Praksis. SKM2021. 613SR
Praksis. C-349/96, Card Protection Plan (CPP)
Praksis. SKM2020. 290. SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et anpartsselskab (Spørger), der var holdingselskab i et partnersel- skab, var rette indkomstmodtager af de resultatandele, der kunne henføres til selskabets ejerandele, idet den revisor (A), der var eneejer af holdingselskabet, efter ligningslovens § 4, ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Spørger ejede 100/1150 af aktierne i et partnerselskab. Xxxxxx Xxxxxxx var der 10 andre partnerholding- selskaber, der ejede aktier i partnerselskabet. Alle partnerholdingselskaber var 100% ejede af de personer, der arbejdede i den revisionsvirksomhed, som partnerselskabet drev. Personerne var enten "partnere", "seniorpartnere" eller "managing partnere". A var seniorpartner og ejede 100/1150 af aktierne i partners- elskabet. Der var 8 partnere i partnerselskabet, og de ejede hver 50/1150 af aktierne i partnerselskabet, mens de to managing partnere hver ejede hver 300/1150 af aktierne i partnerselskabet. Ved vurderingen af, om A opfyldte betingelserne for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, foretog Skatterådet en samlet vurdering, hvor der især blev lagt vægt på A’s indflydelse i partnerselskabet og hans økonomiske risiko. A’s indflydelse i partnerselskabet var begrænset, da de to managing partnere som altovervejende hovedre- gel havde afgørende indflydelse på de væsentlige beslutninger, der blev truffet i partnerselskabet. A’s holdingselskab ejede 8,7 % af aktierne i partnerselskabet, og hans indflydelse bestod hovedsageligt i at have stemme- og taleret på generalforsamlinger og partnermøder i partnerselskabet. Efter Skattestyrelsens opfattelse var det en konsekvens af, at de to managing partnere i enighed og uden nærmere begrundelse kunne ophæve partnerkontrakterne, at de havde instruktionsbeføjelser over de øvrige partnere, herunder A. For så vidt angår A’s økonomiske risiko hæftede han med værdien af de aktier, som han gennem sit partnerholdingselskab ejede i partnerselskabet. Kursværdien af hans aktier udgjorde pr. 30. juni 2019 ca. 2 mio. kr. Desuden kunne han risikere, at hans partnerholdingselskab ikke modtog udbytte, og at honorering for solgte timer helt eller delvis bortfaldt, hvis dette tilsages af partnerselskabets økonomiske situation. Endvidere kunne hans partnerholdingselskab - hvis bestyrelsen forlangte det - risikere at skulle tilbagebetale vederlag i det omfang, som det var nødvendigt for at dække et faktisk eller forventet underskud i partnerselskabet. Det var Skatteråde...
Praksis. Bevillingsnævnet kan fastlægge en bestemt praksis for tildeling af nye bevillinger og/eller nattilladelser indenfor rammerne af restaurationsloven. Borgerrepræsentationen kan vedtage politikker for restaurations- og nattelivet – jf. restaurations- og nattelivsplanen - som Bevillingsnævnet af kommunen opfordres til at lægge vægt på i den førte praksis. Bevillingsnævnets praksis har hjemmel i restaurationslovens § 12, og kan fx begrundes i hensynet til beskyttelse af boligområder eller koncentrationen af restaurationsvirksomheder i et givent område. Bevillingsnævnets praksis skal varsles og offentliggøres på nævnets hjemmeside.
