen videresen- des til PSRM til inddrivelse på normal vis. Medfører høringsfasen ikke en afklaring af problemet med den manglende information om den oversendte fordring inden for en nærmere aftalt tidsfrist, vil fordringen blive afvist, jf. pkt. 9.1.
Fakturering I henhold til LBK nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger mv. samt LBK nr. 354 af den 26. marts 2010 om information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder skal alle fakturaer gebyrfrit fremsendes elektronisk. Alle fakturaer og kreditnotaer skal fremsendes i OIOUBL-format og via Nemhandel-infrastrukturen OIORASP. Fakturaer og kreditnotaer skal som minimum fremsendes under forretningsprofilen Procurement-Bilsim-1.0. Er der en tilhørende e-ordre, skal profilen som minimum være Procurement- OrdSim-Bilsim 1.0. Varelinierne skal fremgå af selve OIOUBL-fakturaen, dvs. det må ikke ligge i et vedhæftet dokument. Fakturaer sendes elektronisk til rekvirerende afdeling/institution (jf. EAN-nummer) med angivelse af ordregivers ordrenummer og eventuelle andre ID-numre, som er nødvendige for ordregiver for en effektiv fakturabehandling. Eksempelvis kode for økonomisk tilhørsforhold. Fakturaen skal indeholde: • Udstedelsesdato (fakturadato) • Fakturanummer (Nummer der kan identificere fakturaen) • Leverandørens CVR/SE-nummer • Leverandørens navn og adresse samt ordregivers navn og adresse • Mængde og art af de leverede produkter/ydelser • Pris pr. enhed eksklusiv moms • Rekvirent hos ordregiver • Rekvisitionsnummer Ordregiver er berettiget til at udskyde betalingen, hvis faktura ikke modtages elektronisk, eller hvis ovenstående oplysninger mangler. Ved e-ordre skal alle ordrer faktureres enkeltvis. Der må ikke blandes varelinjer fra forskellige ordrer sammen på den samme faktura.
Evakuering Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstraud- gifter til evakuering af sikrede i de tilfælde hvor sikrede under en rejse uforvarende pludselig befinder sig i et område, hvor der er, eller hvor der er overhængende fare for: a. Krig, borgerlige uroligheder, terroraktiviteter, mili- tær undtagelsestilstand eller lignende tilstand. b. Livstruende epidemier, hvis det er bekræftet og do- kumenteret af Udenrigsministeriet i Danmark. c. Naturkatastrofer.
Byggemodning 7.1 Favrskov Kommune udfører og bekoster i henhold til projektbeskrivelsen for udstykningen samtlige veje og stier i udstykningsområdet som del af byggemodningen. 7.2 Køber accepterer, at områdets udstykning og endelig byggemodning først færdiggøres, når en passende del af området er bebygget og i øvrigt efter Favrskov Kommunes nærmere be- stemmelse, hvilket køber skal tåle. 7.3 Der må ikke foretages ændringer af rabatternes udformning uden Favrskov Kommunes god- kendelse. Køber bærer det fulde ansvar, hvis vejstrækninger, beplantninger, gadeinventar ra- batter og grønne arealer og lignende beskadiges, enten som følge af opgravninger eller trans- porter i forbindelse med byggearbejdet. Kommunen retablerer for købers regning. Retablering sker eventuelt først i forbindelse med områdets færdiggørelse. Beløbet til dækning af den skete beskadigelse skal betales, inden byggeriet kan færdigmeldes og inden ibrugtagning. 7.4 Køber respekterer eventuelle drænledninger, der måtte være på grunden. Overgraves et dræn, skal det enten retableres eller tilsluttes grundens regnvandssystem efter nærmere af- tale med Favrskov Kommune og uden udgift for Favrskov Kommune. 7.5 Ved grundens overtagelse skal køber senest 1 måned efter overtagelsesdagen påse, at samt- lige skelpæle forefindes i overensstemmelse med det udleverede kort. Sker der ikke anmel- delse til Favrskov Kommune inden ovennævnte frist, kan Favrskov Kommune ikke påtage sig udgiften til retablering af eventuelt manglende skelpæle. Ødelægges eller fjernes skelpælene på et senere tidspunkt, skal skellene retableres for kø- bers egen regning. I byggeperioden skal skellene respekteres, og det er ikke tilladt at disponere over nabogrun- dene ved oplag af byggematerialer, kørsel og lignende. 7.6 Ejendommens ubebyggede arealer skal vedligeholdes i overensstemmelse med den gæl- dende lokalplan indtil bebyggelse finder sted. 7.7 Favrskov Kommune sikrer en hensigtsmæssig vedligeholdelse af usolgte byggegrunde inden- for udstykningsområdet.
