Common use of Xxxxx xxxxxxxxx Clause in Contracts

Xxxxx xxxxxxxxx. Xxxx-Xxxxxxxx m.fl.: Xxxxxxx, s. 285. 45 Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxx m.fl.: Konkursloven med kommentarer, s. 501. Det følger af Bet. 1971:606, s. 122, at konkursboet kun er forpligtet på aftalens vilkår, ”[…] medmindre anden ordning træffes med medkontrahenten”. Der påhviler således ikke boet no- gen forpligtelse til at indtræde i aftalen på dens vilkår, hvis det er muligt at forhandle sig til bedre vilkår med medkontrahenten.46 Konkursboet står dog sædvanligvis i en særdeles ringe forhandlingsposition, idet medkontrahenten sjældent er særligt motiveret for at give konkurs- boet bedre vilkår end skyldneren forud for konkursen, idet der er næppe udsigt til et længere- varende og givtigt samarbejde med konkursboet. Derimod kan medkontrahenten ophæve afta- len, og kontrahere til anden side, hvis boet ikke vil levere på aftalens vilkår og meddeler ikke- indtræden.47 Ved boets indtræden i aftalen bliver medkontrahentens krav mod boet enten massekrav eller et krav på udlevering af bestemte genstande.48 Hvorvidt der er et massekrav eller krav på udleve- ring af bestemte genstande, afhænger af de konkrete omstændigheder. Medkontrahenten har som udgangspunkt et massekrav, hvor boet er pengedebitor, men der kan også forestilles til- fælde, hvor medkontrahenten har et massekrav selvom boet er realdebitor. Det bemærkes i den forbindelse i Bet. 1971:606, at medkontrahenten kan have et massekrav, hvor boet er sælger og misligholder kontrakten, hvorefter medkontrahenten kan kræve erstatning for mangler ved salgsgenstanden, forsinkelse eller vanhjemmel.49 I det tilfælde kan medkontrahenten også vælge at hæve aftalen og kræve en sådan erstatning, at han bliver stillet, som om aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Alle disse krav er ifølge lovens forarbejder massekrav efter § 56, stk. 1, når boet er indtrådt i kontrakten, og der ses ikke i øvrigt at herske nogen uenighed om, at erstatningskrav uanset stiftelsestidspunktet bliver massekrav som følge af boets indtræden, jf. § 56, stk. 1.50

Xxxxx xxxxxxxxx. Xxxx-Xxxxxxxx m.fl.: XxxxxxxRekonstruktion, s. 285. 45 345 f. 101 Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxx m.fl.: Konkursloven med kommentarer, s. 501252. 102 Bet. 2009:1512, s. 367. Se afsnit 3.2.1.1 om stiltiende indtræden i konkurs. 103 Xxxxx Xxxxxxx m.fl.: Rekonstruktionsret, s. 99.‌‌ 104 Bet. 2009:1512, s. 218 ff. skyldneren med rekonstruktørens samtykke meddeleler videreførelsen over for medkontrahen- ten.105 Dermed stilles medkontrahenten i et haltende retsforhold uden indflydelse på kontrak- tens videreførelse indtil skyldneren træffer sin beslutning.106 Retsstillingen er dog båret af hen- syn til medkontrahenten, som i umiddelbar tilknytning til rekonstruktionsbehandlingens ind- ledning bør få en hurtig afklaring af usikkerheden om rekonstruktionens betydning for kon- traktforholdet med skyldneren.107 Derudover kan medkontrahenten i medfør af § 12 o, stk. 3, 1. pkt. forlange, at skyldneren uden ugrundet ophold tager stilling til, om en gensidigt bebyr- dende aftale skal videreføres. 