Ny løndannelse. FOA Bemærkning:
Ny løndannelse. Med virkning fra 1. oktober 2000 er farmaceuterne overgået til ny løndannelse, som bl.a. har med- ført ændringer i skalaløn, oprettelse af eventuelt udligningstillæg for de dengang ansatte samt oprettelse af funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn. Funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn af- tales individuelt mellem apoteker og farmaceut. Aftalen om ny løndannelse fremgår af protokollat 5, se side 18.
Ny løndannelse. FOA Bemærkninger: Aftale om ny løndannelse skaber et grundlag, hvormed løndannelsen udover grundløn baseres på funktioner, kvalifikationer og resultater. Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om pension og uddannelse, den lokale forhandlingsprocedure, aftaleindgåelse, opsigelse og rets- og interessetvister. Aftalen er det fælles grundlag for de overenskomster, der indeholder ny løndannelse og aftalen skal ses i sammenhæng med de enkelte overenskomsters bestemmelser om ny løndannelse
Ny løndannelse. Bilag 1.3.
Ny løndannelse. Der er enighed om vigtigheden af, at overgang til ny løndannelse sker på samme vil- kår som i sidste periode. I aftalen om ny løndannelse foretages derfor kun enkelte ændringer. Der er aftalt ændringer i forbindelse med den årlige lønpolitiske drøftelse. Det medfø- rer, at der skal ske en drøftelse af den samlede lønudvikling i (amts)kommunen bl.a. set i forhold til forlodsfinansiering og landsdækkende kommuneorienterede lønstati- stikker. Der er aftalt ændringer i forbindelse med nyansættelser. Det medfører, at der kan aftales tidsfrist for forhandling, at tillidsrepræsentanten skal modtage oplysninger i forbindelse med ansættelser, og at der kan indgås en midlertidig aftale om lønvilkå- rene. Det er endvidere aftalt, at forlodsfinansieringen er 0,23 % i det første år, 0,5 % i det andet år og 0,6 % i det tredje år.
Ny løndannelse. Den nuværende aftale om rammer for de specielle overens- komst/aftaleforhandlinger pr. 1. april 1997 om anvendelse af nye lønformer, videreføres med enkelte ændringer. Aftalen vedlægges som bilag 1.3. I forbindelse med fornyelse af aftalen er udvekslet tilkendegivelser vedrørende rammeaftalens § 2, stk. 4 og § 10, stk. 2, c.:
1. Vedr. rammeaftalens § 2, stk. 4: Parterne er enige om at følge udviklingen vedr. indbetaling af pensionsbidrag af kvalifikationsløn og funktionsløn, der ydes som tillæg. Parterne er samtidig enige om, at det ikke har været hen- sigten med ny løndannelse at reducere den pensionsgivende del af den samlede løn. Der er endelig enighed om, at spørgsmålet om størrelsen af den fremtidige samlede pensionsgivende løn kan ta- ges op til forhandling ved en senere overenskomstsituation.
2. KTO har under forhandlingerne om en ændret procedure i § 10, stk. 2, c tilkendegivet følgende opfattelse af retsstillingen: Lønelementerne i nye lønformer kan anvendes til personalegrup- per og enkelte medarbejdere alene efter aftale. Det indebærer, at såfremt der ikke kan opnås enighed om aflønning af en nyansat person, der aflønnes med a conto løn, jf. bilag 4, punkt 2, udbeta- les grundløn og centralt aftalte løndele. Arbejdsgiversiden tilkendegav, at man ikke er enige i denne for- tolkning. Den i § 6, stk. 1 angivne regulering af gennemsnitslønnen er fastsat til 6,28% + de generelle lønstigninger fra reguleringsordningen. Ved beregningen af gennemsnitsløngarantien er parterne enige om i perioden at neutralisere effekten af, at der etableres en pensionsord- ning med et samlet pensionsbidrag på 2,4% for en række ansatte, jf. bilag 4. Den i § 7, jf. bilag 1.3, angivne procentstigning er aftalt med en for- lodsfinansiering i 1. overenskomstår på 0,4% og i 2. overenskomstår på 0,5%, og i 3. overenskomstår 0,6%. Der er afsat midler til opfyldning af gennemsnitsløngarantien aftalt ved O.97, jf. protokollat af 4. februar 1999, indsat som bilag nr. 2.2.
Ny løndannelse. Personalegrupper der forud for 1.april 1999 er overgået til ny løndannelse, jf. bilag x. Bilaget er foreløbigt. Bemærkning: Tjenestemænd med opretholdt statstjenestemandsstatus omfattes ikke af denne aftale.
Ny løndannelse. I aftalen om ny løndannelse fastlægges følgende rammer for ny løn på KTO-niveau: Præcisering af aftaleretten, herunder hvem der er aftaleparter, når der indgås aftale om funktionsløn, kvalifikationsløn mv. Definition af de 4 lønelementer i ny løn. Der er en beskrivelse og fast- læggelse af grundløn, kvalifikationsløn, funktionsløn og resultatløn. Der er endvidere enkelte særlige lønbestemmelser om regulering, om opsigel- se/ophør samt om pensionsgivende løndele. Endelig er der bestemmelser om opgørelse af løn, dvs. lønstatistik og dens udformning. Fastlæggelse af konfliktløsningssystem, dvs. hvorledes rets- og interesse- tvister løses. Fx er der bestemmelser om et interessetvistsystem med 4 niveauer, der i visse tilfælde eventuelt kan suppleres med en opmand, der træffer endelig afgørelse. I de første 5 år efter interessetvistsystemets start har der været knap 1000 niveau 2 sager og ca. 125 niveau 3 sager, hvoraf 29 er afsluttet uden enighed. Det 4. niveau blev indført ved OK- 02, og den første sag blev behandlet i februar 2004.
