Praksis eksempelklausuler

Praksis. SKM2021. 613SR

Praksis. C-349/96, Card Protection Plan (CPP)

Praksis. I en række sager har Skatterådet taget stilling til, hvornår et kryptoaktiv skal beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Skatterådet fandt i SKM2022. 300. SR, at de omhandlede stablecoins havde samme karakteristika som finansielle kontrakter. De skulle derfor beskattes efter KGL § 29 om finansielle kontrakter. Skatterådet fandt, at der ved køb af de pågældende stablecoins, der bestod af kryptoaktiver, der fulgte værdien af henholdsvis USD og amerikanske statsobligationer, blev indgået en tidsubegrænset bindende aftale på de aftalevilkår, som oplyses på udstederens hjemmeside. Køberen af stablecoins kunne herefter vælge at indfri sine købte stablecoins hos den respektive udsteder. Derfor fandt Skatterådet, at der var en forskydning mellem aftale -og afviklingstidspunktet, idet aftalen om køb sker på ét tidspunkt, mens indfrielsen (afviklingen) sker på et andet tidspunkt. På den baggrund blev det lagt til grund, at der ikke var samtidighed mellem anskaffelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet. Skatterådet fandt, at der på aftaletidspunktet var aftalt en afviklingspris, idet den pågældende stablecoin til enhver tid kunne veksles til 1 USD eller til værdipapirer til en værdi af 1 USD. På denne baggrund fandt Skatterådet i SKM2022. 300. SR, at kriterierne for, hvornår der foreligger en finansiel kontrakt, var opfyldt, idet der er indgået en bindende tidsubegrænset aftale, hvorved der er en forskydning mellem købstidspunktet og indfrielsestidspunktet, og idet der på aftaletidspunktet er aftalt en afviklingspris. De tre stablecoins som blev behandlet i sagen var Tether, Circle og Paxos. Perpetual futures og quarterly futures, hvor det underliggende aktiv udgør værdien på de pågældende kryptovalutaer, er omfattet af reglerne i KGL § 29 for finansielle kontrakter. Se SKM2022. 92. SR. I SKM2017. 520. SR fandt Skatterådet, at spørgerens gevinst og tab på den digitale valuta Bookcoins skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, idet Bookcoins blev anses for en struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3." Spørgsmål 2 og 4 Lovgrundlag Skatteforvaltningslovens § 21 "Stk. 1. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæs- sige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Praksis. SKM2020. 290. SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et anpartsselskab (Spørger), der var holdingselskab i et partnersel- skab, var rette indkomstmodtager af de resultatandele, der kunne henføres til selskabets ejerandele, idet den revisor (A), der var eneejer af holdingselskabet, efter ligningslovens § 4, ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Spørger ejede 100/1150 af aktierne i et partnerselskab. Xxxxxx Xxxxxxx var der 10 andre partnerholding- selskaber, der ejede aktier i partnerselskabet. Alle partnerholdingselskaber var 100% ejede af de personer, der arbejdede i den revisionsvirksomhed, som partnerselskabet drev. Personerne var enten "partnere", "seniorpartnere" eller "managing partnere". A var seniorpartner og ejede 100/1150 af aktierne i partners- elskabet. Der var 8 partnere i partnerselskabet, og de ejede hver 50/1150 af aktierne i partnerselskabet, mens de to managing partnere hver ejede hver 300/1150 af aktierne i partnerselskabet. Ved vurderingen af, om A opfyldte betingelserne for at kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, foretog Skatterådet en samlet vurdering, hvor der især blev lagt vægt på A’s indflydelse i partnerselskabet og hans økonomiske risiko. A’s indflydelse i partnerselskabet var begrænset, da de to managing partnere som altovervejende hovedre- gel havde afgørende indflydelse på de væsentlige beslutninger, der blev truffet i partnerselskabet. A’s holdingselskab ejede 8,7 % af aktierne i partnerselskabet, og hans indflydelse bestod hovedsageligt i at have stemme- og taleret på generalforsamlinger og partnermøder i partnerselskabet. Efter Skattestyrelsens opfattelse var det en konsekvens af, at de to managing partnere i enighed og uden nærmere begrundelse kunne ophæve partnerkontrakterne, at de havde instruktionsbeføjelser over de øvrige partnere, herunder A. For så vidt angår A’s økonomiske risiko hæftede han med værdien af de aktier, som han gennem sit partnerholdingselskab ejede i partnerselskabet. Kursværdien af hans aktier udgjorde pr. 30. juni 2019 ca. 2 mio. kr. Desuden kunne han risikere, at hans partnerholdingselskab ikke modtog udbytte, og at honorering for solgte timer helt eller delvis bortfaldt, hvis dette tilsages af partnerselskabets økonomiske situation. Endvidere kunne hans partnerholdingselskab - hvis bestyrelsen forlangte det - risikere at skulle tilbagebetale vederlag i det omfang, som det var nødvendigt for at dække et faktisk eller forventet underskud i partnerselskabet. Det var Skatteråde...

