Seniorsamtale eksempelklausuler

Seniorsamtale. Formålet med samtalen er, at leder og medarbejder sammen og i god tid sætter fokus på medarbejderens seniorplaner, herunder forventninger og ønsker i for- bindelse med planlægningen af den tredje alder. Alle medarbejdere på Arts, der er fyldt 55 år, skal have tilbud om en seniorsamta- le i henhold til Aarhus Universitets personalepolitik. Den første samtale om afkla- ring af behovet for en seniorsamtale afholdes mellem medarbejder og afdelings- leder/nærmeste leder ved den årlige MUS-samtale i det år, medarbejderen er fyldt 55 år. Efterfølgende vil det være et fast emne til dialog i forbindelse med den årlige MUS-samtale. Når en medarbejder vurderer, at tiden er kommet til en formel seniorsamtale, af- tales dette med afdelingslederen/nærmeste leder, som vil sørge for planlægning af samtalen. Det er institut-/centerleder, som afholder seniorsamtalen. Det afta- les på første formelle seniorsamtale, om der er behov for at udarbejde en senior- aftale. Mødet afsluttes med at beslutte, hvornår næste opfølgning på seniorsamta- le skal finde sted. Medarbejderen bevarer retten til at bede om en seniorsamtale, hvis behovet opstår inden næste aftalte tidspunkt for samtale. Såfremt medarbejderen ikke anmoder om en seniorsamtale vil første seniorsam- tale med institutleder blive afholdt, når medarbejderen fylder 60 år. Frekvensen for efterfølgende samtaler aftaltes individuelt. Til inspiration er der udarbejdet et katalog over emner, der desangående kan ind- gå i den indledende dialog på MUS samt i den formelle seniorsamtale (Bilag 1). Det vil være individuelt, hvornår der er behov for en seniorsamtale, ligesom ind- holdet vil variere afhængigt af medarbejderens alder og forhold i øvrigt. Senior- samtalen tager udgangspunkt i enten udvikling, fastholdelse eller tilbagetræk- ning. Nedenstående temaer kan indgå i samtalen; • Arbejdstid • Særlige arbejdsopgaver, f.eks. deltagelse i sidemandsoplæ- ring/mentorordning • Arbejdsmængde • Arbejdspres og –tempo • Fritagelse fra opgaver • Nye faglige udfordringer. En seniorsamtale er i første omgang en samtale, der ikke automatisk munder ud i, at der indgås en konkret aftale. Når og hvis behovet for mere individuel senior- planlægning viser sig aktuelt, kan leder og medarbejder i fællesskab udarbejde en egentlig seniorplan som opsamling på seniorsamtalen. Planen udarbejdes som et selvstændigt dokument og kan være et supplement til det aftaleskema, som ind- går i den årlige MUS. En seniorplan vil indeholde en kort beskrivelse af d...
Sample 1
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Seniorsamtale. Formålet med at holde en seniorsamtale er, at leder og medarbejder, sammen og i god tid, sætter fokus på medarbejderens seniorplaner, herunder forventninger og ønsker i forbindelse med planlægningen af den en- keltes tredje alder og dermed drøfter forhold omkring fastholdelse og udvikling. Seniorplanerne drøftes med jævne mellemrum og som minimum i forbindelse med seniorsamtalen, der tilbydes alle medarbejdere ca. 5 år før pensionsalder i henhold til Aarhus Universitets personalepolitik. Seniorsamtalen kan fx indgå som en del af den årlige MUS. Det er naturligvis individuelt, hvornår der er behov for en seniorsamtale, ligesom indholdet af samtalen vil variere afhængigt af medarbejderens alder og forhold i øvrigt. Samtalen tager udgangspunkt i enten udvik- ling, fastholdelse eller tilbagetrækning. Nedenstående temaer kan indgå i samtalen. Til yderligere inspiration er vedlagt yderligere forslag til emner, der kan indgå i seniorsamtalen.
Sample 1
Seniorsamtale. Medarbejderen kan efter at være fyldt 58 år anmode om en seniorsamtale. Seniorsamtalen tager udgangspunkt i medarbejderens behov. Der kan laves en individuel aftale som tager hensyn til den enkelte medarbejder. SAS vil være åben over for at drøfte den enkelte seniormedarbejders ønske og behov for kompetence, jobindhold, erhvervserfaring, fysik, udholdenhed, arbejdstider, skiftehold, mødetider, overgang til dagtjeneste, nedsættelse af arbejdstid, medarbejderens helbred, mv. Seniormedarbejderen tilbydes et seniorkursus af 2 dages varighed.