Praksis. Københavns Kommune opkræver betaling for parkering i de dele af kommunen, hvor det på nuværende tidspunkt vurderes nødvendigt at regulere trængslen i de centrale dele af København. Behovet for at regulere biltrafikken i København er stigende. Udviklingen i antallet af motoriserede køretøjer, der krydser kommunegrænsen i København har været støt stigende siden 1980’erne. Samtidig stiger antallet af biler hjemmehørende i København, hvormed der opstår et uhensigtsmæssigt stort pres på vejnettet, herunder også parkeringskapaciteten (se figur 1). Københavns Kommune har en progressivt stigende takst, som stiger i takt med, at der parkeres tættere på Indre By. Det skyldes, at trafikken i Indre By er tættere end andre steder, og prisen for parkeringen afspejler derfor behovet for at regulere færdslen, ligesom timetaksten løbende er reguleret, så taksten har en reel effekt på bilisternes adfærd. Det er ikke kun i Indre By, det kan være svært at finde en parkeringsplads. Mange københavnere har i dag svært ved at finde et sted at parkere nær deres bopæl. Med budget 2016 blev det besluttet at igangsætte en række nye initiativer på parkeringsområdet bl.a. etableringen af gul betalingszone. Udvidelse af betalingszonen havde som formål at sikre bedre parkeringsforhold for beboerne i byen. Biler Antal biler hjemmehørende i Københavns Kommune i perioden 2004- 2016 Kommunernes regulering af statstilskuddet er fastsat i Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af kommunale parkeringsindtægter, som trådte i kraft i 2011. Københavns Kommune har siden regnskab 2011 årligt indberettet indtægter og udgifter fra betalingsparkering til Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på regulering af statens bloktilskud (statstilskud) til Københavns Kommune som følge af parkeringsindtægter. Kommuner, som opkræver betaling for parkering, må som udgangspunkt beholde parkeringsindtægter svarende til 70 pct. af indtægterne i regnskab 2007 (kommunens bundfradrag). Københavns Kommunes bundfradrag udgør 265,9 mio. kr. i 2017. Herudover kan kommuner beholde indtægter fra betalingsparkering til at finansiere afskrivninger og forrentninger på parkeringsanlæg. Indtægter herudover modregnes i bloktilskuddet. På baggrund af parkeringsindtægterne i 2015 har kommunen i 2016 tilbagebetalt 80,6 mio. kr. til staten og det forventes, at kommunen på baggrund af regnskab 2016 skal tilbagebetale 46,3 mio. kr. i 2017 og på baggrund af de forventede indtægter i 2017 kommer til at tilb...
Praksis. SKM2020. 167. SR: Xxxxxxx har som et led i sin ansættelse fået tildelt børsnoterede gratisaktier og ønsker i den forbindelse at vide hvilken kurs, der skal bruges til at beregne værdien af vederlaget. Det er Skatterådets opfattelse, at man skal bruge lukkekursen på opgørelsesdagen til at beregne vederlag i form af aktieløn omfattet af lig- ningslovens §§ 16 og 28, i tilfælde hvor værdien af vederlaget ikke kendes. Kendes værdien, eksempelvis fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal medarbejderen beskattet af denne værdi. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at lukke-kursen på den pågældende børsdag skulle anvendes ved værdiansættelse af de tildelte medarbejderaktier. Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C. A. 5.17.2.3.3 (uddrag):
Praksis. IT- og Telestyrelsen traf den 20. februar 2006 afgørelse over for Telenor Danmark Holding A/S1 (herefter Telenor) på engrosmarkedet for mobilaccess (marked 15) om bortfald af de hidtil gældende forpligtelser. Teleklagenævnet traf den 31. januar 2007 afgørelse om at hjemvise IT- og Telestyrelsens afgørelse. Teleklagenævnet har ved afgørelsen af 4. marts 2008 stadfæstet IT- og Telestyrelsens afgørelse af 8. juni 20072, om at de hidtidige forpligtelser fortsat er gældende, jf. ikræfttrædelses- og overgangsbestemmelserne i loven der implementerede direktivpakken 99-review 3. Telenor er i medfør af den oprindelige regulering pålagt en række forpligtelser, der bl.a. omfatter: [ ] Pligt til at indsende samtlige aftaler om samtrafik på mobilområdet til IT- og Telestyrelsen, der gør aftalerne offentligt tilgængelige.
Praksis. Gældende: Følgende principmeddelelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: D-8-04: Barselsperioden for en lønmodtager kunne ikke forlængelse på grundlag af påbegyndelse af et nyt arbejde (bijob) som selvstændig, når ansættelsen som lønmodtager fortsat bestod. Ved lønmodta- gerens påbegyndelse af selvstændig virksomhed i barselsperioden skulle dagpengene nedsættes efter reglerne for lønmodtager, dvs. med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær.
Praksis. Den juridiske vejledning afsnit C. B. 3.5.4.3 fast ejendom:
Praksis. Den juridiske vejledning C.