Vurdering Vurderingen af fusionens effekt på de relevante markeder tager udgangspunkt i parternes oplysninger og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger om markederne. Det er stort set udelukkende på detailbankmarkedet at fusionen vil få effekt. Selv om NBD på detailbankmarkedet er Danmarks næststørste pengeinstitut – kun lidt mindre end Danske Bank – er markedsandelen efter fusionen mindre end [20- 30] pct. og mindre end Danske Banks markedsandel. Desuden er der stadig mere end 100 andre pengeinstitutter til stede på markedet. Ændringen af NBD’s markedsandel er endvidere så lille ([0-1] pct.-point), at det ikke giver anledning til betænkeligheder. Da ændringen i HHI på detailbankmarkedet er væsentligt under 250, giver det ifølge Kommissionens retningslinjer heller ikke umiddelbart anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder, at NBD overtager ni filialer af Roskilde Bank. Efter Konkurrencestyrelsens vurdering foreligger der endvidere ikke sådanne særlige omstændigheder på detailbankmarkedet, at der er grund til at tilsidesætte betragtningerne om markedets HHI før og efter fusionen. Konkurrencestyrelsen har i vurderingen endvidere lagt vægt på, at der ikke ses at være tinglyst eller vedtaget bestemmelser, der efterfølgende kan forhindre andre pengeinstitutter eller finansielle virksomheder i at drive virksomhed fra de lokaler, som fraflyttes i forbindelse med fusionen. Det er derfor samlet set Konkurrencestyrelsens vurdering, at fusionen ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på detailbankmarkedet. For så vidt angår andre markeder – realkreditmarkedet og et eventuelt marked for administration af investeringsforeninger – hvor de 9 filialer fremover må antages at formidle Nordea-produkter frem for produkter fra de samarbejdspartnere, som Roskilde Bank har haft, er Nordea (Nordea Kredit, Nordea Invest) en af de større aktører. Der er dog andre aktører, som er større, og tilvæksten i Nordeas markedsandel vil være meget begrænset. I den forbindelse skal der også lægges vægt på, at Nordea-virksomhederne ikke direkte overtager dele af Roskilde Banks samarbejdspartnere, men kun at distributionsaftalerne mellem Roskilde Bank og de andre finansielle aktører ophører. En distributionsaftales ophør har i den forbindelse mindre betydning end en direkte overtagelse. På disse markeder giver fusionen således heller ikke anledning til konkurrencemæssige bekymringer.
Sundhedsordning Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.
Prisregulering Priserne skal være faste de første 12 måneder regnet fra rammeaftalens start. Herefter kan der ske dokumenterede prisreguleringer årligt. Første prisregulering kan ske med virkning fra den 01.04.2015, og prisreguleringen kan maksimalt svare til udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks fra 01.01.2014 til 01.01.2015. Tilsvarende reguleringsformel gælder for evt. følgende prisreguleringer. Priserne kan kun reguleres for 1 år ad gangen. Kontrakthaver kan dog til enhver tid kræve, at lovgivningsmæssigt fastsatte afgifter og afgiftsstigninger, som bliver kendt efter, at rammeaftalen er indgået, og som bliver pålagt kontrakthaver i forhold til de af rammeaftalen omfattede produkter, tillægges de aftalte priser. Prisregulering sker på kontrakthavers foranledning ved meddelelse af indekstal og den procentvise regulering, der ønskes foretaget. Stigningen beregnes i forhold til den eksisterende pris således: Nuværende pris x (100 + %-sats) / 100. Såfremt prisreguleringen vedrører lovgivningsmæssigt fastsatte afgiftsændringer, skal dokumentation for afgiftsændringerne fremsendes. Prisreguleringer skal meddeles ordregiver senest 60 dage før ikrafttræden. Varsel om prisreguleringer skal sendes til Fredericia Kommune, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxx, att: Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx. Sammen med varslet skal sendes et excel-ark, der udover de nye priser indeholder information om nye varer, udgåede varer og eventuelle erstatningsvarer. Prisændringers ikrafttræden er betinget af, at en opdateret prisliste fremsendes pr. e-mail til xxxxxxx.xxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx inden ændringens ikrafttræden, og kan tidligst træde i kraft, når kontrakthaver har fremsendt et opdateret e-katalog til ordregiver, og e-kataloget er godkendt af ordregiver og gjort tilgængeligt i dennes e-handelssystem. Med hensyn til tidsfrister gælder de samme tidsfrister som ved fremsendelse af det første excel-ark og upload af det første e-katalog - se § 15 om e-handel. Såfremt e-katalog ikke er fremsendt rettidigt skal ordrer faktureres i forhold til gældende e-katalog indtil nyt e-katalog er godkendt. Såfremt priserne reguleres i nedadgående retning og der ikke er fremsendt rettidigt / korrekt e-katalog, skal kontrakthaver på ugebasis udstede kreditnota til de berørte EAN nr. Prisfald, herunder reduktioner i eventuelle lovgivningsmæssigt fastsatte afgifter knyttet til de af rammeaftalen omfattede produkter, skal uden ophold komme ordregiver til gode. Ved lejlighedsvise tilbuds- og kampagnepriser, som er billigere end de afgivne priser i dette udbud skal tilbudsgiver sikre, at produkterne tilbydes de indkøbende enheder til laveste priser. Tilbuds- og kampagnepriser skal - medmindre andet er aftalt - uploades i e-katalogerne, så de er tilgængelige i tilbuds-/kampagneperioden. Kontrakthaver opdaterer e-katalogerne, både når kampagnen starter og når den slutter. Såfremt kontrakthaver ikke benytter sig af reguleringsmuligheden bortfalder den.
