Common use of Særlige fridage Clause in Contracts

Særlige fridage. Stk. 1. Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges: Nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24. Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, honoreres efter de bestemmelser, der gælder for tjeneste på søndage. Normaltjeneste, udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage. Stk. 2. Det kan lokalt aftales, hvordan bestemmelserne omkring tjeneste på særlige fridage, 1. maj og nytårsaftensdag skal udformes. Det kan lokalt for en region også aftales, at grundlovsdag er fridag i stedet for 1. maj. For telefonister ved sygehuse mv. er nytårsaftensdag, påskelørdag og 1. maj fridage. De særlige fridage er dage, der ikke er søgnehelligdage, men alligevel dage, der i et eller andet omfang giver ret til frihed eller ekstra betaling. Det drejer sig om 1. maj fra dagstjenestens begyndelse til kl. 24.00, og d. 31. december fra kl. 12.00 til kl. 24.00. På disse dage har man ret til frihed i størst muligt omfang. Det betyder, at man ikke skal afspadsere i de nævnte tidsrum, men blot holde fri med løn, hvis det kan lade sig gøre. Hvordan man kan holde fri i ”videst muligt omfang uden at normaltjenesten omlægges” er naturligvis forskelligt fra arbejdsområde til arbejdsområde. Falder den særlige fridag på en dag, hvor der normalt planlægges med almindelig drift og fuld bemanding, og på et område, hvor der ikke er akutfunktioner, kan mange således holde fri, mens det ikke er muligt i samme omfang på en arbejdsplads med akutfunktion, eller på en dag, hvor der i forvejen er en reduceret bemanding. Som udgangspunkt vil arbejdspladserne alene skulle bemandes med det beredskab, som man har i weekenderne, og de øvrige ansatte kan gå hjem. Normaltjenesten må ikke i den forbindelse omlægges iflg. aftalen. Det betyder, at det er for arbejdsgivers regning, man holder fri. Der skal således ikke ske afspadsering af vagten, og der må heller ikke kun være planlagt med timer indtil kl. 12, hvis arbejdsdagen normalt er længere. Der skal altså være planlagt med det normale daglige timetal, som dermed også medregnes i de ansattes normtimetal. Man må lokalt aftale, hvem af de ansatte, der kan holde fri, og hvornår man orienteres herom. Der er ikke noget til hinder for, at man d. 31.12 afspadserer fra om morgenen til kl. 12.00, så man holder hele dagen fri. Ansatte, der ikke kan holde fri i de nævnte tidsrum, honoreres med weekendtillæg for de præsterede timer. Hvis en særlig fridag falder på et fridøgn, en arbejdsfri dag, eller en feriedag, får man ingen erstatningstimer. De, der skal arbejde 1. maj, skal have weekendtillæg for alle arbejdstimer fra dagtjenestens begyndelse, og der gives ikke erstatningsfrihed for timerne. Tilsvarende skal de, der arbejder d. 31.12 have weekendtillæg for timerne efter kl. 12.00, og der gives ikke erstatningsfrihed for timerne. Hvis de særlige fridage falder på en søndag, er der weekendtillæg hele døgnet, og falder den særlige fridag på en lørdag, er der weekendtillæg fra 06 selvom dagtjenesten normalt måtte begynde senere. KAPITEL 4. arbejde på særlige tidspunkter samt over- og merarbejde

Særlige fridage. Stk. 1. Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges: Nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24. Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, honoreres efter de bestemmelser, der gælder for tjeneste på søndage. Normaltjeneste, udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage. Stk. 2. Det kan lokalt aftales, hvordan bestemmelserne omkring tjeneste på særlige fridage, 1. maj og nytårsaftensdag skal udformes. Det kan lokalt for en region også aftales, at grundlovsdag er fridag i stedet for 1. maj. For telefonister ved sygehuse mv. er nytårsaftensdag, påskelørdag og 1. maj fridage. De særlige fridage er dage, der ikke er søgnehelligdage, men alligevel dage, der i et eller andet omfang giver ret til frihed eller ekstra betaling. Det drejer sig om 1. maj fra dagstjenestens begyndelse til kl. 24.00, og d. 31. december fra kl. 12.00 til kl. 24.00. På