Faxeaftalen A20
Faxeaftalen A20
Lærerkredsen Faxe Vordingborg
Danmarks Lærerforening kreds 60
3
Forord
Faxe Kommune og Lærerkredsen Faxe Vordingborg har igen- nem en årrække haft et godt samarbejde om udmøntningen af lærernes arbejdstid og udvikling af skolevæsenet. Det kom i særdeleshed til udtryk med Lokalaftalen fra april 2019, som har reguleret lærernes arbejdstid på skolerne og sat en fælles retning. Parterne er enige om, at dette gode spor skal fortsættes og videreudvikles.
Med denne aftale går vi videre ad samarbejdsvejen og imple- menterer A20 i Faxe Kommune.
Vi har døbt den nye version Faxeaftalen A20, fordi den byg- ger ovenpå A20. Vi har videreført alle de gode elementer fra vores Lokalaftale som suppleringer til den centrale aftale.
Det er en grundlæggende ambition med aftalen, at den skal skabe gennemsigtighed i processerne og fordelingen af opgaverne. Vi ønsker gennem en prioritering af arbejdsopga- verne at skabe tydelig sammenhæng mellem opgaverne og den tidsressource, der er til rådighed.
Det systematiske og gode samarbejde skal danne fundamen- tet for, at vi i fællesskab kan videreudvikle et stærkt skolevæ- sen i Faxe Kommune.
Med andre ord: God skole laver vi sammen!
Xxxxxx Xxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxx
Centerchef
Center for Børn og Undervisning
Formand
Lærerkredsen Faxe Vordingborg
Udgivet maj 2021
Tryk: Kailow Graphic A/S
Grafik: 1:60, Xxxxx Xxxxxxxxx
4 5
Indhold
Lokalaftalen– suppleringer til A20 9
§ 2. Samarbejde på kommuneniveau 12
§ 2a. Samarbejde mellem kommune, ungdomsskoler og sprogcentre 14
§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau 15
§ 4. Samarbejde på skoleniveau 16
§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse 20
§ 9. Ændringer i løbet af normperioden 27
§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år 30
§ 11a. Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år 30
§ 12. Opgørelse af arbejdstiden 31
§ 13. Overarbejde og merarbejde 34
§ 17. Tillæg for delt tjeneste 38
§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv 39
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse 41
Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn 42
Bilag 1 – Rådgivningsmulighed 43
Bilag 3 – Samarbejdssporet – ÅRSHJUL 45
Pligtige drøftelser mellem leder og TR 49
Bilag 4 – Skoleplan/ Proces og indhold i Distriktsplan og Lokal skoleplan 51
Bilag 5 – Fælles opgavebeskrivelse 57
Bilag 6 – Efter-/videreuddannelse 59
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
Præambel
KL og Lærernes Centralorganisation er enige om, at lærer- ne i kommunerne udfører en opgave af stor betydning, og at folkeskolen er en afgørende grundsten i vores samfund. Undervisning er skolens kerneydelse. Den gode under- visning er afgørende for, at eleverne tilegner sig en række kundskaber og færdigheder, der har stor betydning for dem, mens de går i skole, for deres tilværelse efter skolen og for samfundet som helhed. Skolen er vores vigtigste kulturfor- midlende institution, en vigtig faktor i forhold til at styrke sammenhængskraften i samfundet og bidrager afgørende til at fremme den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling og demokratiske dannelse. Skolen er fundamentet i vores uddannelsessystem.
Lærerne er den vigtigste faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Når lærerne oplever, at de har evner og mulighed for at kunne lykkes med deres arbejde og har ind- flydelse på skolens og undervisningens udvikling, har det en positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Et forpligtende samarbejde, der skaber gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af opgaverne, styrker grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det forudsætter
god skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbejde, og er tæt på undervisningsopgaven.
Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der under- støtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres pro- fessionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven. >>
På kommuneniveau understøtter aftalen et tæt samarbejde mellem kommunen og de kredse/lokale repræsentanter af organisationerne i Lærernes Centralorganisation med det mål at bidrage til udviklingen af skolen og understøtte sam- menhængen mellem lærernes arbejdstid og opgaver.
Samarbejdet på kommuneniveau følges op af et tilsvarende samarbejde på skoleniveau mellem skoleleder, tillidsrepræ- sentant og lærere. Med samarbejdet mellem skolerne og det kommunale niveau indhentes viden og erfaringer fra skoler- ne, der indgår i samarbejdet på kommuneniveau.
Parterne ønsker hermed at bidrage til kvalificerede drøftelser af prioriteringer af lærernes arbejdstid.
Med aftalen ønsker parterne at skabe de bedste rammer for et tæt og konstruktivt samarbejde på alle niveauer, mellem KL og LC, mellem kommune og kreds, mellem skoleledelse og tillidsrepræsentant og samarbejdet mellem kommune- og skoleniveauet. Parterne forpligter sig i fællesskab på,
at samarbejdet realiseres på alle områder, der er dækket af aftalen – folkeskolen, ungdomsskolen og de kommunale sprogcentre. Vi ønsker med aftalen at understøtte vores
fælles målsætning om at skabe størst mulig kvalitet i under- visningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital.
Folkeskolens formål
Folkeskolens formål er en del af folkeskoleloven. Her finder du netop den del af loven, som beskriver folkeskolens formål. Formålsparagraffen fik sin nuværende form i 2006.
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give ele- verne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til delta- gelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
FAXEAFTALEN A20
9
Lokalaftalen- suppleringer til A20
Samarbejdet mellem Lærerkredsen Faxe Vordingborg og Faxe Kommune er konstruktivt og forpligtende. Samarbejdet ønsker vi at fortsætte og styrke yderligere gennem tæt og forpligtende dialog.
I fællesskab vil vi fortsat udvikle det samlede skolevæsen med fokus på at understøtte elevernes læring og trivsel. Dette gøres blandt andet ved at sikre lærernes professionelle råderum, så de reelt har mulighed for at lykkes med opgaven til gavn for eleverne.
I skoleåret 2019/2020 igangsatte vi arbejdet med og imple- menteringen af professionel kapital for der igennem at få et fælles fokus på kerneopgaven og prioritering af arbejdsopga- ver. Dette arbejde vil vi fortsætte, da det involverer lærerne i konstruktive drøftelser om skolens prioriteringer og udmønt- ningen af beslutningerne.
Professionel kapital er et centralt element i samarbejdet xxx- xxx ledelse og lærere, og der skal være fokus på at udvikle det fagprofessionelle arbejde på den enkelte skole. Der skal ligeledes være fokus på at skabe en hensigtsmæssig balance mellem harmoniseringen af skolevæsenet og den enkelte skoles råderum.
FAXEAFTALEN A20
§ 1. Hvem er omfattet
Aftalen omfatter lærere og børnehaveklas- seledere m.fl. i det omfang, det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation.
Bemærkning
I aftalen anvendes betegnelsen ”lærer” for alle ansatte, der er omfattet af aftalen.
Ved betegnelsen ”kredsen” forstås den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, dog fsva. ungdomsskoler og sprogcentre den lokale repræsentant af Uddannel- sesforbundet, medmindre andet fremgår af den enkelte bestemmelse.
Lærere, der som en del af det samlede ansættelsesforhold varetager under- visning i såvel folkeskolen som ung- domsskolen, er omfattet af nærværende aftale.
Ansatte, som efter § 2, stk. 3, nr. 2, i Overenskomst for lærere i ungdoms- skolen har valgt at være omfattet af overenskomstens bestemmelser for timelønnede, er ikke omfattet.
Kombinationsbeskæftigelse kan indgå i arbejdstiden efter de herom fastsatte regler, jf. Aftale om kombinationsbe- skæftigelse for lærere m.fl. (50.41).
Skoledistrikterne
Aftalen har virkning fra 1. august 2021 og omfatter lærere og børnehaveklas- seledere omfattet af ”Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne” med tjenestested ved folkeskoler og kom- munale specialskoler i Faxe Kommune.
Når der i denne aftale skrives lærere, så omfatter det både lærere og børne- haveklasseledere.
i Faxe kommune
§ 2. Samarbejde på kommuneniveau
Stk. 1
Med udgangspunkt i kommunens overord- nede målsætninger for det samlede skole- væsen udarbejder kommunen en skriftlig redegørelse til kredsen. Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørelsen:
- Det forventede gennemsnitlige under- visningstimetal for lærerne i kommunen
- Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil.
Bemærkning
Kommunen beskriver, hvad der er inde- holdt i undervisningstimetallet.
Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umid- delbart sammenligneligt på tværs af kommunerne.
Redegørelsen sendes til skolerne efter samarbejdsmødet i stk. 2.
