SLAGTEOMRÅDET

Protokollat om Kompensation for tekniske stop gældende for svineslagtning med tilhørende renselinje, svineopskæring og skærebånd (indført i 2001/2003) 133

Protokollat om Fastlønaftale gældende for linje-, gruppe- og fællesakkorder (indført i 2001/2003) 134

Protokollat om Det rummelige arbejdsmarked (indført i 2001/2003) 135

Protokollat om Kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere (indført i 2007) 137 Protokollat om Lige-, forskels- og ligelønsbehandling (indført i 2007) 137

Organisationsaftale om Rammeaftale om ''harassment and violence at work" (mobning og vold) (indført i 2007) 138

Protokollat om Slagteri- og Fødevareindustriens Samarbejds- og Kompetenceudviklingsfond (indført i 2007) 138

Protokollat om Social dumping (indført i 2010) 141

Protokollat om Lokalaftaler (indført i 2014) 142

Protokollat om Alternativ aflønnings-, ledelses- og/eller arbejdstidsform (indført i 1995) 144

Protokollat om Støtte til danskuddannelse for voksne udlændinge (indført i 2014) . 144 Protokollat om Implementering af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (indført i 2012) 145

Protokollat om Vikarer og vikarbureauer (indført i 2014) 145

Protokollat om Afklaring af anvendelse af vikararbejde (indført i 2017) 145

Protokollat om Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til brugervirksomhed (indført i 2017) 146

Protokollat om Brug af underleverandører (indført i 2017) 147

Protokollat om Et arbejdsmarked i balance (indført i 2017) 147

Protokollat om Elektroniske dokumenter (indført i 2014, tekst revideret i 2023) 148

Protokollat om Databeskyttelse (indført i 2020) 148

Protokollat om Optrapning ved indmeldelse i en DA-arbejdsgiverorganisation (indført i 2017, tekst revideret i 2020 og 2023) 148

Protokollat om Kompetenceudviklingsstøtte i forbindelse med arbejdsfordeling (indført i 2020) 149

Protokollat om Udvalgsarbejde om arbejdsudleje (indført i 2020) 150

Protokollat om Den grønne omstilling (indført i 2020) 150

Protokollat om Pensionsforhold for medarbejdere med få arbejdstimer (indført i 2020)

................................................................................................................ 151

Protokollat om Afdækning af udviklingen i andre arbejdsformer (indført i 2020) 151

Protokollat om Rådighedstjeneste (indført i 2020) 151

Protokollat om Industri-, procesoperatør m.m. (indført i 2020) 152

Protokollat om Udvalgsarbejde om etablering af forhandlingsregler/regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter (indført i 2020 ændret

i 2023) 152

Protokollat om Aftalt uddannelse (indført i 2020) 153

Protokollat om Fornyelsesaftalens fortolkning 153

Protokollat om Ikrafttrædelsesdatoer 153

Forhandlingsregler 153

Overenskomstens varighed 154

OVERENSKOMST FOR ANDELS-, PRIVAT- OG KREATURSLAGTERIER I DANMARK

KAP. 1 - ARBEJDSTIDEN

§ 1 - Arbejdstid

Stk. 1. Arbejdstiden

Den normale arbejdstid er 37 effektive timer pr. uge.

Arbejdstiden lægges efter den pågældende virksomheds behov (for mindst 1 år ad gangen) mellem kl. 06.00 og kl. 18.00.

Længde og lægning af frokost- og middagspause aftales lokalt. Ingen arbejdsdag kan være under 6 timer eller over 8 timer.

Afvigelser fra den normale daglige arbejdstid kan finde sted, når de lokale parter er enige derom.

Stk. 2. Arbejde på daghold lørdag/søndag

Hvor der indføres en arbejdstidsplacering på lørdag/søndag gældende for dag- hold, kan der kun beskæftiges det mandskab der er antaget til arbejde på de gældende dage.

Medarbejdere der er beskæftiget i virksomheden, har fortrinsret til arbejdet.

Der er enighed om at ingen kan afskediges, alene fordi man ikke ønsker at del- tage i ovennævnte ændring af arbejdstidsplaceringen.

Stk. 3. Arbejdsfordeling

Der kan med fuldtidsmedarbejdere, under forudsætning af lokal enighed og med 8 dages varsel, på baggrund af sæsonudsving i produktionen, etableres arbejds- fordeling over en 13 ugers periode pr. år.

§ 2 - 40-timers arbejdsuge

Hvor der er lokal enighed derom, kan der etableres 40-timers arbejdsuge med opsparing af overskydende timer.

De opsparede timer skal afspadseres. Afspadseringen finder sted i hele og halve dage på et for produktionen passende tidspunkt, eventuelt i forbindelse med skæve helligdage.

Begge parter har krav på 8 dages varsel.

Ved opsparing hensættes et lokalt aftalt beløb pr. time.

Ved fratrædelse skal opsparede fritimer afvikles inden arbejdsforholdets ophør.

§ 3 - Weekendarbejde

Hvor der er behov derfor, kan der etableres weekendarbejde med det formål at undgå eller begrænse skifteholdsarbejde, eller hvis yderligere etablering af skif- teholdsarbejde ikke er mulig.

Der arbejdes indtil 12 timer lørdag og søndag og eventuelt i to hold. Weekend- arbejde kan udvides til begyndende ved normal daglig arbejdstids begyndelse fredag.

Medarbejdere, der er ansat til weekendarbejde, kan kun undtagelsesvis og kun efter godkendelse af organisationerne arbejde i branchen på ugens fire første dage.

Weekendarbejde betales med tillæg jf. § 20, stk. 8 for arbejde om fredagen og jf. § 20, stk. 7 for arbejde lørdag og søndag.

§ 4 - Skifteholdsarbejde Stk. 1. Arbejdstid for 1. hold

Arbejdstiden for 1. hold lægges inden for tiden kl. 06.00 til kl. 16.00. Det ugent- lige antal normale arbejdstimer på 1. hold er overenskomstens ordinære antal effektive timer.

Stk. 2. Arbejdstid for 2. og 3. hold

Ugentlige antal normale arbejdstimer for 2. og 3. hold er 34 effektive timer, for hvilke der betales fuld ugeløn, svarende til 34 timer plus udligningstillæg pr. arbejdstime. Udligningstillæg beregnes som 3 timer gange overenskomstens normalløn - divideret med 34. Såfremt medarbejderen er berettiget til branche- tillæg i henhold til overenskomstens § 20, stk. 3, beregnes udligningstillæg pr. arbejdstime for branchetillægget på samme måde.

Afhængig af arbejdstidens placering ydes der tillæg i henhold til overenskom- stens § 20, stk. 8.

Arbejdstiden lægges normalt i tilslutning til forudgående holds afslutningstids- punkt. Individuel overlapning eller slip kan finde sted.

Stk. 3. Flytning af mandskab

Hvor der indføres 2 eller 3 holds drift, kan der kun beskæftiges det i holdene antagne mandskab. Virksomheden har dog ret til at overflytte mandskab fra et skift til et andet ved arbejdsugens start.

Såfremt virksomheden af produktionsmæssige grunde overflytter mandskab fra et skiftehold til at udføre arbejde på et daghold - eller omvendt - inden for ar- bejdsugen, betales en tillægsbetaling for skiftet på kr. 280,00. Der ydes ingen betaling for at skifte tilbage til normalt hold.

Stk. 4. Holdskifte

Holdene i 2 og 3 holds drift behøver ikke at bestå af samme antal medarbejdere. Skift mellem holdene finder sted mandag morgen.

Stk. 5. Varsling

Påbegyndelse af holddrift varsles mindst 1 uge forud og kan etableres på en hvilken som helst dag i ugen, men kan kun ophøre sidste arbejdsdag i ugen ved arbejdstidens slutning for sidste hold.

Stk. 6. Længere driftstid

Hvor produktionen nødvendiggør en længere driftstid end den samlede over- enskomstmæssige arbejdstid for 1., 2. og 3. skift, kan den resterende driftstid udfyldes ved indsættelse af afløsere eller fordeling af arbejdstiden på flere hold.

Stk. 7. Holddrift på lør-, søn- og søgnehelligdage

For holddriftsarbejde på lør-, søn- og søgnehelligdage ydes der tillæg i henhold til § 20, stk. 9.

Stk. 8. Flytning af timer fredag til søndag

Hvor der er lokal enighed, og hvor formålet er at efterkomme medarbejdernes ønske, kan arbejdstimer fredag aften eller nat flyttes til søndag nat. Sådanne flyttede timer afregnes som oprindeligt.

Stk. 9. Holdskifte

Skift mellem holdene, såfremt andet ikke aftales lokalt.

Stk. 10. Tillæg for skiftehold kan veksles til løn

Under forudsætning af lokal enighed, kan der træffes aftale om, at 100 % af skifteholdstillæg kan anvendes som løn i forbindelse med ekstra fridage.

Stk. 11. Afregning af tillæg

Skifteholdstillæg afregnes i minutter.

§ 5 - Deltidsarbejde

Stk. 1. Arbejdstidens længde og placering

Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse.

Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennem- snitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved almindeligt dagarbejde, for- skudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde).

Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lignende, er der ingen nedre grænse for den gen- nemsnitlige ugentlige arbejdstid.

For virksomheder, der har tiltrådt Rammeaftalen vedr. metodeudvikling og ak- kord, afholdes specieltidspauser forholdsmæssigt efter deltidskontraktens time- tal.

Stk. 2. Aflønningsregler

Aflønningen sker forholdsmæssigt efter den i overenskomsten fastsatte ugeløn.

For den del af arbejdstiden, der falder uden for tidsrummet kl. 06.00 - 18.00, ydes der tillæg, jf. § 20, stk. 8.

Stk. 3. Søgnehelligdagsbetaling

Med hensyn til søgnehelligdagsbetaling henlægger arbejdsgiveren 4 % af den ferieberettigede løn. For søgnehelligdage udbetales det for fuldtidsansatte fast- satte forskudsbeløb forholdsmæssigt efter det antal timer deltidsarbejdet udgør.

Stk. 4. Medarbejdere beskæftiget på normal arbejdstid

Medarbejdere, der ved etablering af ordningen vedrørende deltidsarbejde på virksomheden er beskæftiget i den fulde ugentlige arbejdstid, er berettigede til at komme i betragtning ved deltidsarbejdet på lige fod med nyansatte.

Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejderen har anmodet om at arbejde på deltid.

Stk. 5. Lokalaftale

De nærmere enkeltheder omkring deltidsarbejdets udførelse - herunder aftalens gyldighedsperiode - nedfældes i en lokalaftale, hvoraf kopi fremsendes til orga- nisationerne.

Hvor intet andet udtrykkeligt er fastsat i lokalaftalen, er overenskomstens be- stemmelser gældende.

§ 6 - Rengøringsarbejde

For at skabe mulighed for rationalisering og akkordsætning af rengøringsarbej- det samtidig med, at det tilstræbes at fremme udnyttelsen af produktionsappa- ratet og akkorddækningen inden for virksomheden, kan en eller flere af neden- stående ordninger iværksættes, når der er lokal enighed herom.

Stk. 1. Forskydning af arbejdstiden

For rengøringsfolk kan den normale daglige arbejdstid forskydes ud over det i overenskomsten fastsatte, således at den normale daglige arbejdstid kan læg- ges efter den pågældende virksomheds bestemmelse med en forskydning på indtil 3 timer.

Arbejdstiden er den normale overenskomstmæssige arbejdstid.

Tidspunktet for spisepauser aftales lokalt, hvor forskydning nødvendiggør æn- dring af de i overenskomsten fastsatte tidsintervaller.

For den del af arbejdstiden, der falder uden for tidspunktet kl. 06.00 - 18.00, ydes der tillæg, jf. § 20, stk. 8.

Stk. 2. Fast holddrift

Rengøringshold kan etableres som fast 2. hold. Virksomheder, der arbejder med 2-holdsdrift for produktionen, kan etablere rengøringshold som fast 3. hold.

Ved fast holddrift forstås, at der intet skift finder sted.

Arbejdstiden lægges i tilslutning til det foregående produktionsholds arbejdstid, medmindre der lokalt opnås enighed om et andet påbegyndelsestidspunkt.

Arbejdstidens længde er for begge ovennævnte hold, den for holddrift overens- komstmæssigt gældende arbejdstid, for hvilken der betales fuld overenskomst- mæssig ugeløn.

For den del af arbejdstiden, der falder uden for tidspunktet kl. 06.00 - 18.00, ydes der tillæg, jf. § 20, stk. 8.

Stk. 3. Overarbejde

Rengøringsarbejde kan udføres som overarbejde på frivillig basis, såfremt der kan blive lokal enighed herom.

Stk. 4. Rengøringsselskaber

Såfremt det ikke er muligt på frivillig basis lokalt at blive enige om at anvende en af ovenstående muligheder eller eventuelt finde en anden form for rengø- ringsarbejdets gennemførelse, kan spørgsmålet forlanges behandlet på organi- sationsplan.

Fører denne forhandling ikke til noget resultat, er virksomheden berettiget til at engagere et rengøringsselskab til udførelse af rengøringsarbejdet efter normal arbejdstids ophør.

Stk. 5. Generelt

Virksomhederne kan fortsat lade rengøringsarbejdet udføre som hidtil.

Virksomhederne behøver ikke nødvendigvis at lade rengøringsarbejdet udføre efter samme princip i hele virksomheden.

Perioden for gyldigheden af aftale på grundlag af de under stk. 1, 2, og 3 nævnte frivillige ordninger fastsættes i lokalaftalen. Hvor andet ikke udtrykkelig er fast- sat, er overenskomstens bestemmelser gældende.

På halve fridage kan medarbejdere beskæftiget med rengøring tilsiges til at møde på et i forhold til produktionens ophør passende tidspunkt. Arbejdet skal være afsluttet senest 2 timer efter normal arbejdstids ophør. Der betales normal løn indtil normal arbejdstids ophør og herefter overtidsbetaling.