disse dage har man ret til frihed i størst muligt omfang. Det betyder, at man ikke skal afspadsere i de nævnte tidsrum, men blot holde fri med løn, hvis det kan lade sig gøre. Hvordan man kan holde fri i ”videst muligt omfang uden at normaltjenesten omlægges” er naturligvis forskelligt fra arbejdsområde til arbejdsområde. Falder den særlige fridag på en dag, hvor der normalt planlægges med almindelig drift og fuld bemanding, og på et område, hvor der ikke er akutfunktioner, kan mange således holde fri, mens det ikke er muligt i samme omfang på en arbejdsplads med akutfunktion, eller på en dag, hvor der i forvejen er en reduceret bemanding. Som udgangspunkt vil arbejdspladserne alene skulle bemandes med det beredskab, som man har i weekenderne, og de øvrige ansatte kan gå hjem. Normaltjenesten må ikke i den forbindelse omlægges iflg. aftalen. Det betyder, at det er for arbejdsgivers regning, man holder fri. Der skal således ikke ske afspadsering af vagten, og der må heller ikke kun være planlagt med timer indtil kl. 12, hvis arbejdsdagen normalt er længere. Der skal altså være planlagt med det normale daglige timetal, som dermed også medregnes i de ansattes normtimetal. Man må lokalt aftale, hvem af de ansatte, der kan holde fri, fri og hvornår man orienteres herom. Der er ikke noget til hinder for, at man d. 31.12 afspadserer fra om morgenen til kl. 12.00, så således at man holder hele dagen fri. Ansatte, der ikke kan holde fri i de nævnte tidsrum, honoreres med weekendtillæg for de præsterede timer. Hvis en særlig fridag falder på et fridøgn, en arbejdsfri dag, eller en feriedag, får man ingen erstatningstimer. De, der skal arbejde 1. maj, skal have weekendtillæg for alle arbejdstimer fra dagtjenestens begyndelse, og der gives ikke erstatningsfrihed for timerne. Tilsvarende skal de, der arbejder d. 31.12 skal arbejde have weekendtillæg for timerne efter kl. 12.00, og der gives ikke erstatningsfrihed for timerne. Hvis de særlige fridage falder på en søndag, søndag er der weekendtillæg hele døgnet, og falder den særlige fridag på en lørdag, er der weekendtillæg fra 06 selvom dagtjenesten normalt måtte begynde senere. KAPITEL 4. arbejde på særlige tidspunkter samt over- og merarbejde

Særlige fridage. Stk. 1. Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges: Nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24. 1. maj fra dagtjenestens begyndelse til kl. 24. Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, honoreres efter de bestemmelser, der gælder for tjeneste på søndage. Normaltjeneste, udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage. Stk. 2. Det kan lokalt aftales, hvordan bestemmelserne omkring tjeneste på særlige fridage, 1. maj og nytårsaftensdag skal udformes. Det kan lokalt for en region også aftales, at grundlovsdag er fridag i stedet for 1. maj. Følgende gælder kun for telefonister For telefonister ved sygehuse mv. er nytårsaftensdag, påskelørdag og 1. maj fridage. Såfremt telefonister ved sygehuse m.v. skal arbejde på en af de i stk. 2 nævnte fridage, betales timeløn med tillæg på 100 %. Hvis tjenesten udføres i tidsrummet 17-06 ydes der tillæg i henhold til § 11, stk. 3 De særlige fridage er dage, der ikke er søgnehelligdage, men alligevel dage, der i et eller andet omfang giver ret til frihed eller ekstra betaling. Det drejer sig om 1. maj fra dagstjenestens begyndelse til kl. 24.00, og d. 31. december fra kl. 12.00 til kl. 24.00. På disse dage har man ret til frihed i størst muligt omfang. Det betyder, at man ikke skal afspadsere i de nævnte tidsrum, men blot holde fri med løn, hvis det kan lade sig gøre. Hvordan man kan holde fri i ”videst muligt omfang uden at normaltjenesten omlægges” er naturligvis forskelligt fra arbejdsområde til arbejdsområde. Falder den særlige fridag på en dag, hvor der normalt planlægges med almindelig drift og fuld bemanding, og på et område, hvor der ikke er akutfunktioner, kan mange således holde fri, mens det ikke er muligt i samme omfang på en arbejdsplads med akutfunktion, eller på en dag, hvor der i forvejen er en reduceret