4.2.2 Videreførelse (reetablering) af ophævede kontrakter‌ Skyldneren har med rekonstruktørens samtykke endvidere adgang til at videreføre misligholdte kontrakter, som medkontrahenten har ophævet. Indtil skyldnerens videreførelse af kontrakten gælder dette uanset om skyldneren har misligholdt kontrakten før eller efter rekonstruktionens indledning.108 Det følger ellers af Bet. 1971:606, s. 122almindelige obligationsretlige principper, at konkursboet kun parternes krav på kontraktens ydelse eller surrogat herfor ophører ved den ene parts berettigede ophævelse.109 I realiteten består der altså ikke et kontraktforhold efter ophævelsen, hvorfor der eksempelvis ikke under konkurs er forpligtet på aftalens vilkår, ”[…] medmindre anden ordning træffes med medkontrahenten”. Der påhviler således ikke boet no- gen forpligtelse adgang til at indtræde i aftalen på dens vilkårophævede kontrakter, hvis det er muligt at forhandle sig til bedre vilkår med medkontrahenten.46 Konkursboet står dog sædvanligvis jf. § 58, stk. 2. Reglen i en særdeles ringe forhandlingsposition, idet medkontrahenten sjældent er særligt motiveret for at give konkurs- boet bedre vilkår end skyldneren forud for konkursen, idet der er næppe udsigt til et længere- varende og givtigt samarbejde med konkursboet. Derimod kan medkontrahenten ophæve afta- len, og kontrahere til anden side, hvis boet ikke vil levere på aftalens vilkår og meddeler ikke- indtræden.47 Ved boets indtræden i aftalen bliver medkontrahentens krav mod boet enten massekrav eller et krav på udlevering af bestemte genstande.48 Hvorvidt der er et massekrav eller krav på udleve- ring af bestemte genstande, afhænger af de konkrete omstændigheder. Medkontrahenten har som udgangspunkt et massekrav, hvor boet er pengedebitor, men der kan også forestilles til- fælde, hvor medkontrahenten har et massekrav selvom boet er realdebitor. Det bemærkes i den forbindelse i Bet. 1971:606, at medkontrahenten kan have et massekrav, hvor boet er sælger og misligholder kontrakten, hvorefter medkontrahenten kan kræve erstatning for mangler ved salgsgenstanden, forsinkelse eller vanhjemmel.49 I det tilfælde kan medkontrahenten også vælge at hæve aftalen og kræve en sådan erstatning, at han bliver stillet, som om aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Alle disse krav er ifølge lovens forarbejder massekrav efter § 5612 o, stk. 1, når boet 2. pkt. bryder med almindelige obligationsretlige principper idet kontraktforholdet ”genopstår”. 110 Skyldnerens videreførelse omtales derfor oftest som en ”reetablering” af kon- trakten.111 Det er indtrådt imidlertid ikke enhver ophævet konkrakt skyldneren kan reetablere. For det første er skyldnerens reetablering tidsmæssigt begrænset til de kontrakter, der inden for de seneste fire uger er ophævet på grund af skyldnerens misligholdelse. Ifølge lovudkastet i kontraktenBet. 2009:1512 var § 12 o, og der ses ikke stk. 1, 2. pkt. afgrænset til de kontrakter, som medkontrahenten på grund skyldne- rens misligholdelse havde ophævet fire uger inden rekonstruktionsbehandlingens indled- ning.112 Ved lovforslagets efterfølgende fremsættelse blev lovudkastet ændret, hvorefter op- hævede kontrakter til enhver tid kan reetableres inden for fire uger.113 Det er således også den overvejende opfattelse i øvrigt at herske nogen uenighed omden juridiske litteratur, at erstatningskrav uanset stiftelsestidspunktet bliver massekrav som følge fristen på fire uger må regnes fra det tids- punktet, hvor ophævelsen når frem til skyldneren, eller tilsvarende fire uger bagud fra tids- punktet for medkontrahentens modtagelse af boets indtrædenmeddelelsen om videreførelse.114 For det andet er skyldneren afskåret fra at reetablere ophævede kontrakter, hvis medkontrahen- ten har ”disponeret” i henhold til ophævelsen, jf. § 5612 o, stk. 1.501, 2. pkt. in fine. Hvornår en medkontrahent har disponeret i henhold til sin ophævelse, lader sig ikke beskrive i generelle vendinger. Forarbejderne til bestemmelsen anfører en række eksempler, der tegner et billede af, at der kræves en faktisk fysisk handling fra medkontrahenten. Tidspunktet for vurdering af,