§ 7 - Forskudt arbejdstid Stk. 1. Forskydning af arbejdstiden for afdelinger

I afdelinger, hvor det af produktionsmæssige grunde er nødvendigt eller hen- sigtsmæssigt, kan der tilrettelægges en normal daglig arbejdstid afvigende fra den i virksomheden almindeligt gældende, normale daglige arbejdstid.

Stk. 2. Forskydning af arbejdstiden for enkelte medarbejdere

Med henblik på den bedst mulige arbejdstilrettelæggelse, kan der med enkelte medarbejdere aftales en daglig arbejdstid, der afviger fra den i resten af afde- lingen gældende.

Dersom det af ovennævnte årsag bliver nødvendigt at flytte medarbejdere, fordi de af personlige årsager ikke har mulighed for at deltage i forskydningen af arbejdstiden, skal disse medarbejdere have anvist et arbejde af tilsvarende art, som de har haft. Tillidsrepræsentanten skal i alle tilfælde underrettes.

Der er enighed om, at ingen kan afskediges, fordi man ikke kan deltage i oven- nævnte forskydning.

Stk. 3. Successiv forskydning på slagtekæde og renselinjer

På slagtekæde og renselinje kan der etableres successiv forskydning. En sådan forskydning skal holdes inden for tidsrummet kl. 06.00-18.00.

Stk. 4. Betaling for forskudt tid

For den del af arbejdstiden, der falder uden for tidspunktet kl. 06.00 - 18.00, ydes der tillæg, jf. § 20, stk. 8.

Der afregnes i hele timer.

Stk. 5. Natarbejde

Vær opmærksom på § 27, stk. 7.

§ 8 - Forskydning af spisepauser

Medarbejderne er forpligtet til efter virksomhedens anvisning successivt eller samlet at forskyde de overenskomstmæssige spisepauser i indtil 1 time for hver enkelt medarbejder. Dette gælder såvel i den normale arbejdstid som ved over- arbejde.

Der betales for forskydning af medarbejdernes sædvanlige spisepauser, jf. § 20, stk. 6, pkt. c.

Som kompensation for, at der ikke betales for successiv forskydning af spise- pauserne på svineslagtekæder og renselinjer, er akkordbasis pr. 4. maj 1981 for disse områder tillagt 1 %.

§ 9 - 1. maj, Grundlovsdag, Jule- og Nytårsaftensdag

1. maj og Grundlovsdag slutter arbejdet kl. 12.00. Der ydes ingen betaling for fritiden. For Grundlovsdag udbetales der et halvt forskudsbeløb, jf. kap. 10.

Der holdes kun én spisepause disse dage.

Jule- og Nytårsaftensdag er hel fridag uden fradrag i lønnen.

Ved sygdom, barsel og tilskadekomst gælder betalingsforpligtelsen for jule- og nytårsaftensdag kun så længe arbejdsgiveren er forpligtet til at betale sygedag- penge, løn under sygdom eller løn under barsel/adoption, jf. kap. 7.

§ 10 - Flyttede arbejdsdage

Hele og halve arbejdsdage kan ved lokal aftale, og såfremt produktionen tillader det, flyttes til perioden umiddelbart før eller efter den hele eller halve arbejds- dag. Således flyttede timer afregnes som normaltimer.

§ 11 - Ændring af normal daglig arbejdstid

Den nugældende, normale daglige arbejdstid på de enkelte virksomheder og inddelingen heraf bibeholdes i overenskomstperioden, medmindre en ændring heraf er drøftet i samarbejdsudvalget, eller en arbejdstidsnedsættelse gør en ændring nødvendig.

§ 12 - Arbejdstidens overholdelse

For at møde for sent til arbejdstiden afkortes i lønnen efter den for ugelønnede beregnede timeløn. Der afkortes for det pågældende antal minutter/100-dele.

Såfremt medarbejdere med arbejdstids begyndelse før kl. 11.00 ikke møder frem på arbejdet senest kl. 12.00 - og for øvrige medarbejdere med arbejdstids begyndelse efter kl. 11.00 senest 1 time efter arbejdstids begyndelse - anses arbejdsforholdet i almindelighed som ophørt og kan medføre erstatningspligt i henhold til overenskomstens § 24, stk. 3.

Kommer en medarbejder trods skriftlige advarsler for sent, kan vedkommende afskediges til øjeblikkelig fratræden. Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræ- sentanten er gjort bekendt med, at der er udstedt skriftlige advarsler.

§ 13 - EU-direktiv vedr. tilrettelæggelse af arbejdstiden

EU-direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden gennemføres ved nærværende aftale i det omfang, hvori direktivet ikke allerede er implementeret ved gældende overens- komster eller gældende lovgivning. Nedenstående seks punkter indebærer sam- men med gældende dansk lovgivning og overenskomster, at direktivet er gen- nemført. Det er DI og Fødevareforbundet NNF intention, at de eksisterende af- taleregelsæt om arbejdstid m.v. kun påvirkes i nødvendigt omfang.

Stk. 1. Pauser

En medarbejder med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen lægges efter de normale regler for lægning af pauser.

Stk. 2. Helbredskontrol

Tilbuddet skal gives inden den pågældende begynder beskæftigelse ved natar- bejde og derefter med regelmæssige mellemrum på højest 2 år.

Helbredskontrollen er et tilbud, og det er frivilligt.

Tilbuddet bør bestå af et spørgeskema, en efterfølgende undersøgelse med en tilbagemelding med gode råd og anbefalinger til medarbejderen. Xxxxxxxxxx- xxx skal udføres af sundhedsfagligt uddannet personale, f.eks. sygeplejerske eller læge og kan ske på virksomheden, eller ved egen læge.

På større virksomheder, hvor flere har modtaget tilbuddet, modtager virksom- heden en anonymiseret rapport med generelle tendenser om ansattes livsstil og sundhed.

Stk. 3. Helbredsproblemer

En medarbejder, der er omfattet af stk. 2, og som har helbredsproblemer, der påviseligt skyldes natarbejde, overføres, når det er muligt, til passende dagar- bejde.

Stk. 4. Risikofyldt arbejde

En medarbejder, der er omfattet af stk. 2, og som udfører arbejde, der er særligt risikofyldt eller indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, jf. ar- bejdsmiljølovens § 57, må ikke arbejde mere end 8 timer indenfor en 24 timers periode.

Stk. 5. Referenceperiode for natarbejde pr. dag

Den normale arbejdstid for natarbejde må i gennemsnit målt over en reference- periode på 12 måneder ikke overstige 8 timer pr. periode på 24 timer.

DI og Fødevareforbundet NNF kan aftale anden referenceperiode.

Stk. 6. Referenceperiode for natarbejde pr. uge

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fremgår af de enkelte overenskomster og aftaler. Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode må dog ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde målt over en referenceperiode på 4 måneder.

§ 14 - Særlige bestemmelser Arbejde efter slagtning

Medarbejdere, som er beskæftiget ved slagtning og tarmrenselinjen, må ikke efter disses afslutning sættes til at udføre arbejde i saltekældre eller kølerum, førend de pågældende har haft 15 minutters pause fra slagtningens ophør.

KAP. 2 - OVERARBEJDE

§ 15 - Overarbejde

Stk. 1. Varsling

På dagen efter en søn- og helligdag skal overarbejde varsles inden første over- enskomstmæssige spisepause den pågældende dag.

Varsling bortfalder i tilfælde af maskinskade og andre forhold, som arbejdsgive- ren ikke er herre over.

En medarbejder, som er forhindret i at deltage i overarbejdet, må meddele ar- bejdslederen dette ved tilsigelsen til overarbejdet.

Stk. 2. Overarbejde før normal arbejdstid

Når arbejdet påbegyndes 1 time før normal arbejdstid, gøres der 15 min. ophold til hvil. Når arbejdet påbegyndes 2 timer før normal arbejdstid, gøres der 30 min. ophold til hvil.

Stk. 3. Overarbejde efter normal arbejdstid

Ved overarbejde, der varer ud over 1 time, gøres der 30 min. ophold til hvil, forinden overarbejdet påbegyndes. I øvrigt gøres der for hver 3 timers effektivt overarbejde 30 min. ophold til hvil.

Stk. 4. Overarbejde, som ikke ligger i tilknytning til normal arbejdstid Hvor medarbejdere varsles til overarbejde, som ikke ligger i tilknytning til den normale arbejdstid, beregnes der overtidsbetaling, jf. arbejde på fridage, stk. 6.

Stk. 5. Overarbejde, tilkald

Hvor medarbejdere tilkaldes for at udføre nødvendigt overarbejde uden for nor- mal arbejdstid (inkl. søn- og helligdage), beregnes der overtidsbetaling for mindst 4 timer, heri indgår evt. transporttid til og fra virksomheden.

Stk. 6. Arbejde på fridage

Nødvendigt kollektivt arbejde på fridage, der afsluttes før kl. 10.00 eller skyldes arbejdsgiveren utilregnelige forhold, beregnes til mindst 3 timer, medens øvrigt arbejde, der afsluttes efter kl. 10.00, beregnes til mindst 4 timer. Enkelte med- arbejdere, der udfører forskellige servicefunktioner, aflønnes med mindst 2 ti- mer, dog mindst 3 timer, hvis arbejdet først afsluttes efter kl. 12.00.

Overarbejde på Grundlovsdag af indtil 1 times varighed i umiddelbar fortsættelse af den normale daglige arbejdstid, betales med 2 timer. Ved overarbejde af læn- gere varighed anvendes de gældende regler for arbejde på fridage.

Stk. 7. Systematisk overarbejde

Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer, forpligtelser etc.

Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang.

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor lokale parter for- gæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, kan virksomheden varsle systematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.

Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

Systematisk overarbejde skal - medmindre andet aftales mellem virksomhe- dens ledelse og tillidsrepræsentanten - afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke be- rettiger til en fuld arbejdsdag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

Overenskomstparterne er enige om at præcisere, at systematisk overarbejde ikke kan anvendes til en permanent udvidelse af virksomhedernes produktions- kapacitet i form af f.eks. en fast 42 timers arbejdsuge med løbende afspadse- ring, medmindre de lokale parter aftaler det.

Overenskomstparterne er endvidere enige om at præcisere, at der ikke er tale om en rullende 12-måneders afviklingsperiode efter samme princip som for af- spadsering af øvrigt overarbejde, hvor der er tale om en rullende 4 måneders periode. Der er derimod tale om en periode på maksimalt 12 måneder fra etableringen af det systematiske overarbejde indenfor hvilken, det systemati- ske overarbejde skal være afspadseret. Afspadseres systematisk overarbejde inden udløbet af 12-måneders perioden, betragtes overarbejdet som udlignet, og der vil ved ny varsling af systematisk overarbejde løbe en ny 12-måneders periode.

Overenskomstparterne er enige om, at de eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overenskomstens øvrige regler ikke påvirkes af mulig- heden for at varsle systematisk overarbejde.

Overenskomstparterne er endvidere enige om, at i det omfang, der i forbin- delse med overenskomstforhandlingerne i øvrigt foretages ændringer i bestem- melser, som påvirker ovenstående, tilpasses der i overensstemmelse hermed.

§ 16 - Almindelige bestemmelser vedrørende overarbejde

Ved påbegyndelse af arbejdet før og efter den normale arbejdstid regnes med fuld time.

For spisetider, som indtræffer ved overarbejdet, samt arbejde på fridage afkor- tes intet i timebetalingen.

Ved overarbejde på fridage tilkommer der medarbejderne spisepauser på de tidspunkter, der er gældende på almindelige arbejdsdage. Afsluttes overarbejdet inden kl. 13.00, afholdes der kun 1 spisepause.

§ 17 - Afspadsering

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at overarbejde skal udføres i nødvendigt omfang. Med de udførte overtimer erhverver medarbejderen sig ret til fritimer i et tilsvarende antal.

Ønske om at benytte denne ret skal meddeles virksomheden, og retningslinjerne (herunder beløb/fritime) herfor drøftes i samarbejdsudvalget eller med tillidsre- præsentanten.

Fritimerne lægges på et for produktionen passende tidspunkt.

§ 18 - Overarbejde på skiftehold

Stk. 1. Forud eller i forlængelse af normal arbejdstid

Overarbejde forud eller i forlængelse af 2. og 3. skift betales med overarbejds- tillæg og det for tidspunktet gældende skifteholdstillæg.

Stk. 2. Uden sammenhæng med normal arbejdstid

Overarbejde, som ikke finder sted i umiddelbar tilslutning til 2. og 3. skifts nor- male arbejdstid, betales med overarbejdstillæg.

Stk. 3. Søgnehelligdage og fridage

Undtaget fra de i stk. 2 nævnte regler er overarbejde på fridage, herunder søg- nehelligdage, såfremt overarbejdet finder sted på de for skiftet på hverdage

normalt gældende arbejdstidspunkter.

Der betales med overarbejdstillæg og det på tidspunktet for hverdage gældende skifteholdstillæg.

Ved overarbejde på søgnehelligdage udbetales søgnehelligdagsforskudsbeløbet, jf. søgnehelligdagsbestemmelserne.

§ 19 - Overarbejde i særlige anledninger

Ved tilrettelægning af overarbejde i uger med søgnehelligdage eller i perioder med store tilførsler skal en plan herom drøftes med tillidsrepræsentanten og varsles i god tid forinden.

Principperne, der anvendes ved denne planlægning, drøftes i samarbejdsudval- get.

