Common use of Aftalt uddannelse Clause in Contracts

Aftalt uddannelse. DI og Fødevareforbundet NNF er enige om, at medarbejderne under fornødent hensyn til virksomhedens tarv skal kunne opnå frihed til deltagelse i efterud- dannelseskurser og anden faglig videreuddannelse. Den enkelte medarbejder har efter 9 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året til brancherelevant faglig efter- og videreuddannelse. Støtte kan ydes til udvalgte uddannelsesaktiviteter inden for forberedende aktiviteter, er- hvervsuddannelsesniveau og akademi- og diplomuddannelser. En medarbejder kan på dette grundlag med virksomheden aftale og indgå en uddannelsesplan. Omfatter uddannelsesplanen uddannelsesaktiviteter mod faglært uddannelse under Slagterfagets Fællesudvalg, udvides medarbejderens årlige ret til antal uddannelsesuger, således at medarbejderen kan følge de relevante skoleperio- der og svendeprøve (medarbejderen fastholder sin ansættelseskontrakt i ste- det for at overgå til en uddannelsesaftale). Det er en forudsætning, at medarbejderen er realkompetencevurderet til at gennemføre den påtænkte erhvervsuddannelse under Slagterfaget Fællesud- valg. En medarbejder kan alene opnås støtte til én erhvervsuddannelse under Slagterfaget Fællesudvalg. Medarbejderen optjener igen ret til selvvalgt uddannelse fra førstkommende kalenderår efter uddannelsesaftalens afslutning. Medarbejderen udbetales løn under uddannelsen i henhold til gældende be- stemmelser for kompetenceudviklingsfonden eller anden tilsvarende kompe- tenceordning. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklings- fonden tilgår virksomheden. Støtte til aftalt uddannelse træder i stedet for støtte til selvvalgt uddannelse (stk. 4 og 5) i de kalenderår, hvor uddannelsesplanen løber. Virksomheden kan søge støtte fra SFKF til aftalt uddannelse. Planen skal udfyl- des efter den skabelon, der er herfor på xxx.xxxx.xx, og underskrives af med- arbejder og virksomhed inden indsendelse til xxxx.xx. Dog kan virksomheden søge støtte som gruppeansøgning, før der oprettes in- dividuelle uddannelsesplaner til følgende: • Screening til FVU- undervisning. • Realkompetencevurdering forud for erhvervsuddannelse. • AMU-pakken Det digitale kørekort. Gruppeansøgningen attesteres af den medarbejderrepræsentant, som har atte- steret rammeaftalen. I ansøgningen skal angives, hvilke medarbejdere der sø- ges støtte til. Ansøgningen kan oprettes såvel før som efter screeningen/real- kompetencevurderingen er gennemført, idet virksomheden bærer risikoen, hvis der ikke kan opnås støtte fra SFKF. Medarbejderen bytter i givet fald to ugers selvvalgt uddannelse til støtte til Det digitale kørekort.

Aftalt uddannelse. Det helt store salgsargument på pressemødet i DI d. 12. februar var aftalen om ’aftalt uddannelse’. Aftalen blev kaldt et historisk uddannelsesløft i industrien af CO-industri og Fødevareforbundet NNF blev præsenteret som en del af løsningen på disruption og frygten for at blive overflødiggjort af teknologisk udvikling. Som vi har beskre- vet tidligere (Forskningsnotat for OK2014), forsøger fagbevægelsen at skabe tryghed igennem uddannelse, og arbejdsgiverne ser her en fælles mission, fordi virksomhederne kan få adgang til arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Der- udover er enige der ifølge repræsentanter for fagbevægelsen et klart signal i forliget om, at arbejdsgiverne er forpligtet på at finde løsninger på uddannelse via afta- lesystemet, hvilket også forpligter virksomhederne på at finde løsninger. Indtil OK2017 indeholdt overenskomsterne to spor til betalt uddannelse; den virksomhedsrelaterede og den selvvalgte. Sidstnævnte blev udbredt i OK2007 med etableringen af kompetenceudviklingsfondene, der kollektiviserede dæk- ningen af lønudgifter under uddannelse, og hermed løste arbejdsgivernes mulige free-rider problem angående finansiering af betalt selvvalgt uddannelse. Men kompetenceudviklingsfondene er ofte blevet kritiserede for enten at bugne med ubrugte midler eller dække udgifter til kurser, der ikke rigtig rykker i forhold til at gøre lønmodtagerne klar til fremtidens arbejdsmarked. Derudover er den manglende sammenhæng mellem de to spor blevet set af nogen som en årsag til, at mange lønmodtagere simpelthen ikke får taget efteruddannelse. Med ’aftalt uddannelse’ forsøger man at sammentænke de to eksisterende spor ved at gøre det muligt at få ekstra midler til mere strategisk uddannelse på virksomhederne. Tillidsrepræsentanterne