Lokal evaluering og løbende opfølgning eksempelklausuler

Lokal evaluering og løbende opfølgning. Hvert år evalueres årets aktiviteter gennem lokale evalueringer, hvor de enkelte medarbejdere redegør for opfyldelse af årets succeskriterier. Den boligsociale leder fremlægger årets evaluering samt de boligsociale data for bestyrelsen. Bestyrelsen tager stilling til evt. ændringer ud fra forslag indstillet af medarbejderne, den boligsociale leder, følgegrupperne eller bestyrelsesmedlemmer. Der foretages en større midtvejs evaluering efter 2 år, her benyttes VIVEs opgørelser, boligsociale data, Social balances data samt de enkelte medarbejderes optegnelser. Derud over foretages der en beboerinddragelsesproces, hvor grupper af beboere inviteres til en evaluering og en fremadrettet samtale om det boligsociale arbejde. Den boligsociale leder er ansvarlig for midtvejsevalueringen.
Sample 1Sample 2
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Lokal evaluering og løbende opfølgning. Der følges løbende op på succeskriterierne i den strategiske aftale og delaftalerne, og der afrapporteres løbende på aktiviteternes fremdrift. Begge dele foregår i regi af den bolig- sociale styregruppe i forbindelse med styregruppens 3 årlige møder. Den boligsociale styregruppe varetager den videre afrapportering til Bestyrelsen for Bolig- sociale Helhedsplaner.
Sample 1
Lokal evaluering og løbende opfølgning. Der vil løbende blive fulgt op på fremdrift, proces og konkrete resultater med udgangspunkt i de opstillede succeskriterier og datakilder. Sekretariatslederen er i løbende og tæt kontakt med alle de boligsociale medarbejdere, de faglige arbejdsgrupper og de to lokale følgegrupper herom. Én gang årligt vil der blive udarbejdet en detaljeret status for fremdriften i ’Helsingør Syd’ til brug for den boligsociale bestyrelse på baggrund af LBFs monitoreringssystem (aktivitetsskema i driftsstøtte portalen). Således kan målopfyldelsen på de strategiske mål fastsat i nærværende strategiske aftale følges tæt af bestyrelsen. Den årlige status kan også anvendes af det politiske niveau i Helsingør Kommune og/eller i Boliggårdens bestyrelse. I de lokale følgegrupper (delaftale om tryghed og trivsel) og i de faglige arbejdsgrupper (delaftaler om kriminalpræventiv indsats, uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar) vil der løbende blive taget stilling til, om der er fremdrift i aktiviteterne. Hvis og såfremt der skal foretages afgørende ændringer, så skal dette bringes op dels i følgegrupperne dels i bestyrelsen, og afslutningsvis skal denne ændring godkendes af LBF. Der vil løbende blive foretaget mindre evalueringer/opsamlinger på de forskellige gennemførte aktiviteter ud fra en fælles skabelon og med udgangspunkt i succeskriterierne i delaftalerne. Evalueringerne/opsamlingerne anvendes til løbende at justere aktiviteternes indhold og betragtes som et internt arbejdsredskab for helhedsplanen. Der arbejdes samtidig på at inddrage Helsingør Gymnasium i udviklingen af en ’Trivselsspørgeskemaundersøgelse’, som kan foretages 1.kvartal 2018 og igen i 4. Kvartal 2021. LBFs krav omkring indrapportering og evaluering af resultater vil naturligvis blive overholdt.
Sample 1
Lokal evaluering og løbende opfølgning. Alle aktiviteternes proces og resultater følges løbende og med de datakilder der er beskrevet. Projektlederen er i tæt dialog med projektmedarbejdere og koordineringsgrupperne for de enkelte indsatsområder. Koordineringsgrupperne vil vurdere om der bør justeres i aktiviteter og delaftalerne. Såfremt der skal foretages afgørende justeringer i aftalerne, anbefaler følgegruppen dette via projektlederen til bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan. Der laves årlige opsamlinger indenfor de enkelte indsatsområder og aktiviteter. Alle krav fra landsbyggefonden i forhold til evaluering og indrapportering af resultater overholdes.
Sample 1