Stk. 2
Redegørelsen skal præsenteres ved et samarbejdsmøde mellem kommune og kreds med det formål, at parterne forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmeldingen har en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af arbejdsopga- ver. I drøftelsen indgår endvidere parter- nes fælles viden fra samarbejdet på tværs af kommune- og skoleniveau, jf. § 3.
Bemærkning
Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
Samarbejdsmødet finder sted en gang årligt efter vedtagelsen af det kommu- nale budget og inden ressourceudmel- dingen til skolerne. Det er forudsat, at kredsen har haft den fornødne tid til at forholde sig til redegørelsen forud for afholdelse af mødet.
Stk. 3
Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninsti- tutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige insti- tutioner for særligt tilrettelagt ungdoms- uddannelse (STU) er ikke omfattet af § 2.
Kommunale målsætninger i Faxe
• At sikre kvaliteten i kerneopgaven ved at skabe gode undervisningsmiljøer med høj faglighed for både elever og lærere. Der skal sikres tid til forberedelse af alle undervisningstimer, herunder sikring til differentiering.
• At styrke og sikre den professionelle kapi- tal på alle niveauer i skolevæsenet.
• At sikre der foregår en gennemskuelig og gennemsigtig proces på skolerne, hvor skoleleder og TR drøfter skoleårets planlægning og sammen tilrettelægger kommunikationen af denne.
• At styrke og sikre et tydeligt ledelsesrum for skoleledelsen og et tydeligt professio- nelt rum for lærerne, hvor råderummet for beslutninger (beslutningskapitalen) for lærerne øges gennem aftaleperioden.
• At indgå i dialog og samarbejde såvel centralt som lokalt på den enkelte skole for at skabe åbenhed om prioriteringer og beslutninger.
• At der arbejdes forpligtende med rekrut- tering og fastholdelse af nye dygtige lærere i Faxe Kommune, kommunalt og lokalt på den enkelte skole.
• At der arbejdes målrettet med fasthol- delse af de dygtige lærere, der allerede er ansat i kommunen, herunder fokus på seniorer.
Aftaleparterne har et fælles ansvar for at følge op på, om vi når de formulerede målsætninger.
Opfølgning og evaluering Lærerkredsen Faxe Vordingborg og Faxe Kommune er enige om at mødes mindst 2
gange årligt med henblik på at følge op på denne aftales implementering og virkning, herunder opfyldelsen af aftalens formål og mål.
I mellem de 2 årlige møder på centralt ni- veau afholdes der et årligt lytte- og dialog- møde på hver distriktsskole. Lyttemøderne afholdes af kreds og administration.
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
§ 2a. Samarbejde mellem kommune, ungdomsskoler og sprogcentre
§ 3. Samarbejde på tværs af kommune- og skoleniveau
Stk. 1
Med udgangspunkt i målsætninger for hen- holdsvis sprogcentret og ungdomsskolen udarbejder kommune og/eller skoleledelse en skriftlig redegørelse for hvert område som sendes til Uddannelsesforbundets lokale repræsentant. Medmindre andet aftales lokalt, indeholder redegørelsen:
- Det forventede gennemsnitlige under- visningstimetal
- Kommunale beslutninger som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil.
Bemærkning
Kommunen og/eller skoleledelsen be- skriver, hvad der er indeholdt i undervis- ningstimetallet.
Parterne er opmærksomme på, at undervisningstimetallet i kommunerne defineres med afsæt i lokale behov og forudsætninger og derfor ikke er umid- delbart sammenlignelige på tværs af kommunerne.
Stk. 2
På ungdomsskole- og sprogcenterområdet afholdes forud for kommunens endelige beslutning om ressourceudmelding en gang årligt et samarbejdsmøde for hvert skoleområde med deltagelse af kommune, skoleledelse og Uddannelsesforbundets lokale repræsentant. På mødet præsente- res redegørelsen, jf. stk. 1. Formålet med samarbejdsmødet er en kvalificeret drøf- telse af prioriteringer af arbejdsopgaver for skolens lærere.
Bemærkning
Drøftelsen sker med henblik på at under- støtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt for- hold mellem undervisning og forberedelse.
På samarbejdsmødet indgår viden og erfaringer indsamlet af skoleledelse og Ud- dannelsesforbundets lokale repræsentant om, hvordan skolen arbejder med målsæt- ningerne samt erfaringer, som kan have betydning for prioriteringer af lærernes arbejdstid. De lokale parter drøfter endvi- dere, hvordan den indsamlede viden indgår i samarbejdet på skolen.
Efter samarbejdsmødet udarbejder kommune og/eller skoleledelse en skriftlig opsamling, der sendes til Uddannelsesfor- bundets lokale repræsentant.
Stk. 1
Kommune og kreds samarbejder om at indhente fælles viden fra skoleledelser og tillidsrepræsentanter om, hvordan de arbejder med kommunens overordnede
målsætninger samt erfaringer fra skolerne, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage det kommende skoleår.
Hvis enighed ikke kan opnås, gælder be- stemmelserne i stk. 2.
Stk. 2
Kommune og kreds afholder mindst et årligt møde med skoleledelser, herunder leder af PPR, og tillidsrepræsentanter med henblik på at indhente fælles viden, jf. stk. 1.
Kommunen udarbejder på baggrund heraf og forud for den kommunale redegørelse, jf. § 2, en opsamling af den indhentede viden. Kredsen inddrages i udarbejdelsen med henblik på at kvalificere opsamlingen, inden den færdiggøres af kommunen.
Opsamlingen indgår i drøftelsen på samar- bejdsmødet, jf. § 2, stk. 2.
Bemærkning
Det er forudsat, at kredsen har den for- nødne tid til at kvalificere opsamlingen.
Stk. 3
Ungdomsskoler, sprogcentre, selvstændi- ge kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgn- institutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ung- domsuddannelse (STU) er ikke omfattet
af § 3.
Bemærkning
For samarbejdet mellem kommune og hhv. ungdomsskoler og sprogcentre henvises til § 2a.
§ 4. Samarbejde på skoleniveau
Stk. 3
Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter endvidere, hvordan der sikres transpa- rens i planlægningen og opgavefordelin-
Ledelse og tillidsrepræsentant kan aftale alternative fremgangsmåder for at inddrage lærerne og sikre transparens i ledelsens planlægning og prioriteringer
Stk. 1
Grundlag for ledelsens prioriteringer Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes ar- bejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, herunder ift. individuel forberedelse, det forventede gennemsnitlige undervisnings- timetal, de enkelte prioriterede indsatser og opgaver samt prioriteringernes eventu- elle betydning for lærernes øvrige opgaver.
For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service
samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) omfatter grundlaget endvidere kommu- nale beslutninger som har konsekvens for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter.
Bemærkning
Grundlaget skal give indblik i og forståel- se for ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Der er ikke fastsat bestemte krav til hvordan grundlaget udformes.
Ved selvstændige kommunale institution-
er i henhold til lov om specialundervis- ning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddan- nelse (STU) beskriver skolen, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet.
Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
Samarbejdet tilrettelægges under hen- syntagen til den konkrete skolestruktur og organisering.
Stk. 2 Skoleplan
Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer, grund- laget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad der forstås ved individuel forberedel- se samt antal lærere på skolen.
Bemærkning
Klasselæreropgaven kan fordeles på flere.
gen. Ledelsen fastlægger efter drøftelse med tillidsrepræsentanten principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktivite- ter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.
Bemærkning
For selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne, døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service samt selvstændige institutioner for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) beslutter ledelsen efter drøftel-
se med tillidsrepræsentanten, hvilke principper det er relevant at fastsætte, jf. stk. 3, 2. pkt.
Stk. 4 Samarbejdsmøde
Målsætningerne og skoleplanen præsen- teres på et møde mellem skoleledelsen og lærerne med henblik på, at lærerne kan kvali- ficere målsætningerne og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer endelig beslutning.
Bemærkning til § 4
Skoleplanen bidrager til en kvalificeret drøftelse af prioriteringerne af lærer- nes arbejdstid samt prioriteringernes eventuelle betydning for lærernes øvrige opgaver.
af lærernes arbejdstid.
Parterne er enige om, at tillidsrepræ- sentanten skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til samarbejdet, jf. også
§ 14, stk. 2 i Rammeaftale om medindfly- delse og medbestemmelse.
Stk. 5
Samarbejde for lærere ansat i pædago- gisk psykologisk rådgivning (PPR)
Leder og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende år og ledelsens priorite- ringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsre- præsentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, samt hvad der for- stås ved individuel forberedelse. Ledelsen beslutter efter drøftelse med tillidsrepræ- sentanten, hvilke principper der er relevante at fastlægge fx principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mellem den enkelte lærers selvtilrettelæg- gelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.