Xxxxx xxxxxxxxx. Xxxx-Xxxxxxxx m.fl.: XxxxxxxKonkurs, s. 285290 ff. 45 Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxx m.fl.Tilsvarende Xxx Xxxxxx Xxxxxx: Konkursloven med kommentarerKonkursretten, s. 50193. Det følger den juridiske litteratur.19 Konkursboets lovfæstede betænkningsperiode vil dog være formål- sløs, hvis forfaldstiden for en pligtig pengeydelse i denne periode tvinger boet ud i et valg mellem stiltiende indtræden og misligholdelse af kontrakten. Boet bør formentlig have adgang til at udnytte hele betænkningsperioden, og udgangspunktet må være, at rettidig opfyldelse af en pengeforpligtelse i denne periode ikke medfører stiltiende indtræden.20 3.2.2 Begrænsninger i indtrædelsesretten‌ Foruden konkurslovens § 53, 1. pkt., der begrænser selve anvendelsesområdet for konkurslo- vens kapitel 7, har konkursboet ingen adgang til at indtræde i en gensidigt bebyrdende aftaler, hvis der ikke eksisterer noget kontraktforhold at indtræde i.21 I Bet. 1971:606, s. 122121, at konkursboet kun er forpligtet på aftalens vilkårblev der om udelukkelsen af konkursboets indtrædelsesret anført følgende: ”Først når medkontrahen- ten i medfør af § 56 [nu § 58] kan hæve aftalen, ”[…] medmindre anden ordning træffes med medkontrahenten”. Der påhviler således ikke boet no- gen forpligtelse til at indtræde i aftalen på dens vilkår, hvis det er muligt at forhandle sig til bedre vilkår med medkontrahenten.46 Konkursboet står dog sædvanligvis i en særdeles ringe forhandlingsposition, idet medkontrahenten sjældent er særligt motiveret for at give konkurs- boet bedre vilkår end skyldneren forud for konkursen, idet der er næppe udsigt til et længere- varende og givtigt samarbejde med konkursboet. Derimod kan medkontrahenten ophæve afta- len, og kontrahere til anden side, hvis boet ikke vil levere på aftalens vilkår og meddeler ikke- indtræden.47 Ved udelukkes boets indtræden i aftalen bliver medkontrahentens krav mod boet enten massekrav eller et krav på udlevering indtræden.” Det følger af bestemte genstande.48 Hvorvidt der er et massekrav eller krav på udleve- ring af bestemte genstande, afhænger af de konkrete omstændigheder. Medkontrahenten har som udgangspunkt et massekrav, hvor boet er pengedebitor, men der kan også forestilles til- fælde, hvor medkontrahenten har et massekrav selvom boet er realdebitor. Det bemærkes i den forbindelse i Bet. 1971:606konkurslovens § 58, at medkontrahenten kan have et massekravhæve, hvor boet er sælger og misligholder hvis konkursboet meddeler ikke-indtræden eller hvis medkontrahenten inden konkursen havde en adgang til at hæve kontrakten, hvorefter medkontrahenten kan kræve erstatning for mangler ved salgsgenstanden, forsinkelse eller vanhjemmel.49 I det tilfælde . Derud- over kan medkontrahenten også vælge i tilfælde af hel eller delvis levering til skyldneren hæve og kræve det leverede tilbage, hvis vedkommende retsforholds beskaffenhed berettiger medkontrahenten dertil. Den almindelige indtrædelsesret er udelukket, hvis medkontrahenten før skyldnerens konkurs havde en selvstændig adgang til at