Praksis. Bevillingsnævnet kan fastlægge en bestemt praksis for tildeling af nye bevillinger og/eller nattilladelser inden- for rammerne af restaurationsloven. Borgerrepræsentationen kan vedtage politikker for restaurations- og nattelivet – jf. restaurations- og nattelivsplanen - som Bevillingsnævnet af kommunen opfordres til at lægge vægt på i den førte praksis. Bevillingsnævnets praksis har hjemmel i restaurations- lovens § 12, og kan fx begrundes i hensynet til beskyt- telse af boligområder eller koncentrationen af restaura- tionsvirksomheder i et givent område. Bevillingsnævnets praksis skal varsles og offentliggøres på nævnets hjemmeside.

Praksis. Københavns Kommune opkræver betaling for parkering i de dele af kommunen, hvor det på nuværende tidspunkt vurderes nødvendigt at regulere trængslen i de centrale dele af København. Behovet for at regulere biltrafikken i København er stigende. Udviklingen i antallet af motoriserede køretøjer, der krydser kommunegrænsen i København har været støt stigende siden 1980’erne. Samtidig stiger antallet af biler hjemmehørende i København, hvormed der opstår et uhensigtsmæssigt stort pres på vejnettet, herunder også parkeringskapaciteten (se figur 1). Københavns Kommune har en progressivt stigende takst, som stiger i takt med, at der parkeres tættere på Indre By. Det skyldes, at trafikken i Indre By er tættere end andre steder, og prisen for parkeringen afspejler derfor behovet for at regulere færdslen, ligesom timetaksten løbende er reguleret, så taksten har en reel effekt på bilisternes adfærd. Det er ikke kun i Indre By, det kan være svært at finde en parkeringsplads. Mange københavnere har i dag svært ved at finde et sted at parkere nær deres bopæl. Med budget 2016 blev det besluttet at igangsætte en række nye initiativer på parkeringsområdet bl.a. etableringen af gul betalingszone. Udvidelse af betalingszonen havde som formål at sikre bedre parkeringsforhold for beboerne i byen. Biler Antal biler hjemmehørende i Københavns Kommune i perioden 2004- 2016 Kommunernes regulering af statstilskuddet er fastsat i Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af kommunale parkeringsindtægter, som trådte i kraft i 2011. Københavns Kommune har siden regnskab 2011 årligt indberettet indtægter og udgifter fra betalingsparkering til Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på regulering af statens bloktilskud (statstilskud) til Københavns Kommune som følge af parkeringsindtægter. Kommuner, som opkræver betaling for parkering, må som udgangspunkt beholde parkeringsindtægter svarende til 70 pct. af indtægterne i regnskab 2007 (kommunens bundfradrag). Københavns Kommunes bundfradrag udgør 265,9 mio. kr. i 2017. Herudover kan kommuner beholde indtægter fra betalingsparkering til at finansiere afskrivninger og forrentninger på parkeringsanlæg. Indtægter herudover modregnes i bloktilskuddet. På baggrund af parkeringsindtægterne i 2015 har kommunen i 2016 tilbagebetalt 80,6 mio. kr. til staten og det forventes, at kommunen på baggrund af regnskab 2016 skal tilbagebetale 46,3 mio. kr. i 2017 og på baggrund af de forventede indtægter i 2017 kommer til at tilb...

Praksis. Den lønstruktur, vi i dag har i den offentlige sektor, er et resultat af flere årtiers forhandlinger og indgåede kompromisser mellem arbejdsmarkedets parter (Beskæftigelsesministeriet 2023d). Særligt efter 1970, hvor tjenestemandssy- stemet blev afløst af et formaliseret overenskomstsystem, har lønnen helt over- vejende været fastsat gennem forhandlinger mellem de centrale aftaleparter. Lønstigningerne i den offentlige sektor har været givet inden for en økono- misk ramme i form af generelle lønstigninger – siden 1989 procentuelle løn- stigninger til alle – reguleringsordninger og midler afsat til specifikke formål som f.eks. xxxxxx til pensionsordninger og puljer til bestemte grupper. Der har været forskellige reguleringsmekanismer på spil hen over perioden. Fra 1946 til 1976 blev lønudviklingen i både offentlig og privat sektor regu- leret gennem den såkaldte dyrtidsregulering, hvor lønningerne blev justeret med prisudviklingen. Fra 1976 og frem til 1987 blev denne regulering sup- pleret med taktreguleringen, som regulerede de offentlige lønninger ift. løn- ningerne i den private sektor og også siden 1984 har de offentlige parter af- talt reguleringsordninger, som regulerer lønninger i den offentlige sektor ift. lønningerne i den private sektor. Konkret udligner reguleringsordningen 80 pct. af en eventuel forskel i lønudviklingen mellem offentlig og privat sektor med 1-1,5 års forsinkelse. Denne mekanisme kan regulere lønningerne i den offentlige sektor i både opad- og nedadgående retning, men den har alminde- ligvis givet en positiv efterregulering til de offentlige ansatte. Lønstrukturkomiteens kommissorium indeholdt bl.a. en opgave med at fore- tage en historisk afdækning af udviklingen i lønstrukturer fra tjenestemands- reformerne efter 2. verdenskrig og frem. Ønsket udsprang bl.a. af en hypotese om, at tjenestemandsreformen fra 1969 har været bestemmende for de lønfor- skelle mellem personalegrupper, vi ser i dag. Lønstrukturkomiteen fandt, at det ikke er muligt at sammenstykke et validt datagrundlag til at belyse lønudviklingen over den lange historiske periode. Lønstrukturkomiteens foretog dog også en gennemgang af forhandlingsfor- løb over den lange historiske periode. Den viste, at den økonomiske ramme især har være brugt til ens procentuelle lønstigninger til alle personalegrup- per. Parterne har således prioriteret en ens fordeling af lønmidler mellem personalegrupper. Denne udmøntning af lønmidler har bidraget til at videre- føre de eksistere...

