Uoverensstemmelsen. Påstande
Uoverensstemmelsen. Sagen angår en praksis omtalt som ”udlån af medarbejdere”. Efter det oplyste er en sådan praksis almindeligt forekommende blandt medlemsvirksomheder af DI Dansk Byggeri, som udøver sædvanlig tømrer- og snedkervirksomhed. Udlån sker mod den låntagende virksomheds betaling af et vederlag til den udlånende virksomhed. De udlånte medarbejdere er fortsat ansat hos den udlånende virksomhed, som medarbejderne fortsat skal aflevere ugesedler til, indgive sygemelding til og aftale fravær mv. med, og som medarbejderne fortsat modtager løn fra. Det er alene instruktionsdelen af ledelsesretten, der udøves af den låntagende virksomhed, som bestemmer, hvor de pågældende skal arbejde, og hvad de skal lave, og som kontrollerer det udførte arbejde. Hovedspørgsmålet er, om Bygningsoverenskomstens bestemmelse om vikararbejde finder anvendelse ved udlån som beskrevet af medarbejdere mellem sædvanlige tømrer- og snedkervirksomheder, der begge er medlemmer af DI Dansk Byggeri og dermed omfattet af Bygningsoverenskomsten, eller om overenskomstens bestemmelse om vikararbejde kun gælder for vikarbureauers udsendelse af ansatte vikarer.
Uoverensstemmelsen. A blev ansat som lægesekretær i Lægehuset i Hobro (nu Familielægerne i Hobro) pr. 1. august 2000. Den 31. maj 2022 varslede Familielægerne hende ned i arbejdstid (fra 30 timer om ugen til 20 timer om ugen) i forbindelse med en ændring af hendes arbejdsopgaver. Da hun ikke accepterede ændringerne, blev hun afskediget til fratræden efter udløbet af hendes individuelle opsigelsesvarsel den 1. december 2022. Sagen angår, om Familielægerne var berettiget til som sket at varsle de pågældende æn- dringer i A’s ansættelsesforhold. Hvis Familielægerne ikke var berettiget hertil, og den afskedigelse, der skete som følge af, at A ikke accepterede ændringerne, herefter må anses for usaglig, skal der endvidere tages stilling til udmåling af en godtgørelse.
Uoverensstemmelsen. Den faglige voldgiftsret
Uoverensstemmelsen. Den faglige voldgiftsret 3. Overenskomstgrundlaget
Uoverensstemmelsen. Den indklagede virksomhed har indgået underentreprisekontrakter med polske enkeltmands- firmaer. Spørgsmålet er, om der foreligger omgåelse af Bygningsoverenskomsten ved, at arbejdet er udført i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold.
Uoverensstemmelsen. Den indklagede virksomhed, CLS Solar Services Ltd. (CLS), er en bulgarsk virksomhed, som har anvendt medarbejdere fra Bulgarien ved udførelse af arbejde med anlæg af en solcellepark i Skive. Under udførelsen af arbejdet var virksomheden medlem af den danske arbejdsgiverorganisation Dansk Industri Overenskomst III. Som medlem af denne arbejdsgiverorganisation havde virksomheden forpligtet sig til at aflønne sine medarbejdere i overensstemmelse med Bygge- og Anlægsoverenskomsten, en kollektiv overenskomst indgået mellem Dansk Industri Overenskomst III (DI) og fagforeningen Fagligt Fælles Forbund (3F). Spørgsmålet under sagen er, om virksomheden har aflønnet sine medarbejdere i overensstemmelse med Overenskomsten, eller om virksomheden har betalt de bulgarske medarbejdere for lidt, med den virkning, at fagforeningen kan forlange det beløb betalt, som virksomheden har sparet ved at betale sine medarbejdere mindre end, hvad virksomheden var forpligtet til mindst at betale efter Overenskomsten. Spørgsmålet er navnlig, hvor mange timer der er arbejdet, og om der er betalt korrekt løn for alle timer.