bemanding. Som udgangspunkt vil arbejdspladserne alene skulle bemandes med det beredskab, som man har i weekenderne, og de øvrige ansatte kan gå hjem. Normaltjenesten må ikke i den forbindelse omlægges iflg. aftalen. Det betyder, at det er for arbejdsgivers regning, man holder fri. Der skal således ikke ske afspadsering af vagten, og der må heller ikke kun være planlagt med timer indtil kl. 12, hvis arbejdsdagen normalt er længere. Der skal altså være planlagt med det normale daglige timetal, som dermed også medregnes i de ansattes normtimetal. Man må lokalt aftale, hvem af de ansatte, der kan holde fri, og hvornår man orienteres herom. Der er ikke noget til hinder for, at man d. 31.12 afspadserer fra om morgenen til kl. 12.00, så man holder hele dagen fri. Ansatte, der ikke kan holde fri i de nævnte tidsrum, honoreres med weekendtillæg for de præsterede timer. Hvis en særlig fridag falder på et fridøgn, en arbejdsfri dag, eller en feriedag, får man ingen erstatningstimer. De, der skal arbejde 1. maj, skal have weekendtillæg for alle arbejdstimer fra dagtjenestens begyndelse, og der gives ikke erstatningsfrihed for timerne. Tilsvarende skal de, der arbejder d. 31.12 have weekendtillæg for timerne efter kl. 12.00, og der gives ikke erstatningsfrihed for timerne. Hvis de særlige fridage falder på en søndag, er der weekendtillæg hele døgnet, og falder den særlige fridag på en lørdag, er der weekendtillæg fra 06 selvom dagtjenesten normalt måtte begynde senere. KAPITEL 4. arbejde på særlige tidspunkter samt over- og merarbejde

Særlige fridage. Stk. 1. Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges: Nytårsaftensdag 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24. Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, honoreres efter de bestemmelserbestem- melser, der gælder for tjeneste på søndage. Normaltjeneste, udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdagesøgne- helligdage. Stk. 2. Det kan lokalt aftales, aftales hvordan bestemmelserne omkring tjeneste på særlige fridage, 1. maj og nytårsaftensdag skal udformes. Det kan lokalt for en region også aftales, at grundlovsdag er fridag i stedet for fridage 1. maj. For telefonister ved sygehuse mv. er , grundlovsdag, og nytårsaftensdag, påskelørdag og 1. maj fridageskal udformes. De særlige fridage er dage, der ikke er søgnehelligdage, søgnehelligdage men alligevel dage, der i et eller andet omfang giver ret til frihed eller ekstra betaling. Det drejer sig om 1. maj fra dagstjenestens begyndelse til kl. 24.00maj, Grundlovsdag og d. 31. december fra kl. 12.00 til kl. 24.0031.december. På disse dage har man ret til frihed i størst muligt omfangomfang mellem kl. 12.00 og 24.00. Det betyder, at man ikke skal afspadsere i de nævnte tidsrumtimerne efter kl. 12.00, men blot holde fri med løn, hvis det kan lade sig gøre. Hvordan man kan holde fri i ”videst muligt omfang uden at normaltjenesten omlægges” er naturligvis forskelligt fra arbejdsområde til arbejdsområde. Falder den særlige fridag på en dag, hvor der normalt planlægges med almindelig drift og fuld bemanding, og på et område, hvor der ikke er akutfunktioner, kan mange således holde fri, mens det ikke er muligt i samme omfang på en arbejdsplads med akutfunktion, eller på en dag, hvor der i forvejen er en reduceret bemanding. Som udgangspunkt vil arbejdspladserne alene skulle bemandes med det beredskab, som man har i weekenderne, og de øvrige ansatte kan gå hjem. Normaltjenesten må ikke i den forbindelse omlægges iflg. aftalen. Det betyder, at det er for arbejdsgivers regning, man holder fri. Der skal således ikke ske afspadsering af vagten, og der må heller ikke kun være planlagt med timer indtil kl. 12, hvis arbejdsdagen normalt er længere. Der skal altså være planlagt med det normale daglige timetal, som dermed også medregnes i de ansattes normtimetal. Man må lokalt aftale, hvem af de ansatte, der kan holde fri, og hvornår man orienteres herom. Der er ikke noget no- get til hinder for, for at man d. 31.12 afspadserer fra om morgenen til kl. 12.00, så således at man holder hele dagen fri. Ansatte, der Hvis man ikke kan holde fri i de nævnte tidsrumfra kl. 12.00, honoreres tjenesten med weekendtillæg for de præsterede timersøndagstillæg. Hvis en særlig fridag dagene falder på et fridøgn, en arbejdsfri dag, eller en feriedag, får man ingen erstatningstimer. De, der skal arbejde 1. maj, skal have weekendtillæg for alle arbejdstimer fra dagtjenestens begyndelse, og der gives ikke erstatningsfrihed for timerneerstat- ningstimer. Tilsvarende skal degælder, der arbejder d. 31.12 have weekendtillæg for timerne efter klhvis dagen falder sammen med en søgnehelligdag. 