Praksis. 8.5.1. Klagenævnet for Udbud Kendelse af 19. august 1997, x.xx. 97-52.322, Xxxx Xxxxxx Entreprenører A/S mod Vejdirektoratet Kendelse af 6. august, 2001, x.xx. 01-67.168, Oxford Research A/S mod Faaborg Kommune Kendelse af 4. november 2003, x.xx. 03-181.088, Bombardier Transportation Denmark A/S mod Lokalbanen A/S Kendelse af 21. november 2003, x.xx. 03-134.362, Xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx & Søn A/S mod Vejle Amt Kendelse af 6. maj 2004, x.xx. 03-237.997, Sereno Nordic AB mod Vejle Amt Kendelse af 23. september 2004, x.xx. 04-111.497, Sammenslutningen af Glatførebekæmpende vognmænd mod Nordjyllands Amt Kendelse af 26. november 2004, x.xx. 04-173.699, X. Xxxx & Søn A/S mod Direktoratet for Kriminalforsorgen Kendelse af 5. september 2006, x.xx. 05-97.232/2005-0002370, Joca Trading A/S mod Renosyd I/S Kendelse af 12. februar 2007, x.xx. 2006-0007516, Dansk Høreteknik A/S mod Københavns Kommune Kendelse af 29. august 2007, x.xx. 2007-0011471, Sectra A/S mod Region Syddanmark Kendelse af 8. januar 2008, x.xx. 2007-0013668, WAP Wöhr Automatikparksysteme GmbH & Co KG mod Ørestadsparkering A/S Kendelse af 27. juni 2008, x.xx. 2008-0016142, Danske Arkitektvirksomheder mod Handels- og Søfartsmuseet Kendelse af 10. april 2010, x.xx. 2010-0021423, Xxxxxx AB mod Vejdirektoratet Kendelse af 13. april 2010, x.xx. 2009-0020673, KMD A/S mod Frederiksberg Kommune Kendelse af 14. april 2011, x.xx. 2010-0022258, Axiell Bibliotek A/S mod Aalborg kommune, Aalborg Biblio- tekerne Kendelse af 30. juli 2012, x.xx. 2012-00323009, NCC Construction Danmark A/S mod Egedal Kommune Kendelse af 20. juni 2013, x.xx. 2013-0033303, Bombardier Transportation Denmark A/S og Balfour Beatty Rail Danmark A/S mod Aarhus Letbane I/S Kendelse af 9. juli 2013, x.xx. 2012-0032813, SWARCO Danmark A/S mod Rigspolitiet Kendelse af 28. januar 2014, x.xx. 2014-0036277, MT Xxxxxxxx A/S og Züblin A/S mod Banedanmark Kendelse af 18. maj 2015, x.xx. 2014-7709, Xxx Xxxxxxxx A/S mod Direktoratet for Kriminalforsorgen Kendelse af 7. oktober 2015, x.xx. 2015-6181, Stadsing A/S mod Herning på vegne tillige af Sønderborg, Randers, Middelfart, Lemvig, Svendborg, Ikast-Brande, Kolding, Holstebro, Fredericia, Silkeborg og Esbjerg kommuner Kendelse af 7. december 2015, x.xx. 2015-6679, IBM Danmark ApS mod Aarhus Kommune Kendelse af 12. april 2016, x.xx. 2016-2237, Joint Venture Salini-Impregilo-Samsung-Bunte mod Femern A/S Kendelse af 9. december 2016, x.xx. 2016-1412, TL Byg A/S mod Region Midtjylland Kendelse a...

Praksis. SKM2018. 288. SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkom- mende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet fandt, at anskaffelsessum- men ved enhver delafståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt skulle opgøres efter FIFO- princippet. Hertil fandt Skatterådet, at i de tilfælde, hvor et identifikationsproblem ikke foreligger, fx hvor samtlige bitcoins afstås samtidigt, uanset om disse er fordelt på flere konti eller wallets, vil opgørelsen af gevinst eller tab finde sted på grundlag af forskellen mellem salgssummen og den faktiske anskaffelses- sum for de solgte bitcoins.

Praksis. Der henvises "Praksis" under spørgsmål 1.