KAP. 3 - AFLØNNING

§ 20 - Aflønning Stk. 1. Lønopbygning og betalingssatser

Gældende per 27. februar 2023		Virksomhedens lønsystem
Gældende per 27. februar 2023		Normalløn **	Akkordløn iht. Rammeaftalen *
- timetillæg - grundløn - akkordafsavnstillæg	(kr./time) (kr./time) (kr./time)	85,75 68,85 6,00	85,75 68,85 -
Timeløn total	(kr./time)	160,60 **	154,60
+ Branchetillæg	(kr./time)	3,15	3,15
Akkord *		-	Variabel løn iht. pro-
			duceret mængde
- akkordbasis	(kr./indtjent ak- kordtime)	-	68,73
Gældende per 26. februar 2024		Virksomhedens lønsystem
Gældende per 26. februar 2024		Normalløn **	Akkordløn iht. Rammeaftalen *
- timetillæg	(kr./time)	85,75	85,75
- grundløn	(kr./time)	68,85	68,85
- akkordafsavnstillæg (kr./time)		11,75	-
Timeløn total	(kr./time)	166,35 **	154,60
+ Branchetillæg	(kr./time)	3,15	3,15
Akkord *		-	Variabel løn iht. pro-
			duceret mængde
- akkordbasis	(kr./indtjent akkordtime)	-	72,03

* Virksomhed tiltrådt Rammeaftale vedrørende metodeudvikling og akkord (se side 94-117).

* og ** Evt. lokalt aftalt fast timeløn skal - som timeløn total i ovenstående årsske- maer - stige med 6,00 kr./time per 27. februar 2023 og yderligere 5,75 kr./time pr.

26. februar 2024. Tillægget ydes for alle timer.

** Øvrige virksomheder som ikke er tiltrådt rammeaftalens bestemmelser aflønnes medarbejderne med et akkordafsavnstillæg pr. 27. februar 2023 kr. 6,00 time og kr. 11,75 time pr. 26 februar 2024. Tillægget ydes for alle timer.

Timetillæg ydes for alle timer.

Anciennitet i forhold til branchetillæg beregnes ved opsummering af ansættel- sesperioder i samme koncern, som maksimalt er afbrudt af perioder af 6 mån- ders varighed. Anciennitet bortfalder, hvis medarbejderen selv siger op.

Stk. 2. Overarbejde

Pr. 27. februar 2023 90,74 kr./time

Pr. 26. februar 2024 93,46 kr./time

Stk. 3. Særlige tillæg

a. Slagtning af kreaturer

For alle huder og skind, der leveres snitfrie fra slagtningen, og for huder, der sorteres som prima afbankede, betales:

Pr. 27. februar 2023 kr. 5,91

Pr. 26. februar 2024 kr. 6,12

Ovennævnte tillægsbetaling deles ligeligt mellem de medarbejdere, der del- tager på slagteholdet, fra skyder til og med skubbe i kølerum.

Fordelingen sker i forhold til det antal timer, vedkommende er beskæftiget på slagteholdet.

Arbejdslederen eller dennes stedfortræder fører kontrol med timeantallet.

Ovennævnte satser og fordeling gælder ikke for kødfoderfabrikkerne (se side 118).

b. Kuldetillæg

På virksomheder, hvor der forefindes frysehus, udbetales til medarbejderne et kuldetillæg for hver fulde time, de er beskæftiget i frostrummene. Tillægget udgør:

Pr. 27. februar 2023 kr. 8,62

Pr. 26. februar 2024 kr. 8,92

c. Forskydning af spisepauser

For forskydning af spisepauser betales: Pr. 27. februar 2023 6,45 kr./spisepause

Pr. 26. februar 2024 6,67 kr./spisepause

Stk. 4. Weekendarbejde

Der betales overenskomstmæssig løn for det præsterede antal timer samt et tillæg pr. time for lørdag og søndag som følger:

27. februar 2023 26. februar 2024

Lørdagsdøgnet
Fra kl. 14.00 til kl. 22.00	kr. 51,40	kr. 53,20
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00	kr. 68,54	kr. 70,94
Søndagsdøgnet	kr. 91,62	kr. 94,82

Såfremt 1. Juledag, 2. Juledag eller Nytårsdag falder på en lørdag eller en søn- dag, er disse dage fridage med søgnehelligdagsbetaling.

Der ydes sygedagpenge, jf. sygedagpengeloven, ligesom der ydes ATP, jf. gæl- dende regler. Endvidere er ferielovens regler gældende.

Stk. 5. Arbejde uden for tidspunktet kl. 06.00 - 18.00. (Gældende for forskydning, skiftehold, deltids- og rengøringsarbejde)

For den del af arbejdstiden, der falder uden for tidspunktet kl. 06.00 - 18.00, ydes der følgende tillæg pr. time:

27. februar 2023 26. februar 2024

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 20,47 kr. 21,19

Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 kr. 23,69 kr. 24,52

Stk. 6. Skifteholdsarbejde på lørdag, søn- og søgnehelligdage

Skifteholdsarbejde betales med følgende pr. time:

27. februar 2023 26. februar 2024

Lørdag kl. 14.00 til kl. 22.00 kr. 51,40 kr. 53,20

Lørdag kl. 22.00 til kl. 06.00 kr. 68,54 kr. 70,94

Søndagsdøgnet kr. 91,62 kr. 94,82

Herudover ydes de for hverdage normale skifteholdstillæg for 2. og 3. skift.

Stk. 7. Arbejde på daghold lørdag/søndag

For daghold med en daglig arbejdstidsplacering der ligger på lørdag og/eller søndag betales følgende pr. time:

27. februar 2023 26. februar 2024

Lørdag kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 20,47 kr. 21,19

Lørdag kl. 22.00 til kl. 06.00 kr. 23,69 kr. 24,52

Søndagsdøgnet kr. 23,69 kr. 24,52

Stk. 8. Søgnehelligdage

For søgnehelligdage, som indtræffer i løbet af ugen, sker afkortning i ugelønnen svarende til lønnen for det antal arbejdstimer, der ellers normalt ville være den eller de pågældende dage. Betaling for søgnehelligdage sker iht. Kapitel 10. (side 65).

Stk. 9. Lønafregning

Overenskomstparterne opfordrer virksomhederne til, at lønelementerne angivet i stk. 1 (akkord, timeløn, branchetillæg samt evt. lokalt aftalt tillæg til timeløn) fremgår som særskilte lønlinjer på medarbejdernes lønseddel.

Lønningsugen er for samtlige medarbejdere kalenderugen (mandag-søndag), og lønafregning finder sted fredag i den efterfølgende uge. Såfremt fredagen er en helligdag, finder afregning sted den sidste arbejdsdag før fredagen. Såfremt der er lokal enighed, kan lønafregningen finde sted torsdag.

Lønningsugen kan udstrækkes til 2 uger. I så fald betales der til samtlige med- lemmer af Fødevareforbundet NNF samt lærlinge et årligt beløb på kr. 100,00.

Beløbet beregnes og udbetales pr. kvartal til Forbundets stedlige afdeling til an- vendelse for social og kulturelle formål for de på virksomheden beskæftigede medlemmer af Forbundet.

Der er enighed mellem overenskomstparterne om at drøfte ovennævnte over- enskomstbestemmelse med henblik på en modernisering af teksten.

På virksomheder, hvor lønningsperioden i mindst 1 år forud har været udstrakt til 2 uger, kan virksomheden udstrække lønningsperioden til 4 uger. Overgangen til 4 ugers løn skal varsles med mindst 2 måneders varsel.

I forbindelse med overgang til 4 ugers løn har medarbejderen ret til et aconto- beløb svarende til den nettoløn, den pågældende forventeligt ville have oppebå- ret i den næstfølgende lønperiode, medmindre andet aftales.

Det udbetalte acontobeløb udbetales på det tidspunkt, hvor 2 ugers lønnen før- ste gang ikke kommer til udbetaling i fuldt omfang. Beløbet tilbagebetales ved løntræk over de følgende 12 4 ugers perioder med 1/12-del af acontobeløbet pr. 4 ugers periode, medmindre andet aftales. Dog trækkes det resterende beløb i sidste løn, hvis medarbejderen fratræder.

Lønafregningen finder sted overfor lønmodtagerens pengeinstitut, og lønnen skal stå til rådighed ved pengeinstituttets åbningstid.

Se protokollat om elektroniske dokumenter (side 147).

§ 21 - Særlig aflønning pga. sygdom eller svaghed

For medarbejdere, som på grund af sygdom, alder eller anden svaghed ikke kan gøre fuldt arbejde ved virksomheden, kan der, når medarbejderen ønsker det, træffes overenskomst om forbliven ved virksomheden for en aflønning og på arbejdsvilkår, som ligger uden for denne overenskomsts bestemmelser.

En aftale herom skal dog godkendes af organisationerne.

§ 22 - Ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne m.v.

Overenskomstparterne er enige om at søge at sikre udsatte grupper øgede mu- ligheder på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i overenskomsternes alminde- lige bestemmelser skal der være mulighed for, ved aftaler med godkendelse af overenskomstens parter, at lade arbejde udføre på særlige vilkår.

Stk. 1.

Aftalen omfatter ekstraordinært ansatte omfattet af lov om aktiv arbejdsmar- kedspolitik og lov om kommunal aktivering. Desuden omfatter aftalen nuvæ- rende ansatte, der pga. nedsat erhvervsevne har behov for at arbejde på særligt aftalte vilkår. Endelig omfatter aftalen ansatte med nedsat erhvervsevne omfat- tet af sygedagpengelovens bestemmelser om langvarigt syge og servicelovens bestemmelser om revalidering samt personer, der modtager ydelser fra det of- fentlige i henhold til lovgivningen om efterløn eller som førtidspensionister.

Stk. 2.

Ansættelse af de i stk. 1 omfattede grupper sker i henhold til overenskomstens bestemmelser, eventuelt suppleret af en lokal aftale indgået mellem virksomhed og tillidsrepræsentant og godkendt af overenskomstens parter.

Stk. 3.

Den i stk. 2 nævnte lokalaftale kan fravige overenskomstens almindelige be- stemmelser om løn, arbejdstid m.v. Lokalaftalen, der fraviger overenskomstens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stillingtagen til arbejdets art og det forventede omfang.

Stk. 4.

Lokalaftaler indgået mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten fremsendes til overenskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har god- kendt lokalaftalen.

Stk. 5.

Lokalaftaler omfattet af denne aftale kan, medmindre andet er bestemt i lokal- aftalen, opsiges til bortfald med et varsel på 6 måneder.

Stk. 6.

Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokalaftales indgåelse, eller overenskomstparterne ikke kan godkende den indgåede aftale, kan uoverens- stemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke opnås enighed ved forhand- ling mellem overenskomstparterne, kan sagen ikke videreføres.

KAP. 4 - ANSÆTTELSE

§ 23 Ansættelse

Stk. 1. Ansættelse

Ved ansættelse af medarbejdere skal der tages hensyn til Forbundets arbejds- løse medlemmer inden for den stedlige afdelings område. Herfra undtages de tilfælde, hvor virksomheden skal bruge en specialarbejder og der ikke blandt de arbejdsløse medlemmer forefindes sådanne.

1) Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 8 timer, skal der udarbejdes en ansættelseskon- trakt.

Denne udleveres senest 1 måned efter ansættelsesforholdets påbegyndelse. Ansættelseskontrakten skal indeholde mindst samme oplysninger, som frem- hævet i overenskomstens ansættelseskontrakt (se side 92)

2) Ved ændring af de i ansættelseskontrakten, se under protokollater og øvrige aftaler, fremhævede oplysninger samt ved eventuelle ændringer af det i pkt. 6 anførte vedrørende udstationering, skal der hurtigst muligt og senest 1 må- ned efter, at ændringen er trådt i kraft gives skriftlig oplysning til medarbej- deren herom.

3) Overenskomstparterne anbefaler, at den optrykte ansættelseskontrakt an- vendes (se side 92).

4) Såfremt ansættelseskontrakt ikke er udleveret til medarbejderen i forbindelse med udløbet af de i pkt. 1,2 og 6 anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behand- les efter overenskomstens regler for behandling af fagretlig strid. Bod kan ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 5 dage efter, at der på et møde mellem organisationerne er givet et pålæg om at udlevere ansættelseskon- trakten har opfyldt dette pålæg, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelserne om ansættelseskontrakten.

5) For ansættelser før 1993 henvises til loven om ansættelseskontrakter. Se endvidere protokollat side 126.

6) Ved udstationering af medarbejdere i udlandet af over 1 måneds varighed, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og arbejdsvilkår, befordring, den valuta hvori lønnen udbetales, eventu- elle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, den forventede varighed af det arbejde, der skal udføres i udlandet, evt. forsikringer der er tegnet for medarbejderen samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark. Denne bestemmelse supplerer ovennævnte bestemmelser om ansættelse i Danmark.

Stk. 2 Helbredsattest

Virksomheden har ret til at kræve gyldig helbredsattest for nye medarbejdere inden tiltrædelse.

Besøg ved læge efter tiltrædelse i forbindelse med udstedelse og/eller fornyelse af helbredsattest betales med kr. 150. Beløbet betales, uanset om besøget sker i arbejdstiden eller uden for arbejdstiden, og i ingen af tilfældene udbetales der løn. Attesten betales af virksomheden.

I henhold til gældende lovgivning har fødevarevirksomheder pligt til at sikre, at levnedsmidler ikke forurenes med sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Hensynet til virksomhedens drift nødvendiggør, at virksomhederne kan an- mode personer om helbredsoplysninger, hvor vedkommende i sit arbejde har kontakt med levnedsmidler.

Helbredsoplysningerne har til formål at sikre, at den nye medarbejder ikke li- der af en sygdom eller er bærer af en sygdom eller har haft en sygdom, der kan overføres til levnedsmidler.

Oplysningspligten er begrænset til ovennævnte forhold.

Såfremt virksomheden skal opbevare helbredsoplysningerne, skal medarbejde- ren give samtykke hertil. Oplysningerne kan ikke opbevares i et længere tids- rum end det er nødvendigt af hensyn til driften.