Bemærkning
Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng i lærernes arbejdstid og opgaver samt for de lærere i PPR, der varetager tale-/høreundervis- ning af elever, et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
Lærere i PPR er ikke omfattet af stk. 1-4.
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
§ 5. Arbejdstid
Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtids- beskæftigede 1924 timer, inkl. ferie og hel- ligdage, som falder på mandag til fredag.
Arbejdstiden opgøres en gang årligt.
Bemærkning
Et skoleår regnes typisk fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år. Ved sprogcentre vil skoleåret typisk regnes fra den 1. januar til den 31. december.
Helligdage er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, st. bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, pinsedag, 2. pin- sedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag.
Årsnorm
Normperioden påbegyndes 1. august med afslutning 31. juli i det følgende år. Parter- ne er enige om en nettoarbejdstid på 1680 timer i alle skoleår.
Arbejdstiden fordelen på 42 uger, det vil sige 40 timer pr. uge. Der kan ikke planlæg- ges med aktiviteter, møder eller opgaver i uge 42. Denne uge er tvungen arbejdsfri, og der placeres ikke arbejdstid på dagene.
Lokalpulje (se bilag 2)
Timerne i de to elevfrie uger (80 timer) håndteres i en lokalpulje, som den enkelte skole planlægger.
Dagenes placering og indhold fastlægges af skoleleder og skole-TR.
– Ved såvel kort- som langtidsfravær samt barsel medregnes dagene med 8,0 time pr. dag pr. fuldtidsansat.
– Afholdelse af 6.ferieuge indregnes med 7,4 time pr. dag pr. fuldtidsansat.
6. ferieuge/feriedage afvikles efter aftale med ledelsen. Lærerne skal inden 1. maj aftale med ledelsen, om 6. ferieuge afvikles eller ønskes udbetalt.
Skolevæsenet holder kollektiv ferielukning som følger:
– 4 ugers sommerferie i juli måned
– 1 uges vinterferie i februar måned, uge 7
Bemærkning:
Der kan for lærere på specialskolerne laves aftale om anden placering af den tvungne arbejdsfri, aftalen indgås mel- lem pågældende lærer, TR og leder.
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
§ 6. Arbejdstidens tilrettelæggelse
Stk. 1
Arbejdet tilrettelægges normalt på hverda- ge, mandag til fredag, indenfor den daglige arbejdstid kl. 7.30-17.00. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet.
Bemærkning
Det er forudsat, at ledelsen tager hen- syn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse, herunder ved så vidt muligt at undgå skæv arbejds- belastning udover det, der følger af, at arbejdstiden er fordelt på færre uger som konsekvens af antallet af elevernes undervisningsdage.
Ved sprogcentre, hvor aftenundervis- ning er en forudsætningsmæssig akti- vitet, er det forudsat, at ledelsen tager hensyn til den ansatte, herunder ved kun undtagelsesvist at planlægge morgen- timer efter aftenundervisning.
Stk. 2
For fuldtidsbeskæftigede tilrettelægges den daglige arbejdstid på anvendte ar- bejdsdage med mindst 4 timer.
Bemærkning
Deltidsbeskæftigede kan tilrettelægges med en lavere daglig arbejdstid ved enighed mellem lederen og læreren.
Stk. 3
Ændringer i den planlagte arbejdstid udenfor tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30 skal varsles med mindst 4 uger, medmindre andet aftales med tillidsrepræsentanten. Ledelsen kan undtagelsesvis med et korte- re varsel beslutte at ændre den planlagte arbejdstid, således at et starttidspunkt er tidligere og/eller sluttidspunktet senere end tidsrummet fra kl. 7.30 til kl. 16.30.
Bemærkning
Med undtagelsesvis forstås ændringer, som ikke er systematiske.
Stk. 4
Der er indgået aftale om dispensation fra hviletid/fridøgn, jf. Protokollat 1 om hviletid og fridøgn for lærere.
FAXEAFTALEN A20
21
Professionelt råderum
Lærerne kan tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt. Den enkelte lærer skal have mest mulig fleksibilitet i sit arbejde, men opga- ver, samarbejde og fælles forberedelse skal være udgangspunktet for arbejdstilrette- læggelsen.
Den enkelte lærer skal være på skolen ved planlagte møder, samarbejdstid eller andre opgaver, som forudsætter tilstedeværelse.
Som udgangspunkt er tirsdage mødedage og onsdage afsættes til kurser/seminarer.
Det er ikke muligt at flexe undervisnings- tid og teamsamarbejdstid. Hvis læreren ønsker det, kan den daglige arbejdstid registreres i det af skolen anvendte skema.
FAXEAFTALEN A20
§ 7. Opgaveoversigten
Stk. 1
Efter drøftelse med læreren udarbejder ledelsen en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anven- de sin arbejdstid på i normperioden.
Bemærkning
Opgaverne skal fremgå af opgaveover- sigten med en så tilstrækkelig detal- jeringsgrad, at opgaveoversigten kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver. Mindre opgaver kan samles i mere overordnede opgavekategorier. En kategori kan være ”diverse mindre opgaver på skolen”.
Drøftelsen sker med henblik på at understøtte sammenhæng mellem lærerens arbejdstid og opgaver, samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
Stk. 2
På opgaveoversigten anføres endvidere den planlagte tid til undervisning, estime- ret tid til individuel forberedelse, samlet estimeret tid til opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året samt esti- meret tid til opgaver som ledelsen skønner til mindst 60 timer.
Bemærkning
Den estimerede tid på opgaveoversigten er vejledende. Det er ikke hensigten, at opgaveoversigten skal føre til et utilsig- tet timetælleri.
Ved fastsættelsen af antal undervis- ningstimer tages højde for om læreren er deltidsbeskæftiget, har nedsat tid som følge af aldersreduktion, efter- og videre- uddannelsesaktiviteter samt større hverv og funktioner.
For deltidsbeskæftigede mv. drøftes endvidere den pågældendes deltagelse i fælles aktiviteter, møder, teamsamar- bejde mv.
Stk. 3
Opgaveoversigten udleveres til læreren se- nest 5 uger før normperiodens begyndelse.
Stk. 4
Ledelsen og tillidsrepræsentanten kan aftale en anden model for udarbejdelsen af opgaveoversigten, som kan danne grund- lag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver.
Bemærkning
En lokal model kan tilpasses de lokale forhold på skolen og bidrage til at skabe lokalt ejerskab.
Forud for normperioden udarbejdes en opgaveoversigt til den enkelte. Opgave- oversigten udarbejdes på baggrund af den ramme, der er aftalt mellem parterne og lokalt mellem skoleleder og skole-TR. Her skal kerneopgaven være i fokus, så den enkelte lærer sikres reel mulighed for at arbejde professionelt og med høj kvalitet i opgaveløsningen.
I Faxe har vi tid på alle opgaver. Tiden fastsættes lokalt på distriktskolen med undtagelse af de fælleskommunale aftaler, der fremgår af denne aftale.
Opgaveoversigten angiver overordnet de arbejdsopgaver, den enkelte har ansvaret for at løse i normperioden. Opgaveoversig- ten skal ses som et værktøj, der - kombine- ret med skolens kalender og skemaer - giver et overblik over den enkeltes arbejdsopga- ver og deres placering.
Kvaliteten i kerneopgaven sikres ved at skabe gode undervisningsmiljøer med høj faglighed for både elever og lærere. Derfor skal det af opgaveoversigten fremgå, at der sikres tid til forberedelse af alle under- visningstimer, herunder sikring til differen- tiering i den inkluderende folkeskole.
Indholdet af opgaveoversigten bliver til som en del af den dialog, der foregår på skolerne i forbindelse med fordelingen af fag og opgaver. Her spiller skolens TR,
AMR og ledelse (TRIO) en væsentlig rolle, da processen tilrettelægges blandt disse parter. Ledelsen træffer de endelige be- slutninger, og oversigten udleveres til den enkelte lærer inden sommerferien.
Opgaveoversigten er dynamisk, da der i løbet af året kan forekomme ændringer og omprioriteringer. Disse aftales mellem ledelsen og den enkelte lærer. TR og AMR inddrages, hvorefter opgaveoversigten justeres. Der er altså ikke tale om en op- gavegaranti, men blot en oversigt over de forventede opgaver, der skal løses i løbet af året. Tiden til opgaverne er vejledende.
Den enkelte læreres årsnorm skal være planlagt og fordelt for hele skoleåret, når opgaveoversigten udleveres.
For at sikre mest mulig stabilitet og sam- menhæng i undervisningen for både elever og lærere, skal større opgaver som lejrs- kole, efter- og videreuddannelse m.v. være tænkt ind fra skoleårets begyndelse.