og ledelsen skal nu sammen søge støtte, og medarbejderne under fornødent hensyn til virksomhedens tarv skal kunne opnå frihed til deltagelse i efterud- dannelseskurser og anden faglig videreuddannelse. Den enkelte medarbejder har efter 9 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året til brancherelevant faglig efter- og videreuddannelse. Støtte kan ydes til udvalgte uddannelsesaktiviteter inden for forberedende aktiviteter, er- hvervsuddannelsesniveau og akademi- og diplomuddannelser. En medarbejder kan på dette grundlag med virksomheden aftale og indgå få lagt en uddannelsesplan. Omfatter uddannelsesplanen uddannelsesaktiviteter mod Ved at gøre midlerne mere tilgængelige, såfremt de lokale parter kan blive enige, er det hensigten, at både ledelsen og medarbejderne skal være motiverede til at realisere det ’dob- belte uddannelsesløft’, dvs. enten fra ufaglært til faglært uddannelse under Slagterfagets Fællesudvalgog fra faglært til vide- regående uddannelse. Inden for industrien blev 200 mio. kr. sat af til aftalt uddannelse, udvides medarbejderens årlige ret til antal uddannelsesugermen disse penge er ikke ’nye penge’, således hvilket vil sige, at medarbejderen kan følge de relevante skoleperio- der og svendeprøve (medarbejderen fastholder sin ansættelseskontrakt i ste- det for at overgå til en uddannelsesaftale)ikke er afsat ekstra midler. Det er en forudsætningkompetenceudviklingsfondenes eksisterende midler, som her bruges på anden vis. Kritikerne af ’aftalt uddannelse’ var derfor også hurtige til at hævde, at medarbejderen er realkompetencevurderet dette var gammel vin på nye flasker. Samtidig var det ikke klart, om der nu var tale om en sammentænkning af hele den overenskomstbaserede uddannelse eller et nyt tredje spor – som potentielt ville gøre kompetenceudviklingsfondene mere administrativt besværlige. Parterne i industrien kunne i hvert fald hurtigt konstatere, at deres benævnelse, historisk uddannelsesløft, ikke vakte genklang i resten af LO-familien. Ikke desto mindre kan der ligge vigtige signaler i aftalen – særligt til politikerne, som nu skal til at gennemføre den påtænkte erhvervsuddannelse under Slagterfaget Fællesud- valgforhandle trepartsaftale om VEU med parterne. En medarbejder Med industriens forlig har DI og dermed det meste af DA signaleret, at dele af uddannelsesindsatsen kan alene opnås støtte løses via parterne og overenskomstsystemet, og at en trepartsaftale skal tage hensyn til én erhvervsuddannelse under Slagterfaget Fællesudvalgsamspillet med overenskomsternes muligheder for efteruddannelse. Medarbejderen optjener igen ret til selvvalgt uddannelse fra førstkommende kalenderår efter uddannelsesaftalens afslutning. Medarbejderen udbetales løn under uddannelsen i henhold til gældende be- stemmelser for kompetenceudviklingsfonden eller anden tilsvarende kompe- tenceordning. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklings- fonden tilgår virksomheden. Støtte til aftalt uddannelse træder i stedet for støtte til selvvalgt uddannelse (stk. 4 og 5) i de kalenderårSamtidig må man konstatere, at der ikke bliver tale om en gentagelse af OK2007, hvor uddannelsesplanen løberXxxx-regeringen stillede den famøse 1 mia. Virksomheden kan søge støtte fra SFKF kr. til aftalt uddannelse. Planen skal udfyl- des efter den skabelon, der er herfor på xxx.xxxx.xx, og underskrives af med- arbejder og virksomhed inden indsendelse til xxxx.xx. Dog kan virksomheden søge støtte som gruppeansøgning, før der oprettes in- dividuelle uddannelsesplaner til følgende: • Screening til FVU- undervisning. • Realkompetencevurdering forud for erhvervsuddannelse. • AMU-pakken Det digitale kørekort. Gruppeansøgningen attesteres af den medarbejderrepræsentant, som har atte- steret rammeaftalen. I ansøgningen skal angives, hvilke medarbejdere der sø- ges støtte til. Ansøgningen kan oprettes såvel før som efter screeningen/real- kompetencevurderingen er gennemført, idet virksomheden bærer risikoenefteruddan- nelse i udsigt, hvis der ikke kan opnås støtte fra SFKFparterne kunne opnå enighed om kompetenceudvikling. Medarbejderen bytter Der ligger som bekendt et ubrugt beløb på mere end 3 mia. kr. i givet fald to ugers selvvalgt uddannelse VEU-fonden, hvor- for det er svært at argumentere for ekstra midler til støtte til Det digitale kørekortefteruddannelse. Måske der- for handler hverken OK2017 eller treparten om flere midler, men om at bruge midlerne mere hensigtsmæssigt.

