Tillægsydelser eksempelklausuler

Tillægsydelser. 2101. Blodtagning fra blodåre pr. forsendelse (skal blod- prøven sendes flere steder hen, er ydelsen pr. for- sendelse) 45,86 2102. Udtagning af prøve af livmodermund og –hals til cy- tologisk undersøgelse, inkl. forsendelse 1) 32,76 2104. Blærekateterisation (ekskl. udgifter til kateter) 137,58 2105. Fjernelse af fremmedlegeme(r) fra øje, øregang, næ- se og svælg (kun én ydelse uanset om der i samme konsultation fjernes et eller flere fremmedlegemer) 91,72 2107. Fjernelse af fremmedlegeme under hud eller negl (uanset antal under negl eller under hud fra samme legemsdel. Ydelsen gælder ikke suturfjernelse) 91,72 2108. Næsetamponade, standsning af blødning efter tand- udtræk 91,72 2109. Anlæggelse af immobiliserende bandager 91,72 2136. Anoskopi 91,72 2111. Første behandling af mindre knoglebrud og repositi- on af skred i mindre led 183,44 2112. Første behandling af større sår 183,44 2113. Biopsi med efterfølgende mikroskopisk undersøgelse hos patolog, inkl. forsendelse 183,44 2115. Fjernelse af negl 275,17 2117. Fjernelse af subkutane eller dybereliggende svulster, inkl. evt. forsendelse til patologisk undersøgelse (ekskl. vorte) 275,17 2118. Operation for dybereliggende betændelse (eksem- pelvis åbning af byld) 275,17 2119. Tapning af væskeansamling fra større led i terapeu- tisk øjemed, og ikke i diagnostisk øjemed eller ved indsprøjtning 275,17 2120. Venesectio tilrådet af hospital eller speciallæge samt ved livstruende tilstande 275,17 2121. Andre betydelige operationer (eksempelvis vabrasio eller tilsvarende indgreb) 366,89 2122. Første behandling af brud på skinneben, lår, over- el- ler underarm 366,89 2123. Reposition af store ledskred, nemlig fod, knæ, hofte, albue eller skulder 366,89 2124. Behandling af store udbredte læsioner og forbræn- dinger 366,89 2125. Oplivningsforsøg, herunder iltbehandling ved livs- truende tilstande 366,89 2131. Ligsyn med udstedelse af dødsattest (side 1 og 2) 137,58 2134. Ligsyn med udfyldelse af dødsattestens side 1 98,27 2135. Udfyldelse af dødsattestens side 2, inkl. forsendelse til Sundhedsstyrelsen 39,31 2133. Forsendelse af biologisk materiale ekskl. blodprøver 32,76 2137. Udtagelse og forsendelse af implanterede stimulato- rer og pumpe (forsendelse efter nærmere aftale med regionen) 275,17
Tillægsydelser. Borger 1 Borger 2 Borger 3 Borger 4 Behov Tillægsydelse Negativ tillægsydelse Gennemsnitstakst I eksemplet i figur 4 er der taget udgangspunkt i borgerne fra figur 1. Her har borger 1 i en periode et lavere støttebehov, fx ved længevarende indlæggelse, hvorfor der kan aftales en negativ tillægsydelse. Borger 3 oplever i en midlertidig periode et væsentligt højere støttebehov end, hvad der lægger inden for gennemsnitstaksten, hvorfor borgeren kan tildeles en positiv tillægsydelse. Borger 4 har i en periode et støttebehov, som er lidt lavere end gennemsnitstaksten, men her gives ikke en negativ tillægsydelse, da forskellen er så beskeden, at det kan holdes inden for gennemsnitstaksten. Dette kunne også have været sket med omvendt fortegn. Positive tillægsydelser er midlertidige ekstraordinære ydelser, der ligger udenfor det, der tilbydes indenfor hovedydelsen. Der kan her være tale om ydelser, der ikke allerede tilbydes i hovedydelserne. Det er op til den enkelte driftsherre at vurdere, hvad der indgår i den enkelte hovedydelse, og dermed også hvad der kan udløse en tillægsydelse. Tillægsydelse kan være følgende eksempler: • Ekstra opsyn • Ekstra pleje • Ekstraordinær ledsagelse udover det som indgår i den omkostningsbaserede ydelse • 1:1 normering • Skærmning Ovenstående er en ikke-udtømmende liste. Et væsentligt kriterium for tildeling af en tillægsydelse er, at der ikke må herske tvivl