Finansiering TV 2/ØSTJYLLAND public service-virksomhed finansieres i kontraktperioden gennem: • et tilskud over finansloven • TV 2/ØSTJYLLAND’s andel af licensprovenuet (til og med år 2021) samt • øvrige indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. (herunder overskud i forbindelse med TV 2/ØSTJYLLAND’s anden virksomhed i medfør af radio- og fjernsynsloven). De regionale TV 2-virksomheder skal arbejde for en løbende effektivisering af virksomheden, herunder – som opfølgning på deres i 2012 gennemførte udredning om samarbejdsmuligheder – løbende vurdere mulighederne for at samarbejde på konkrete områder og i givet fald arbejde aktivt herfor. TV 2/ØSTJYLLAND kan ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser. Der foreligger ikke brugerbetaling, når TV 2/ØSTJYLLAND opkræver betaling fra brugere for distributionsomkostninger i forbindelse med levering af ydelser, der sker on demand eller på anden vis efter udtrykkelig anmodning fra sådanne brugere. Der foreligger heller ikke brugerbetaling, når TV 2/ØSTJYLLAND oppebærer vederlag i henhold til ophavsretten. TV 2/ØSTJYLLAND kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet mv. I kontraktperioden modtager TV 2/ØSTJYLLAND følgende offentlige tilskud til finansiering af public service-virksomheden: I samme periode er TV 2/ØSTJYLLAND’s udgifter og indtægter forbundet med public service-virksomheden (ekskl. offentlige tilskud) af TV 2/ØSTJYLLAND anslået til følgende: Forskellen mellem TV 2/ØSTJYLLAND’s nettoomkostninger og TV 2/ØSTJYLLAND’s offentlige tilskud fremgår af tabel 3. Det følger af EU-Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2009 om statsstøttereglernes anvendelse på public service-radio og -tv-virksomhed (EØS 2009/C 257/01), at den offentlige kompensation normalt ikke må overstige nettoomkostninger ved public service-opgaven, når der også tages hensyn til andre direkte eller indirekte indtægter af public service-opgaven. I opgørelsen af nettoomkostningerne ved public service-virksomheden fremgår fra 2019 evt. forventet overskud/underskud ved TV 2/ØSTJYLLAND anden virksomhed. Med henblik på en effektiv og smidig drift af TV 2/ØSTJYLLAND kan de offentlige tilskud overstige nettoomkostningerne – akkumuleret – med op til 10 procent af de årlige budgetterede udgifter ved public service-virksomheden, jf. EU- Kommissionens meddelelse. Som det fremgår af tabel 3, forventes det akkumulerede overskud ved public service-virksomheden alle år i kontraktperioden ultimo året at ligge under 10 procent af nettoudgifterne det givne år, hvorfor betingelsen således ex ante er overholdt i kontraktperioden. Realiserede akkumulerede overskud ved udgangen af et givet regnskabsår, der ligger ud over de 10 procent, skal som udgangspunkt tilbagebetales uden ophør. Realiserede akkumulerede overskud ved indeværende aftaleperiodes udløb, der ligger inden for 10 procent af nettoudgifterne ved public service-virksomheden i 2023, indgår i opgørelsen af TV 2/ØSTJYLLAND’s akkumulerede overskud i den efterliggende kontraktperiode. Eventuelle realiserede underskud i kontraktperioden dækkes af TV 2/ØSTJYLLAND’s egenkapital. TV 2/ØSTJYLLAND’s regnskaber for indeværende kontraktperiode skal indeholde en note med opgørelser svarende til tabellerne 1-3, bl.a. med henblik på Kulturministeriets løbende opfølgning på ovenfor nævnte betingelser. Såfremt TV 2/ØSTJYLLAND i kontraktperioden oppebærer ekstraordinære indtægter, vil disse indgå i den regnskabsmæssige opgørelse af nettoomkostningerne ved public service-virksomheden.