Uoverensstemmelsen. Den indklagede virksomhed, UAB Vixero, er en litauisk virksomhed, som er registreret i det statslige Register for udenlandske tjenesteydere (RUT), og som har udstationeret medarbejdere til midlertidigt arbejde i Danmark, i 2021 bl.a. til udførelse af murerarbejde på byggepladsen Carsten Xxxxxxxx Xxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx V. Som medlem af den danske arbejdsgiver- organisation Dansk Industri Overenskomst III havde virksomheden forpligtet sig til at aflønne sine udstationerede medarbejdere i overensstemmelse med Murer- og Murerarbejdsmands- overenskomsten (i det følgende: Overenskomsten), en kollektiv overenskomst indgået mellem Dansk Industri Overenskomst III (tidligere Dansk Byggeri) og fagforeningen Fagligt Fælles Forbund. Hovedspørgsmålet under sagen er, om virksomheden har aflønnet sine medarbejdere i overensstemmelse med Overenskomsten, eller om virksomheden har betalt de udstationerede medarbejdere for lidt, med den virkning, at fagforeningen kan forlange det beløb betalt, som virksomheden har sparet ved at betale sine medarbejdere mindre end, hvad virksomheden var forpligtet til mindst at betale efter Overenskomsten.
Uoverensstemmelsen. Der er mellem AC-organisationer og Finansministeriet bl.a. indgået Overenskomst for akade- mikere i staten (AC-overenskomsten), som bl.a. gælder ved fuldtidsansættelse i visse universi- tetsstillinger uden forskningsforpligtelse, som vederlægges med månedsløn og pensionsbidrag. Der er mellem AC og Finansministeriet indgået Aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Undervisningsministeriet; i aftalen er arbejdstimetallet maksimeret til 500 timer år- ligt (under visse betingelser til 780 timer årligt), og der sker vederlæggelse efter antal timer, dog mindst for 100. Der er mellem bl.a. AC på den ene side og Finansministeriet på den anden ind- gået Aftale om implementering af deltidsdirektivet. Efterfølgende er der mellem parterne opstået uenighed om, hvorvidt eksterne lektorer – uanset hvad der mellem parterne er aftalt om netop dem – i medfør af deltidsdirektivet har krav på for- holdsmæssige rettigheder efter Overenskomsten for akademikere i staten på de punkter, hvor de efter Aftalen om eksterne lektorer er dårligere stillet, end de ville være ved henførsel på de på- gældende punkter under Overenskomsten for akademikere i staten, under bevarelse af deres ret- tigheder efter Aftalen om eksterne lektorer på de punkter, hvor den stiller dem bedre, end de ville være stillet ved henførsel under Overenskomsten for akademikere i staten. Sagen angår alle – nuværende og tidligere – eksterne lektorer med ansættelse efter den 1. april 1999. Personalestyrelsen har i et notat af 20. november 2006 (sagens bilag AD) opgjort antallet af eksterne lektorer i perioden 2002-2006 med et eventuelt efterbetalingskrav til ca. 7.000. I 2006 er der 4.116 lønnumre fordelt på 3.662 personer (hvoraf nogle altså har ansættelse som ekstern lektor på flere institutioner). Antallet af timelønnede undervisere og censorer, som kan blive berørt, er opgjort til henholdsvis ca. 51.000 og ca. 29.000. I et notat af samme dato (sagens bilag AE) har Personalestyrelsen beregnet det mulige efterbetalingskrav som følge af klagers påstand i perioden 2002-2006 til knap 750 mio. kr. Parterne forhandlede i 2003 om at henføre eksterne lektorer under AC-overenskomsten, så de for deres deltidsarbejde som eksterne lektorer fik forholdsmæssige rettigheder under AC-overens- komsten. Disse forhandlinger strandede på, at DM ikke kunne acceptere, at dette førte til en la- vere løn, selv om det var med tillæg af bl.a. pension.
Uoverensstemmelsen. Der er under sagen tvist om, hvorvidt ansatte medicinstuderende under udførelsen af deres arbejde på Gentofte Hospitals Afdeling for Led- og Knoglekirurgi har været ansat under ”Overenskomst for lægestuderende, der ansættes som vikar i underordnet lægestilling” (i det følgende benævnt Lægevi- karoverenskomsten), eller om Region Hovedstaden retmæssigt den 24. april 2020 meddelte de an- satte medicinstuderende, at deres ansættelsesforhold var omfattet af ”Overenskomst for lægestude- rende, der beskæftiges som sygeplejevikar og ventilatør” (i det følgende benævnt Sygeplejevikar- overenskomsten). Tvisten angår nærmere, om de pågældende medicinstuderende har et efterbeta- lingskrav som følge af, at de ikke har fået beregnet overarbejdsbetaling efter Lægevikaroverens- komstens § 3, stk. 3, og om Region Hovedstaden skal betale bod for overenskomstbrud.