om, at behovet rent faktisk ligger udover det, der er indeholdt i ydelsesbeskrivelsen. Sammenholdes dette med at taksten for en hovedydelse er et udtryk for et gennemsnit af brugernes behov vil det betyde, at tillægsydelser alt andet lige bør være af en ikke uvæsentlig størrelse, da ekstra behov ellers ikke vil kunne skelnes fra de naturlige variationer i det gennemsnitlige behov. Tillægsydelser kan både forekomme i en takststruktur baseret på gennemsnitstakster og en takststruktur baseret på differentierede takster. Der budgetteres ikke med tillægsydelser, da man på tidspunktet for budgetlægningen ikke kan sige noget kvalificeret om omfanget af tillægsydelser til de konkrete brugere. Det forudsættes, at indtægter og udgifter forbundet med tillægsydelser balancerer. Taksten for tillægsydelser beregnes som marginalomkostninger til det øvrige budget Således beregnes taksterne for tillægsydelserne ikke som gennemsnitsomkostninger (da alle faste omkostninger samt henførte omkostninger er indregnet i taksten på hovedydelsen), men som en marginalomkostning hvor der kan indarbejde...
Tillægsydelser. Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Se bilag 2, eksempel på beregning af § 85.
Tillægsydelser. Tillægsydelser kan anvendes, hvis borgerens behov overstiger det støtteniveau, der er indeholdt i den ordinære takst. Tillægsydelser kan enten tildeles ved indskrivning eller som følge af en ændring i borgerens behov.
Tillægsydelser. Til Ydelsen kan knyttes tillægsydelser efter særlig aftale herom. Priser og Særlige betingelser for tillægsydelser er angivet i Prisliste, og særlige betingelser og vilkår for hver ydelse, der gælder fra tid til anden og til rådighed i henhold til punkt 9.
Tillægsydelser. Tillægsydelser er beskrevet i ØSB’s til enhver tid gældende Netredegørelse.
Tillægsydelser. Hvis en borgers behov for indsats i en midlertidig periode afviger væsentligt i forhold til, hvad der er defineret i denne, kan det medføre en positiv eller en negativ tillægsydelse, jf. figur 4. For at kunne forhandle er det nødvendigt, at det for hver takst er synligt, hvor mange direkte støttetimer der gennemsnitligt er indeholdt i taksten. Direkte støttetimer forstås som det antal timer, hvor personalet er tilgængeligt for borgeren. Da det er lønudgiften til fagpersonalet i vagtlag, som er det direkte udtryk for antallet af de direkte støttetimer, skal takstberegningsgrundlaget udformes sådan, at der i praksis kan skelnes mellem lønudgifter til fagpersonale i vagtlag og øvrige lønudgifter (f.eks. lederløn, administrativt og teknisk personale). Forhandlingsrummet er udmålingen af de direkte personaleressourcer, der skal bruges for at levere ydelsen, og ikke enhedspris eller lønniveau for ressourcen. En forhandling om øvrige omkostningselementer (som f.eks. bygninger og administration) er ikke mulig. Det vil nemlig betyde en prisdiskrimination, idet driftsherren ikke kan påvirke disse omkostninger for den enkelte borger. En forhandling kan således kun ske på den del af taksten som relatere sig til den borgerrettede del af taksten, jf. figur 3
Tillægsydelser. Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække borgerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte borgeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. I ekstraordinære tilfælde kan kommunen visitere tillægsydelse til borgeren eksempelvis ekstra opsyn, 1:1 normering, skærmning eller rådgivningsydelser af administrativ eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem leverandøren og myndigheden. Der udarbejdes standardkontrakt på tillægsydelsen. Se bilag 2, eksempel på beregning af § 85.
Tillægsydelser. Ydelser som købes via chat, e-mail eller telefon.
Tillægsydelser. Priserne vil altid fremgå på xxxxxx.xx