KAP. 5 - OPSIGELSE

§ 24 - Opsigelsesvarsel

Stk. 1. Varsler

For medarbejdere, der uden afbrydelser har været beskæftiget på samme virk- somhed i nedenstående tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler (anciennite- ten på opsigelsestidspunktet er gældende). Fratrædelse sker til en fredag ved arbejdstids ophør, weekendarbejdere fratræder dog ved søndagsdøgnets ophør:

Fra virksomhederne Fra arbejderne

Op til 13 ugers beskæftigelse	0 dage	0 dage
Efter 13 ugers beskæftigelse	7 dage	7 dage
Efter 1 års beskæftigelse	14 dage	7 dage
Efter 2 års beskæftigelse	28 dage	7 dage
Efter 4 års beskæftigelse	35 dage	7 dage
Efter 6 års beskæftigelse	42 dage	7 dage

Som afbrydelse af anciennitet regnes ikke:

a. Fravær der giver ret til dagpenge efter Kapitel 7 (side 44).

b. Orlov i henhold til barselsloven.

c. Aftjening af værnepligt m.v.

d. Afbrydelse af arbejdet, dog ikke ud over 6 måneder, hidrørende fra maskin- standsning, materialemangel, arbejdsmangel eller lignende, såfremt medar- bejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes.

Generhvervelse af anciennitet

Medarbejdere, som er afskediget med mindst 1 uges varsel eller på grund af arbejdsmangel, genindtræder i den tidligere opnåede anciennitet på virksomhe- den, såfremt medarbejderen genansættes inden 9 måneder efter fratrædelsen.

Stk. 2. Opsigelse under sygdom og ferie

1. Under fravær på grund af tilskadekomst og ferie kan opsigelse ikke finde sted.

En medarbejder, der på opsigelsestidspunktet har været fraværende på grund af sygdom i mindre end 3 uger, kan opsiges, se dog stk. 2, punkt 2.

En sådan afskedigelse skal forinden drøftes med tillidsrepræsentanten.

2. Et ansættelsesforhold ophører, når medarbejderen har været fraværende på grund af sygdom i en sammenhængende periode på mere end 13 uger eller perioder på sammenlagt 26 uger inden for de umiddelbart forudgående 12 måneder.

Ovenstående gælder ikke medarbejdere, der er kommet til skade inden for arbejdstiden eller som har mindst 2 års anciennitet, hvis medarbejderen på et af virksomheden tilsendt svarkort skriftligt meddeler, at medarbejderen fortsat ønsker sig tilknyttet virksomheden. Tilhørsforholdet bekræftes hver

13. uge.

Efter 1 års fravær betragtes ansættelsesforholdet almindeligvis som ophæ- vet.

For fravær anmeldt 3. juli 2023 eller senere gælder:

Under fravær på grund af sygdom kan opsigelse ikke finde sted, undtagen i følgende tilfælde:

• En medarbejder, der på opsigelsestidspunktet har været fraværende på grund af sygdom i mindre end 2 uger, kan opsiges.

• Et ansættelsesforhold betragtes som ophævet, når medarbejderen har været fraværende på grund af sygdom i en sammenhængende periode på mere end 18 uger.

Ovenstående gælder ikke medarbejdere, der er kommet til skade inden for arbejdstiden og som følge heraf har været berettiget til supplerende syge- løn jf. overenskomstens § 30, eller som har fået anerkendt kritisk sygdom jævnfør Slagteriernes Gruppelivsforsikring. I disse tilfælde betragtes an- sættelsesforholdet almindeligvis som ophævet efter 1 års fravær.

I begge ovenstående tilfælde kan medarbejderen være berettiget til fratræ- delsesgodtgørelse, såfremt kriterierne i § 26, stk. 2 er opfyldt.

Under fravær på grund af ferie kan opsigelse ikke finde sted.

3. Såfremt medarbejderens planlagte ferie helt eller delvis falder i opsigelses- perioden, er medarbejderen berettiget til at anmode om udsættelse af ferien til efter opsigelsesperioden. Virksomheden bør så vidt muligt efterkomme et sådant ønske.

Stk. 3. Erstatning for manglende varsel

Såfremt en medarbejder afskediges af ham/hende utilregnelige grunde uden det overenskomstmæssige opsigelsesvarsel, skal virksomheden betale et beløb til medarbejderen svarende til medarbejderens ansatte timeløn for det antal dage, som overtrædelsen andrager.

Såfremt medarbejderen forlader virksomheden uden at give det pligtige opsigel- sesvarsel, skal medarbejderen betale et beløb til virksomheden svarende til medarbejderens ansatte timeløn for det antal dage, som overtrædelsen andra- ger, dog højst en overenskomstmæssig ugeløn.

Stk. 4. Bortfald af varsel

Opsigelsesvarslet fra virksomheden bortfalder:

• Ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.

• Ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og anden force maje- ure, som standser driften helt eller delvis.

Stk. 5. Afskedigelser ved virksomhedslukninger og større afskedigelser

a. Ved virksomhedslukning:

Alle kan afskediges, herunder medarbejdere, der er fraværende på grund af sygdom, tilskadekomst og ferie.

b. Ved lukning af produktionsafdelinger:

Alle i den berørte afdeling kan afskediges, herunder medarbejdere, der på opsigelsestidspunktet er fraværende på grund af sygdom, tilskadekomst og ferie.

c. Ved lukninger af produktioner, der berører flere produktionsafdelinger:

Alle, som i overvejende grad er beskæftiget med den pågældende produk- tion, kan afskediges, herunder medarbejdere, der på opsigelsestidspunk- tet er fraværende på grund af sygdom, tilskadekomst og ferie.

d. Ved større afskedigelser, hvor virksomheden udvælger blandt samtlige af de på virksomheden ansatte:

Medarbejdere, der er fraværende på grund af sygdom i mere end 3 uger eller er fraværende på grund af tilskadekomst eller ferie, kan ikke afskedi- ges.

I øvrigt henvises der til loven vedrørende større afskedigelser samt ret- ningslinjerne herfor. Opstår der uenighed mellem de lokale parter vedrø- rende afskedigelserne, kan sagen rejses fagretsligt.

Stk. 6. Frihed til vejledning ved afskedigelse

Medarbejdere, som afskediges med overenskomstens opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virk- somheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter af- skedigelsen og under fornødent hensyn til virksomhedens produktions forhold.

§ 25 - Bortvisning

Hvor en medarbejder gør sig skyldig i groft utilbørligt forhold, kan vedkommende afskediges uden varsel. Virksomheden skal, efter at have underrettet tillidsre- præsentanten og undersøgt og vurderet episoden, give medarbejderen besked om straks at forlade arbejdspladsen.

I sådanne tilfælde udbetales kun løn til det tidspunkt, hvor bortvisningen finder sted.

Der skal samme dag udfærdiges en skriftlig rapport om forløbet. Tillidsrepræ- sentanten er forpligtet til omgående at gøre indsigelse skriftligt, hvis denne ikke er enig i rapporten.

I tilfælde af afskedigelse, hvor en egentlig bortvisningsgrund ikke foreligger, el- ler hvor mesteren ikke straks benytter sin ret til bortvisning, udbetales løn for den periode medarbejderen har krav på ifølge overenskomstens opsigelsesvars- ler.

En bortvist medarbejder har altid ret til at få sin sag behandlet på et organisati- onsmøde, hvor vedkommende har ret til at redegøre for sagen.

§ 26 - Tryghedsaftale

Stk. 1. Virksomhedslukning og afskedigelser af større omfang

Ved virksomhedslukning (undtagen konkurs) og afskedigelser af større omfang i henhold til lov om varsling, yder virksomheden til medarbejdere, der på fra- trædelsestidspunktet har mere end 4 års anciennitet, en fratrædelsesgodtgø- relse på kr. 20.000.

Endvidere ydes der for hvert anciennitetsår:

I intervallet fra 4 år til og med 9 år kr. 1.800 I intervallet fra 10 til og med 18 år kr. 2.300 Fra 19 år og fremefter kr. 2.800

Stigningen indtræder pr. påbegyndt anciennitetsår.

Anciennitet	Beløb (kr)	Anciennitet	Beløb (kr)
Indtil 4 år	0	24 år/1 dag - 25 år	68.300
4 år/1 dag - 5 år	21.800	25 år/1 dag - 26 år	71.100
5 år/1 dag - 6 år	23.600	26 år/1 dag - 27 år	73.900
6 år/1 dag - 7 år	25.400	27 år/1 dag - 28 år	76.700
7 år/1 dag - 8 år	27.200	28 år/1 dag - 29 år	79.500
8 år/1 dag - 9 år	29.000	29 år/1 dag - 30 år	82.300
9 år/1 dag -10 år	30.800	30 år/1 dag - 31 år	85.100
10 år/1 dag - 11 år	33.100	31 år/1 dag - 32 år	87.900
11 år/1 dag - 12 år	35.400	32 år/1 dag - 33 år	90.700
12 år/1 dag - 13 år	37.700	33 år/1 dag - 34 år	93.500
13 år/1 dag - 14 år	40.000	34 år/1 dag - 35 år	96.300
14 år/1 dag - 15 år	42.300	35 år/1 dag - 36 år	99.100
15 år/1 dag - 16 år	44.600	36 år/1 dag - 37 år	101.900
16 år/1 dag - 17 år	46.900	37 år/1 dag - 38 år	104.700
17 år/1 dag - 18 år	49.200	38 år/1 dag - 39 år	107.500
18 år/1 dag - 19 år	51.500	39 år/1 dag - 40 år	110.300
19 år/1 dag - 20 år	54.300	40 år/1 dag - 41 år	113.100
20 år/1 dag - 21 år	57.100	41 år/1 dag - 42 år	115.900
21 år/1 dag - 22 år	59.900	42 år/1 dag - 43 år	118.700
22 år/1 dag - 23 år	62.700	43 år/1 dag - 44 år	121.500
23 år/1 dag - 24 år	65.500	44 år/1 dag - 45 år	124.300
		45 år/1 dag - 46 år	127.100

Ved afgørelsen af, om der foreligger afskedigelser af større omfang, anvendes lovens kriterier, idet dog antallet af afskedigede fastsættes til 15 medarbejdere omfattet af overenskomsten i relation til at opnå fratrædelsesgodtgørelse efter denne bestemmelse.

Virksomhedens betalingsforpligtelse ved afskedigelser af mellem 15 og 29 med- arbejdere omfattet af overenskomsten, finder alene anvendelse ved flytning af produktionen eller dele heraf fra et produktionssted til et andet i ind- og udland. Denne betalingsforpligtelse indtræder ikke, hvis årsagen til afskedigelserne skyl- des sæsonudsving eller salgsmæssige årsager.

Det er en forudsætning for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelse, at den på- gældende medarbejder ikke har fået andet arbejde i koncernen/virksomheden, samt at den pågældende forbliver i sit arbejde til den planlagte afgang.

Medarbejdere, der har fået andet arbejde i koncernen/virksomheden, men bliver afskediget inden for en periode på 6 måneder på grund af arbejdsmangel, er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse.

Ved virksomhedslukning og afskedigelser af større omfang i henhold til lov om varsling har virksomheden pligt til at optage forhandlinger med medarbejderne om udformning af en socialplan. Planens formål er at tilbyde de berørte medar- bejdere så gode vilkår som muligt for planlægning og realisering af deres frem- tidige job- og uddannelsesmål.

Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales til medarbejdere på plejeorlov bevilget ef- ter servicelovens § 118.

Stk. 2. Opsigelse uden egen skyld

Til medarbejdere, der afskediges uden egen skyld, er fyldt 35 år og har en an- ciennitet på minimum 8 år, jf. § 24, stk. 1, ydes der en fratrædelsesgodtgørelse på kr. 17.500. Endvidere ydes der for hvert anciennitetsår over 8 år tillige 1.500 kr./påbegyndt anciennitetsår.

Det er en forudsætning for at modtage fratrædelsesgodtgørelsen, at afskedigel- sen ikke er en følge af andre arbejderes arbejdsstandsning, jf. § 24, stk. 4, og at den pågældende ikke har fået skriftligt tilbud om genansættelse indenfor 6 måneder.

Beløbet kan kun udbetales én gang.

Anciennitet	Beløb kr.	Anciennitet	Beløb kr.
Indtil 8 år	0	27 år/1 dag - 28 år	47.500
8 år/1 dag - 9 år	19.000	28 år/1 dag - 29 år	49.000
9 år/1 dag - 10 år	20.500	29 år/1 dag - 30 år	50.500
10 år/1 dag - 11 år	22.000	30 år/1 dag - 31 år	52.000
11 år/1 dag - 12 år	23.500	31 år/1 dag - 32 år	53.500
12 år/1 dag - 13 år	25.000	32 år/1 dag - 33 år	55.000
13 år/1 dag - 14 år	26.500	33 år/1 dag - 34 år	56.500
14 år/1 dag - 15 år	28.000	34 år/1 dag - 35 år	58.000
15 år/1 dag - 16 år	29.500	35 år/1 dag - 36 år	59.500
16 år/1 dag - 17 år	31.000	36 år/1 dag - 37 år	61.000
17 år/1 dag - 18 år	32.500	37 år/1 dag - 38 år	62.500
18 år/1 dag - 19 år	34.000	38 år/1 dag - 39 år	64.000
19 år/1 dag - 20 år	35.500	39 år/1 dag - 40 år	65.500
20 år/1 dag - 21 år	37.000	40 år/1 dag - 41 år	67.000
21 år/1 dag - 22 år	38.500	41 år/1 dag - 42 år	68.500
22 år/1 dag - 23 år	40.000	42 år/1 dag - 43 år	70.000
23 år/1 dag - 24 år	41.500	43 år/1 dag - 44 år	71.500
24 år/1 dag - 25 år	43.000	44 år/1 dag - 45 år	73.000
25 år/1 dag - 26 år	44.500	45 år/1 dag - 46 år	74.500
26 år/1 dag - 27 år	46.000	46 år/1 dag - 47 år	76.000

Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales til medarbejdere på plejeorlov bevilget ef- ter servicelovens § 118.

Stk. 3. Generelt

Xxxxx den afskedigede imod et arbejde på en af koncernens øvrige virksomhe- der, udbetales der ingen fratrædelsesgodtgørelse, men ancienniteten overflyttes til det nye job.

KAP. 6 - ARBEJDSMILJØ, SENIORORDNING M.M.

§ 27 - Arbejdsmiljø

DA og FH er enige om at sikre en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet samt et højt niveau for de ansattes sundhed og trivsel.