ophæve kontrakten. Retligt bortfalder kontrakten ikke helt selvom adgangen til at hæve benyttes, idet f.eks. klausuler om ansvarsbegrænsning eller vold- gift fortsætter uanset, men hverken konkursboet eller medkontrahenten har herefter krav på den aftalte ydelse eller surrogat for den.22 Dermed består der ikke noget kontraktforhold, som kon- kursboet kan indtræde i.23 Hvis medkontrahenten derimod helt eller delvist har erlagt sin ydelse, kan aftalen kun hæves, og kræve det erlagte kræves tilbage, hvis reglen i § 53, 1. pkt. om vedkommende retsforhold berettiger medkontrahenten til det.24 Endeligt er konkursboets ind- trædelse udelukket, hvis der allerede er meddelt ikke-indtræden, eller hvis konkursboet efter indtræden ikke stiller den fornødne sikkerhed. 3.2.3 Medkontrahentens retsstilling‌ 3.2.3.1 Tilbageholds- og standsningsret‌ Medkontrahenten har efter konkurslovens § 54 ret til at udøve tilbageholdsret eller standsnings- ret, hvis skyldneren ved konkursen ikke har opfyldt sin forpligtelse eller stillet sikkerhed for sin ydelse.25 Tilbageholdsret berettiger medkontrahenten til at holde sin ydelse tilbage, og helt undlade at overgive den til køberen eller afsende den. Standsningsretten derimod, indebærer alene en sådan erstatningret til at hindre ydelsens overgivelse til konkursboet, men berettiger ikke medkontra- henten til at undlade at afsende ydelsen, i det tilfælde, at han bliver stillet, som om aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Alle disse krav medkontrahenten er ifølge lovens forarbejder massekrav efter § 56, stk. 1, når boet er indtrådt i kontrakten, og der ses ikke i øvrigt forpligtet til at herske nogen uenighed om, at erstatningskrav uanset stiftelsestidspunktet bliver massekrav som følge af boets indtrædenafsende den, jf. f.eks. købelovens § 56, stk. 1.5015.26 Tilbageholdsretten i § 54 er således væsentlig for

Xxxxx xxxxxxxxx. Xxxx-Xxxxxxxx m.fl.: XxxxxxxRekonstruktion, s. 285. 45 Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxx m.fl.: Konkursloven med kommentarer, s. 501324. Det følger af Bet. 1971:606, s. 122må yderligere bemærkes, at konkursboet kun er forpligtet på aftalens vilkår, ”[…] medmindre anden ordning træffes med medkontrahenten”. Der påhviler således ikke boet no- gen forpligtelse retten til at indtræde i aftalen gensidigt bebyrdende aftaler om løbende ydelser i konkurs, er begrænset til aftaler, hvor ydelsen leveres ”til skyldneren”. Ved indtræ- delsen erhverver boet således ikke nogen (hoved)fordring på dens vilkårmedkontrahenten, hvis det er muligt at forhandle sig til bedre vilkår med medkontrahenten.46 Konkursboet står dog sædvanligvis som består i en særdeles ringe forhandlingsposition, idet medkontrahenten sjældent er særligt motiveret for at give konkurs- boet bedre vilkår end skyldneren forud for konkursen, idet der er næppe udsigt til et længere- varende og givtigt samarbejde med konkursboet. Derimod kan medkontrahenten ophæve afta- len, og kontrahere til anden side, hvis boet ikke vil levere på aftalens vilkår og meddeler ikke- indtræden.47 Ved boets indtræden i aftalen bliver medkontrahentens krav mod boet enten massekrav eller et krav på udlevering af bestemte genstande.48 Hvorvidt der er et massekrav eller krav på udleve- ring af bestemte genstande, afhænger af de konkrete omstændighederpenge. Medkontrahenten har som udgangspunkt et massekravPå den baggrund må dommens betydning for konkurslovens regler om gensidigt bebyrdende aftaler om løbende ydelser indskrænkes til videreførelse i rekonstruktion, hvor boet er pengedebitor§ 12 p, stk. 2 ikke afskærer skyldneren fra videreførelse af aftaler om løbende ydelser til med- kontrahenten. 