Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. De administrative konsekvenser for borgerne
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget stiller ikke krav til erhvervslivet, som derfor ikke vil opleve økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Lovforslaget stiller kun krav til offentlige myndigheder om at kunne modtage og håndtere elektroniske fakturaer sendt i henhold til begge standarder. Erhvervslivet får mulighed for selv at vælge, om de ønsker at benytte den nuværende danske datastandard (OIOUBL) eller den nye europæiske datastandard (CEN EN/PEPPOL BIS), når der foretages elektronisk fakturering til blandt andet offentlige myndigheder. Det må forventes, at erhvervslivet vil bevæge sig i retning af den europæiske standard, da denne vil understøtte forretningsprocesser i EU, og samtidig understøtte blandt andet offentlige myndigheders krav til elektronisk samhandel i Danmark. På det danske marked opererer flere serviceleverandører, som understøtter afsendelsen og modtagelsen af elektroniske samhandelsdokumenter. Flere af disse leverandører understøtter allerede nu både europæiske og internationale datastandarder. Kravet om anvendelse af en europæisk standard for elektronisk fakturering vurderes at ville skabe mere konkurrence blandt leverandører. Det forventes, at serviceleverandører, der i dag kun understøtter den danske datastandard (OIOUBL) vil migrere mod en europæisk standard (CEN EN/PEPPOL BIS), således at disse serviceleverandører i fremtiden kan understøtte krav om europæiske datastandarder fra blandt andet offentlige myndigheder i Danmark. Der vurderes at være mindre efterlevelseskonsekvenser ved lovforslaget, da de danske serviceleverandører i forvejen understøtter den danske datastandard (OIOUBL), men forventeligt gradvist vil omstille sig til den europæiske standard. Dette skyldes den øgede konkurrence på markedet, som lovforslaget vil medføre, og ikke lovmæssige krav pålagt serviceleverandører. Der åbnes med lovgivningen op for understøttelse af en ny datastandard på et dansk marked, som er meget modent på elektronisk samhandel, når der sammenlignes på EU-plan. Der vil med tiden kunne opnås besparelser, når elektronisk samhandel over europæiske grænser for alvor vinder frem.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser af betyd- ning for erhvervslivet, og det har ikke administrative konse- kvenser for erhvervslivet.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget skønnes at medføre visse negative økonomiske og administrative konsekvenser for hotelbranchen og øvrige udlejere har i landet. For hotelbranchen skønnes der at bliver tale om en mindre tilretning af eksisterende bogføringssystemer m.v. i kraft af, at antallet af overnat- tende indberettes. Hoteller og andre overnatningssteder med over 5 senge har hidtil indberettet oplysninger til Grønlands Statistik. Disse indberetninger sker hver måned inden den 5. i den efterfølgende måned. Der indsendes data om antal overnatninger og antal ankomne gæster, sidstnævnte for- delt på forskellige lande. Reglen i § 5, stk. 1, anses ikke for at medføre en udvidelse af eksisterende indberetningsplig- ter for de udlejere, der allerede er indberetningspligtige til Grønlands Statistik. Derimod vil reglen medfører, at en række mindre udlejere, som ikke efter gældende regler er indberetningspligtige til Grønlands Statistik, bliver omfattet, idet kredsen af afgiftspligtige, og dermed oplysningspligtige efter lovens § 5, er bredere end nuværende indberetningspligtige til Grønlands Statistik.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget vil have mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Klager er i dag forpligtet til, senest samtidig med indgivelse af klage til Klagenævnet, skriftligt at underrette ordregiveren om den påståede overtrædelse. Som noget nyt skal underretningen indeholde oplysning om, hvorvidt klagen har automatisk opsættende virkning, eller om der begæres opsættende virkning ved indgivelsen af klagen. Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af det relativt begrænsede antal klager, der indgives for Klagenævnet. I 2008 blev der således indbragt 84 klager for Klagenævnet. Selvom antallet af sager for Klagenævnet forventes at stige 10 pct. som følge af implementeringen af kontroldirektiverne, er det fortsat meget få virksomheder, der berøres af bestemmelsen. Ordregiveren vil ofte være en offentlig virksomhed, men særligt forsyningsvirksomheder kan også være private virksomheder. For de relativt få private ordregivere får forslaget tilsvarende konsekvenser som de ovenfor beskrevne konsekvenser for offentlige ordregivere. De økonomiske og administrative byrder Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget har derfor ikke været forelagt virksomhedspanelet.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. I relation til økonomiske konsekvenser for erhvervslivet indgår disse hovedsageligt i den samfundsøkonomiske analyse som kvalitative parametre, idet konsekvenserne for erhvervslivet primært består af dynamiske og afledte effekter, som er svære at opgøre. De dynamiske og afledte gevinster er beskrevet i den samfundsøkonomiske analyse, og vil øges, såfremt besparelserne som følge af Aftalen resulterer i lavere brugerafgifter. Desuden vil de midler, der indskydes i Greenland Venture og Vækstfonden som følge af Aftalen også yderligere bidrage til de dynamiske effekter i positiv retning.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget stiller ikke krav til erhvervslivet, som derfor kun vil opleve begrænsede økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Det vurderes, at de administrative konsekven- ser for erhvervslivet vil være under 4 mio. kr. årligt. Lovfor- slaget stiller kun krav til offentlige myndigheder om at kun- ne modtage og håndtere elektroniske fakturaer sendt i hen- hold til begge standarder. Erhvervslivet får mulighed for selv at vælge, om de ønsker at benytte den nuværende dan- ske datastandard (OIOUBL) eller den nye europæiske data- standard (CEN EN/PEPPOL BIS), når der foretages elektro- nisk fakturering til blandt andet offentlige myndigheder. Det må forventes, at erhvervslivet vil bevæge sig i retning af den europæiske standard, da denne vil understøtte forretnings- processer i EU, og samtidig understøtte blandt andet offent- lige myndigheders krav til elektronisk samhandel i Dan- mark. På det danske marked opererer flere serviceleverandører, som understøtter afsendelsen og modtagelsen af elektroniske samhandelsdokumenter. Flere af disse leverandører under- støtter allerede nu både europæiske og internationale data- standarder. Kravet om anvendelse af en europæisk standard for elektronisk fakturering vurderes at ville skabe mere kon- kurrence blandt leverandører. Det forventes, at serviceleve- randører, der i dag kun understøtter den danske datastandard (OIOUBL) vil migrere mod en europæisk standard (CEN EN/PEPPOL BIS), således at disse serviceleverandører i fremtiden kan understøtte krav om europæiske datastandar- der fra blandt andet offentlige myndigheder i Danmark. Der vurderes at være mindre efterlevelseskonsekvenser ved lovforslaget, da de danske serviceleverandører i forve- jen understøtter den danske datastandard (OIOUBL), men forventeligt gradvist vil omstille sig til den europæiske stan- dard. Dette skyldes den øgede konkurrence på markedet, som lovforslaget vil medføre, og ikke lovmæssige krav på- lagt serviceleverandører. Der åbnes med lovgivningen op for understøttelse af en ny datastandard på et dansk marked, som er meget modent på elektronisk samhandel, når der sammenlignes på EU-plan. Der vil med tiden kunne opnås besparelser, når elektronisk samhandel over europæiske grænser for alvor vinder frem. Erhvervsministeriet vurderer, at principperne for agil er- hvervsrettet vurdering ikke er relevante for lovforslaget, da lovforslaget ikke påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og for- retningsm...
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget vil føre til et mindre ressourceforbrug på tilbudsgiversiden: Ikke-inviterede tilbudsgivere frigøres straks fra deres tilbud. Reglen om, at det fjerde underhåndsbud skal komme uden for lokalområdet, vil være en konstant påmindelse for udbyderne om, at der ikke skal indhentes flere underhåndsbud end nødvendigt af hensyn til konkurrencesituationen. Og tilbudsgiverne får oplysninger om antallet af mulige konkurrenter og om vægtningen af underkriterierne, således at det bliver lettere at vurdere, om der skal bindes ressourcer på at deltage i vedkommende konkurrence. Forslaget har desuden været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er CKR's opfattelse, at forslaget indeholder administrative lettelser for tilbudsgivere, og derved imødekommer de ressourceforbrugsproblematikker, der er identificeret i GfK-undersøgelsen. CKR vurderer ikke, at forslaget er egnet til en undersøgelse i et virksomhedspanel.