Stk. 1. Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg (SAU)

Der er lang tradition for at samarbejde om branchens arbejdsmiljøforhold. I no- vember 1991 blev SAU etableret som et centralt branchearbejdsmiljøudvalg.

SAU består af arbejdsgiver-og arbejdstager repræsentanter fra Slagteriernes Ar- bejdsgiverforenings medlemsvirksomheder og organisationsrepræsentanter fra DI, Fødevareforbundet NNF og Lederne.

SAU’s formål er at bidrage med viden og værktøjer, der kan støtte virksomhe- derne i deres forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Siden 1998 har SAU været en del af Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord og siden 2016 været et udvalg under BAU jord til bord, der er en del af BFA transport, service - turisme og jord til bord.

SAU har gennem tiden udviklet en del materialer og været koordinator på flere brancheprojekter. Materialer findes samlet på xxx.xxxxxxxxxxx.xx

Stk. 2. Arbejdsmiljøorganisation

Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation har til opgave at føre tilsyn med Ar- bejdsmiljøloven og nærværende overenskomst bestemmelser med fokus på, at arbejdet på virksomheden til enhver tid udføres sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarligt.

Udover arbejdsmiljøorganisationens fødte medlemmer påhviler der også tillids- repræsentanten pligter i forhold til arbejdsmiljøet på virksomheden (se § 36).

I kapitel 1 er arbejdstidens mulige rammer fastlagt. I § 13 fremgår en række bindinger på arbejdstiden af arbejdsmiljømæssig karakter.

Såfremt virksomheden er tiltrådt Rammeaftalen (side 94), henledes opmærk- somheden endvidere på Rammeaftalens §7 og § 31 (side 96 og 113).

Arbejdsmiljørepræsentanter er beskyttet mod afskedigelse iht. retningslinjerne i § 37.

Stk. 3. Arbejdsmiljørepræsentanters opgaver

Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledel- sens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsen- tanten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorgani- sationen alternativt et særligt samarbejdsfora.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmiljørepræsen- tanten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksisterende, rele- vant statistisk materiale.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring.

Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes ind- dragelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse kli- mamål.

Stk. 4. Arbejdsmiljørepræsentanters tid til opgaver Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sik- kerheds- og sundhedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.

Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse.

Stk. 5. Arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i relevante arbejdsmil- jøkurser

Overenskomstparterne er enige om, at der efter aftale med arbejdsgiveren kan gives arbejdsmiljørepræsentanten den nødvendige frihed til deltagelse i forbun- denes relevante arbejdsmiljøkurser.

Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken ret- tigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddan- nelse.

Overenskomstparterne er enige om, at deltagelse i forbundenes frivillige ar- bejdsmiljøkurser ikke udløser betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

Fødevareforbundet NNF giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges til ar- bejdsmiljørepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kur- sus for arbejdsmiljørepræsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddannelse. Fra DI’s side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte arbejdsmiljørepræsentant får den fornødne frihed til deltagelse i kurset.

Stk. 6. Arbejdstøj

Alle udleverede beklædningsartikler, herunder fornødent skridsikkert fodtøj, til- hører virksomheden og må ikke fjernes fra virksomheden.

Såvel almindeligt arbejdstøj (kittel/bluse og benklæder) som specielt arbejdstøj (olietøj, specialtøj m.v.) udleveres renvasket af virksomheden til medarbejde- ren.

Det påhviler den enkelte medarbejder at behandle de udleverede beklædnings- artikler, evt. værktøj m.v. omhyggeligt og på alle måder forsvarligt. Endvidere skal den enkelte medarbejder efterkomme virksomhedens gældende ordensreg- ler med hensyn til udlevering, opbevaring, vask og aflevering.

BEKLÆDNING I NEDKØLEDE LOKALER

Temperaturområde		5 °C		8 °C		12 °C
Aktivitetsniveau		Lavt	Højt	Lavt	Højt	Lavt	Højt
Inderbeklædning: Højhalset, langærmet trøje	Udle- veres 2 stk.	X	X	X	X
Lange benklæder	2 stk.	X	X	X	X
Mellembeklædning: Vatteret termo- eller fiber- jakke/vest	1 stk.	X	X	X
Vatteret termo- eller fiber- benklæder	1 stk.	X	X	X
Fodbeklædning: Termosokker	2 par	X	X
Isolerende støvler	1 par	X	X
Snøresko, træsko m. bøje- lig sål eller gummistøvler	1 par			X1	X1	X1	X1
Håndbeklædning: Yderhandsker	-	(X)2	(X)2
Inderhandske	-	(X)2	(X)2

Ved “lavt aktivitetsniveau” forstås: Siddende eller stillestående let arbejde.

1) Fodtøj efter gældende lokalaftaler

2) Anvendelse af handsker og valg af type og antal udleveret par afhænger af temperatur, arbejdets art og de veterinære bestemmelser.

Stk. 7. Natarbejde og helbredskontrol

En medarbejder, der regelmæssigt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejds- tid mellem kl. 23.00 og kl. 06.00, eller som forventes at arbejde mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12 måneder, tilbydes gratis hel- bredskontrol, inden den pågældende begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum på højest 2 år. Parterne er enige om, at den gratis helbredskontrol bør dækkes af den offentlige sygesikring.

Det betyder, at arbejdsgiveren skal tilbyde natarbejdere helbredskontrol, før be- skæftigelsen starter, og derefter med regelmæssige mellemrum på højst 2 år.

Tilbuddet bør bestå af et spørgeskema, en efterfølgende undersøgelse med en tilbagemelding med gode råd og anbefalinger til medarbejderen.

På større virksomheder, hvor flere har modtaget tilbuddet, modtager virksom- heden en anonymiseret rapport med generelle tendenser om ansattes livsstil og sundhed.

Kontrollen skal udføres af en operatør, der har relevant uddannelse, f.eks. sy- geplejerske, læge eller anden med relevant efteruddannelse.

På virksomheder med meget få ansatte med natarbejde, kan helbredstjekket foregå hos egen læge.

Helbredskontrollen er et tilbud, og det er frivilligt.

En medarbejder som har helbredsproblemer, der påviseligt skyldes natarbejde, overføres, når det er muligt, til passende dagarbejde.

Forebyggende tiltag ved natarbejde

Parterne har implementeret NFA’s anbefalinger om natarbejde:

• Højst tre nattevagter i træk.

• Højst 9 timer ad gangen.

• Mindst 11 timer mellem to vagter.

• Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske ri- siko for abort og andre graviditetskomplikationer.

Virksomheder, der har natarbejdere, skal derfor gennemføre følgende tiltag:

De lokale parter skal, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, drøfte, om man lever op til NFA’s anbefalinger i de områder af virksomheden, hvor der udføres natarbejde.

Drøftelsen skal:

a. gennemføres ved iværksættelse af natarbejde og derefter løbende en gang om året.

b. dokumenteres ved udfyldelse af et af parterne udarbejdet skema som inde- holder en gennemgang af anbefalingerne.

Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger følges, anvendes almindelige regler i overens- komsten uændret, herunder reglerne om helbredskontrol.

Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger ikke følges, sættes følgende særlige aktiviteter i værk for medarbejdere, hvis normale arbejdstid om natten ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med NFA’s anbefalinger:

a. Virksomheden skal tilbyde årlig helbredskontrol til natarbejderne

i. Det er obligatorisk for natarbejderen at gennemføre helbredskontrollen hvert andet år.

ii. For de natarbejdere, der er fyldt 50 år, anvendes en udvidet helbreds- kontrol.

b. Gennemførelse af en årlig særlig APV rettet mod natarbejde

iii. Identifikation og kortlægning af risici ved natarbejde.

iv. Vurdering af risici ved natarbejde.

v. Prioritering og udarbejdelse af handlingsplan.

vi. Opfølgning på handlingsplan.

Gravides natarbejde:

Overenskomstparterne er enige om fra den 1. marts 2024 at følge NFA’s anbe- faling, så gravide medarbejdere maksimalt arbejder 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.

Det forudsætter, at Arbejdstilsynet indarbejder NFA’s anbefalinger om gravides natarbejde i f.eks. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 8, jf. bilag 2.

Herudover forudsætter parterne, at natarbejde ud over 1 nattevagt om ugen bliver omfattet af Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2, og at der således vil være adgang til refusion.

Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldte, genoptages drøftelserne mellem par- terne.

Såfremt forudsætninger er opfyldte gælder følgende:

• Når virksomheden er underrettet om eller på anden måde bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid, skal virksomheden hurtigst muligt og senest 2 uger efter til en uges udgang omlægge medarbejderens arbejdstid eller overføre medarbejderen til andre arbejdsopgaver, så pågældende højst arbejder en nattevagt om ugen.

• Hvis det ikke er muligt for arbejdsgiveren at omlægge arbejdstiden, så på- gældende medarbejder højst arbejder 1 nattevagt om ugen, eller overføre medarbejderen til andre arbejdsopgaver, har medarbejderen ret til fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen med betaling som ved graviditets- orlov efter overenskomstens § 22, stk. 1. Der er udelukkende tale om en betalingsregel, som gælder uanset medarbejderens anciennitet og uanset antallet af uger, medarbejderen har fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen.

Stk. 8. Seniorordning

Medarbejderen har ret til at indgå en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen.

I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til frit- valgslønkontoen, særlige opsparing, SH-opsparing eller anden tilsvarende op- sparingsordning til finansiering af seniorfridage.

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, således at den resterende indbetaling til pensionsordningen fortsat kan dække omkostninger til forsikringsordninger og administration mv.

Det konverterede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens frit- valgslønkonto, særlige opsparing, SH-opsparing eller anden tilsvarende opspa- ringsordning.

Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen, fra 5 år før se- niorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefri- dage og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbin- delse med afholdelse af yderligere seniorfridage.

Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefridage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor.

Ved afholdelse af seniorfridage reduceres fritvalgslønkontoen, den særlige op- sparing, SH-opsparingen eller anden tilsvarende ordning med et beløb sva- rende til løn under sygdom.

Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 1. april give virksomhe- den skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en senior- ordning med seniorfridage i det kommende ferieår, og i så fald hvor stor en andel af pensionsbidraget medarbejderen ønsker at konvertere til løn. Endvi- dere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbej- deren ønsker at holde det kommende ferieår. Dette valg er bindende for med- arbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. xxxxx meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende ferieår.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønnings- periode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepen- sionsalder.

Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage eller restferie, hvis der ikke er feriefridage i overenskomsten.

Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejds- tidsreduktion i form af f.eks. længere arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.

Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid kan det konverterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.

Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregnings- grundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Stk. 9. Rummeligt arbejdsmarked

§§ 21-22 samt Protokollat om Det rummelige arbejdsmarked beskriver ram- merne samt en række muligheder for at virksomhederne kan bidrage til et rummeligt arbejdsmarked og sikre et godt arbejdsmiljø for ansatte med nedsat arbejdsevne og særlige behov.

Stk. 10. TB-fonden og visse smitsomme sygdomme

Fondens rammer er beskrevet i § 34.

KAP. 7 - FRAVÆR PÅ GRUND AF UARBEJDSDYGTIGHED OG BØRNS SYGDOM

§ 28 - Fravær på grund af uarbejdsdygtighed

Stk. 1. Anmeldelse

For at være berettiget til dagpenge ved uarbejdsdygtighed skal bestemmelserne i sygedagpengeloven med dertil hørende administrative regler være fulgt.

Med hensyn til anmeldelse af uarbejdsdygtighed gælder endvidere følgende:

Telefonisk meddelelse skal indgives til virksomheden senest på 1. fraværsdag således:

Daghold

Ved arbejdstids begyndelse dog senest inden for 3 timer.

Aften- og nathold

Senest ved arbejdstids begyndelse.

Tro- og loveerklæring

Tro- og loveerklæring skal være virksomheden i hænde på 3. fraværsdag.

Modtager virksomheden tro- og loveerklæring på 4. fraværsdag eller senere skal tro- og loveerklæring være poststemplet på 1. fraværsdag for at udløse løn un- der sygdom fra 3. fraværsdag.

Organisationerne anbefaler derfor, at tro- og loveerklæring afsendes på 1. dagen eller virksomheden anvender elektronisk løsning omkring tro- og loveerklæring (se protokollat herom side 147).

Lægeattester og sygesamtale

Fra og med 4. fraværsdag kan virksomheden forlange, at medarbejderen fremskaffer en frihåndsattest fra lægen. Ved udløb af denne kan virksomheden forlange en ny attest.

I særlige tilfælde kan virksomheden forlange udstedelse af en frihåndsattest på

1. fraværsdag.

Virksomheden skal inden 4 uger fra 1. fraværsdag indkalde medarbejderen til en personlig samtale, om hvordan og hvornår medarbejderen kan vende til- bage til arbejdet.

Virksomheden kan forlange at få udarbejdet en mulighedserklæring. Mulig- hedserklæringen består af to dele. I første del af erklæringen beskriver virk- somheden og medarbejderen arbejdsopgaverne og eventuelle aftalte skåne- foranstaltninger. Lægen skriver i anden del af erklæringen om skåneforanstalt- ningerne er tilstrækkelige.

Både ved kortvarigt, gentaget og ved langvarigt fravær kan virksomheden kræve en mulighedserklæring.

Alle former for frihåndsattester og mulighedserklæring betales af virksomheden. Dog undtaget herfra er lægeattester i forbindelse med fravær under ferie.

Medarbejderen har ansvaret for, at de udfyldte dokumenter omgående tilsendes virksomheden.

Det påhviler virksomheden og den stedlige tillidsrepræsentant at instruere alle nyansatte om bestemmelserne i denne ordning, herunder oplysning om det te- lefonnummer, som skal anvendes ved anmeldelse af sygdom. I særlige tilfælde kan anden meddelelsesform skriftligt aftales.

Stk. 2. Forsinkelse af anmeldelse m.v.

Fravær af enhver art, der ikke er meddelt virksomheden rettidigt og som fore- skrevet, fritager virksomheden for pligten til at udbetale sygedagpenge.