I forhold til nettoårsnormen skal denne justeres med:
• Afspadsering (jf. §14) fra tidligere norm- periode
• Aldersreduktion
• Aftalt frikøb
• Nedsat tjeneste m.v.
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
Professionel kapital
Professionel kapital er kort fortalt en beskrivelse af, under hvilke rammer professioner bedst løser deres opgaver.
Det er dermed en måde at tale om, hvordan der skabes god undervisning, der har øje for både lærernes faglige og
personlige kompetencer, samarbejdsklimaet på skolen og de rammer, lærerne har for at bruge deres professionelle døm- mekraft i deres arbejde.
Professionel kapital = Human kapital
Social kapital Beslutningskapital
PK = f(HK,
SK, BK)
FAXEAFTALEN A20
25
Den årlige gennemsnitlige undervisnings- tid fastsættes til 760 timer for fagfaglig undervisning og 1019 timer for understøt- tende undervisning. Der tilstræbes en lige- lig fordeling af undervisningstimer blandt lærerne under hensyn til fordelingen af øvrige opgaver.
Det årlige undervisningsmax (alt undervis- ning medregnet, jf. det udvidede undervis- ningsbegreb) er 790 timer.
Hvis en lærer (efter enighed med leder og TR) underviser mere end 790 timer årligt indgås en konkret aftale mellem disse
tre om undervisning og øvrige opgavers
fordeling.
FAXEAFTALEN A20
§ 8. Forberedelse
Stk. 1
Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, som muliggør, at lærerens forberedelsestid afvik- les som sammenhængende og effektiv tid.
Bemærkning
Forberedelse planlægges ikke til at ligge i elevpauser, hvor læreren har undervis- ning umiddelbart før og efter elevpau- sen. Elevpauser anvendes typisk til fx elevkontakt i tilknytning til undervis- ningen, klargøring og oprydning, skift af undervisningslokale, akut opstået
behov for forberedelse i forbindelse med vikartime, rekreative formål, kopiering, sparring med kollegaer, beskeder til forældre, gårdvagt, eller lign.
Stk. 2
Hvis læreren oplever, at den individuelle forberedelsestid reduceres, har lære- ren mulighed for at bede ledelsen om at
placere forberedelsestiden. Den placerede individuelle forberedelsestid kan kun i sær- lige tilfælde som følge af uforudset, akut opstået behov anvendes til andre formål.
Bemærkning
Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at lærerens forberedelses- tid ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden.
§ 9. Ændringer i løbet af normperioden
Forberedelsesfaktoren er 0,475 pr. un- dervisningstime til individuel og fælles forberedelse. Forberedelsesfaktoren er den samme for fagfaglige undervis- ning og understøttende undervisning.
Jf. §7 og kravet om estimeret tid på den individuelle forberedelse, laves der lokalt et skøn mellem fordelingen af faktoren på henholdsvis individuel og fælles forberedelse. Læreren kan altid vælge at forberede fælles i den individuelle forberedelsestid.
Planlægningen skal sikre, at der er planlagt sammenhængende og
effektiv tid til forberedelse. Der skal være individuel og fælles forberedelse til rådighed, så det er muligt at løse opgaverne og følge op på undervis- ningen i forhold til planlægningen af de samlede lektioner i fagene.
På den enkelte skole angiver leder og TR den elevpausetid, der ikke kan
planlægges med forberedelse på bag- grund af de konkrete skemaer for hver enkelt lærer.
Varsler
I tilfælde af ændringer i den aftalte fagrække skal der tages højde for tid til ekstra forberedelse.
Når det er tilfældet, og når det skøn- nes nødvendigt at ændre rækken
af planlagte opgaver, og hvis disse ændringer medfører ændrede møde- og sluttidspunkter, bør ændringerne varsles i så god tid som muligt dog mindst to uger.
Undervisningstillægget nedjusteres ikke ved ændringer.
Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter lederen efter dialog med læreren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opgaven har for lærerens samlede opgaver.
Bemærkning
Ledelsen kan fx beslutte at ned- eller bortprioritere opgaver, at justere må- den hvorpå opgaver løses, at opgaver omfordeles til andre lærere, at lærerens nye samlede opgaver i forbindelse med opgørelse af lærerens arbejdstid ved normperiodens udløb vil kunne medføre overtid, hvis der ikke sker ændringer senere i perioden. I dialogen mellem leder og lærer iagttages et hensyn til at understøtte et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
Ved manglende enighed om, hvorvidt der er tale om en ny større opgave eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, inddrages tillidsrepræsen- tanten.
Ledelsen orienterer læreren skriftligt om ændringens konsekvens for lærerens samlede opgaver.
§ 10. Nyuddannede lærere
Ved opgavefordeling tages særligt hensyn til nyuddannede med henblik på at under- støtte nyuddannedes mulighed for at få en god start på lærerlivet.
Bemærkning
Der skal være opmærksomhed på antallet af undervisningstimer, at undervisningsopgaverne falder inden for nyuddannedes forudsætninger og erfaring med faget, at begrænse antallet
af fag og klasser, ligesom der skal skabes rum for at nyuddannede kan reflektere over egen og andres praksis med henblik på udvikling i forhold til undervisnings- opgaven, forældresamarbejde, inklusion samt samarbejde med PPR og øvrige kommunale personalegrupper.
Nyuddannede lærere er lærere med min- dre end to års beskæftigelse som lærer.
En nyuddannet lærer underviser de første to år højst 25 lektioner om ugen.
Hvis en lærer, der har været længe væk fra faget, vender tilbage, vurderes undervis- ningsmængden for den pågældende på den enkelte skole.
En nyuddannet lærer forventes at anvende 50 timer som følger de første to år. For nyansatte* er ordningen 1-årig:
• 30 timer på ekstra forberedelse
• 20 timer på møder med kollega i mentor- ordning
• Der udpeges en mentor, som tildeles 20 timer til at støtte op om den nye samt sætte vedkommende ind i skolens rutiner (Mentoropgaven er toårig ved nyuddan- nede og etårig ved nyansatte).
Fælles introkursus
Der skal arbejdes med fælles introduktion både på skole- og kommuneniveau for at sikre fastholdelse af de nyuddannede/ny- ansatte lærere.
På skolen
Alle nyuddannede og nyansatte deltager i et introduktionskursus på 10 timer med
skoleleder og skole-TR, hvor skolens kultur, retningslinjer og rammer gennemgås, bl.a.:
• Hvad forventes der af dig på vores skole, og hvordan passer du på dig selv og vi på dig, så du kan holde til et helt lærerliv?
• Klasserumsledelse og forældresamarbej- det skal være elementer på kurset
• Gennemgang af opgaveoversigter og lokalaftaler
Kommunalt
På samme måde indgår nyansatte lærere sammen med centerets øvrige nyligt ansatte faggrupper i et årligt intromøde på 2 timer. Intromødet har til formål at give centerets nyansatte viden om og forståel- se af blandt andet:
• Hvordan er kommunens opbygning,
MED-struktur, retningslinjer, politikker og værdier?
• Kommunens tilbud og forventninger til dig som ansat
• Fælles ting i Center for Børn og Under- visning
*Der skal være særlig opmærksomhed på nyansatte, der ikke kommer direkte fra et lærerjob.
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
§ 11. Ansatte, der er fyldt 60 år § 12. Opgørelse af arbejdstiden
Stk. 1
For ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, gælder følgende: a) For lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen og for lærere ved ungdomskostskoler, der er fyldt 60 år og anmoder herom, ned- sættes arbejdstiden med 175 timer årligt for fuldtidsbeskæftigede. For deltids- beskæftigede og for ansatte frikøbt til organisationsarbejde reduceres de 175 timer forholdsmæssigt. b) For lærere ved selvstændige kommunale institutioner for voksenspecialundervisning, der er
fyldt 60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden med 21 minutter for hver 60 minutters undervisning. Nedsættelsen gives i den normperiode, hvor undervisnin- gen er placeret.
Stk. 2
Nedsættelsen af arbejdstiden sker fra den normperiode, hvor den ansatte fylder 60 år.
Stk. 3
Der kan ikke gives overarbejdsbetaling i de normperioder, hvor arbejdstiden er nedsat. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.
Stk. 1
Den præsterede arbejdstid opgøres således:
1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem start- og sluttidspunkt for arbejdstiden. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den an- satte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet.
Bemærkning
I arbejdstiden medregnes også arbejdsti- mer, som ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Ledelse og tillidsrepræsentant aftaler den praktiske håndtering af, hvor- dan eventuel selvtilrettelagt tid medreg- nes i arbejdstidens opgørelse, herunder ved dage med ret til fravær, jf. punkt 2.