Ny løndannelse. Parterne har udarbejdet et bilag om det økonomiske råderum. Bilaget gennemgår en række andre faktorer, der udover forlodsfinanseringen kan påvirke råderummet til ny løn. KTO har i tilknytning hertil udarbejdet vejledningen ”Penge til ny løn”. Der er aftalt en såkaldt gennemsnitsløngaranti for den enkelte overens- komstgruppe. Den indebærer, at såfremt amter og kommuner under ét udmønter mindre end 72% af forlodsfinansieringen til den enkelte over- enskomstgruppe i forhold til tidspunktet for overgangen til ny løn, sikres opfyldning ved de efterfølgende overenskomstforhandlinger, når de spe- cielle forhandlinger afvikles. Regnereglerne fastlægger principperne for beregning af omkostningerne ved bestemte typer af centralt aftalte omklassificeringer af lønforløb i ny løn, fx ved en forhøjelse af grundlønnen. Resultatløn er nævnt som et af 4 lønelementer i ny løndannelse. Der er indgået en særskilt aftale om resultatløn. Den præciserer hvilke kvantita- tive og kvalitative forbedringer i opgavevaretagelsen samt opfyldelse af bestemte målsætninger, der kan indgå som grundlag for indgåelse af lo- kale aftaler om resultatløn. Aftalen har været uændret siden 1997. Den decentrale løndannelse i amter og kommuner var tidligere fastlagt i aftalen om decentral løn. Den anvendes i dag alene af grupper og enkelt- personer, der ikke er omfattet af ny løndannelse. Det drejer sig højst om et par procent af samtlige ansatte. I 1997 blev aftalen om ny løndannelse indgået. I 1998 overgik ca. 56% af samtlige ansatte til ny løn og i 2000 overgik stort set resten af de ansatte til ny løn. I 1999 blev aftalen kun justeret på enkelte punkter. Bl.a. blev det præci- seret, at der i forbindelse med den årlige lønpolitiske drøftelse også skal være en drøftelse af den samlede lønudvikling i (amts)kommunen, og at tillidsrepræsentanten skal modtage oplysninger i forbindelse med ansæt- telser. I 2002 blev der foretaget en lang række ændringer af aftalen om ny løn- dannelse: I konfliktsløsningsbestemmelserne blev der indført et 4. niveau, et parite- tisk sammensat nævn, der kan behandle alle typer interessetvister. Det blev suppleret med en opmandsmodel ved interessetvistsager om a conto løn og skal-tillæg (uden beløbsgrænse) for at modvirke ensidig lønfast- sættelse fra arbejdsgiverne.
Ny løndannelse. I lokale forhandlingsprocedurer blev der indført en 6 ugers forhandlings- frist. Endvidere blev det indført, at der skal forhandles en gang årligt, med mindre andet aftales, og lønforholdene for hver enkelt ansat skal vurderes i forbindelse med lønforhandlingen. Desuden aftaltes uddyben- de bestemmelser om lønstatistik. I lønbestemmelserne blev det aftalt, at kvalifikationsløn og funktionsløn fremover er pensionsgivende. Desuden blev gennemsnitsløngarantien og de centrale regneregler forbedret. Gennemsnitsløngarantien blev forbed- ret ved, at ca. 72% af forlodsfinansieringen mod tidligere ca. 60% indgår i garantien (udover som hidtil generelle lønstigninger og de enkelte gruppers puljemidler). Regnereglerne blev forbedret ved, at de såkaldte afledte effekter blev nedsat fra 60% til 40% ved grundlønsforbedringer uden gennemslag og fra 30% til 20% ved garantiløn1. Der blev som noget nyt udarbejdet et fælles bilag om det lokale økono- miske råderum til ny løn. Samtidig blev forlodsfinansieringen for grupper på ny løn hævet fra 1,50% ved OK-99 til 1,87% ved OK-02. Et af de væsentligste krav, KTO rejste ved OK-97, som ikke blev imøde- kommet, var et krav om, at det skulle sikres, at decentrale midler anven- des. I forbindelse med afsættelse af centrale puljemidler ved OK-99 var der enighed mellem parterne om, at der ”For de medarbejdere der er/kommer på Ny løn tilstræbes en ”gulvmodel” på 0,2% i 1. ok år og 0,25% i 2. ok år pr. (amts)kommune”. Gulvmodellen blev imidlertid op- givet dels med henvisning til praktiske vanskeligheder med at skelne mellem nye og gamle midler ved en opgørelse af ”gulvet”. Desuden fryg- tede flere i KTO, at gulvet ville fungere som en norm for udmøntning. Endvidere argumenterede de kommunale arbejdsgivere for, at der i givet fald også skulle være en lavere regulering i gennemsnitsløngarantiord- ningen, fx kun med de generelle lønstigninger/regulering på løntrin. Der har også været uenighed om en række andre krav, heraf 3 væsentli- ge, som KTO kun delvis er kommet igennem med: