Opfølgning og evaluering. Med udgangspunkt i målet om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, under- støtte et godt arbejdsmiljø og styrke den sociale kapital, gennemfører parterne en fælles opfølgning og evaluering af effekten af den centrale og lokale indsats jf. ovenstående. Dette gennemføres første gang i skoleåret 2015/16 og skal give en vurdering af hvorle- des de beskrevne initiativer styrker målet, så lærernes og ledernes muligheder for at løse opgaverne kvalificeres. På baggrund af opfølgningen vurderer de centrale parter løben- de behovet for at følge op med andre initiativer herunder aftalebaserede løsninger. Kommunen redegør for overvejelserne vedrørende ressourceallokering og prioritering for folkeskoleområdet. På grundlag af dette følger de lokale parter udviklingen på sko- lerne med henblik på at kunne understøtte processen gennem vidensdeling og initiativer på kommunalt niveau. Tillidsrepræsentanten og skolelederen drøfter tilsvarende initiativernes implementering på skolen og effekten i forhold til de formulerede målsætninger. Tillidsrepræsentanten skal i den forbindelse sikres den nødvendige ramme til at kunne udføre opgaven, der også indbefatter løbende dialog med lærerne og med den lokale lærerkreds. De centrale parter følger på samme måde op på initiativernes effekt og understøtter det lokale arbejde, bl.a. på baggrund af de kommunale parters vurdering af effekten i kom- munerne. De centrale parter vil endvidere vurdere behovet for at gennemføre fælles kvantitative undersøgelser. Parterne konkretiserer i fællesskab opfølgningen og evalueringens nærmere indhold i løbet af foråret 2015. Parterne ønsker at understøtte initiativer, der medvirker til rekruttering og fastholdelse af nyansatte på undervisningsområderne. Ved nyansatte forstås ansatte, der har mindre end to års ansættelse som lærer. Formålet er, at ledere og medarbejdere på skolerne bevidst arbejder med at lette over- gangen til selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver som såvel nyuddannet lærer eller som lærer, der ansættes med en anden kvalificerende uddannelsesbaggrund. Der er enighed om, at det er vigtigt at have fokus på dette og drøfte eventuelle initiati- ver lokalt. Som inspiration til denne drøftelse kan peges på fx • at hensyntagen til nyansatte indgår i vurderingerne af kriterier for fag- og opga- vefordelingen, • at nyansattes undervisningsopgaver falder inden for den nyansattes undervis- ningsfag og kompetencer • at nyansatte tilknyttes et team, med henblik på vidensdeling o...
Opfølgning og evaluering. Med udgangspunkt i målsætningen om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, un- derstøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den sociale kapital, gennemfører de centrale parter en fælles opfølgning og evaluering af effekten af den centrale og lokale indsats. Tilsvarende sker der en opfølgning blandt parterne lokalt, hvor det drøftes, hvordan denne målsætning kan nås. Opfølgningen tilrettelægges på skolen/institutionen. Skolelederen og tillidsrepræsentanten vurderer, hvordan og i hvilket omfang lærerne inddrages i opfølgnin- gen. Tillidsrepræsentanten skal i den forbindelse sikres den nødvendige ramme til at kunne udføre opgaven. Finansministeriet, Undervisningsministeriet og LC/CO10 konkretiserer snarest muligt, hvordan opfølgning og evaluering af parternes fælles initiativer gennemføres. På baggrund af opfølgningen vurderer de centrale parter behovet for at følge op med andre initiativer. I opfølgningen på ovennævnte initiativer inddrages leder- og/eller skoleforeningerne. Der kan evt. anvendes projektpenge (FUSA m.v.).
Opfølgning og evaluering. Med udgangspunkt i målet om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, under- støtte et godt arbejdsmiljø og styrke den sociale kapital, gennemfører parterne en fælles opfølgning og evaluering af effekten af den centrale og lokale indsats jf. oven- stående. Dette gennemføres første gang i skoleåret 2015/16 og skal give en vurdering af hvorledes de beskrevne initiativer styrker målet, så lærernes og ledernes muligheder for at løse opgaverne kvalificeres. På baggrund af opfølgningen vurderer de centrale parter løbende behovet for at følge op med andre initiativer herunder aftalebaserede løsninger. Kommunen redegør for overvejelserne vedrørende ressourceallokering og priorite- ring for folkeskoleområdet. På grundlag af dette følger de lokale parter udviklingen på skolerne med henblik på at kunne understøtte processen gennem vidensdeling og initiativer på kommunalt niveau. Tillidsrepræsentanten og skolelederen drøfter tilsvarende initiativernes implemente- ring på skolen og effekten i forhold til de formulerede målsætninger. Tillidsrepræsen- tanten skal i den forbindelse sikres den nødvendige ramme til at kunne udføre opga- ven, der også indbefatter løbende dialog med lærerne og med den lokale lærerkreds. De centrale parter følger på samme måde op på initiativernes effekt og understøtter det lokale arbejde, bl.a. på baggrund af de kommunale parters vurdering af effekten i kommunerne. De centrale parter vil endvidere vurdere behovet for at gennemføre fælles kvantitative undersøgelser.