Håndteringen kan fx ske ved, at læreren
Bemærkning
I det antal arbejdstimer, som den ansat- te skulle have arbejdet den pågældende dag, medregnes også arbejdstimer, der ikke er tidsmæssigt placeret af ledelsen. Såfremt intet andet er aftalt mellem ledelse og tillidsrepræsentant jf. punkt 1, medregnes den gennemsnitlige arbejdstid pr. anvendt arbejdsdag i normperioden.
Fravær med ret til løn er fx sygedage og tjenestefrihed med løn. Ved længe- revarende fravær af mere end 4 ugers varighed, fx sygefravær og fravær af familiemæssige årsager, medregnes for fuldtidsbeskæftigede 7,4 timer.
3. Afviklede ferietimer medregnes.
§ 11a. Ret til nedsat arbejdstid fra 60 år
registrerer arbejdstiden eller at læreren på forhånd meddeler, hvornår timerne præsteres.
4. Helligdage, som falder på mandag til fredag, medregnes med 7,4 timer pr. dag for fuldtidsbeskæftigede.
Stk. 1
Lærere har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Læreren optjener fortsat fuld pensionsret i forhold til hidtidig beskæftigelsesgrad.
Stk. 2
Deltidsbeskæftigede har ret til en forholds- mæssig arbejdstidsnedsættelse.
Stk. 3
Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.
Arbejdstimer, som er godkendt af ledel- sen eller har været nødvendige af hensyn til en forsvarlig varetagelse af arbejdet, fx tilfældig forlængelse af et forældremøde eller en akut opstået opgave i forbindelse med en elev, indgår i opgørelsen.
2. Dage med ret til fravær med løn med- regnes med det antal arbejdstimer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag.
5. Afspadsering, som er afviklet i normpe- rioden, medregnes.
6. Aldersreduktion medregnes, jf. § 11.
7. Arbejdstimer, der er medgået til kombinationsbeskæftigelse i normpe- rioden efter de herom fastsatte regler, medregnes.
32 33
8. Lejrskoler, studieture mv. (arrange- menter med overnatning), der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden med 14 arbejdstimer og 10 timers rådighedstjeneste pr. døgn.
Udrejse- og hjemrejsedage medreg- nes ud fra konkret optælling, såle- des at der først medregnes op til 14 arbejdstimer og herefter medregnes op til 10 timer med rådighedstjene- ste. Rådighedstjeneste medregnes i arbejdstiden med 1/3 eller udbetales med sædvanlig timeløn gange 1/3 ved førstkommende lønudbetaling efter registrering.
Bemærkning
Ved døgn forstås i denne sammenhæng kalenderdøgn, dvs. 24 timer fra døgnets begyndelse kl. 00.00 til det efterfølgen- de døgns begyndelse kl. 00.00.
Rådighedstjeneste medregnes med 1/3 pr. døgn, uanset om den ansatte tilkal- des til effektiv tjeneste under rådigheds- tjenesten.
Rejsetid i forbindelse med lejrskoler, studieture m.v. (arrangementer med overnatning) medregnes efter nr. 8, ikke efter nr. 9.
9. Rejsetid i forbindelse med tjeneste- rejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn.
Bemærkning
Rejsetiden medregnes fuldt ud for rejser i såvel ind- som udland, men højst med 13 timer pr. døgn.
Begrænsningen på de 13 timer gælder kun for selve rejsetiden.
Ved døgn forstås i denne sammenhæng arbejdsdøgnet, dvs. 24 timer regnet fra den pågældende arbejdsdags begyn- delse.
10. Tilkald med mindre end 24 timers varsel medregnes med mindst 3 timer.
Bemærkning
Ved »tilkald« forstås, at den ansatte skal møde op på arbejdsstedet.
11. Arbejdstimer, der er medgået til aftalt frikøb til organisationsarbejde, medregnes.
Bemærkning til stk. 1
Arbejdstiden opgøres i timer og minut- ter, og der foretages ingen afrunding ved opgørelsen af den præsterede arbejdstid.
Stk. 2
Skal der på grund af til- eller fratræden i løbet af skoleåret foretages en opgørelse af arbejdstiden, opgøres den i forhold til en normberegning på grundlag af 7,4 timer pr. kalenderdag i normperioden ekskl. lørdage og søndage i ansættelsesperioden.
Stk. 3
Lærere i folkeskolen og i ungdomsskolens heltidsundervisning, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksamina- tor og censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder:
a) Opgaven medregnes i arbejdstiden, jf. stk. 1.
b) Opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgørel- sen. Timetaksten udgør 208,00 kr. (31/3 2000-niveau) pr. time. Timetak- sten er pensionsgivende for overens- komstansatte, dog undtaget overens- komstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension.
Stk.4
Ledelsen udleverer til læreren en opgørelse over den præsterede arbejdstid mindst ved udgangen af hver 3. måned.
§ 13. Overarbejde og merarbejde
Stk. 1.
Hvis den præsterede arbejdstid har over- steget arbejdstiden for normperioden, jf. § 5, godtgøres timerne med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.
Stk. 2.
Deltidsbeskæftigedes arbejdstimer, der ikke overstiger arbejdstiden for fuldtidsbe- skæftigelse, jf. § 5, godtgøres dog kun med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.
Bemærkning til § 13
Overarbejde og merarbejde skal være pålagt eller nødvendigt af hensyn til en forsvarlig varetagelse af tjenesten.
Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. funktions- og kvalifika- tionsløn på udbetalingstidspunktet.
§ 14. Afspadsering
Stk. 1
Afspadsering skal gives i den efterfølgen- de normperiode.
Bemærkning
Afspadsering gives som sammenhæn- gende tid af minimum 4 timers varighed, medmindre andet aftales mellem leder og lærer. Resttimer gives som sammen- hængende tid.
Kan afspadseringen ikke gives i den ef- terfølgende normperiode, ydes i stedet overarbejdsbetaling ved den førstkom- mende lønudbetaling.
Stk. 2
Afspadseringstidspunktet skal varsles mindst 72 timer i forvejen.
Stk. 3
Hvis den ansatte er syg, når en planlagt af- spadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
§ 15. Ulempegodtgørelse § 16. Weekendgodtgørelse
Stk. 1
For arbejde i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06 eller i weekender, på søgnehelligdage,
grundlovsdag efter kl. 12 samt juleaftens- dag efter kl. 14 ydes et tillæg svarende
til 25 pct. af nettotimelønnen inkl. faste tillæg.
Stk. 2
Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres til afspadsering.
Stk. 3
Hvis den ansatte er syg, når en planlagt af- spadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
Bemærkning til § 15
Ulempetillægget ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjenesteforde- ling udføres i følgende tidsrum:
Hverdage:
Fra kl. 17 til kl. 06 (inkl. mandag morgen).
Weekender:
Fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24.
Søgnehelligdage:
Fra kl. 00 til kl. 24.
Grundlovsdag:
Fra kl. 12 til kl. 24.
Juleaftensdag:
Fra kl. 14 til kl. 24.
Tillægget efter § 15 udbetales uafhæn- gigt af eventuel overarbejdsgodtgørelse efter de almindelige regler eller eventuel weekendgodtgørelse efter § 16.
Der er indgået aftale om konvertering af ulempetillæg, se forhåndsaftalen.
Ulempetillæg udbetales efter afvikling ved den førstkommende lønudbetaling efter registrering, medmindre andet aftales.
Stk. 1
Arbejde i weekender eller på søgnehel- ligdage godtgøres med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct.
Stk. 2
Arbejdstid, der godtgøres efter stk. 1, ind- går ikke i arbejdstidsopgørelsen efter § 12.
Stk. 3
Der ydes herudover tillæg efter § 15.
Stk. 4
Hvis den ansatte er syg, når en planlagt af- spadsering begynder, har den pågældende ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.
Bemærkning til § 16 Weekendgodtgørelsen ydes for arbejde, der efter ordre eller godkendt tjeneste- fordeling udføres i tidsrummet fra lørdag kl. 00 til søndag kl. 24 og på søgnehellig- dage fra kl. 00 til kl. 24.
Arbejde i weekender eller på søgne- helligdage udløser et tillæg på 50 pct., uanset om der er tale om almindelig tjeneste, pålagt over- eller merarbejde eller en deltidsbeskæftigets ekstraarbej- de inden for fuldtidsnormen.
Godtgørelse i form af afspadsering kan gives såvel før som efter den pågæl- dende weekend eller søgnehelligdag (omlægning af tjenesten).
Afspadseringen medregnes på afvik- lingstidspunktet i arbejdstidsopgørelsen som anden afspadsering, jf. § 14.
Hvis afspadseringen ikke gives i den ef- terfølgende normperiode, ydes i stedet kontant godtgørelse ved den efterføl- gende lønudbetaling.
Der ydes ikke herudover erstatningsfri- dage, kompensation for mistede fridage eller godtgørelse for over- eller merar- bejde.
