Common use of Tryghed og trivsel Clause in Contracts

Tryghed og trivsel. Problemkompleks for indsatsområdet Værebro Park har på flere måder en landsbylignende infrastruktur, på godt og ondt. Mange beboere er trygge og glade for at bo i Værebro Park, flere har boet her igennem mange år og vil gerne bibeholde alt ved det gamle. Andre beboere ønsker fornyelse og forandringer, og nogle beboere giver udtryk for utryghed - særlig i forhold til Værebro Park Centeret. Værebro Park er begavet med flotte grønne områder, dejlige legepladser og det er nemt at komme til store naturområder. Samtidig synes Værebro Park at lukke sig om sig selv. Det skyldes bl.a. den oprindelige byplanlægning, hvor kollektivbyen var et ideal, samt at boligområdet omkranses af motorvej, ringvej og et stort naturområde. Boligafdelingen har igennem mange år kæmpet med et dårligt image, blandt andet pga. skyderier i 2013 og bandekriminalitet. Beboere og medarbejdere fortæller, at Værebro Park har et dårligt rygte og at flere naboer i de omkringliggende boligområder aldrig, eller kun sjældent, kommer i Værebro Park. Værebro Park Centeret er for nogen, en kilde til utryghed. Centeret rummer et aktivt bibliotek, det fælles vaskeri, en lægekonsultation, en stor gymnastiksal og en Netto, der benyttes af mange beboere. Centeret er samtidig præget af butiksdød, bodegaliv, grupper af unge der hænger ud og i perioder har der været banderelaterede aktiviteter i centeret. I VIVEs undersøgelse ses der tegn på utryghed. 75% af Værebro Parks beboere føler sig ”grundlæggende tryg i mit boligområde” dette holdt op mod et landsgennemsnit på 87%1 I opgørelsen over ventelistepresset, ses en lav søgning til boligområdet i forhold til sammenlignelige almene boligområder.2 VIVEs undersøgelse viser, at 57% af beboerne ville flytte, hvis de havde mulighed for det3. Dette står dog i kontrast til, at fraflytningsprocenten er faldet over de sidste år, og nu er samme niveau som landsgennemsnit for almene boliger4. Over halvdelen af beboerne i boligområdet er indvandrere eller efterkommere. Ikke- vestlige udgør 50,9%, og er dermed over niveauet for regeringens ghettoliste.5 66% af de børn og unge under 18 år der bor i Værebro Park er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, dvs. dobbelt så mange, som børn og unge med etnisk dansk oprindelse. Omvendt i aldersgruppen +65 år er 26% indvandrere eller efterkommere.6 Den store andel af indvandrere og efterkommere udfordrer sammenhængskraften i boligområdet, som ellers har en stærk tradition for beboerfællesskaber. Det viser sig dog, at fællesskaberne har svært ved at inkludere indvandrere og efterkommere, blandt andet pga. sproglige og kulturelle udfordringer. Det er de boligsociale medarbejderes oplevelse, at der er brug for en indsats, der kan styrke flere inkluderende fællesskaber for beboerne på tværs af etnicitet og alder. Det vil ligeledes være interessant at arbejde på inkluderende fællesskaber, der inviterer beboere fra det øvrige Bagsværd ind i Værebro Park og på den måde åbne boligområdet mere op. Ejendomsdriftens medarbejdere vurderer, at der er et forholdsvis stort antal beboere, der er sårbare og har brug for støtte i form af rådgivning, konkret hjælp til rengøring og oprydning i deres lejlighed, der fremstår misvedligeholdt og uhygiejnisk. Samtidig nævner de, at flere fra denne gruppe beboere mangler socialt netværk. Værebro Park er inde i en positiv udvikling i forhold til kriminalitet og tryghed. Både lokalpoliti og SSP beretter om en roligere periode. I 2017 og 2018 har der i perioder været banderelaterede aktiviteter i Værebro Park, og det vurderes, at dette stadig kan være en udfordring. Der er også en gruppe ”letantændelige unge” i området, hvilket blev observeret i foråret 2019 i forbindelse med en varslet demonstration med Xxxxxx Xxxxxxx fra partiet Stram Kurs. Antallet af kriminalretslige afgørelser i Værebro Park er faldet markant fra 2014, hvor andelen var 26,5 til 13,6 (per 1000 indb.) i 2018.7 Som det ses af statistikken herunder, er det ikke en sikker tendens, og det vurderes derfor, at der stadig bør være fokus på at støtte den positive udvikling.