Opfølgning og evaluering. Lærerkredsen Faxe-Vordingborg og Faxe Kommune er enige om at mødes mindst 2 gange årligt med henblik på at følge op på denne aftales implementering og virkning, herunder opfyldelsen af aftalens formål og mål. Ind imellem de 2 årlige møder på centralt niveau, afholdes der et årligt lytte- og dialogmøde på hver skole. Lyttemøderne afholdes af kreds og administration.
Opfølgning og evaluering. Parterne er enige om, at det er afgørende, at der sikres en løbende opfølgning og evaluering, der tilvejebringer brugbar viden om erfaringer og resultater af frisættelsen af medarbejdere og ledere i regi af velfærdsaftalerne og vil således bidrage hertil. Der gennemføres en delevaluering i efteråret 2022 samt en slutevaluering efter endt forsøgsperiode. Evalueringen gennemføres af VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Opfølgning og evaluering. Foretage interviews med borgere og personale i områderne, hvor vi undersøger, om de har oplevet en ændring i Hjælpemiddelhusets tilgang til opgaven.
Opfølgning og evaluering. Forsøgsordningen er tiltænkt at være om tirsdagen kl. 12-15 og være på forsøgsbasis i et år, hvorefter Hjælpemiddelhuset og Visitationsenheden i fællesskab udarbejder en evaluering med fokus på afledte effekter både hos borgerne, Hjælpemiddelhuset, hos de bevilgende terapeuter i områderne og i Visitationsenheden. Mål Borgerne skal opleve tryghed i hverdagen ved at have et nødkald, hvor det er muligt at kalde efter hjælp hos hjemmeplejen, når behovet opstår uanset tidspunkt. Borgere med øget risiko for faldtendens skal føle sig tryg ved at klare hverdagens gøremål (bad, påklædning og lign.). Nødkald skal gøre det muligt, at borgerne har muligheden for at blive længere i eget hjem. Succeskriterier Der skal være nem adgang til nødkald, så borgere med et akut behov for nødkald ikke skal vente på at få et nødkald. Hjælpemiddelhuset skal sikre et stabilt og sikkert nødkaldssystem, så mulige fejl og nedbrud på nødkaldet hos borgerne minimeres. Alle nødkald skal skiftes til en nyere model, hvor signalet sendes digitalt i stedet for analog. Dette er for at sikre en hurtig kontakt til plejen og en mere sikker drift.
Opfølgning og evaluering. Gennemgå henvendelser hvor der har været ekstra udfordringer, så vi dermed undersøger, om vi over tid kan blive bedre til at håndtere disse udfordringer. Mål Xxxxx et godt samarbejde med sygehuset, udskrivelseskoordinatorerne og terapeuterne, så borgerne modtager de korrekte hjælpemidler hurtigst mulig. Borgerne må beholde hjælpemidlerne i tre måneder, hvorefter der skal ske ny sagsbehandling. Oversigten over borgere med hjælpemidler, som har overskredet udlånsperioden, skal nedbringes. Overveje muligheden i ”selvhenter” i stedet for udkørsel? Dette gør en del andre kommuner. (Dette vil dog kræve vurdering af fordele/ulemper). Succeskriterier Der skal være tydelige bestillinger fra sygehuset, så der ikke sker fejlleveringer til borgerne. Der er på nuværende tidspunkt ca. 430 borgere, som har hjælpemidler, som har overskredet udlånsperioden. Den skal inden 2020 være ned på 0 borgere.
Opfølgning og evaluering. Der skal vurderes, om der skal afholdes et årligt evalueringsmøde mellem sygehuset, udskrivelseskoordinatorerne, Hjælpemiddelhuset og terapeuterne, så man sikre at optimeringerne er gode for alle bestillingsmyndigheder. For at lave opfølgning på, om antallet af borgere med overskredet udlånsperiode er faldende, vil der for hver gang oversigten til terapeuterne i områderne trækkes også laves statistik/tilsyn for derved at vide, om der skal ske andre tiltag. Mål Leve op til alle krav til GDPR (persondataforordningen), samt finde rationale i digitalisering af opgaver hvorved der opnås et besparelsespotentiale. Succeskriterier At vi oplever en øget mulighed for altid at være med i alle bundne opgaver, vi som afdeling har. Vi arbejder hen imod en dagligdag, hvor vi ikke er afhængig af at printe opgaver/bestillinger ud i papirform. Mindske dobbelt dokumentation, så der ikke er to medarbejdere, der udfører samme opgave. (afbureaukratisering) Handlinger (forslag) For eksempel er der et stort potentiale i at gøre de lovpligtige eftersyn på gulv og loftlifte digitale, hvilket er muligt, da vi sammen med ekstern leverandør har udviklet en APP, hvor eftersynet kan foretages i, og dermed føres direkte ind i vores omsorgssystem/hjælpemiddelmodul. I dag er det en administrativ opgave manuelt at skrive eftersynene ind i hjælpemiddelmodulet. APP´en koster 10.000 kr. i drift pr. år, så det er en relativ lille udgift set i lyset af potentialet.
Opfølgning og evaluering. Med henvisning til succes kriterierne og derudover interview af borgerne, personale i kommunerne, af personalet på hospital, kan der mærkes, ses og opleves at alle arbejder specifikt med borgers mål? Høj brugertilfredshed Hurtigere og fælles indsatser for at kunne opfylde borgers livsmål Vi vil i Område Nord fortsat arbejde med øgningen af økologi procenten. Vi ønsker at arbejde mere bæredygtigt og gerne mere klimavenligt.