Er fraværet ikke meddelt virksomheden senest kl. 12.00 for medarbejdere med begyndelsestidspunkt senest kl. 11.00 og for øvrige medarbejdere senest 1 time efter arbejdstids begyndelse, anses arbejdsforholdet i almindelighed som ophæ- vet og kan medføre erstatningspligt for medarbejderen i henhold til overens- komstens § 24, stk. 3.

Stk. 3. Forsinkelse af dokumentation

Hvis tro- og loveerklæring eller lægeattest ikke fremkommer inden for fristen, tilskriver virksomheden medarbejderen og giver en ny frist for aflevering.

Hvis denne frist heller ikke overholdes, vil ansættelsesforholdet være at betragte som ophørt.

Ved senere dokumentation af sygdom ved lægeattest bortfalder erstatningskra- vet.

Stk. 4. Urigtige helbredsoplysninger

Retten til dagpenge bortfalder, såfremt lønmodtageren ved ansættelsen afgiver urigtige oplysninger om helbredstilstanden iflg. sygedagpengeloven.

§ 29 - Delvis fraværsdag

Ved sygdom og tilskadekomst inden for arbejdstiden betaler virksomheden fuld løn for de timer, der er arbejdet.

For den resterende del af arbejdsdagen betales pr.:

27. februar 2023 fuld løn, dog max. 152,40 kr./time

26. februar 2024 xxxx xxx, dog max. 157,75 kr./time

§ 30 - Suppleringsydelser ved arbejdsulykker

Ved fravær på grund af arbejdsulykke ydes et tillæg til sygedagpengene, således at sygedagpenge og tillæg tilsammen udgør 100 % af gennemsnitslønnen for de sidste 4 uger inden ulykken.

Tillægget ydes fra og med 1. hele fraværsdag og ydes i maximalt 20 uger.

Det er en forudsætning, at en arbejdsulykke ufortrødent og samme dag anmel- des til arbejdslederen, og at påbudt sikkerhedsudstyr er anvendt, og at påbudte sikkerhedskrav er overholdt.

Ulykkestilfælde, der indtræder når medarbejderen er omklædt og er på vej til/fra sin arbejdsplads på virksomheden, men før/efter stempling foretages, er også omfattet af bestemmelsen.

§ 31 - Løn under sygdom

Stk. 1 Lønforhold

Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet eller derover betaler virksomhe- den pr. 24. februar 2020 xxxx xxx, dog max. 140,65 kr./time i indtil 13 uger ved rettidigt anmeldt og dokumenteret sygdom eller tilskadekomst.

Pr. 27. februar 2023 fuld løn, dog max. 152,40 kr./time Pr. 26. februar 2024 xxxx xxx, dog max. 157,75 kr./time

Ovennævnte beløb fremkommer ved et suppleringstillæg til den ved lovgivning fastsatte sygedagpengesats tillagt arbejdsmarkedsbidrag.

Det er en forudsætning, at den pågældende medarbejder under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til sygedagpengelovens regler.

Ovennævnte bestemmelse gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af én mellem arbejdsgiver og medarbejder indgået aftale i henhold til sygedagpen- gelovens regler (jf. § 56) om kroniske eller langvarige syge.

Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferieloven (se Kapitel 9).

Dersom en medarbejder inden for 14 kalenderdage, efter at have genoptaget arbejdet, får tilbagefald på grund af samme sygdom, beregnes arbejdsgiverens betalingsperiode vedrørende løn under sygdom fra 1. fraværsdag i den 1. syge- periode.j

Stk. 2 Sygdom og afspadsering

Sygdom betragtes som en afspadseringshindring, forudsat medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadse- ringen skulle have fundet sted.

Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende dage.

Det er en forudsætning at medarbejderen anmelder sygdom i overensstem- melse med virksomhedens regler.

§ 32 - Løn under barsel og adoption

Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstids- punkt har 12 måneders anciennitet, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og i indtil 14 uger efter fødselstidspunktet (graviditetsorlov/barselsorlov).

Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i indtil 14 uger fra barnets mod- tagelse. Ancienniteten skal være opnået på tidspunktet for barnets modtagelse.

Fuld løn beregnes som et gennemsnit af de sidste 4 ugers løn inden fraværet. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under “fædreorlov”.

Under barselsorloven ydes forhøjet pensionsbidrag, jf. arbejdsmarkedspensions- bestemmelsen.

Arbejdsgiveren yder for forældreorlov endvidere betaling i indtil 16 uger. Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger og den anden forælder ret til at holde 8 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.

Betalingen i disse 16 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppe- båret i perioden dog max. 191,00 kr./time eller 30.623 kr./måned.

De 16 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Alle ovennævnte beløb fremkommer som et suppleringstillæg til den ved lov- givning fastsatte dagpengesats tillagt arbejdsmarkedsbidrag.

Det er en forudsætning for betalingerne, at arbejdsgiveren er berettiget til refu- sion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

For børn født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere gælder følgende:

Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstids- punkt har 12 måneders anciennitet, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (før: graviditetsorlov) og i indtil 10 uger efter fødselstidspunktet (før: barselsorlov).

Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i indtil 10 uger fra barnets mod- tagelse. Ancienniteten skal være opnået på tidspunktet for barnets modta- gelse.

Fuld løn beregnes som et gennemsnit af de sidste 4 ugers løn inden fraværet.

Under samme betingelser betales der løn til den anden forælder i indtil 2 uger i forbindelse med fødslen (før: fædreorlov).

Derudover betaler arbejdsgiveren under samme betingelser fuld løn under or- lov i indtil 24 uger (før: forældreorlov).

Af disse 24 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 9 uger og den anden forælder ret til at holde 10 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder eller deles mellem dem.

Betalingen i disse 24 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppe- båret i perioden:

Pr. 27. februar 2023 dog max. 191,00 kr./time eller 30.623 kr./måned

Pr. 26. februar 2024 dog max. 195,50 kr./time eller 31.345 kr./måned

Dog har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til fuld løn i op til 4 uger af de 24 ugers forældreorlov.

De 24 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 24 uger varsles med 3 uger.

Alle ovennævnte beløb fremkommer som et suppleringstillæg til den ved lov- givning fastsatte dagpengesats tillagt arbejdsmarkedsbidrag.

Under de 10 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag, jf. arbejdsmar- kedspensionsbestemmelsen.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Det er en forudsætning for betalingerne, at arbejdsgiveren er berettiget til refu- sion maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsæt- tes betaling til medarbejderen tilsvarende.

§ 33 - Frihed ved børns sygdom

Stk. 1. Børns sygdom

Medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, med mindst et halvt års an- ciennitet i virksomheden indrømmes frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år. Betalingen udgør:

Pr. 27. februar 2023 fuld løn, dog max. 152,40 kr./time Pr. 26. februar 2024 xxxx xxx, dog max. 157,75 kr./time

Xxxxxx gives kun til den ene af barnets forældre og kun indtil anden pasnings- mulighed etableres og kan højst omfatte barnets første hele sygedag.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbej- deren må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag. Betalingen er som ved barnets første hele sygedag.

Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgslønkonto.

Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af en tro- og loveerklæ- ring.

Dokumentation af fraværet ved børns sygdom betragtes som rettidig fremkom- met, såfremt den medbringes, når medarbejderen første gang møder efter fra- været.

Stk. 2. Lægebesøg med barn

Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 6 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.

Medarbejdere der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden med- delelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgslønkonto svarende til løntabet.

Stk. 3. Børneomsorgsdage

Reglerne omkring børneomsorgsdagene er beskrevet i § 48, stk. 3, litra d).

Stk. 4. Hospitalsindlæggelse

Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med bar- net. Reglen vedrører børn under 14 år.

Kun ophold på hospitalet, der medfører overnatning, og indlæggelse der sker helt eller delvist i hjemmet, betragtes som indlæggelse og er omfattet af be- stemmelsen.

Denne frihed gælder alene den ene af barnets forældre, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsind- læggelsen.

Der ydes:

Pr. 27. februar 2023 fuld løn, dog max. 160,45 kr./time Pr. 26. februar 2024 xxxx xxx, dog max. 165,80 kr./time

§ 34 - TB-fonden og visse smitsomme sygdomme

Organisationerne er enige om, at aftalen vedrørende tuberkuloseundersøgelse og oprettelse af fond til hjælp for lungetuberkuloseramte medarbejdere ophører.

Der er enighed om, at såfremt der senere skulle opstå problemer i forbindelse med tuberkulose, vil organisationerne optage forhandling derom.

Fondens midler forbliver intakte og kan, når der er enighed derom, anvendes til at yde hjælp i forbindelse med fravær på grund af smitsomme sygdomme, hvor medarbejderne ikke må beskæftiges inden for branchen.

Der kan ydes et tillæg til sygedagpengene, således at disse tilsammen udgør 90

% af gennemsnitslønnen for de sidste 4 uger inden fraværet.

Det er en betingelse, at fraværsperioden er dokumenteret ved lægeattest og medarbejderen igen har påbegyndt sit arbejde i virksomheden. Der ydes ikke ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse af tillægget fra fonden.

KAP. 8 - BESTEMMELSER FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER

§ 35 - Valg af tillidsrepræsentant

Stk. 1. Tillidsrepræsentanter

Der er mellem organisationerne enighed om, at der på hver virksomhed blandt de ved virksomheden beskæftigede flerårige medarbejdere vælges en tillidsre- præsentant, der repræsenterer medarbejderne over for virksomheden i alle for- hold vedrørende gældende overenskomster og aftaler.

Valg af tillidsrepræsentanter foregår i arbejdstiden. De nærmere omstændighe- der for valghandlingen aftales lokalt mellem ledelsen og medarbejderne.

En tillidsrepræsentant, som indgår en uddannelsesaftale med virksomheden ef- ter Erhvervsuddanelsesloven (voksenlærling), kan fortsætte med at være tillids- repræsentant. Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræsentanten i praktikpe- rioder arbejder sammen med sit valggrundlag.

Hvor medarbejderne på en virksomhed ønsker det, kan de vælge en stedfortræ- der for tillidsrepræsentanten. I funktionstiden har stedfortræderen en tillidsre- præsentants rettigheder og pligter. Den i forbindelse med “Rammeaftale om ak- kord” forudsatte uddannelse gælder ikke for stedfortræderen.

Stk. 2. Organisering

Der må ikke lægge hindringer i vejen for virksomhedens eller medarbejdernes organisering.

Stk. 3. Holddrift

Ved holddrift med mere end 30 medarbejdere kan der vælges en stedfortræd- ende tillidsrepræsentant, der har en tillidsrepræsentants rettigheder og pligter. Ophører holddriftsarbejdet, eller overføres vedkommende til daghold, ophører rettigheder og pligter omgående. Får holddriftsarbejdet en varig karakter, bør tillidsrepræsentanten modtage den i forbindelse med “Rammeaftalen om ak- kord” forudsatte uddannelse.

Stk. 4. Talsrepræsentanter

På virksomheder kan der i større afdelinger, såfremt der er lokal enighed, vælges talsrepræsentanter såvel på daghold som på skiftehold.

Talsrepræsentanterne, som vælges blandt medarbejdere, der har mindst et års anciennitet, har ud over reglerne i § 24, stk. 1, 4 ugers opsigelsesvarsel.

Nyvalgte tillids- og talsrepræsentanter tilbydes et af TekSam udbudt uddannel- ses- og samarbejdsprogram af 2 gange 2 dages varighed.

Stk. 5. Godkendelse af valg

Valget af tillidsrepræsentant er ikke gyldigt, før det er godkendt af Fødevarefor- bundet NNF og af forbundet meddelt DI.

§ 36 - Tillidsrepræsentantens pligter og rettigheder

Stk. 1. Pligter over for arbejdsgivere og organisation

Det er tillidsrepræsentantens pligt, såvel over for sin organisation som over for arbejdsgiveren, at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et roligt og godt samarbejde på arbejdspladsen.

Stk. 2. Beskæftigelse

Tillidsrepræsentanten skal efter aftale med virksomheden beskæftiges ved et arbejde, hvorfra vedkommende kan tilkaldes, hvis der er brug for dennes med- virken.

Udførelsen af de påhvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig ulempe for arbejdet.

Dersom det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten må afbryde sit arbejde for at opfylde sine forpligtelser, skal vedkommende forud meddele arbejdsgiverens repræsentant dette.

Stk. 3. Aflønning

Den tid, som medgår til i virksomhedens og medarbejdernes fælles interesse at varetage tillidshvervet, må ikke medføre en forringelse af tillidsrepræsentantens aflønning.

Stk. 4. Møde uden for arbejdstiden

Hvor tillidsrepræsentanten efter arbejdsgiverens ønske deltager i møde uden for arbejdstiden, ydes der herfor et honorar som ved deltagelse i samarbejdsud- valgsmøder.

Stk. 5. Rettigheder, pligter og opgaver

Skulle en eller flere af medarbejderne føle sig forurettet eller af andre grunde ønske det, er tillidsrepræsentanten forpligtet til at viderebringe deres klage eller henstillinger for arbejdsgiveren (arbejdslederen).

Tillidsrepræsentanten har endvidere ret til at rejse klage og rette henvendelse til arbejdsgiveren med hensyn til hygiejniske forhold og om sikkerhedsforan- staltninger til forebyggelse af ulykke og tilskadekomst.

Tillidsrepræsentantens rettigheder, pligter eller opgaver er, udover i nærvæ- rende Kapitel 8, nævnt i følgende bestemmelser:

• § 6, stk. 5. Rengøringsarbejde

• § 7, stk. 2. Forskudt arbejdstid

• § 12 Arbejdstidens overholdelse

• § 15, stk. 7. Systematisk overarbejde

• § 17 Afspadsering

• § 19 Overarbejde i særlige anledninger

• § 22, stk. 2-6. Ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne m.v.