Sample 1
Seniorsamtale. Tidligst 6 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder har medarbejderen ret til en seniorsamtale. Seniorsamtalen kan f.eks. indeholde en drøftelse af: • etablering af seniorordning i form af nedsættelse af den ugentlige arbejdstid (evt. i en begrænset del af året) eller et antal årlige seniorfridage • eventuelle ændringer af arbejdsopgaver • fortsættelse af ansættelsesforholdet på uændret vis. Seniorsamtalen kan afholdes i forbindelse med en medarbejdersamtale. Såfremt seniorsamtalen ikke er afholdt, og medarbejderen har et ønske om, at samtalen finder sted, skal medarbejderen skriftligt anmode om en seniorsamtale. Seniorsamtalen af- holdes senest én måned herefter. Et eventuelt referat af seniorsamtalen kan indeholde aftale om seniorfrihed, jf. stk. 2. Refera- tet skal i givet fald være underskrevet af såvel arbejdsgiver som medarbejder. Inspiration til seniorsamtalen kan fås ved henvendelse til en af overenskomstens parter. § 32 Sygdom‌‌ Ved fravær på grund af sygdom har medarbejderen pligt til at underrette arbejdsgiver i hen- hold til virksomhedens interne retningslinjer. Underretningen skal ske hurtigst muligt. Ar- bejdsgiver kan forlange dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom. Arbejdsgiveren kan kun kræve denne dokumentation, hvis fraværet strækker sig ud over 4. sygedag. Når arbejdsgiver kræver dokumentation, betaler arbejdsgiver også herfor. Hvis sygefravær på 1-2 dage hyppigt forekommer, kan arbejdsgiver kræve lægeerklæring på 2. sygedag.
Sample 1
Seniorsamtale. I forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen skal medarbejdere, når de er fyldt 6o år, have tilbud om en seniorsamtale. Formålet med seniorsamtalen er i god tid, med afsæt i medarbejdernes ønsker og forventninger, at drøfte det fremtidige arbejdsliv på virksomheden, herunder opgavevaretagelse, kompetenceudvikling, særlige hensyn mm.
Sample 1
Seniorsamtale. Tidligst 6 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder har medarbejderen ret til en seniorsamtale. Seniorsamtalen kan f.eks. indeholde en drøftelse af: • etablering af seniorordning i form af nedsættelse af den ugentlige arbejdstid (evt. i en begrænset del af året) eller et antal årlige seniorfridage • eventuelle ændringer af arbejdsopgaver • fortsættelse af ansættelsesforholdet på uændret vis. Seniorsamtalen kan afholdes i forbindelse med en medarbejdersamtale. Såfremt seniorsamtalen ikke er afholdt, og medarbejderen har et ønske om, at samtalen finder sted, skal medarbejderen skriftligt anmode om en seniorsamtale. Seniorsamtalen af- holdes senest én måned herefter. Et eventuelt referat af seniorsamtalen kan indeholde aftale om seniorfrihed, jf. stk. 2. Refera- tet skal i givet fald være underskrevet af såvel arbejdsgiver som medarbejder. Inspiration til seniorsamtalen kan fås ved henvendelse til en af overenskomstens parter.
Sample 1
Seniorsamtale. Seniormedarbejdere skal have tilbud om en seniorsamtale i forbindelse med MUS. Formålet med en seniorsamtale er at sætte fokus på medarbejderens ønsker og forventninger til arbejdslivet. Der er alene tale om et tilbud, og den enkelte medarbejder har mulighed for at takke nej, hvis vedkommende ikke har behov for at tale om særlige senioremner. Medarbejderen meddeler til sin leder før MUS, hvis en seniorsamtale ønskes. Et godt afsæt for medarbejdersamtalen er at tale om, hvad der er sket inden for det seneste år. En dialog om hvilke gode arbejdssituationer, resultater og udfor- dringer du har oplevet det sidste år, kan give jer en fælles forståelse for, hvad der har fungeret godt, og hvad der kan blive bedre i det kommende år.
Sample 1

