Voldgift Hvis der opstår uenighed mellem parterne i anledning af det i denne kontrakt omhandlede forpagtningsforhold - f.eks. om kontraktens rette forståelse, om misligholdelse og eller om hvilke som helst andre spørgsmål, som har betydning for forpagtningsaftalen - så skal en sådan uenighed afgøres ved voldgift. Det samme gælder, såfremt der i forpagtningsperioden skulle indtræffe begivenheder, som ikke kunne forudses ved kontraktens indgåelse. Dette kan f.eks. være væsentlige ændrin- ger i de på ejendommen hvilende byrder eller andre ekstraordinære foranstaltninger - herunder lovmæssige indgreb eller ændringer i landbrugsstøtteordningerne, som vil for- rykke det økonomiske forhold mellem parterne væsentligt. I sådanne tilfælde afgør vold- giftsretten, hvilken virkning dette skal have for parterne. Voldgiftsforretninger udføres af en voldgiftsret, som består af 1 formand og 2 voldgifts- mænd, medmindre parterne i forbindelse med en konkret uenighed/tvist aftaler andet. Hver af parterne har ret til at udpege hver én voldgiftsmand. Når den ene part har udpeget sin voldgiftsmand og givet meddelelse herom til den anden part, og denne ikke inden 7 dage derefter har udpeget sin, er den første part berettiget til at anmode præsidenten for Retten i Sønderborg om at udpege den anden. Når der herefter er udpeget to voldgiftsmænd, så skal disse voldgiftsmænd udpege en tredje voldgiftsmand, som skal være formand for voldgiftsretten. Hvis der ikke kan opnås enighed, så udpeges den tredje voldgiftsmand af præsidenten for Retten i Sønderborg. Voldgiftsretten bestemmer selv sin forretningsgang, herunder hvilke bevisligheder den yderligere måtte ønske tilvejebragt. Når voldgiftsretten har optaget sagen til kendelse, så er den forpligtet til inden fire uger derefter at afsige kendelsen. Sker dette ikke, så har hver af parterne ret til at forkaste voldgiften og forlange tvisten afgjort ved de ordinære domstole. Voldgiftsretten fastsætter i sin kendelse, hvem der skal udrede de med den pågældende sags behandling forbundne udgifter. I den forbindelse tages der samtidig hensyn til, hvem der taber sagen helt eller delvis. Der kan tages hensyn til, om det har været rimeligt for den tabende at rejse sagen. Den afsagte kendelse afgør sagen endeligt og kan således ikke indbringes for de ordinære domstole. Reglerne i Lov om voldgift finder i øvrigt anvendelse, herunder hvis der opstår tvivl om for- ståelse eller betydningen af denne bestemmelse. Bestemmelserne om tvistigheders afgørelse ved voldgift skal foruden for forpagter gælde for vedkommendes bo/arvinger.
Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.
Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.
Afsluttende bestemmelser Denne aftale berører ikke den beskyttelse, som tidsbegrænsede ansatte har efter de mellem parterne gældende kollektive overenskomster. Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbe- stemmelser. Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvan- lige fagretlige og arbejdsretlige regler. Organisationsaftalen træder i kraft den 10. juli 2002. Der kan ikke rejses fagretli- ge sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser. I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktad- gang i forbindelse med denne implementeringsaftale.
Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges i Danmark og i udlandet. Du må ikke benytte kortet til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. Mastercard på mobil kan kun anvendes i fysisk handel hos betalingsmodtagere, der tager imod kontaktløse kort.
Fællesbestemmelser De under C.1.1.a, C.1.2.a, C.1.2.d, C.2 og C.3 nævnte forhøjelser får virkning fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017, 1. marts 2018 og 1. marts 2019 indgår.
Godkendelse Den lokale 3F afdeling tilsendes valglisten/-erne og valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af 3F Privat Service, Hotel og Restauration og meddelt den pågældende arbejdsgiver. Denne meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 14 dage efter valget.
Deltidsbeskæftigelse Stk. 1 Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse. Stk. 2 Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved alminde- ligt dagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde), i øvrigt følges bestemmelsen i § 9, stk. 1. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lig- nende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Stk. 3 Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejde- ren har anmodet om at arbejde på deltid. Stk. 4 Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de alminde- ligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Stk. 5 Reglerne i § 9, stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejdstid, flextid, forskudt arbejdstid og skiftehold. Stk. 6 Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere. Stk. 7 Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted. Stk. 8 Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mel- lem UNICE, CEEP og EFS.
Aftalegrundlaget 15.1. Nærværende købsaftale med bilag, og lokalplan, udgør samlet parternes aftalegrundlag. 15.2. Ændringer i aftalegrundlaget skal være skriftlige og underskrevet af begge parter for at være gyldige. 15.3. Køber er gjort opmærksom på, at Sælger, som offentlig myndighed, er underlagt offentlighedslovens regler om aktindsigt, og at tredjemand vil kunne få aktindsigt i aftalen, eller dele heraf, idet omfang 5det følger af disse regler.
Klagemuligheder Hvis du er uenig eller utilfreds med vores afgørelse, skal du kontakte den afdeling, der har behandlet sagen. Hvis du efter din henvendelse til afdelingen stadig ikke er tilfreds, kan du skrive til vores kvalitetsafdeling, der er ansvarlig for klager, for at få revurderet din sag. Din klage vil hurtigst muligt og senest inden for 7 hverdage blive behandlet af en klageansvarlig. Du kan sende din klage via klageportalen på vores hjemmeside: xx-xxxxxxx.xx. Klagen skal indeholde dit navn og din adresse og en kort redegørelse for, hvorfor du er uenig eller utilfreds med vores afgørelse. Klagen skal sendes hurtigst muligt og senest 6 måneder, efter at sagen er afgjort. Hvis du derefter ønsker at klage over den afgørelse, som den klageansvarlige har truffet, kan du klage til Ankenæv- net for Forsikring. Klagen kan sendes online på ankefor- xxxxxxx.xx Det koster et gebyr at klage til ankenævnet.