4.4.5.2 Sø- og Handelsrettens afgørelser180 i betragtning af U 2021.114 H‌ Top Toy A/S under konkurs procederede på de formål og hensyn, som ifølge konkurslovens forarbejder ligger til grund for lovens indtrædelsesregler. BFT Logistik A/S under konkurs procederede på de samme formål og hensyn i U 2021.114 H, men anbringenderne var forgæ- ves. Sø- og Handelsrettens afgørelse synes implicit at føre til, at ligelighedsprincip er en slags konkursretligt udgangspunkt, som der kan også forestilles til- fældestøttes ret på, hvor medkontrahenten har et massekrav selvom boet er realdebitorretsstillingen ikke kan udledes af konkurslovens ordlyd. Det bemærkes Tilsvarende betragtning genfindes dog ikke i den forbindelse i Bet. 1971:606U 2021.114 H. Konkursboet anfører udtrykkeligt det konkursretlige ligelighedsprincip til støtte for, at medkontrahenten kan have et massekravder kræves tungtvejende grunde for at tillade modregning med konnekse fordringer, hvor boet når modfordringen er sælger en simpel fordring. Ifølge Højesteret finder derimod dansk rets almindelige regler om konneks modregning, der efter for- arbejderne finder anvendelse ved siden af konkurslovens §§ 12 g og misligholder kontrakten, hvorefter medkontrahenten kan kræve erstatning for mangler ved salgsgenstanden, forsinkelse eller vanhjemmel.49 I det tilfælde kan medkontrahenten også vælge at hæve aftalen og kræve en sådan erstatning42. Forarbejderne til konkurslovens indtrædelsesregler giver heller ingen udtrykkelig støtte for, at han bliver stilletdet konkursretlige ligelighedsprincip gælder for andre pengeydelser end vederlag for den lø- bende ydelse, som om aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Alle disse krav er ifølge lovens forarbejder massekrav når konkursboet indtræder i kontrakten efter § 56, stk. 1, når boet er indtrådt i kontrakten, 2. Sø- og der ses ikke i øvrigt at herske nogen uenighed om, at erstatningskrav uanset stiftelsestidspunktet bliver massekrav som følge af boets indtræden, jf. Handelsretten støtter således også sit resultat på formålet med § 56, stk. 1.502 og en fortolkning af indtrædelses- reglens retlige systematik. Det kan overvejes på baggrund af U 2021.114 H, om Sø- og Han- delsrettens tillægger ligelighedsprincippet for stor betydning i sine afgørelser. Ovenstående afleder umiddelbart den tanke, at i stedet for et konkursretligt princip, må dansk rets almindelige regler i stedet finde anvendelse, når lovgiver ikke med konkursloven ordlyd eller dens forarbejder har villet en anden retsstilling. Herefter må princippet om kontraktens enhed finde anvendelse uden for bestemmelserne i §§ 12 p, stk. 2 og 56, stk. 2. Ud fra denne tanke ville erstatningskrav i aftaler om løbende ydelser således være § 93-krav i konkurs og § 94-krav i rekonstruktion, hvis det fortsat antages, at § 12 p, stk. 2 eller § 56, stk. 2 ikke regulerer andre pengeydelser end vederlaget for den løbende ydelse.181 Paradoksalt forekommer resul- tatet også for en umiddelbar betragtning bedre stemmende med ligelighedsprincippet, idet med- kontrahenten, som følge af kurators indtrædelse eller rekonstruktørens videreførelse, allerede ville være bedre stillet end de øvrige kreditorer, hvis erstatningskravet efterfølgende modreg- nes.