Ved arbejde i weekenden ydes både tillæg efter § 15 og weekendgodtgørelse efter
§ 16.
§ 17. Tillæg for delt tjeneste
Der er indgået aftale om konvertering af tillæg for delt tjeneste, se forhånds- aftalen.
Stk. 1
For tjeneste, der er opdelt i 3 dele, betales et tillæg på 54 kr. pr. gang (31/3 2000-niveau).
Stk. 2
Ved delt tjeneste, hvis samlede varighed inkl. de mellemliggende timer overstiger 11 timer, betales et tillæg på 5,82 kr. pr. time (31/3 2000-niveau) for den del af tjene- sten, der ligger ud over 11 timer. Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.
Bemærkning
Ved beregningen af den delte tjenestes samlede varighed medregnes mellem- liggende timer, hvor den ansatte har fri. Tillægget betales kun for timer, der ligger ud over 11.
§ 18. Tillæg ved deltagelse i lejrskole mv.
Stk. 1
Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 127,33 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag for deltagelse i lejrskoler, hytteture, studieture mv. (arrangementer med overnatning). Tillægget ydes i stedet for ulempegodtgørelse, jf. § 15.
Stk. 2
Afvikles arrangementer, jf. stk. 1, på lørdage, søndage og helligdage, ydes et ikke-pensionsgivende tillæg på 289,62 kr. (31/3 2000-niveau) pr. påbegyndt dag. Tillægget ydes i stedet for ulempegodt- gørelse, jf. § 15, og weekendgodtgørelse, jf. § 16.
§ 19. Lokalaftaler
Stk. 1.
Der kan lokalt indgås aftaler om arbejds- tidsregler, som fraviger eller supplerer denne aftale.
Bemærkning
Der henvises til rammeaftale om de- centrale arbejdstidsaftaler (04.82) samt aftale om konvertering af ulempetillæg (04.86).
Stk. 2
Protokollat 1 om hviletid og fridøgn kan ikke fraviges ud over det, der følger af protokollatet.
§ 20. Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen er indgået med hjemmel i § 19 i
Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne (50.32) samt Ramme-
aftale om decentrale arbejdstidsafta- ler (04.82)
Bestemmelserne i aftalen er alene supplerende til ”Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne”.
Aftalen, inklusiv bilag, har virkning fra
1. august 2021. Aftalen kan ændres ved enighed mellem aftaleparterne, og kan af begge parter opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af et skoleår.
Stk. 1
Aftalen gælder fra d. 1. august 2021, dog således at følgende bestemmelser om samarbejde og planlægning gælder fra den
1. januar 2021 med henblik på, at alle dele af aftalen kan virke senest fra skole
året 2021/2022:
- § 3 Samarbejde på tværs af kommu- ne- og skoleniveau for så vidt angår at fælles viden om erfaringerne med
samarbejdet på skoleniveau kan indgå i drøftelser på samarbejdsmødet i skole- året 2021/2022, jf. § 2, stk. 2.
- § 4. Samarbejde på skoleniveau ift. skoleåret 2021/2022.
- § 7. Opgaveoversigten ift. skoleåret 2021/2022.
- § 8. Forberedelse ift. skoleåret 2021/2022.
Stk. 2
For sprogcentre, der følger kalender- året som normperiode, skal skoleåret
2021/2022 forstås som kalenderåret 2022.
Stk. 3
Aftalen kan skriftligt opsiges af aftalens parter med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 20XX1.
1 Parterne er enige om, at aftalen tidligst kan opsiges ved den førstkommende overenskomstfornyelse efter OK21.
Protokollat 1 – Hviletid og fridøgn Bilag 1 - Rådgivningsmulighed
Stk. 1
Den daglige hvileperiode kan nedsættes fra 11 til 8 timer op til 12 gange pr. skoleår for den enkelte ansatte. Det kan lokalt aftales, at nedsættelsen kan ske op til 20 gange pr. skoleår.
Stk. 2
Delt tjeneste kan ikke overstige en sam- menhængende periode på 12 timer, med mindre det aftales lokalt.
Stk. 3
Der kan lokalt indgås aftale om, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.
Stk. 4
Under deltagelse i lejrskoler, studieture mv. (arrangementer med overnatning) ses bort fra kravet om daglig hvileperiode.
Såfremt opholdet mv. strækker sig over en weekend, omlægges det ugentlige fridøgn, så der kan være indtil 12 døgn mellem 2 fridøgn.
Bemærkning til protokollat
Såfremt den ansatte vælger ansættelse efter folkeskole- eller ungdomsskole- overenskomstens timelønsbestemmelse for ansættelse i ungdomsskolens fri- tidsundervisning, er denne ansættelse ikke omfattet af ovenstående begræns- ninger.
I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forhol- dene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompense- rende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.
Rådgivning ift. samarbejde på kommuneniveau
I tilfælde af, at samarbejdet på kommune- niveau i henhold til aftalens §2, §2a, eller
§ 3 ikke fungerer, kan hver af de lokale parter anmode om rådgivning hos de centrale parter til at forbedre samarbejdet. I rådgivningen indgår, at de centrale parter anviser mulige løsninger og/eller forslag
til det lokale samarbejde med henblik på, at de lokale parter med udgangspunkt heri finder en løsning. De centrale parter bistår i fornødent omfang i de lokale drøftelser.
Bemærkning
Mulige løsninger og/eller forslag kan fx udledes af de centrale parters fælles inspiration fra lokale erfaringer i kom- muner eller på skoler, hvor samarbejdet anses for velfungerende.
Rådgivningsmuligheden for sprogcentre og ungdomsskoler gælder alene § 2a, hvor de lokale parter er skoleledelsen/ kommunen og den lokale repræsentant af Uddannelsesforbundet.
Samarbejde på skoleniveau
I tilfælde af, at samarbejdet på skole- niveau i henhold til § 4 ikke fungerer, bistår kommunen og den lokale kreds med at forbedre samarbejdet.
Bemærkning
Ledelse eller tillidsrepræsentanten kan hver især eller sammen rette henvendel- se til kommune og kreds med henblik på bistand.
Bilag 2 – Lokalpulje
For en fuldtidsbeskæftiget lærer vil der være 80 timer årligt i en ikke defineret Lokalpulje. Timerne bruges som udgangs- punkt på de arbejdsdage, der ligger ud over elevernes 200 skoledage og indenfor aftalte opgaveløsning i den samlede arbejdstid på 1680 timer.
• Timerne kan bruges til udvikling, forberedelse, overlevering, afvikling af flex og andre opgaver i tilknytning til afslutning af skoleåret og opstart af et nyt skoleår.
Brugen af de 80 timer aftales mellem skoleleder og skole-TR. Udmøntningen af aftalen drøftes efterfølgende i MED ift. skolens samlede indsatser og samlede ressourceforbrug.
Bemærkning
Skoleleder og skole-TR kan aftale, at placere timer fra Lokalpuljen på andre dage end de elevfrie dage, f.eks. i en weekend. Det kan desuden aftales, at dele af puljen benyt- tes til enten forberedelse eller øvrige opgaver.
Såfremt en lærer ikke er ansat for hele skoleåret, skal der konkret tages stilling til brugen af Lokalpuljen.