12.00, og der gives ikke erstatningsfrihed for timerne. Hvis For alle de særlige fridage falder på en søndag, er der weekendtillæg hele døgnetmulighed for, og falder den særlige fridag på at man lokalt kan aftale noget andet, f.eks. en lørdag, er der weekendtillæg fra 06 selvom dagtjenesten normalt måtte begynde senerebedre honorering for en eller flere af dagene mod bortfald af andre af dagene. KAPITEL 4. arbejde på særlige tidspunkter samt over- og merarbejde

Særlige fridage. Stk. 1. Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges: Nytårsaftensdag 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24. Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, honoreres efter de bestemmelserbe- stemmelser, der gælder for tjeneste på søndage. Normaltjeneste, udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom lige- som der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage. Stk. 2. Det kan lokalt aftales, hvordan bestemmelserne omkring tjeneste på særlige fridage, 1. maj maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag nytårsaftensdag, skal udformes. Det kan lokalt for en region også aftales, at grundlovsdag er fridag i stedet for 1. maj. For telefonister ved sygehuse mv. er nytårsaftensdag, påskelørdag og 1. maj fridage. De særlige fridage er dage, der ikke er søgnehelligdage, søgnehelligdage men alligevel dage, der i et eller andet omfang giver ret til frihed eller ekstra betaling. Det drejer sig om 1. maj fra dagstjenestens begyndelse til kl. 24.00maj, Grundlovsdag og d. 31. december fra kl. 12.00 til kl. 24.0031.december. På disse dage har man ret til frihed i størst muligt omfangomfang mellem kl. 12.00 og 24.00. Det betyder, at man ikke skal afspadsere i de nævnte tidsrumtimerne efter kl. 12.00, men blot holde fri med løn, hvis det kan lade sig gøre. Hvordan man kan holde fri i ”videst muligt omfang uden at normaltjenesten omlægges” er naturligvis forskelligt fra arbejdsområde til arbejdsområde. Falder den særlige fridag på en dag, hvor der normalt planlægges med almindelig drift og fuld bemanding, og på et område, hvor der ikke er akutfunktioner, kan mange således holde fri, mens det ikke er muligt i samme omfang på en arbejdsplads med akutfunktion, eller på en dag, hvor der i forvejen er en reduceret bemanding. Som udgangspunkt vil arbejdspladserne alene skulle bemandes med det beredskab, som man har i weekenderne, og de øvrige ansatte kan gå hjem. Normaltjenesten må ikke i den forbindelse omlægges iflg. aftalen. Det betyder, at det er for arbejdsgivers regning, man holder fri. Der skal således ikke ske afspadsering af vagten, og der må heller ikke kun være planlagt med timer indtil kl. 12, hvis arbejdsdagen normalt er længere. Der skal altså være planlagt med det normale daglige timetal, som dermed også medregnes i de ansattes normtimetal. Man må lokalt aftale, hvem af de ansatte, der kan holde fri, og hvornår man orienteres heromgø- re. Der er ikke noget til hinder for, for at man d. 31.12 afspadserer fra om morgenen til kl. 12.00, så således at man holder hele dagen fri. Ansatte, der Hvis man ikke kan holde fri i de nævnte tidsrumfra kl. 12.00, honoreres tjenesten med weekendtillæg for de præsterede timersøndagstillæg. Hvis en særlig fridag dagene falder på et fridøgn, en arbejdsfri dag, eller en feriedag, får man ingen erstatningstimer. De, der skal arbejde 1. maj, skal have weekendtillæg for alle arbejdstimer fra dagtjenestens begyndelse, og der gives ikke erstatningsfrihed for timerneer- statningstimer. Tilsvarende skal degælder, der arbejder d. 31.12 have weekendtillæg for timerne efter klhvis dagen falder sammen med en søgnehelligdag. 