Aftalt uddannelse. DI og Fødevareforbundet NNF Støtte til aftalt uddannelse kan søges til medarbejdere med minimum 12 måneders anciennitet på virksomheden, eventuel lærlingetid indgår ikke heri. Ved lokal enighed kan der søges støtte til aftalt uddannelse, som indgår i den enkelte medarbejders uddannelsesplan. Parterne er enige om, at medarbejderne under fornødent hensyn der udarbejdes skabeloner til virksomhedens tarv skal kunne opnå frihed til deltagelse såvel aftale om enighed som individuelle uddannelsesplaner. På virksomheder hvor der ikke er valgt en tillidsre- præsentant eller en talsrepræsentant, kan det aftales med medarbej- derne. I den periode uddannelsesplanen løber over, kan medarbejderen ikke deltage i efterud- dannelseskurser og anden faglig videreuddannelse. Den enkelte medarbejder har efter 9 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året til brancherelevant faglig efter- og videreuddannelse. Støtte kan ydes til udvalgte uddannelsesaktiviteter inden for forberedende aktiviteter, er- hvervsuddannelsesniveau og akademi- og diplomuddannelser. En medarbejder kan på dette grundlag med virksomheden aftale og indgå en uddannelsesplan. Omfatter uddannelsesplanen uddannelsesaktiviteter mod faglært uddannelse under Slagterfagets Fællesudvalg, udvides medarbejderens årlige ret til antal uddannelsesuger, således at medarbejderen kan følge de relevante skoleperio- der og svendeprøve (medarbejderen fastholder sin ansættelseskontrakt i ste- det for at overgå til en uddannelsesaftale). Det er en forudsætning, at medarbejderen er realkompetencevurderet til at gennemføre den påtænkte erhvervsuddannelse under Slagterfaget Fællesud- valg. En medarbejder kan alene opnås støtte til én erhvervsuddannelse under Slagterfaget Fællesudvalg. Medarbejderen optjener igen ret til selvvalgt uddannelse fra førstkommende kalenderår efter uddannelsesaftalens afslutning. Medarbejderen udbetales løn under uddannelsen i henhold til gældende be- stemmelser for kompetenceudviklingsfonden eller anden tilsvarende kompe- tenceordning. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklings- fonden tilgår virksomhedenuddannelse. Støtte til aftalt uddannelse træder er i stedet alle tilfælde betinget af dels godkendelse fra bestyrelsen for støtte kompetenceudviklingsfonden, dels at medarbejde- ren bytter sin ret til frihed til selvvalgt uddannelse (stk. 4 og 5) i de kalenderår, hvor uddannelsesplanen løber. Virksomheden kan søge støtte fra SFKF til aftalt uddannelse. Planen skal udfyl- des efter den skabelonMedarbejdere, der er herfor på xxx.xxxx.xxdeltager i aftalt uddannelse, og underskrives af med- arbejder og virksomhed modtager fuld løn fra virksomheden. Virksomheden modtager kompensation fra kompeten- ceudviklingsfonden. Aftalt uddannelse kan søges inden indsendelse til xxxx.xx. Dog kan virksomheden søge støtte som gruppeansøgning, før der oprettes in- dividuelle uddannelsesplaner til følgende: • Screening til FVU- undervisning. • Realkompetencevurdering forud for erhvervsuddannelse. • AMU-pakken Det digitale kørekort. Gruppeansøgningen attesteres af den medarbejderrepræsentanten positivliste, som har atte- steret rammeaftalenudarbejdes af bestyrelsen for kompetenceudviklingsfonden. I ansøgningen skal angives, hvilke medarbejdere der sø- ges støtte til. Ansøgningen Bestyrelsen for fonden kan oprettes såvel før som efter screeningen/real- kompetencevurderingen er gennemført, idet virksomheden