• § 24, stk. 2. Opsigelse under sygdom og ferie

• § 25 Bortvisning

• § 27 Arbejdsmiljø

• § 28, stk. 1. Anmeldelse af uarbejdsdygtighed

• § 38 25 øres fonden

• § 67 Rådgivning og konsulentbistand

Rammeaftale vedrørende metodeudvikling og akkord:

• § 2 Lokalaftaler

• § 3 Metodeudvikling og arbejdsstudier

• § 4 Lokalaftale om anden aflønning

• § 5 Arbejdsstudieteknikere

• § 6 Arbejdsplan

• § 7 Metodeudvikling

• § 8 Instruktion

• § 11 Special tid (ST-pauser)

• § 14 Akkordens iværksættelse

• § 15 Accept af akkorder

• § 16 Renholdelse af maskiner

• § 18 Procedureregler

• § 19 Akkordafbrydelse eller stop

• § 24 Udbetaling af akkordfortjeneste

• § 26, stk. 2. Særlig aflønning

• § 27 Arbejdsstudietillidsrepræsentanter

• § 28 Arbejdsstudieudvalg (ASU) og -uddannelse

• § 31 Fordeling af produktion på enkeltmandsakkorder og lign.

• § 36 Øvrige regler

• § 37 Rammeaftalens gyldighed

Særbestemmelser for kreatureksportslagterier:

• § 2, stk. 1. Slagtning

• § 4 Bonusordning for de timelønnede

Protokollat om:

• Kompensation for tekniske stop gældende for svineslagtning med tilhørende renselinje, svineopskæring og skærebånd, side 133.

• Lokalaftaler, side 142.

• Afprøvning af alternativ aflønnings- og/eller ledelsesform samt alternativ arbejdstidsformer, side 143.

• Vikarer og vikarbureauer, side 145.

• Afklaring af anvendelse af vikararbejde, side 145.

• Brug af underleverandører, side 146. Listen er ikke udtømmende.

Overenskomstparterne er enige om, at ovenstående skal ses som en positiv oplistning af relevante temaer og ikke som en afgrænsning af de temaer, som de lokale parter kan drøfte i det daglige samarbejde.

Stk. 6. Møder med nyansatte

Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyan- satte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsen- tantens samarbejde med virksomheden og muligheden for medlemskab af Fø- devareforbundet NNF. På virksomheder med skiftende arbejdssteder eller mo- bile medarbejdere tilstræbes det, at nye medarbejdere får lejlighed til at møde tillidsrepræsentanten. Kan dette ikke lade sig gøre, kan mødet afholdes digi- talt. Der kan træffes lokalaftale om andre ordninger.

Mødet planlægges i øvrigt under hensyn til virksomhedens driftsmæssige for- hold.

Stk. 7. Lønoplysninger

På virksomheder, som ikke har tilsluttet sig rammeaftalen vedr. metodeudvik- ling og akkord, udleveres kvartalsvise lønstatistikker til tillidsrepræsentanten.

Stk. 8. Klagegang

Opnås der ikke derigennem en tilfredsstillende ordning, skal tillidsrepræsentan- ten indbringe sagen til Fødevareforbundet NNF.

Stk. 9. Fælles aktivitet for nyvalgte tillidsrepræsentanter

Fremtidige nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes således et af TekSam udbudt uddannelses- og samarbejdsprogram af 2 gange 2 dages varighed. Tillidsrepræ- sentanten vil have ret til at deltage i et sådant forløb inden for de første 18 måneder af vedkommendes valgperiode.

Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens deltagelse en be- taling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt.

Uddannelses- og samarbejdsforløbet skal indeholde emner, der kan styrke til- lidsrepræsentantens viden om virksomhedernes udviklingsmæssige, produkti- onsmæssige, driftsøkonomiske og konkurrencemæssige vilkår og betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø, ligesom der skal fokuseres på vigtigheden af et gensidigt højt informationsniveau mellem de lokale parter.

Overenskomstparterne er enige om, at den fremtidige sekretariatsbetjening af de igangsatte aktiviteter lægges i regi af DI og Fødevareforbundet NNF.

Stk. 10. Tillidsrepræsentanters adgang til IT faciliteter Tillidsrepræsentanten skal til udførelsen af sit hverv have den nødvendige ad- gang til IT faciliteter, herunder Internet.

Fra og med 1. juni 2020 gælder dette ligeledes for arbejdsmiljørepræsentanten.

§ 37 - Afskedigelse af tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Opsi- gelsesvarslet er længste varsel efter § 24 tillagt 6 uger jf. Samarbejdsaftalen. Hvis Fødevareforbundet NNF skønner, at afskedigelsen er uberettiget, er virk- somheden forpligtet til at underkaste sig en voldgiftsretlig afgørelse af sagen.

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fort- sat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglige opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbej- derens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et be- hov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Medarbejderen modtager løn under den faglige opdatering. Det er en forud- sætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løn- tabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.

§ 38 - Slagteri- og Fødevareindustriens Uddannelses- og Samarbejds- fond (25 øres fonden)

Globaliseringen stiller løbende nye krav til de tillidsvalgte samt skærper kravet om et godt og konstruktivt samarbejde med ledelserne på virksomhederne.

Samtidig øges kravet om en kompetent og veluddannet arbejdskraft.

Den demografiske udvikling vil øge konkurrencen med andre brancher om at kunne tiltrække især unge mennesker til slagteri- og fødevareindustrien. Et in- citament for de unge til at vælge slagteri- og fødevareindustrien kan være, at de kan se en karrieremulighed gennem et systematisk uddannelsesforløb, som DI og Fødevareforbundet NNF i samarbejde med andre relevante samarbejds- partnere udvikler.

For at gøre de lokale parter bedst mulig egnet til at træffe lokale beslutninger, er DI og Fødevareforbundet NNF enige om at gennemføre og yde støtte til f.eks. uddannelse af tillidsrepræsentanter og oplysningsaktiviteter med samar- bejdsmæssig, uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig sigte.

Fondens formål er direkte eller gennem støtte:

• at styrke tillidsrepræsentantfunktionen og det lokale samarbejde,

• at styrke tillidsvalgtes viden om virksomhedernes udviklingsmæssige, pro- duktionsmæssige, driftsøkonomiske og konkurrencemæssige vilkår og be- tydningen af et godt og psykisk arbejdsmiljø,

• at tilbyde nyvalgte tillids- og talsrepræsentanter et af TekSam udbudt ud- dannelses- og samarbejdsprogram af 2 gange 2 dages varighed.

• at udvikle uddannelser af relevans for den danske slagteri- og fødevareindu- stri og at virke for at højne uddannelsesniveauet for de i slagteri- og føde- vareindustrien ansatte medarbejdere,

• at etablere fælleskurser og andre former for fællesuddannelser af Fødevare- forbundet NNF's medlemmer og virksomhedsrepræsentanter indenfor områ- der, der er relevante for slagteri- og fødevareindustrien,

• at yde støtte til analyser af branchens udviklingstendenser og kompetence- behov,

• at yde støtte til kampagner for øget fokus på uddannelsesplanlægning, mo- tivation, og iværksættelse af uddannelser,

• at yde støtte til bredere udviklingsopgaver - herunder gennemførelse af særlige forsøgskurser - indenfor intern og ekstern efter- og videreuddan- nelse af voksne medarbejdere,

• at udvikle og yde støtte til projekter der kan være med til at fremme en øget produktivitet herunder vedligeholdelse af produktivitetsfremmende løn- systemer,

• at afholde konferencer m.v. for Fødevareforbundet NNF's medlemmer samt repræsentanter for virksomhedernes ledelser om uddannelser og samar- bejde,

i relation til slagteri- og fødevareindustrien udviklingsmuligheder,

• at gennemføre særlig planlagte projekter og forsøg med henblik på tilveje- bringelse af erfaringer og viden om nye undervisningsmuligheder og samar- bejdsformer,

• at iværksætte og yde støtte til studieophold i ind- og udland af relevans for udviklingen i slagteri- og fødevareindustrien,

• at gennemføre eller yde støtte til aktiviteter, der er til gavn for den teknolo- giske udvikling, beskæftigelsen og slagteri- og fødevareindustrien generelt, herunder oplysningsaktiviteter med samarbejdsmæssigt og uddannelses- mæssigt og erhvervsmæssigt sigte,

• at yde støtte til videregående uddannelse af tillidsrepræsentanter,

• at yde støtte til projekter, kampagner og andre fælles aktiviteter til at fremme praktikpladser i branchen, hvorved der bliver uddannet dygtige fag- lærte til sikring af kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne i fremtiden.

• at gennemføre og yde støtte til andre aktiviteter efter fondens bestyrelses beslutning i hvert enkelt tilfælde

De indbetalte midler anvendes alene til ovenstående formål. Arbejdsmiljørele- vante formål m.m. er derfor ikke omfattet.

Virksomheden opkræves per 1. marts 2020 0,55 kr./præsteret arbejdstime. Per 1. marts 2023 opkræves 0,65 kr./præsteret arbejdstime. Beløbet indbeta- les til 25-øres fonden iht. gældende vedtægter og retningslinjer.

DI og Fødevareforbundet NNF vil løbende vurdere vedtægter og retningslinjer for 25-øres fonden.

KAP. 9 - FERIEAFTALE

§ 39 - Afvikling af ferie

Idet ferieloven er gældende, træder nedenstående regler i stedet for ferielo- vens bestemmelser.

Stk. 1 Ferieår

Ferieåret ændres per 1. september 2020 til perioden mellem 1. september og

31. august. Feriegodtgørelse (§ 40) optjent i ferieåret afholdes samtidig, såle- des at ferien afholdes i perioden mellem 1. september og 16 måneder frem til

31. december.

Stk. 2 Feriens placering

a. Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksomheden eller ved, at der successivt gives medarbejderne ferie.

Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden senest den 15. januar en tegningsliste, hvorpå den enkelte medarbejder kan angive det tidspunkt, på hvilket sommerferie ønskes.

Ved eventuel lodtrækning deltager foruden alle faste medarbejdere, alle an- dre medarbejdere, der har været beskæftiget i kortere eller længere tid i virksomheden. Ombytning kan finde sted, når meddelelse herom i rette tid gives til virksomheden. Virksomheden kan foretage forskydninger i ferien i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift.

b. I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en medarbejder, som ikke har været fuldt beskæftiget i det foregående optjeningsår, kræve feriedagene nedsat i forhold til den mindre feriebetaling.

c. Hvis ferien andrager 3 uger eller derunder, skal den gives og holdes i sam- menhæng i tiden mellem 15. maj og 30. september (ferieperioden) eller på et andet mellem arbejdsgiveren og den ferieberettigede aftalt tidspunkt - in- den for ferieåret.

Tildeling af ferie i de første 2 uger af ferieperioden bør så vidt muligt ske til medarbejdere, der ønsker at holde ferie i dette tidsrum. Er feriedagenes an- tal større end 3 uger, skal også de feriedage, der overstiger 3 uger, gives i sammenhæng, men kan lægges i den del af ferieåret, der falder uden for fe- rieperioden. Der kan dog med medarbejdere lokalt aftales enkelte feriedage.

d. Den del af ferien, der er omtalt i Ferielovens § 14, stk. 1 kan, såfremt der lokalt træffes aftale herom - evt. mellem den enkelte medarbejder og ar- bejdsgiveren - lægges uden for perioden 1. maj til 30. september (xxxxxxxxx- xxxx).

e. I de tilfælde, hvor en medarbejder i årets løb skifter arbejdssted under over- enskomstens dækningsområde, deltager den pågældende i eventuel lodtræk- ning med alle i årets løb indtjente feriedage på den virksomhed, hvor medar- bejderen beskæftiges ved ferieterminens indtræden.

f. Hvis en medarbejder skulle ønske længere ferie end i loven fastslået, kan et sådant ønske imødekommes, og aftale herom skal træffes inden ferien påbe- gyndes, men vedkommende kan ikke oppebære løn i den forlængede ferietid.

g. Indkaldes en medarbejder til militærtjeneste i ferieterminen, skal han senest 3 uger inden indkaldelsen gøre arbejdsgiver opmærksom herpå, således at feriespørgsmålet bringes i orden, forinden den pågældende forlader pladsen.

h. Medarbejdere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, barsel, ind- sættelse i en af fængselsvæsenets institutioner eller anden tvangsanbrin- gelse, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet helt eller delvis er afskåret fra at holde ferie, har ret til efter udløbet af ferieafholdeles- perioden, at få feriegodtgørelse overført til efterfølgende ferieafholdelesperi- ode jævnfør ferielovens bestemmelser. Hvor arbejdsforholdet ophører, kan ikke forbrugt overført ferie udbetales ved fratrædelse.

Stk. 3 Ferie i hele uger

Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyn- delse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

Stk. 4 Afholdelse af ferie i timer:

Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.

Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.

Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.

§ 40 - Feriegodtgørelse

Stk. 1 Udbetaling

a. Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales ved førstkommende løn- udbetaling efter virksomheden har modtaget medarbejderens anmodning om ud- betaling fra Feriepengeinfo, dog tidligst en måned før ferien holdes.

b. Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det om- fang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.

Stk. 2 Beregningsgrundlag

a. Den årlige ferie, der tilkommer en medarbejder, beregnes på grundlag af pågæl- dendes beskæftigelsesforhold og udgør 2,08 dage for hver måneds ansættelse, i hvilken denne har udført arbejde i virksomheden. Har det udførte arbejde været af kortere varighed end 1 måned, sættes ferieretten i forhold til beskæftigelsens længde. Ferieret erhverves tillige i forhold til den tid, hvori en medarbejder har holdt ferie eller i henhold til bestemmelserne i § 39 under sygdom eller tilskade- komst har været berettiget til at oppebære feriegodtgørelse.

b. Feriegodtgørelsen hensættes løbende og udgør 12,5 % af den samlede ud- betalte arbejdsløn. Ved beregning af feriegodtgørelse ses bort fra sådanne tillæg til lønnen eller lønandele, som ikke er indkomstskattepligtige.

c. Under lønmodtagerens fravær på grund af sygdom og tilskadekomst af mere end 1 dags fravær, beregner arbejdsgiveren feriegodtgørelse fra 2. fraværs- dag på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før fraværet.

d. Der beregnes ikke feriegodtgørelse af de 4,0 % søgnehelligdagsbetaling.

e. Ferielovens § 20 har bestemmelser om sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der ikke har ret til fuld løn under sygdom.

f. Reklamationer vedrørende arbejdsgiverens beregning af feriegodtgørelse må ske ved fremvisning af lønsedler eller andre lønopgørelser.