FAXEAFTALEN A20
Bilag 3 – Samarbejdssporet – ÅRSHJUL
Samarbejde på kommuneniveau | Samarbejde på skoleniveau | |
Aug | Samarbejdsmøde mellem forvaltning og kreds om status på opstart af skoleåret. Her drøftes og aftales indhold samt proces for, hvordan der indhentes viden om skoler- nes erfaring med samarbejdssporet. • Evaluering af det seneste års samarbejde • Evaluering af Bilag 3 • Planlægning af samarbejdet det kommende år • Samarbejdsmøder m. skoleleder og sko- le-TR aftales | Ny normperiode starter. Samarbejdsmøde mellem leder og TR om indeværende skoleår: Her drøftes samarbejdet, og der laves konkrete aftaler for møder, rammer samt forventningsafstemning. |
Sep | Elevtal pr. 5/9 fremsendes til kredsen. | TR kontakter leder med henblik på gennem- gang af de opgaveoversigter, der giver an- ledning til en eventuel justering, og lederen laver i samarbejde med læreren eventuelle ændringer i opgaveoversigten. |
Okt | ||
Nov | Samarbejdsmøde mellem forvaltning og kreds om ressourcer og prioriteringer i forhold til lærernes arbejdstid ud fra den kommunale redegørelse og følgende emner: • Ressourcekonteringen på kommune- og medarbejdergruppeniveau • Konsekvenser af budgetmæssige beslut- ninger og prioriteringer • Gennemsnitlige undervisningstimetal på kommunalt niveau og skoleniveau • Særlige kommunale indsatsområder og opgaver • Mulighed for at besøge udvalgte skoler |
FAXEAFTALEN A20
46 47
Samarbejde på kommuneniveau | Samarbejde på skoleniveau | |
Nov | Derudover drøftes hvilke politiske emner, der kan få indflydelse på lærernes arbejds- forhold. Relevant materiale udveksles forud for mødet. | |
Dec | Opfølgning på Faxeaftalen A20. | |
Jan | Samarbejdsmøde mellem forvaltning og kreds om indholdet i Planlægningsmødet og orientering om kommende ressourcetildeling til skolerne. Endvidere besluttes, om Plan- lægningsmødet gentages for TR-gruppen. Kredsen orienteres om det forventede antal klasser det kommende skoleår. Møde for ledere og administrative medarbej- dere ift. planlægning af kommende skoleår. Udmelding af ressourcer til skolerne ved Planlægningsmødet – kredsen får samme orientering umiddelbart inden. Efter Planlægningsmødet fremsendes res- sourceudmeldingerne til kredsen. | Lokalt MED-møde hvor der foretages en foreløbig evaluering af skoleårets indsatsom- råder, samtidig drøftes prioriteringer og idéer til kommende skoleår. Evaluering og justering af opgave- og funktionsbeskrivelser. Skoleleder og skole-TR påbegynder arbejdet med skoleplanen (Ramme- og opgavebeskri- velsen). Samarbejdsmøde mellem leder og TR om fagfordeling og opgavefordeling samt skole- årets planlægning. Drøftelserne indeholder som minimum: • Forventninger til indskrivning • Frist for ønske til teamplacering • Frist for ønsker til fagfordeling • Frist for ønsker til ændret ansættelsesnorm • Drøftelse om afvikling af 6. ferieuge • Skemalægningsproces aftales • Valgfag til kommende skoleår drøftes • Tids- og procesplan for fagfordeling aftales |
Samarbejde på kommuneniveau | Samarbejde på skoleniveau | |
Feb | • Leder og TR aftaler, hvordan og hvornår skolens fokuspunkter/prioriteringer til kommende skoleår præsenteres for perso- nalegruppen. Ressourcetildelingen til skolerne udmeldes, udleveres til TR og gennemgås på MED-mø- de mhp. efterfølgende drøftelser og priorite- ringer mellem leder og TR. | |
Mar | Overflyttelses- og overtallighedsproces igangsættes, hvis nødvendigt. Kredsen hol- des orienteret før, under og efter processen og modtager relevant materiale. | Samarbejdsmøde mellem leder og TR, hvor listen med pligtige drøftelser gennemgås og prioriteres i forhold til kommende skoleår (se listen under). Der laves et beslutningsreferat, som kan udleveres til lærerne. Samarbejdsmøde jf. §4, stk.4 med lærerne afholdes. Her drøftes forslag til og ønsker om prioriteringer i forhold til kommende års indsatser. Orientering om opgavebeskrivelser og ledelsens udvalgte prioriteringer, som har betydning for lærernes arbejdstid. Det aftales mellem leder og TR, hvordan læ- rerne inddrages i indholdet, om der er behov for kvalificering samt, hvordan den videre proces skal være. Fagfordeling påbegyndes. |
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
Samarbejde på kommuneniveau | Samarbejde på skoleniveau | |
Apr | Der arbejdes med fag- og opgavefordeling. TR orienteres løbende. | |
Maj | Samarbejdsmøde mellem forvaltning og kreds, hvor samarbejdet i skoleåret og den kommunale redegørelse jf. §2 i A20 evalueres. | Samarbejdsmøde mellem skoleleder og skole-TR, hvor skolens budget og ressourcer verificeres. Samarbejdsmøde mellem skoleleder og skole-TR, hvor der laves aftale om anvendel- se af timerne i Lokalpuljen (Bilag 2) Herefter orienteres lærerne. De to samarbejdsmøder kan afvikles under ét møde. Fagfordelingsproces forventes færdig. |
Jun | Skemalægning påbegyndes ud fra skolens retningslinjer og principper. Opgaveoversigter udleveres til lærerne se- nest 5 uger før normperiodens begyndelse. Kopi udleveres til TR. Evaluering af fagfordelingsprocessen samt skoleårets planlægning. | |
Jul | Orientering til kredsen om evt. forbrug af overtid på skolerne. | Skolerne indberetter eventuel udbetaling af overtid samt yderligere undervisningstillæg. |
Pligtige drøftelser mellem leder og TR
For at sikre størst mulig gennemsigtighed og samarbejde omkring skoleårets planlægning samt sikre indsigt og trans- parens i prioriteringer af lærernes arbejdstid listes en række pligtige drøftelser og opmærksomheder op, som leder og TR drøfter forud for skoleårets planlægning:
• Skolens ressourcetildeling og den forventede anvendelse i kommende fagfordelingsproces, herunder:
- Indskrivningstal for kommende skoleår
- Teamstruktur og teamsammensætning
- Klassesammensætninger, samlæsning, holdtimer
- Prioritering af kompetencecenter, vejledere og tillids- hverv
- Særlige arrangementer; skolefester, personalearrange- menter, kompetenceudvikling m.v.
• Særlig planlægning vedrørende
- Fix og flex tid
- Registrering af arbejdstid
- Kursus for og modtagelse af nyuddannede/nyansatte
- Vikardækning
- Brugen af Lokalepuljen
- Ansatte på deltid og andre hensyn
- Afvikling af 6. ferieuge
- Lejrskole
- Uddannelse
- Prøveafvikling
- Alternative dage og uger og bemandingen på disse
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
Bilag 4 – Skoleplan
Proces og indhold i Distriktsplan og Lokal skoleplan
• Drøftelse af skoleårets møder:
- Samarbejdsmøder mellem leder og TR samt møder i TRIO
- Interne og eksterne møder og hvordan der prioriteres i opgaveløsningen ift. disse møder
- Arbejdstid på undervisningsfrie dage
- Lokal kultur for indkaldelser til møder mm.
- Forældremøder og skole-/hjemsamarbejde
Skoleplanen består af tre niveauer
1. Uddrag af den kommunale redegørelse
2. Distriktsplan
3. Lokal skoleplan
1. Uddrag af den kommunale redegørelse
De udmeldte ressourcer beskrives i den kommunale rede- gørelse og er afsættet for det efterfølgende arbejde med distrikts- og skoleplaner.
2. Distriktsplan
Skolelederen inviterer ledere og tillidsrepræsentanter til drøftelser af prioriteringen af skoledistriktets udmeldte res- sourcer. For at skabe transparens har skolelederen forud for drøftelserne skriftligt udleveret sit forslag til prioriteringer af ressourcerne til mødets deltagere.
3. Lokal skoleplan
Ledelse og tillidsrepræsentant aftaler, hvordan der sikres transparens i planlægningen og opgavefordelingen og udar- bejder et årshjul for samarbejdet på skolen.
Skoleplanen skal skabe størst mulig gennemsigtighed i planlægningen og i prioriteringen af lærernes arbejdstid. Udgangspunktet for drøftelserne er den ressource, der er tillagt skolen i distriktsplanen og eventuelle aftaler, som er gældende for hele skoledistriktet.
Grundlag for ledelsens prioriteringer
• Ledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid.
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
52 53
• Ledelsen har forud for drøftelsen skriftligt til tillidsrepræ- sentanten udleveret grundlaget for ledelsens prioriteringer, det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal samt de enkelte prioriterede indsatser. Grundlaget skal sikre en fuld transparens om ledelsens prioriteringer af arbejdsop- gaverne, herunder lærernes øvrige opgaver som er oplistet i bilag 6. Prioriteringerne kan fremgå af et regneark.
• Tillidsrepræsentanten modtager grundlaget for ledelses prioritering så tidsnok, at det er muligt at forberede sig til drøftelsen med ledelsen. I tillidsrepræsentantens forbere- delse kan der indgå et møde med lærerne på skolen.
Udkast til skoleplan
Ledelsen udarbejder på baggrund af drøftelsen med TR et forslag til en skoleplan, som indeholder:
• Ledelsens prioriteringer, grundlaget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold. Udkastet tager udgangspunkt i de 10 punkter, der skal være indeholdt i den endelige skoleplan.
• Aftaler mellem ledelse og TR
Samarbejdsmøde ml. ledelsen og lærerne
• Ledelsens udkast til skoleplan præsenteres på et møde mellem ledelsen og lærerne med henblik på, at lærerne kan kvalificere målsætningerne og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer endelig beslutning
Endelig skoleplan
• Efter samarbejdsmødet udarbejder ledelsen den endelige skoleplan, som danner afsæt for opgave- og fagfordelingen og udarbejdelsen af opgaveoversigterne.