bærer risikoenændre positivlisten, hvis der ikke er enighed om det. Herudover kan opnås støtte bestyrelsen ud fra SFKFen samlet vurdering beslutte at give afslag på en ansøgning, selvom ansøgningen ligger inden for ram- merne. Medarbejderen bytter Støtten kan tildeles følgende aktiviteter: Støtten til virksomheden udgør 100 % af lønnen modregnet VEU-godt- gørelse og SVU-godtgørelse. • Forberedende voksenundervisning (FVU) • Ordblindeundervisning • Realkompetencevurdering (Enkeltfaget ”Realkompetencevurde- ring”) • Almen Voksenuddannelse i givet fald to ugers selvvalgt form af grundfag på de erhvervsuddan- nelser, som støttes som aftalt uddannelse • Forkurser til støtte til Det digitale kørekortde videregående uddannelser, som støttes som aftalt uddannelse.

Aftalt uddannelse. DI og Fødevareforbundet NNF er enige om, at medarbejderne under fornødent hensyn til virksomhedens tarv skal kunne opnå frihed til deltagelse i efterud- dannelseskurser og anden faglig videreuddannelse. OVERENSKOMST OG AFTALER FOR SLAGTEOMRÅDET 2023-2025 Den enkelte medarbejder har efter 9 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året til brancherelevant faglig efter- og videreuddannelse. Støtte kan ydes til udvalgte uddannelsesaktiviteter inden for forberedende aktiviteter, er- hvervsuddannelsesniveau og akademi- og diplomuddannelser. En medarbejder kan på dette grundlag med virksomheden aftale og indgå en uddannelsesplan. Omfatter uddannelsesplanen uddannelsesaktiviteter mod faglært uddannelse under Slagterfagets Fællesudvalg, udvides medarbejderens årlige ret til antal uddannelsesuger, således at medarbejderen kan følge de relevante skoleperio- der og svendeprøve (medarbejderen fastholder sin ansættelseskontrakt i ste- det for at overgå til en uddannelsesaftale). Det er en forudsætning, at medarbejderen er realkompetencevurderet til at gennemføre den påtænkte erhvervsuddannelse under Slagterfaget Fællesud- valg. En medarbejder kan alene opnås opnå støtte til én erhvervsuddannelse under Slagterfaget Fællesudvalg. Medarbejderen optjener igen ret til selvvalgt uddannelse fra førstkommende kalenderår efter uddannelsesaftalens afslutning. Medarbejderen udbetales løn under uddannelsen i henhold til gældende be- stemmelser for kompetenceudviklingsfonden eller anden tilsvarende kompe- tenceordning. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklings- fonden tilgår virksomheden. Støtte til aftalt uddannelse træder i stedet for støtte til selvvalgt uddannelse (stk. 4 og 5) i de kalenderår, hvor uddannelsesplanen løber. Virksomheden kan søge støtte fra SFKF til aftalt uddannelse. Planen skal udfyl- des efter den skabelon, der er herfor på xxx.xxxx.xx, og underskrives af med- arbejder og virksomhed inden indsendelse til xxxx.xx. Dog kan virksomheden søge støtte som gruppeansøgning, før der oprettes in- dividuelle uddannelsesplaner til følgende: • Screening til FVU- undervisning. • Realkompetencevurdering forud for erhvervsuddannelse. • AMU-pakken Det digitale kørekort. Gruppeansøgningen attesteres af den medarbejderrepræsentant, som har atte- steret rammeaftalen. I ansøgningen skal angives, hvilke medarbejdere der sø- ges støtte til. Ansøgningen kan oprettes såvel før som efter screeningen/real- kompetencevurderingen er gennemført, idet virksomheden bærer risikoen, hvis der ikke kan opnås støtte fra SFKF. Medarbejderen bytter i givet fald to ugers selvvalgt uddannelse til støtte til Det digitale kørekort.