Tryghed og trivsel. Problemkompleks Trygheden er i en svag men positiv udvikling. Der er i 2016 gennemført en tryghedsundersøgelse, for indsatsområdet Værebro Park hele bydelen ydre Nørrebro. (KK Tryghedsindeks 2016) Tryghedsrapporten viser, at den negative udvikling i andelen der føler sig trygge i deres nabolag er vendt. I 2015 oplevede 73, 2 % af beboerne at de var trygge dette tal er steget i 2016 til 77,4 %. Trygheden er nu stigende efter at Omar-sagen i 2015 er kommet lidt på afstand. Tilliden til politiet er steget fra at 72,5 % i 2014 til 77,7 % i 2015. (Politiets tryghedsindeks 2016) Nogle familiers ringe indtægter og nye krav om tilknytning til arbejdsmarkedet giver utryghed og usikkerhed. Forældrene har vanskeligt ved at forstå konsekvenserne for familiens økonomi og hverdag. Børn og unge påvirkes af denne situation. Erfaringen fra Mjølnerparken viser at tryghed ikke alene baseret på flere måder kriminaliteten i området og økonomien. Nogle udsatte familier og beboere mangler viden om og tillid til det omkringliggende samfund. Social, økonomisk og kulturel isolation har spillet en landsbylignende infrastrukturrolle i udviklingen af en skepsis overfor kommunale tilbud, på godt livet i byen og ondt. Mange beboere er trygge og glade for at bo i Værebro Park, flere har boet her igennem mange år og vil gerne bibeholde alt ved det gamle. Andre beboere ønsker fornyelse og forandringer, og nogle beboere giver udtryk for utryghed - særlig usikkerhed i forhold til Værebro Park Centeretgældende rammer og normer. Værebro Park er begavet Denne usikkerhed og utryghed betyder, at man søger sammen med flotte grønne områderandre i samme situation eller isolerer sig yderligere. Xxxx, dejlige legepladser unge og yngre voksne kan komme i en livssituation, hvor de skal håndtere livet i henholdsvis forældrenes isolerede hverdag og livet i det er nemt at komme til store naturområderomkringliggende samfund. Samtidig synes Værebro Park at lukke sig om sig selvTo sprog, to normsæt kan blive realiteten for nogle børn og unge. Det skyldes bl.a. den oprindelige byplanlægning, hvor kollektivbyen var et ideal, samt at boligområdet omkranses af motorvej, ringvej boligsociale arbejde har det sidste 10 år bragt mange beboere videre fra en passiv og et stort naturområde. Boligafdelingen har igennem mange år kæmpet med et dårligt image, blandt andet pga. skyderier i 2013 og bandekriminalitetisoleret hverdag. Beboere og medarbejdere fortæller, at Værebro Park har et dårligt rygte og at flere naboer i de omkringliggende boligområder aldrig, eller kun sjældent, kommer i Værebro Park. Værebro Park Centeret er blevet rollemodeller for nogen, en kilde til utryghed. Centeret rummer et aktivt bibliotek, det fælles vaskeri, en lægekonsultation, en stor gymnastiksal og en Netto, der benyttes af mange andre beboere. Centeret er samtidig præget af butiksdød, bodegaliv, grupper af Børn og unge der hænger ud og i perioder har der været banderelaterede aktiviteter i centeret. I VIVEs undersøgelse ses der tegn på utryghed. 75% af Værebro Parks beboere føler sig ”grundlæggende tryg i mit boligområde” dette holdt op mod et landsgennemsnit på 87%1 I opgørelsen over ventelistepresset, ses en lav søgning til boligområdet i forhold til sammenlignelige almene boligområder.2 VIVEs undersøgelse viser, at 57% af beboerne ville flytte, hvis de havde mulighed for det3. Dette står dog i kontrast til, at fraflytningsprocenten er faldet over de sidste år, og nu er samme niveau som landsgennemsnit for almene boliger4. Over halvdelen af beboerne i boligområdet er indvandrere eller efterkommere. Ikke- vestlige udgør 50,9%, fået jobs og er dermed over niveauet for regeringens ghettoliste.5 66% af de børn kommet i uddannelse. Tillidsfulde relationer og unge under 18 år der bor i Værebro Park netværk er indvandrere eller efterkommere af indvandrereudviklet, dvsikke mindst blandt kvinderne. dobbelt så mangeDer er dog fortsat familier og beboere, som børn og unge med etnisk dansk