Varsling af arbejdstidens placering. Arbejdstidens placering skal være kendt 4 uger frem. Ændringer i arbejdstidens placering kan ske med et varsel på 7 dage. Hvis arbejdsgiver pålægger medarbejderen at udføre arbejde på ændrede tidspunkter med kortere varsel end 7 dage, betales der for de ændre de timer som ved overarbejde. Ændring af arbejdstidens placering kan aftales således, at ændringen kan træde i kraft med kortere varsel, uden at dette medfører betaling som ved overarbejde. I tilfælde, hvor medarbejderens arbejdstid ikke er kendt 4 uger frem, skal medarbejderen påtale dette overfor arbejdsgiveren. Arbejdsgiver er herefter pligtig til senest 7 dage efter påtalen at udlevere oplysninger til medarbejderen om arbejdstidens placering, så denne er kendt 4 uger frem. Efterkommer arbejdsgiveren ikke et pålæg fra medarbejderen inden for den angivne frist, kan der rejses krav om en godtgørelse på op til kr. 10.000. Systematiske overtrædelser af bestemmelsen anses for overenskomstbrud. Der gælder særlige regler vedrørende varsling i fagoverenskomsterne Hotel og restauration samt Service. Bestemmelsen gælder ikke provisionslønnet taxikørsel under fagoverenskom- sten Transport samt fagoverenskomsten Landbrug.
Appears in 4 contracts
Samples: Tværfaglig Overenskomst, Tværfaglig Overenskomst, Tværfaglig Overenskomst