Spilteori. I afhandlingen anvendes spilteorien som et analyseværktøj til vurdering af parternes incitamenter til informationsdeling og derigennem allokering af risici. Spilteorien udspringer fra den neoklassiske teoris grundtanke om at parterne er rationelle. 37 Teorien opstiller strategiske rationalitetsmodeller, hvor parternes beslutninger er afhængige af, hvilke beslutninger den anden part træffer i det pågældende interaktionssystem. 38 Parterne skal således vælge den/de strategier med det bedste pay-off. 32 Ibid ., s. 360-361.
Spilteori. Den efficiente retstilstand måles ved hjælp af inddragelse xx Xxxxxx Xxxxx- og Pareto-optimalitets efficiensbetragtning. Inddragelse af disse sikrer en forståelse af, hvilke regler der er efficient for parterne i kontraktforholdet, og i det generelle samfundsperspektiv.47 Efficiens betragtninger vil inddrages i forlængelse af en spilteoretisk analyse. Spilteorien vil anvendes ved at opstille forhandlingsspil xxxxxx henholdsvis Uber og chaufførerne, og Uber og den danske stat. Formålet er at illustrere, hvilke strategimuligheder spillerne har, samt hvor de har incitament til at stille sig, givet de angivne værdier. I indeværende afhandling vil der både inddrages et simultant- og sekventielt spil. 45 Tvarnø m.fl. 2017, s. 431 46 Tvarnø m.fl. 2017, s. 434 47 Tvarnø m.fl. 2017, s. 31
Spilteori. I denne afhandlings økonomiske analyse afsnit anvendes en spilteoretisk analyse til at afdække samarbejdsincitamenter mellem aktionærerne i et børsnoteret selskab og undersøge, under hvilke situationelle forudsætninger, en majoritetsejer vil have incitament til at tvangsindløse en minoritetsejer. Derudover anvendes analysen også til at undersøge, om elevatormodellen kan anvendes af majoritetsejeren, med det formål at skabe et økonomisk incitament hos minoritetsejeren, til at samarbejde i ejerkredsen. I det følgende afsnit præsenteres den spilteoretiske metode, herunder teoriens kerneantagelser og analysemodeller, samt hvordan disse anvendes i denne afhandling.
Spilteori. I dette økonomiske analyseafsnit undersøges det, hvordan anvendelsen af elevatormodellen påvirker de økonomiske aktørers adfærd, når majoritetsejeren bruger modellen som en exit-løsning på samarbejdet med minoritetsejeren i selskabet eller som en kontrolmekanisme med det formål at få minoritetsejeren til at handle i majoritetens interesse. Elevatormodellen kan således anvendes af majoritetsejeren i tilfælde, hvor minoritetsejeren ikke har incitament til at samarbejde på grund af modstridende økonomisk interesse og opportun adfærd.