Lokal evaluering og løbende opfølgning. ByLivKolding har udarbejdet en fælles metode til halvårlig opfølgning på de enkelte indsatser. Opfølgningen udarbejdes af de enkelte boligsociale medarbejdere, der i dagligdagen er tilknyttet den givne indsats. Den halvårlige status har til formål at sikre, at indsatsen relaterer sig til de oprindelige mål og delmål, og at indsatsen justeres og tilpasses nye behov og udviklinger. For de enkelte indsatsområder/aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i samarbejde med de involverede aktører. Sekretariatsledelsen gennemgår status og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i forhold til udviklingen af indsatsen. I forbindelse med den halvårlige status udarbejdes der milepæle for de enkelte projekters fremdrift i forhold til succeskriterierne. Status for indsatserne gøres tilgængelig for beboere og andre interesserede på ByLivKoldings hjemmeside. Midtvejs i projektperioden udarbejdes der en evaluering for delindsatser på tværs af boligområderne i form af praktiske anvisninger baseret på erfaringerne. Der følges årligt op på de strategiske målinger i forbindelse med bestyrelsesbetjeningen og den generelle monitorering på boligområderne. Der udarbejdes desuden en særskilt evaluering af sociale effektinvesteringer.
Sample 1
Lokal evaluering og løbende opfølgning. Hvert år udarbejdes en fremdriftsrapport (ledelsesberetning) med opfølgning på budget, indikatorer samt lokalt udarbejdet forløbsevaluering på indsats- og aktivitetsniveau. Rapporten præsenteres for politisk følgegruppe samt Bestyrelsen på årets første Bestyrelsesmøde og lægges ind i Landsbyggefondens driftsstøttesystem. Ultimo 2020 gennemføres en trivsels- og tryghedsmåling for på den måde at evaluere på udviklingen i beboernes oplevede trivsel og tryghed. Der er tidligere udarbejdet Trivselsundersøgelse i Boulevardbebyggelserne i, 2009, 2012 og 2016. Derudover udarbejder Sekretariatet årlige tilbagemeldinger til Landsbyggefonden via aktivitetsskemaet.
Sample 1
Lokal evaluering og løbende opfølgning. Der er i helhedsplanen ikke planlagt lokale evalueringer og opfølgning udover de, der stilles krav om fra Landsbyggefonden samt de, der finder sted som afrapportering til bydelsbestyrelsen og den boligsociale bestyrelse.
Sample 1
Lokal evaluering og løbende opfølgning. Aktiviteternes proces og resultater følges løbende med de intervaller, som beskrevet under succeskriterier og datakilder under aktiviteterne. Der gennemgås milepælsplan på aktivitetsniveau. Der laves en vurdering og evt. justering af samarbejdsrelationer i helhedsplanen. Projektlederen er i kontinuerlig dialog med Boligforeningen, Lemvig kommune og projektmedarbejderne, og styregrupperne orienteres og inddrages mindst to gange årligt, hvor der følge op og vurderes på, om der skal justeres i delaftalerne. Såfremt der skal justeres i delaftalerne, anbefaler styregrupperne via projektlederen dette til bestyrelsen. Bestyrelsen følger overordnet helhedsplanen to gange årligt og skal godkende justeringer i delaftalerne. Der laves årlige opsamlinger inden for det enkelte indsatsområder og aktiviteter, eller så ofte dette måtte ønskes i forhold til formidling til det strategiske niveau i kommune og i boligforening. Der udarbejdes en tryghedsvurdering, hvor der indhentes vurdering fra SSP, politi, institutioner og boligforening én gang årligt. Igennem sommerferieaktiviteter, relationer blandt børn, unge og børnefamilier og de professionelle/frivillige styrkes den tidlige forebyggende indsats. Alle krav fra Landsbyggefonden i forhold til evaluering og rapportering af resultater overholdes.
Sample 1

Related to Lokal evaluering og løbende opfølgning

  • Fortolkning I disse Betingelser:

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 48 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.

  • Maksimal dækning Den maksimale dækning er DKK 15.000 pr. forsikrede pr. skadetilfælde.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Fortrydelsesret Forsikringsaftaleloven giver dig ret til at fortryde dit køb af private forbrugerforsikringer. Du kan læse mere om fortrydel- sesretten i forsikringsaftalelovens § 34i og § 34e.

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.