12.00, og der gives ikke erstatningsfrihed for timerne. Hvis For alle de særlige fridage falder på en søndag, er der weekendtillæg hele døgnetmulighed for, og falder den særlige fridag på at man lokalt kan aftale noget andet, f.eks. en lørdag, er der weekendtillæg fra 06 selvom dagtjenesten normalt måtte begynde senerebedre honorering for en eller flere af dagene mod bortfald af andre af dagene. KAPITEL 4. arbejde på særlige tidspunkter samt over- og merarbejde

Særlige fridage. Stk. 1. Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges: Nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24. 1. maj fra dagtjenestens begyndelse til kl. 24. Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, honoreres efter de bestemmelser, der gælder for tjeneste på søndage. Normaltjeneste, udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage. Stk. 2. Det kan lokalt aftales, hvordan bestemmelserne omkring tjeneste på særlige fridage, 1. maj og nytårsaftensdag skal udformes. Det kan lokalt for en region også aftales, at grundlovsdag er fridag i stedet for 1. maj. Følgende gælder kun for telefonister For telefonister ved sygehuse mv. er nytårsaftensdag, påskelørdag og 1. maj fridage. BEMÆRKNINGER: Såfremt telefonister ved sygehuse m.v. skal arbejde på en af de i stk. 2 nævnte fridage, betales timeløn med tillæg på 100 %. Hvis tjenesten udføres i tidsrummet 17-06 ydes der tillæg i henhold til § 11, De særlige fridage er dage, der ikke er søgnehelligdage, men alligevel dage, der i et eller andet omfang giver ret til frihed eller ekstra betaling. Det drejer sig om 1. maj fra dagstjenestens begyndelse til kl. 24.00, og d. 31. december fra kl. 12.00 til kl. 24.00. På disse dage har man ret til frihed i størst muligt omfang. Det betyder, at man ikke skal afspadsere i de nævnte tidsrum, men blot holde fri med løn, hvis det kan lade sig gøre. Hvordan man kan holde fri i ”videst muligt omfang uden at normaltjenesten omlægges” er naturligvis forskelligt fra arbejdsområde til arbejdsområde. Falder den særlige fridag på en dag, hvor der normalt planlægges med almindelig drift og fuld bemanding, og på et område, hvor der ikke er akutfunktioner, kan mange således holde fri, mens det ikke er muligt i samme omfang på en arbejdsplads med akutfunktion, eller på en dag, hvor der i forvejen er en reduceret bemanding. Som udgangspunkt vil arbejdspladserne alene skulle bemandes med det beredskab, som man har i weekenderne, og de øvrige ansatte kan gå hjem. Normaltjenesten må ikke i den forbindelse omlægges iflg. aftalen. Det betyder, at det er for arbejdsgivers regning, man holder fri. Der skal således ikke ske afspadsering af vagten, og der må heller ikke kun være planlagt med timer indtil kl. 12, hvis arbejdsdagen normalt er længere. Der skal altså være planlagt med det normale daglige timetal, som dermed også medregnes i de ansattes normtimetal. Man må lokalt aftale, hvem af de ansatte, der kan holde fri, fri og hvornår man orienteres herom. Der er ikke noget til hinder for, at man d. 31.12 afspadserer fra om morgenen til kl. 12.00, så således at man holder hele dagen fri. Ansatte, der ikke kan holde fri i de nævnte tidsrum, honoreres med weekendtillæg for de præsterede timer. Hvis en særlig fridag falder på et fridøgn, en arbejdsfri dag, eller en feriedag, får man ingen erstatningstimer. De, der skal arbejde 1. maj, skal have weekendtillæg for alle arbejdstimer fra dagtjenestens begyndelse, og der gives ikke erstatningsfrihed for timerne. Tilsvarende skal de, der arbejder d. 31.12 skal arbejde have weekendtillæg for timerne efter kl. 12.00, og der gives ikke erstatningsfrihed for timerne. Hvis de særlige fridage falder på en søndag, søndag er der weekendtillæg hele døgnet, og falder den særlige fridag på en lørdag, er der weekendtillæg fra 06 selvom dagtjenesten normalt måtte begynde senere. KAPITEL 4. arbejde på særlige tidspunkter samt over- og merarbejde