oprindelse. Omvendt i aldersgruppen +65 år er 26% indvandrere eller efterkommere.6 Den store andel af indvandrere og efterkommere udfordrer sammenhængskraften i boligområdet, som ellers har en stærk tradition for beboerfællesskaber. Det viser sig dog, at fællesskaberne har svært ved at inkludere indvandrere og efterkommere, blandt andet pga. sproglige og kulturelle udfordringer. Det er de boligsociale medarbejderes oplevelse, at der er brug for en indsats, der kan styrke flere inkluderende fællesskaber for beboerne på tværs af etnicitet og alder. Det vil ligeledes være interessant at arbejde på inkluderende fællesskaber, der inviterer beboere fra det øvrige Bagsværd ind i Værebro Park og på den måde åbne boligområdet mere op. Ejendomsdriftens medarbejdere vurderer, at der er et forholdsvis stort antal beboere, der er sårbare og har brug for at få støtte i form af rådgivning, konkret og hjælp til rengøring at få viden om og oprydning tillid til de muligheder og opgaver der er, hvis man skal fungere som borger i deres lejlighed, der fremstår misvedligeholdt og uhygiejnisket ligeværdigt fællesskab med andre. Samtidig nævner de, at flere fra denne gruppe beboere mangler socialt netværk. Værebro Park er inde i en positiv udvikling i forhold til kriminalitet og tryghed. Både lokalpoliti og SSP beretter om en roligere periode. I 2017 og 2018 har der i perioder været banderelaterede aktiviteter i Værebro Park, og det vurderes, at dette stadig kan være en udfordring. Der er også en gruppe ”letantændelige unge” i området, hvilket blev observeret i foråret 2019 i forbindelse med en varslet demonstration med Xxxxxx Xxxxxxx fra partiet Stram Kurs. Antallet af kriminalretslige afgørelser i Værebro Park er faldet markant fra 2014, hvor andelen var 26,5 til 13,6 (per 1000 indb.) i 2018.7 Som det ses af statistikken herunder, er det ikke en sikker tendens, og det vurderes derfor, at der stadig bør være fokus på at støtte den positive udvikling.1.4

Tryghed og trivsel. Problemkompleks Med Tryghed og Trivsel indsatsen er visionen, at skabe et stærkere lokalt samarbejde med beboere, foreninger, institutioner og virksomheder med det formål at gøre Langkærparken til et stærkt lokalsamfund, hvor man er medansvarlige for indsatsområdet Værebro Park har hinandens tryghed og trivsel. Tilst er på flere mange måder en landsbylignende infrastruktur”by i byen” og ligger så tilpas langt væk fra centrum af Aarhus, på godt at det har karakter af et landsbysamfund i højere grad end andre af de udsatte boligområder i Aarhus. Det er netop tanken om et stærkt landsbysamfund, som indsatsen ”Tryghed og ondtTrivsel” tager udgangspunkt i, og som aktiviteterne under indsatsen især skal arbejde med. Mange Indsatsen har til formål at: - Opbygge netværk og tillid blandt beboere, hvilket udmønter sig i gode naboskaber. - Sætte beboernes ressourcer i spil og styrke beboernes handlingskompetencer, så flere bliver medansvarlige for lokalområdets udvikling. - Tage hånd om særligt socialt udsatte beboere ved at bygge bro til de rette hjælpeforanstaltninger, samt inkludere dem i fællesskabet. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Deltagelse i beboermøderne i Langkærparken øges med 50% over en 4-årig periode. Den gennemsnitlige deltagelse de sidste 4 år ved beboermøderne har været 150 deltagere. Mødet i september 2017 er trygge og nulpunktet for målingen. Årlige referater af beboermøderne, AL2bolig. Andelen af beboere, der er glade eller meget glade for at bo i Værebro Parkboligområdet, flere har boet her igennem mange år og vil gerne bibeholde alt stiger med 10 procent ved det gamlemålingen i 2021. Andre beboere ønsker fornyelse og forandringerDer bliver ved helhedsplanens start i sommeren 2017 lavet en baselinemåling. Naboskabsundersøgelsen (voksne, og nogle beboere giver udtryk for utryghed - særlig i forhold til Værebro Park Centeretspørgsmål 15). Værebro Park er begavet med flotte grønne områderAndelen af beboere, dejlige legepladser og det er nemt at komme til store