Praksis. SKM2021. 613SR
Praksis. C-349/96, Card Protection Plan (CPP)
Praksis. SKM2020. 290. SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et anpartsselskab (Spørger), der var holdingselskab i et partnersel- skab, var rette indkomstmodtager af de resultatandele, der kunne henføres til selskabets ejerandele, idet den revisor (A), der var eneejer af holdingselskabet, efter ligningslovens § 4, ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Spørger ejede 100/1150 af aktierne i et partnerselskab. Xxxxxx Xxxxxxx var der 10 andre partnerholding- selskaber, der ejede aktier i partnerselskabet. Alle partnerholdingselskaber var 100% ejede af de personer, der arbejdede i den revisionsvirksomhed, som partnerselskabet drev. Personerne var enten "partnere", "seniorpartnere" eller "managing partnere". A var seniorpartner og ejede 100/1150 af aktierne i partners- elskabet. Der var 8 partnere i partnerselskabet, og de ejede hver 50/1150 af aktierne i partnerselskabet, mens de to managing partnere hver ejede hver 300/1150 af aktierne i partnerselskabet. Ved vurderingen af, om A opfyldte betingelserne for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, foretog Skatterådet en samlet vurdering, hvor der især blev lagt vægt på A’s indflydelse i partnerselskabet og hans økonomiske risiko. A’s indflydelse i partnerselskabet var begrænset, da de to managing partnere som altovervejende hovedre- gel havde afgørende indflydelse på de væsentlige beslutninger, der blev truffet i partnerselskabet. A’s holdingselskab ejede 8,7 % af aktierne i partnerselskabet, og hans indflydelse bestod hovedsageligt i at have stemme- og taleret på generalforsamlinger og partnermøder i partnerselskabet. Efter Skattestyrelsens opfattelse var det en konsekvens af, at de to managing partnere i enighed og uden nærmere begrundelse kunne ophæve partnerkontrakterne, at de havde instruktionsbeføjelser over de øvrige partnere, herunder A. For så vidt angår A’s økonomiske risiko hæftede han med værdien af de aktier, som han gennem sit partnerholdingselskab ejede i partnerselskabet. Kursværdien af hans aktier udgjorde pr. 30. juni 2019 ca. 2 mio. kr. Desuden kunne han risikere, at hans partnerholdingselskab ikke modtog udbytte, og at honorering for solgte timer helt eller delvis bortfaldt, hvis dette tilsages af partnerselskabets økonomiske situation. Endvidere kunne hans partnerholdingselskab - hvis bestyrelsen forlangte det - risikere at skulle tilbagebetale vederlag i det omfang, som det var nødvendigt for at dække et faktisk eller forventet underskud i partnerselskabet. Det var Skatteråde...
Praksis. Bevillingsnævnet kan fastlægge en bestemt praksis for tildeling af nye bevillinger og/eller nattilladelser indenfor rammerne af restaurationsloven. Borgerrepræsentationen kan vedtage politikker for restaurations- og nattelivet – jf. restaurations- og nattelivsplanen - som Bevillingsnævnet af kommunen opfordres til at lægge vægt på i den førte praksis. Bevillingsnævnets praksis har hjemmel i restaurationslovens § 12, og kan fx begrundes i hensynet til beskyttelse af boligområder eller koncentrationen af restaurationsvirksomheder i et givent område. Bevillingsnævnets praksis skal varsles og offentliggøres på nævnets hjemmeside.
Praksis. SKM2020. 167. SR: Xxxxxxx har som et led i sin ansættelse fået tildelt børsnoterede gratisaktier og ønsker i den forbindelse at vide hvilken kurs, der skal bruges til at beregne værdien af vederlaget. Det er Skatterådets opfattelse, at man skal bruge lukkekursen på opgørelsesdagen til at beregne vederlag i form af aktieløn omfattet af lig- ningslovens §§ 16 og 28, i tilfælde hvor værdien af vederlaget ikke kendes. Kendes værdien, eksempelvis fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal medarbejderen beskattet af denne værdi. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at lukke-kursen på den pågældende børsdag skulle anvendes ved værdiansættelse af de tildelte medarbejderaktier. Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C. A. 5.17.2.3.3 (uddrag):
Praksis. Forvaltningsydelser, som leveres til særskilte økonomiske enheder, som momsretligt er kvalificeret som en investeringsforening, er fritaget for moms, jf. Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit D. A. 5.11.9.2. samt styresignalet [ SKM2023. 260. SKTST ] Investeringsforeninger, afdelinger, pensionsprodukter/-ord- ninger, momsfritagelse, praksisændring, genoptagelse, styresignal. EU-Domstolen fastslog i sag C-464/12, ATP PensionService A/S, at pensionsinstitutter, som opfylder visse nærmere angivne betingelser, momsretligt skal kvalificeres som investeringsforeninger. For at et pensionsinstitut kan kvalificeres som en investeringsforening, er det ifølge EU-Domstolen bl.a. en betingelse, at "investorerne/pensionskunderne bærer investeringsrisikoen".