Related to Seniorsamtale

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Seniorordning Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen. I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbeta- lingen til fritvalgslønkontoen til finansiering af seniorfridage. Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 8. Det konver- terede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens Frit- valgs Lønkonto. Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen, fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke afholdte feriefridage, jf. § 12, stk. 12, og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afhol- delse af yderligere seniorfridage. Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange seniorfridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor. Ved afholdelse af seniorfridage reduceres fritvalgslønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom. Medmindre andet aftales skal medarbejderen senest 1. august (i 2020: 1. april) give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfri- dage i den kommende ferieafholdelsesperiode, og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget medarbejderen ønsker at kon- vertere til løn. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at holde den kom- mende ferieafholdelsesperiode. Dette valg er bindende for med- arbejderen og vil fortsætte i de følgende ferieafholdelsesperioder. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. august (i 2020: 1. april) meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kom- mende ferieafholdelsesperiode. I 2020 gælder valget for perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 12, stk. 12. Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejdstidsreduktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet. Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid kan det konverterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen. Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksom- heden. Stk. 1 Når lønnen for enkelte dage skal beregnes ved til- eller fratrædelse i en måned, beregnes denne som fuldtidsmånedslønnen divideret med 160,33 timer gange de effektive arbejdstimer, den pågældende skal være i arbejde. I de effektive arbejdstimer indregnes de arbejdstimer, som falder på en søgnehelligdag, som ellers ville være medarbejderens nor- male arbejdsdag. Stk. 2 Ved fravær på grund af ferie, hvor der ikke er optjent løn/feriepen- ge, beregnes lønnen ved, at der i medarbejderens månedsløn fra- drages et beløb svarende til de faktiske fraværstimer. Fradraget i lønnen for fridage uden løn beregnes på samme måde. Stk. 3 Stk. 1 og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for deltidsansatte. Lønnen for deltidsansatte bregnes forholdsmæssigt.

  • Fællesbestemmelser De under C.1.1.a, C.1.2.a, C.1.2.d, C.2 og C.3 nævnte forhøjelser får virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017, 1. marts 2018 og 1. marts 2019 indgår.

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.

  • Generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

  • Indledende bestemmelser Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.

  • Afsluttende bestemmelser Denne aftale berører ikke den beskyttelse, som tidsbegrænsede ansatte har efter de mellem parterne gældende kollektive overenskomster. Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbe- stemmelser. Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvan- lige fagretlige og arbejdsretlige regler. Organisationsaftalen træder i kraft den 10. juli 2002. Der kan ikke rejses fagretli- ge sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser. I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktad- gang i forbindelse med denne implementeringsaftale.

  • Ansvarsbegrænsning Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 50 % af det salg af serviceydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddel- bart foregående kalenderår. Ansvarsbe- grænsningen gælder ikke, hvis Virksomhe- den har handlet forsætligt eller groft uagt- somt.

  • Anvendelsesområde Bestemmelsen finder anvendelse på enkelte dage, hvor arbejdet undtagelsesvist pålægges udført et andet sted end det ved ansættelsen aftalte, og hvor overnatning er påkrævet.

  • Almindelige bestemmelser Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.