Indhold i skoleplanen:
1. Uddrag af den kommunale redegørelse (§2 stk. 1)
Indhold | Beskrivelse |
De kommunale målsætninger - Kommunale politikker - Politisk vedtagne indsatsområder | F.eks. - Børn i fællesskaber - Literacy - Teknologiforståelse |
Ressourcer - Ressourcetildelingsmodel - Det gennemsnitlige undervisningstimetal | Her beskrives tildelingsmodellens elementer, herunder: • Det gennemsnitlige undervisningstal, som ligger til grund for beregningerne • Forventede elevtal pr. 01.08. • Kommunalt budget for skoleområdet i indevæ- rende år samt overslagsårene • Budget for skoledistrikterne i indeværende år Forventning ift. over-/undertallige |
Prioritering af kommunale indsatser |
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
54 55
2. Distriktsplan/Lokal skoleplan (§4)
Skoledistrikt: | |
Indhold | Beskrivelse |
Fordelingen af ressourcerne mellem skolerne udtrykt i antal fuldtidsansatte | |
De overordnede faglige og pædagogiske prioriteringer i distriktet | |
Handleplan og indsatser for professionel kapital | |
Tidsplan for processen – drøftelse i distriktet og lokalt | |
Den aftalte anvendelse af Lokalpuljen jf. bilag 2 | |
Lokal Skole: | |
Indhold | Beskrivelse |
Skolens samlede lærerressourcer – angivet som antal nettoarbejdstimer | |
Beskrivelse af skolens team- og samarbejdskultur | |
Særlige indsatser i kommende skoleår | |
Beskrivelse af opgaver, der er henholdsvis op- og nedprioriteret | |
Prioritering af lærernes arbejdstid - estimeret tid til undervisning - estimeret tid til forberedelse jf. §8 - estimeret tid til kategorier af øvrige opgaver | |
Fortsæt næste side
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
Den endelige skoleplan kan herudover med fordel suppleres med andre lokalt besluttede emner f.eks:
• Skolebestyrelsens principper
• Klassesammensætning, holddeling, sammenlægning af hold eller klasser m.v.
• Brug af kommunikationskanaler herunder Aula og MinUddannelse
Indhold | Beskrivelse |
Lokalpuljen, fordeling af timerne i de elevfrie uger. | |
Procesplan for skoleårets planlægning – drøftes ligeledes i MED-udvalg | |
Principper for fagfordelingen | |
Det forventede gennemsnitlige undervisnings- timetal | |
Aftale om retningslinjer og opgaveløsningen for modtagelse af nyuddannede lærere (§10) |
FAXEAFTALEN A20
Bilag 5 – Fælles opgavebeskrivelse
SSP
40 % af SSP-timerne medtælles som undervisning. Over- stiger undervisningstimetallet dermed 750 timer for den enkelte lærer, udløses undervisningstillæg.
Kompetencecenter for læsning
Lærere med opgaver i kompetencecentret har følgende opgaver:
• Konsultative opgaver i forbindelse med elevobservationer
• Konsultative opgaver i forbindelse med rådgivning af kol- leger
• Konsultative opgaver i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner
I kompetencecenter for læsning er der afsat 900 timer til opgaven (300 pr. distriktsskole). Disse timer er uden egen pausetid. Tiden er uden kørsel.
Praktikaftale for børnehaveklasseledere
Vilkår for børnehaveklasseledere, der har pædagogstuderende i øvelsespraktik:
I henhold til arbejdstidslovens § 68, stk. 2 afsættes der for hver praktikperiode en akkord på i alt 20 arbejdstimer til følgende arbejdsopgaver i tilknytning til praktikken:
• Vejledning af den studerende i relation til de fastlagte mål
• Læsning og vurdering af den studerendes praktikopgave (dagbog eller andet)
FAXEAFTALEN A20
Bilag 6 – Efter-/videreuddannelse
• Møde med seminariet og den studerende om fastlæggelse af målene for praktikken
• Midtvejsmøde med seminariet om praktikkens forløb for den studerende
• Skriftlig begrundet udtalelse med bedømmelse ved afslut- ning af praktikken
Akkordens timetal er baseret på praktikvejledning i et om- fang af gennemsnitligt 1 ugentlig time i 12 praktikuger. Stiller seminariet krav om yderligere vejledning eller møder i et videre omfang end nævnt ovenfor, er børnehaveklasselede- rens arbejdstid hertil ikke dækket af denne aftale. Akkorden dækker forberedelse.
Bassinprøven
Hver svømmelærer forventes at anvende 7 timer. Timerne fordeles til 3x2 timer til praksis og teori samt 1 time til prøve- aflæggelse. Udover ovenstående tages hensyn til transport og træning.
Afgangsprøver
Eksaminator | Censor pr. klasse inkl. forberedelse og transport | |
Dansk | 10 timer + 2 timer pr. elev | 20 timer |
Engelsk | 8 timer + 90 min/elev | 20 timer |
Naturfag | 8 timer + 90 min/elev | 20 timer |
Udtræksfag | 8 timer + 90 min/elev | 20 timer |
Valgfag | 5 timer + 45 min/elev | 35 min/elev |
Specialklasser | 5 timer + 2 timer/elev |
Følgende tid forventes anvendt ved afgangsprøverne i de mundtlige fag. I tiden er afregnet for forberedelse:
Diplomuddannelse
En diplomuddannelse svarer ifølge Undervisningsministe- riet til 60 ECTS point. Et ECTS point svarer til 27 timer. Et diplomstudie skønnes herved at have en varighed af 1620 timer.
De enkelte linjefags ECTS point afhænger af faget.
Tiden tilrettelægges således, at den enkelte studerende har en del af tiden indregnet i sin årsnorm og udmøntet som minimum en ugentlig studiedag på 8 timer. Eventuelt øvrig tid tilrettelægges fleksibelt på den enkelte skole med det formål, at der kan blive tid til sammenhængende perioder i forbindelse med opgaveskrivning og eksamen.
Undervisningsfag
Undervisningsfag tilrettelagt som turboforløb og med udgangspunkt i det forhold, at deltagerne i forvejen har en læreruddannelse og erfaring med at undervise i faget. Det forudsættes i forløbet, at lærerne, der deltager, sideløbende med studiet også underviser i faget.
Deltagende lærere forventes at anvende en ugentlig arbejds- dag svarende til 320 timer på studiet. Disse timer lægges
på en fast ugentlig dag. Der kan og bør udover dette laves aftaler på den enkelte skole om vikardækning i perioder med opgaveskrivning og eksamen. Der afsættes, som minimum, fem arbejdsdage til opgaveskrivning.
For lærere, hvis forudsætninger betinger at undervisnings- faget læses på andre betingelser, aftales vilkårene specielt.
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
Bilag 7 – Teamsamarbejde
Transport
Transport til kurser forventes at tage i alt 30 minutter internt i Faxe Kommune, 60 minutter i alt ved transport til kursus- steder i Stevns, Køge og Næstved og to timer i alt ved kurser i København, Roskilde, Slagelse og Vordingborg.
I Faxe Kommune ydes et fast tillæg for arbejdet i selvstyrende teams, se forhåndsaftalen.
Teamene består af samarbejdspartnere i og omkring det enkelte fase-, årgangs- eller klasseteam.
Det forudsættes, at teamene udøver den kompetence, der er tillagt dem og dermed selv fastsætter den konkrete tilret- telæggelse af deres arbejde indenfor deres professionelle råderum
Teamene samarbejder for at:
• Udarbejde årsplaner og planlægge en undervisning, der opfylder de gældende faglige og pædagogiske formål
• Planlægge en undervisning, der udfordrer den enkelte elev fagligt, socialt og personligt
• Tilrettelægge fleksibelt i forhold til varierende ugeskema- er og holdtimer. Teamet planlægger ud fra et udarbejdet grundskema
• Evaluere undervisningen
• Udarbejde årshjul for aktiviteter og møder i samarbejde med ledelsen
• Udarbejde elevplaner
• Drøfte og opkvalificere samarbejdet og kommunikationen med forældrene. Dette sker i henhold til de principper og retningslinjer, der er vedtaget lokalt
Der afsættes minimum 40 timer årligt til teamsamarbejde. Øvrig tid og de konkrete opgaver i teamet aftales lokalt.
I samarbejde med teamet er ledelsen ansvarlig for at følge og understøtte teamet i dets arbejde samt til at bidrage til løsning af evt. konflikter. Det er en gensidig forpligtigelse og et fælles ansvar, at samarbejdet og understøttelsen sker løbende.
FAXEAFTALEN A20 FAXEAFTALEN A20
62
Noter
FAXEAFTALEN A20
GOD SKOLE LAVER VI SAMMEN!
Lærerkredsen Faxe Vordingborg
Danmarks Lærerforening kreds 60