naturområder. Samtidig synes Værebro Park at lukke sig om sig selv. Det skyldes bl.a. den oprindelige byplanlægning, hvor kollektivbyen var et ideal, samt at boligområdet omkranses af motorvej, ringvej og et stort naturområde. Boligafdelingen har igennem mange år kæmpet med et dårligt image, blandt andet pga. skyderier i 2013 og bandekriminalitet. Beboere og medarbejdere fortællersom syntes, at Værebro Park har et dårligt rygte og at flere naboer i de omkringliggende boligområder aldrig, eller kun sjældent, kommer i Værebro Park. Værebro Park Centeret er for nogen, en kilde til utryghed. Centeret rummer et aktivt bibliotek, det fælles vaskeri, en lægekonsultation, en stor gymnastiksal og en Netto, der benyttes af mange beboere. Centeret er samtidig præget af butiksdød, bodegaliv, grupper af unge der hænger ud og i perioder har der været banderelaterede aktiviteter i centeret. I VIVEs undersøgelse ses der tegn på utryghed. 75% af Værebro Parks beboere føler sig ”grundlæggende tryg i mit boligområde” dette holdt op mod et landsgennemsnit på 87%1 I opgørelsen over ventelistepresset, ses en lav søgning til boligområdet i forhold til sammenlignelige almene boligområder.2 VIVEs undersøgelse viser, at 57% af beboerne ville flytte, hvis de havde mulighed for det3. Dette står dog i kontrast til, at fraflytningsprocenten er faldet over de sidste år, og nu er samme niveau som landsgennemsnit for almene boliger4. Over halvdelen af beboerne i boligområdet i høj grad eller i nogen grad er indvandrere eller efterkommerehjælpsomme, stiger med 10 procent ved målingen i 2021. Ikke- vestlige udgør 50,9%Der bliver ved helhedsplanens start i sommeren 2017 lavet en baselinemåling. Naboskabsundersøgelsen (voksne, og er dermed over niveauet for regeringens ghettoliste.5 66% spørgsmål 25). Andelen af de børn og unge under 18 år der bor i Værebro Park er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, dvs. dobbelt så mange, som børn og unge med etnisk dansk oprindelse. Omvendt i aldersgruppen +65 år er 26% indvandrere eller efterkommere.6 Den store andel af indvandrere og efterkommere udfordrer sammenhængskraften i boligområdet, som ellers har en stærk tradition for beboerfællesskaber. Det viser sig dog, at fællesskaberne har svært ved at inkludere indvandrere og efterkommere, blandt andet pga. sproglige og kulturelle udfordringer. Det er de boligsociale medarbejderes oplevelse, at der er brug for en indsats, der kan styrke flere inkluderende fællesskaber for beboerne på tværs af etnicitet og alder. Det vil ligeledes være interessant at arbejde på inkluderende fællesskaber, der inviterer beboere fra det øvrige Bagsværd ind i Værebro Park og på den måde åbne boligområdet mere op. Ejendomsdriftens medarbejdere vurderer, at der er et forholdsvis stort antal beboere, der er sårbare og har brug for støtte trygge eller meget trygge ved at bo i form af rådgivningboligområdet, konkret hjælp til rengøring og oprydning stiger med 10 procent ved målingen i deres lejlighed, der fremstår misvedligeholdt og uhygiejnisk. Samtidig nævner de, at flere fra denne gruppe beboere mangler socialt netværk. Værebro Park er inde i en positiv udvikling i forhold til kriminalitet og tryghed. Både lokalpoliti og SSP beretter om en roligere periode. I 2017 og 2018 har der i perioder været banderelaterede aktiviteter i Værebro Park, og det vurderes, at dette stadig kan være en udfordring2021. Der er også bliver ved helhedsplanens start i sommeren 2017 lavet en gruppe ”letantændelige unge” i områdetbaselinemåling. Naboskabsundersøgelsen (voksne, hvilket blev observeret i foråret 2019 i forbindelse med en varslet demonstration med Xxxxxx Xxxxxxx fra partiet Stram Kursspørgsmål 50). Antallet af kriminalretslige afgørelser i Værebro Park er faldet markant fra 2014, hvor andelen var 26,5 til 13,6 (per 1000 indb.) i 2018.7 Som det ses af statistikken herunder, er det ikke en sikker tendens, og det vurderes derfor, at der stadig bør være fokus på at støtte den positive udvikling.5.3