Mæglere eksempelklausuler

Mæglere. Bestemmelserne i denne adfærdskodeks for medlemmer og tidligere medlemmer gælder tilsvarende for mæglere.
Mæglere. Mægleren adskiller sig fra kommissionæren og fuldmægtigen derved, at det er mæglerens opgave at virke som upartisk mellemmand ved indgåelse af retshand- ler. Mægleren må altså ikke ensidigt varetage den ene parts interesser. Til de egentlige mæglere må henregnes: skibsmæglere, der afslutter fragt- aftaler og besørger ind- og udklarering af skibe og toldklarering af varer, samt varemæglere, der afslutter handler om varepartier. Når en sådan mægler – som regel telefonisk – har bragt en aftale i stand, opretter mægleren certeparti eller slutseddel, som mægleren underskriver på begge parters vegne, idet mægleren sender hver af parterne et eksemplar. Mæglerens honorar består af provision eller kurtage, der beregnes som en procentsats af vederlaget i den aftale om befragtning eller køb, som mægleren har formidlet. En noget anden funktion har ejendomsmæglere. De medvirker ved afslutning af ejendomshandler, idet de bringer køber og sælger i forbindelse med hinanden, men de kan ikke underskrive på parternes vegne. Man benytter undertiden fejl- agtigt det udtryk, at en ejendomsmægler har fået en ejendom i kommission. Her- med menes blot, at mægleren har fået ret til at udbyde ejendommen til salg og forsøge at bringe en handel i stand. Derimod bruger man ikke at give ejendomme i kommission i den betydning, ordet har i kommissionsloven. Ejendomsmæg- leren kan ikke afslutte handler på sælgerens vegne. Ejendomsmæglerens honorar kaldes salær. Det beregnes i almindelighed procentvis i forhold til salgssummen. Lov om formidling af fast ejendom indeholder udførlige regler om ejendoms- formidling mv., herunder om ejendomsmæglere. En type mæglere, der først i de senere år har gjort sig gældende på det danske marked, er forsikringsmæglere. De opsøger kunder og analyserer deres forsik- ringsbehov. Derefter finder de ud af, i hvilke selskaber de forskellige behov bedst og billigst kan dækkes, og arrangerer den eventuelle flytning. Lov om for- sikringsformidling indeholder nærmere regler om forsikringsmæglervirksomhed.
Mæglere. Som en mellemmandstype, som vanskeligt kan ind­ passes under de foreliggende lovregler, kan nævnes mæglere, se lov nr. 69 af 15. 3. 1967 om skibsmæglere og varemæglere, lov 218 af