Sagsfremstilling A blev i 2008 gravid. Hun var sygemeldt på grund af graviditetsgener i en periode frem til barselsorlo- vens begyndelse og var herefter på barselsorlov indtil den 1. februar 2010. Dette fravær var baggrunden for den i maj 2010 indgåede aftale om forlængelse af uddannelsesperioden til den 31. december 2010. Efter sin tilbagevenden fra barselsorlov havde A en del sygedage i februar 2010 og var sygemeldt fra den 1. marts 2010, hvor hun skulle have påbegyndt sin tredje skoleperiode, til den 31. december 2010. Under sin sygdom kontaktede A flere gange den elevansvarlige i B kommune, V2. Af hans notater fra en telefonsamtale den 11. marts 2010 fremgår blandt andet, at A gik til forskellige undersøgelser, men at der endnu ikke forelå et resultat herpå. A᾽s læge sendte den 27. april 2010 et brev til B Kommune, hvoraf det fremgår, at A endnu ikke var færdigudredt, men at man formodede, at sygdommen ville vare yderligere 2-3 måneder, hvorefter opstart på deltid måske kunne være relevant. Af V2᾽s notater fra en telefonsamtale den 6. maj 2010 fremgår det blandt andet, at A ikke var klar til at starte på arbejde og afventede yderligere udredning og undersøgelser. I telefonsamtale af 11. maj 2010 drøftede man muligheden for en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med genoptagelse ved raskmelding. Det fremgår af V2᾽s notater fra samtalen, at A ikke ønskede at gå videre med denne mulighed. Af V2᾽s notat fra en telefonsamtale med A den 5. november 2010 fremgår blandt andet: ”A fortæller uopfordret om sit sygdomsforløb. A er afsluttet på epilepsiklinikken – epilepsi er udeluk- ket. Skal afklares om det er sclerose. Er også startet på andre former for behandling/undersøgelser. Det går den rigtige vej – men det er urealistisk at kunne vende tilbage på fuld tid. Vil sandsynligvis kunne starte fra 1. januar på deltid, nogle timer om dagen et par dage om ugen. Bliver stadig meget træt, så kan kun arbejde på nedsat tid hver anden dag (f.eks. 5-6 timer). Aftalt at V2 undersøger om der er mulighed for at vende tilbage på disse vilkår. ” V2 meddelte i telefonsamtale med A den 15. november 2010, at uddannelsesaftalen ikke ville blive forlænget yderligere. HK skrev i en mail af 6. december 2010 til HR-Chef i B Kommune, N1, blandt andet: ”A kan fra januar starte delvist op mandag, onsdag og fredag á 5 timer pr. dag (og med langsom optrapning i tid). HK Xxxx mener derfor ikke B ensidigt kan ophæve elevkontrakten, da A᾽s fravær er lovligt forfald. HK Midts forslag er derfor, at kontrakten forlænges indtil videre til 31/12 2011. Såfremt B ikke kan imødekomme ovenstående, vil HK Midt bede om forhandling m.h.p. videreførsel af sagen med bl.a. inddragelse af OmKOF. ” N1 svarede i mail af 14. december 2010, at kommunen fastholdt udgangspunktet om, at man ikke ville forlænge A᾽s uddannelsesaftale yderligere, og i mail af 20. december 2010, at et møde ikke var nødvendigt, da kommunen ikke agtede at forlænge uddannelsesaftalen. HK anmodede ved mail af 10. januar 2011 til N2, der er fuldmægtig i Uddannelsesnævnet, som er sekretariat for det faglige udvalg, OmKOF, om, at sagen vedrørende A ”søges forligt i OMKOF”. N2 skrev den 13. januar 2011 på vegne af Uddannelsesnævnet et brev til B Kommune, hvoraf fremgår blandt andet: ”Områdeudvalget for Kontoruddannelser til den Offentlige Forvaltning (OmKOF) har fået fremsendt sagsdokumenter af HK Midtvest. HK Midtvest anmoder OmKOF om at beramme et forligsmøde i anledning af, at B Kommune har meddelt eleven, at man ikke på det foreliggende grundlag finder, at der er grundlag for yderligere forlængelse af uddannelsesaftalen efter den 31. december 2010. Ved sagens fremsendelse er der ikke vedlagt dokumentation for, at nogen af parterne