Praksis. Den juridiske vejledning 2022-1 afsnit C. B. 1.8.1 "Hvornår er der tale om en finansiel kontrakt? De kontrakter, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, er terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter mv. Se KGL § 29, stk. 1. Ofte kaldes terminskontrakter futures eller forwardkontrakter. Købe- og salgsretter kaldes ofte optio- ner. Se en oversigt over forskellige typer af kontrakter nedenfor. Anvendelsen af disse begreber er ikke entydig. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at vurdere kontrakten, ud fra, hvad den kaldes. Der skal foretages en konkret vurdering af kontraktens indhold, herunder af de enkelte elementer i aftalen. Følgende kriterier skal være opfyldt for, at der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29: – Bindende aftale mellem parterne – Tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt – Aftale om afviklingspris eller -kurs. Formålet med indgåelsen af kontrakten (fx risikoafdækning, investering eller arbitrage) er uden betydning for, om kontrakten er omfattet af KGL § 29. Personer, der udnytter en køberet efter Lov om fremme af vedvarende energi § 13, er ikke skattepligtige af en eventuel gevinst/tab ved udnyttelse af køberetten. Køberetten opfylder ikke betingelserne for at være en finansiel kontrakt. Se SKM2012. 404. SR. Bitcoins er ikke finansielle kontrakter. Se afsnit C. C. 2.1.3.3.3, samt SKM2018. 104. SR, SKM2018. 130. SR, SKM2018. 458. SR, SKM2020. 85. LSR (stadfæs- telse af SKM2018. 288. SR) og SKM2020. 400. LSR, samt forudsætningsvist SKM2019. 10. SR, SKM2019. 67. SR, SKM2019. 78. SR, SKM2019. 161. SR, SKM2020. 229. LSR (stadfæstelse af SKM2019. 7. SR), SKM2021. 240. LSR, SKM2021. 356. SR og SKM2021. 505. LSR. Se dog SKM2018. 130. SR, hvor der var indgået aftaler om køb eller salg af bitcoins til levering eller differenceafregning på et senere tidspunkt.
Praksis. SKM2018. 288. SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkom- mende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet fandt, at anskaffelsessum- men ved enhver delafståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt skulle opgøres efter FIFO- princippet. Hertil fandt Skatterådet, at i de tilfælde, hvor et identifikationsproblem ikke foreligger, fx hvor samtlige bitcoins afstås samtidigt, uanset om disse er fordelt på flere konti eller wallets, vil opgørelsen af gevinst eller tab finde sted på grundlag af forskellen mellem salgssummen og den faktiske anskaffelses- sum for de solgte bitcoins. Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skatteplig- tige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet som margin-handler. Skatterådet anså marginhandlerne for finansielle kontrakter, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Skatterådet fandt, at handelsomkostninger (fees) til vekslingstjenesten Kranken i forbindelse med køb og salg af bitcoins og ether kunne henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen. Vedrørende marginhandlerne fandt Skatterådet, at etab- leringsudgiften i forbindelse med kontraktindgåelser samt den løbende præmie kunne henholdsvis indgå i anskaffelsessummen og fragå i afståelsessummen. Efter Skatterådets opfattelse kunne der ikke fratrækkes yderligere omkostninger, som fx administrationsomkostninger eller omkostninger til vedligeholdelse af servere. Dette skyldes, at der var tale om spekulationsbeskatning af bitcoins og ether og af kontrakter ind- gået i spekulationsøjemed, der er særskilt reguleret i henholdsvis statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og i kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Efter Skatterådets opfattelse forelå der konkret ikke en erhvervsmæssig virksomhed, hvorefter omkostninger ville være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og hvor tab på kontrakter tilsvarende ville være fuldt ud fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1.
Praksis. Se praksis under spørgsmål 5. Spørgsmål 8
Praksis. SKM2021. 291. SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens aktivitet vedrørende handel med kryptovaluta udgjorde en næringsvirksomhed. Skatterådet udtalte, at for at en privatperson kan siges at arbejde professionelt med handel med kryptovaluta må det være det klare udgangspunkt, at den pågældende skal have haft en professionel tilknytning til de vekseltjenester, handelsplatforme eller hjemmesider, der køber og sælger kryptovaluta, og at der er handlet kryptovaluta på vegne af andre. Spørgeren havde ikke været ansat i en virksomhed, der driver næringsvirksomhed med handel med kryptovaluta eller lignende aktiver, og spørgeren havde derfor ikke den fornødne professionalisme. Derudover fandt Skatterådet, at spørgerens virksomhed heller ikke var anlagt med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Der var henset til, at der ikke forud for virksomhedens opstart var udarbejdet forretningsplaner eller andet, der viste, at virksomheden var tilrettelagt på en måde, således at der vil være en løbende omsætning, ligesom de pågældende virtuelle valutaer er så volatile, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at tilrettelægge virksomheden på en sådan måde, at der er en systematisk og regelmæssig indtjening.