har taget initiativ til at ophæve eller forlænge uddannelsesaftalen. … OmKOF skal gøre B Kommune opmærksom på, at sygdom er lovlig forfald, hvorfor parterne ifølge Erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1 kan forlænge uddannelsesaftalen med henblik på, at eleven færdiggør sin uddannelse i virksomheden efterfølgende sygdomsperioden. Når B Kommune vurderer, at eleven ikke har nået slutmålene for uddannelsen, herunder ikke har gennemført den teoretiske del af uddannelsen og den afsluttende fagprøve forud for den 31. december 2010, er Kommunen forpligtet til at fortsætte uddannelsesaftalen frem til, at uddannelsesbeviset kan udstedes. Hvis B Kommune mener, at uddannelsesaftalen skal ophøre på grund af bristede forudsætninger eller misligholdelse, så skal praktikstedet ifølge erhvervsuddannelseslovens § 61 i øvrigt påtale det forhold inden for en måned efter, at det kan konstateres, og kommunen skal tage initiativ til at løse konflikten lokalt, før tvisten indbringes for OmKOF. Udvalget imødeser inden for 8 dage en tilkendegivelse fra B Kommune om, hvorvidt man hurtigst mulige vil søge uddannelsesforholdet genetableret ved et rest læreforhold. I og med kommunen ikke har søgt aftalen forlænget inden uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010, vil det blive betragtet som misligholdelse fra kommunens side. Har OmKOF ikke modtaget deres svar inden fristen, vil OmKOF igangsætte organisationsforhandlingerne omkring tvisten. ” I brev af 1. februar 2011 skrev N2 til KL og anmodede om, at KL og HK i fællesskab søgte sagen forligt parterne imellem, uden at den skulle afgøres på et forligsmøde for OmKOF. Den 30. maj 2011 blev der afholdt forligsmøde i sagen med deltagelse af blandt andre A og en repræsentant fra B Kommune. Af protokollatet herfra fremgår, at mødet blev afholdt ”i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 6, jf. § 63, stk. 1”, og at der ikke kunne opnås forlig. Forud for dette møde var der på foranledning af Jobcenter X den 4. april 2011 udarbejdet en speciallæ- geerklæring af læge, forskningsassistent N3 og overlæge, ph.d. speciallæge i psykiatri N4, hvoraf fremgår bl.a.: ”HENVISNINGSÅRSAG: Klienten har gennem de senere år haft flere tilfælde af ukarakteristiske neurologiske symptomer i form af ansigtslammelse og nedsat kraft til højre arm samt ben. Der er ved grundig neurologisk undersøgelse inkluderende MR-skanning af hjernen og undersøgelse af rygmarvsvæske ikke fundet tegn til neurologisk lidelse, ej heller epilepsi eller sclerose. Der findes således behov for nærmere vurdering hos psykiater vedrørende evt. funktionel lidelse/somatiscringstilstand og muligheder for terapeutisk behandling. … KONKLUSION: På basis af symptomer og objektive psykiske fund vurderes der primært at være tale om en nervøs og stress relateret tilstand med psykisk betinget legemlige symptomer samt træk fra forstyrrelse af personlig- hedsstruktur. Sammenhæng mellem aktuelle tilstand samt opvækst og belastninger findes klart. … … PROGNOSE: På baggrund af det mangeårige forløb samt det kroniske aspekt af diagnosen vurderes prognosen umid- delbart ringe, om end bedring på længere sigt bestemt kan forventes. Da der dog grundlæggende er tale om en skade samt forstyrrelse, som er uoprettelig, er det usandsynligt at symptomerne ganske forsvinder. … DIAGNOSER: F 45.8 Xxxxx xxxxxxxxxxx tilstande. Herunder klassificeres andre sanse-, funktions- eller adfærdsforstyrrelse, som ikke skyldes fysiske lidel- ser, som ikke medieres gennem det autonome nervesystem, men som er begrænset til specifikke legeme- systemer eller dele, og som er tidsmæssigt tæt forbundet med belastende begivenheder eller problemer.
Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.