§ 41 - Overførsel af ferie og afbrudt ferie

Stk. 1 Overførsel af ferie

a. Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede ferie- dage ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieafholdelsesperiode.

b. Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage.

c. Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden den 31. december.

d. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden al overført fe- rie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for resterende overførte feriedage.

e. Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden den 31. december skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

f. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et opsigelsesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er place- ret til afholdelse inden for varslingsperioden

Stk. 2 Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning

Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidpunkt. Er det ikke muligt at tilbyde med- arbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som påbegyndt på tids- punktet for raskmeldingen Den ferie, som pågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprin- deligt varslede ferie, medmindre andet aftales.

Stk. 3 Brudte feriedage

Hvor ferien udgør en halv dag eller mere, gives en hel dags frihed, dog kun med den indtjente feriebetaling. Hvor ferieretten udgør mindre end en halv dag, bort- falder selve friheden, medens pengene udbetales.

Stk. 4 Udbetaling af feriepenge uden at ferien holdes

a. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferie- årets begyndelse af arbejdsgiveren, uanset om ferie holdes, når beløbet er kr. 1.500 eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

b. Ved ferieårets udløb udbetales feriegodtgørelse til medarbejderen af arbejds- giveren, hvis beløbet er på kr. 2.250 eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis medarbejderen har været ansat uafbrudt hos samme arbejdsgiver fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb, ud- betales feriegodtgørelse vedrørende dette ansættelsesforhold kun, hvis be- løbet vedrører ferie ud over 20 dage.

c. Ved ferieårets udløb udbetaler arbejdsgiveren løn under ferie og eventuelt ferietillæg til medarbejderen, hvis beløbet er på kr. 2.250 eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage.

Stk. 5 Fravigelse af ferieloven

Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gæl- dende regler.

Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. septem- ber. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret tildeles antal feriedage for- holdsmæssigt.

Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden ferieårets udløb.

Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fra- trædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virksomheden mod- regne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.

Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomheden ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden dennes fratræden, med mindre opsigelsen skyldes medarbejderens væsentlige mislig- holdelse.

Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medarbejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgørelse, end medarbej- deren ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud.

§ 42 - Generelle feriebestemmelser

Stk. 1 Dødsfald

I tilfælde af dødsfald tilfalder feriegodtgørelsen afdødes bo, jf. ferieloven.

Stk. 2 Garantiordningen

a. Overenskomstparterne er enige om, at feriegarantiordningen benyttes af de af forbundenes medlemmer, der er beskæftiget på virksomheder under DIO I.

b. Såfremt en virksomhed ønsker at beholde feriegodtgørelse i virksomheden i stedet for løbende indbetaling til FerieKonto, er overenskomstparterne enige i, at dette kan finde sted. I givet fald skal virksomheden skriftligt orientere medarbejderne herom. Ved eventuel overgang til indbetaling til FerieKonto skal medarbejderne orienteres på samme måde.

c. DI garanterer for al optjent feriegodtgørelse, herunder for overført ferie.

Stk. 3 Tvister om ferie

Feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn og kan i mangel af ydelse - på samme måde som arbejdsløn - inddrives ved retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver Tvistløsning i det fagretlige system omhandler alene de i overenskomsten aftalte fravigelser fra Ferieloven.

Kap. 10 - SØGNEHELLIGDAGSBESTEMMELSER

§ 43 - Optjening af søgnehelligdagsgodtgørelse

Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, 2. Pinsedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. Juledag er søgnehelligdage.

Stk. 1. Opsparing

Arbejdsgiveren henlægger 4 % af medarbejderens ferieberettigede løn til dæk- ning af betaling for søgnehelligdagene. Henlæggelsen sker på medarbejderens søgnehelligdagskonto.

Stk. 2. Opgørelse

Det opsparede beløb opgøres hvert år ved udgangen af uge 26.

§ 44 - Udbetaling af søgnehelligdagsgodtgørelse

Stk. 1. Udbetaling

Søgnehelligdagsbetalingen udbetales dels i form af et forskudsbeløb i forbin- delse med den enkelte søgnehelligdag, dels i form af en restbetaling, der udbe- tales i den lønperiode, hvori uge 28 indgår.

Såfremt opsparingen er negativ, modregnes underskuddet i den efterfølgende søgnehelligdagsopsparing.

Stk. 2. Forskudsbeløb

Forskudsbeløbet er kr. 1.000 til voksne medarbejdere. Forskudsbeløbet til weekendarbejdere er kr. 2.000 pr. søgnehelligdag, jf. overenskomstens § 20, stk. 7.

Grundlovsdag betragtes som halv søgnehelligdag.

Forskudsbeløbene udbetales, uanset om der på kontoen er dækning herfor.

Eventuelle overtræk modregnes i den efterfølgende søgnehelligdagsopsparing. Fratræder en medarbejder, før de udbetalte søgnehelligdagspenge er indtjent, tilbageholdes det resterende beløb af tilgodehavende løn.

Forskudsbeløbene udbetales ikke for søgnehelligdage, der falder på frilørdage eller søndage. Ved weekendarbejde udbetales der ikke forskudsbeløb for søgne- helligdage, der falder på ugens 5 første dage.

Udbetaling af ovennævnte forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsuge, hvori søgnehelligdagen(e) falder.

Stk. 3. Arbejde dagen før og efter

a. For at være berettiget til de i stk. 2 nævnte forskudsbeløb skal vedkommende være i arbejde den sidste normale arbejdsdag før den pågældende søgnehel- ligdag. Såfremt der er 2 sammenhængende søgnehelligdage, skal vedkom- mende have været i arbejde både dagen før og dagen efter de pågældende søgnehelligdage for at få forskudsbeløb for begge dage.

Har vedkommende kun været i arbejde dagen før eller dagen efter de pågæl- dende dage, udbetales forskudsbeløbet kun for en søgnehelligdag. De ikke udbetalte beløb henstår på søgnehelligdagskontoen.

b. Ved weekendarbejde, hvor den ene arbejdsdag er en søgnehelligdag, skal vedkommende for at være berettiget til det i stk. 2 nævnte forskudsbeløb være på arbejde den anden arbejdsdag.

Er begge dage søgnehelligdage, udbetales der forskudsbeløb for begge dage.

c. Ved dokumenteret sygdom (tro- og loveerklæring) udbetales forskudsbeløb ligeledes for søgnehelligdage. Forudsætningen herfor er dog, at der er dæk- ning for forskudsbeløbet på vedkommendes søgnehelligdagskonto.

I sygdomstilfælde ud over den tid, virksomheden har forpligtelser, ophører udbetaling af forskudsbeløb, indtil raskmelding foreligger. Beløbene henstår på søgnehelligdagskontoen.

Stk. 4. Arbejde på en søgnehelligdag

Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen foruden over- enskomstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag krav på forskudsbeløb i henhold til nærværende aftale.

§ 45 - Ophør af ansættelse

Ved fratrædelse opgøres søgnehelligdagskontoen, og evt. resttilgodehavende udbetales sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden. Evt. underskud på kontoen modregnes i tilgodehavende løn.

§ 46 - Ved dødsfald

I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdagsbetaling afdødes bo.

§ 47 - Garantiordning

DI garanterer for betaling i henhold til ovennævnte bestemmelser.

KAP. 11 - FRITVALGSORDNING

§ 48 - Fritvalgsordning

Stk. 1. Formål

Fritvalgsmodellen etableres som en mulighed for at imødekomme individuelle medarbejderønsker om valg mellem fritid, pension eller løn.

Det er en forudsætning, at det frie valg foretages under hensyntagen til, at der fortsat kan sikres en effektiv og konkurrencedygtig produktion i den enkelte virksomhed.

Stk. 2. Opsparing

Der stilles pr.

28. februar 2022

9,20 %

26. februar 2024

11,20 %

- af medarbejderens ferieberettigede løn til rådighed for fritvalgsmodellen.

Under fravær på grund af sygdom og tilskadekomst i indtil 6 måneder, under den overenskomstfastsatte barsels-, fædre- og forældreorlov og under uddan- nelse med løn, opspares frihed, svarende til 37 timer pr. år med en betaling jf. løn under sygdom § 31.

Stk. 3. Anvendelse

Den enkelte medarbejder vælger senest den 8. december hvert år, hvordan frit- valgsmodellen ønskes anvendt. Valget har virkning for det efterfølgende år.

Der kan vælges mellem følgende:

a) Løn:

Når der vælges løn, udbetales den aftalte %-sats løbende, eventuelt som et fast beløb.

b) Pension:

For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være om- fattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomsten.

Når der vælges pension, indbetales den aftalte %-sats løbende til pensionssel- skabet som ekstraordinær indbetaling. Dette beløb betragtes i relation til bereg- ning af feriegodtgørelse, skat mv. som et ordinært pensionsbidrag. Indbetaling af ekstraordinær pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.

c) Frihed:

Når der vælges frihed, indsættes den aftalte %-sats løbende på medarbejderens opsparingskonto.

Fritvalgsdage afholdes løbende efter aftale mellem virksomheden og den enkelte medarbejder. Fritvalgsdage afvikles og placeres under hensyntagen til virksom- hedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte medarbejders ønske.

Såfremt en medarbejder ønsker det og virksomheden accepterer det, kan frit- valgsdagene omregnes til og afvikles i timer.

Fritvalgsdagene kan afvikles i op til et år, efter at de er optjent, såfremt der kan opnås enighed herom mellem virksomheden og den enkelte medarbejder.

Når der afholdes fritvalgsdage, udbetales der fra medarbejderens opsparings- konto et beløb til dækning af det aktuelle indtægtstab, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende med- arbejders opsparingskonto.

d) Børneomsorgsdage

Medarbejdere og ansatte, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferie år. Medarbejderne kan højst afholde 2 børne- omsorgsdage pr. ferie år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdage afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgsordning.

Stk. 4. Kombinationer:

Medarbejderen kan vælge en kombination af løn - frihed og pension fordelt på 6 portioner af 0,45 %.

Medarbejdere der er berettiget til børneomsorgsdage, kan udover kombination af løn - frihed og pension vælge yderligere 2 som børneomsorgsdage.

Den i overenskomsten angivne fritvalgsprocent kan, ved lokal enighed, fordeles i 6 lige store beløb på de nuværende 6 valgfrie portioner.

Medarbejdere der jf. § 48 stk. 3, afsnit D har ret til børneomsorgsdage kan fordele i 8 lige store portioner, hvoraf 2 portioner er til dækning af børneom- sorgsdage.

Stk. 5. Opgørelse af opsparingskonto

Opsparingskontoen opgøres 1 gang årligt. Eventuelt overskud udbetales til med- arbejderen senest med den 2. lønudbetaling i det efterfølgende år.

Stk. 6. Fratrædelse

Fritvalgsdage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden, medmindre det aftales mel- lem virksomheden og den enkelte medarbejder.

Ved fratrædelse opgøres opsparingskontoen, og evt. overskud udbetales sam- men med sidste lønudbetaling fra virksomheden.

Stk. 7. Optrapning ved indmeldelse i en DA-arbejdsgiverorganisation

Se protokollat side 148.

KAP. 12 - LÆRLINGE

Overenskomstparterne er enige om i fællesskab at iværksætte aktiviteter til fremme af praktikpladser. Aktiviteterne skal være med til at skabe opmærksom- hed om uddannelse af såvel unge som voksne til dygtige faglærte og dermed sikre industriens virksomheder adgang til kvalificerede faglærte i fremtiden.

Overenskomstparterne er enige om, at udgifter til projekt og fælles aktivitet for praktikpladser finansieres gennem Slagteri- og Fødevareindustriens Uddannel- ses- og Samarbejdsfond.

§ 49 - Uddannelsesaftaler

Lærlinge skal i henhold til lov om erhvervsuddannelser være kontraktmæssigt antagne på den af det faglige fællesudvalg fastsatte læretid.

§ 50 - Generelle uddannelsesbestemmelser

Det er virksomhedens pligt at påse, at der ydes lærlingen forsvarlig fagmæssig uddannelse, og en lærling kan kun beskæftiges ved det fag denne skal oplæres i.

I læretiden skal mesteren drage omsorg for, at der ydes lærlingen en alsidig undervisning.

Før læretiden er tilendebragt, skal lærlingen aflægge prøve efter de for faget gældende regler. Hvis lærlingen består prøven, drager virksomheden omsorg for, at det af svendeprøvekommissionen udfærdigede svendebrev tilstilles ved- kommende.

Virksomheden skal holde lærlingen til på forsvarlig måde at deltage i den for faget godkendte undervisning, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Organisationerne er enige om at anbefale, at lærlinge, hvor det er praktisk mu- ligt, ydes hjælp til det teoretiske arbejde med brevskolen.

Organisationerne er enige om, at ved voksenlærlinge forstås lærlinge, der indgår en uddannelsesaftale efter det fyldte 25. år.

Voksenlærlinge er omfattet af overenskomstens § 29 “Delvis fraværsdag”, § 30 “Suppleringsydelse ved arbejdsulykker”, § 31 “Løn under sygdom”, § 32 “Løn under barsel og adoption” og § 33 “Frihed ved børns sygdom”.

Øvrige lærlinge med mere end 12 måneders anciennitet er omfattet af § 32 “Løn under barsel og adoption” med fuld løn.

For lærlinge mellem 18 og under 25 år indrømmes frihed, når dette er nødven- digt af hensyn til pasning af lærlingens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år. Betalingen udgør pr. 27. februar 2023 117,64 kr./time.

Xxxxxx kan kun gives til den ene af barnets forældre og kun indtil anden pas- ningsmulighed etableres og kan højst omfatte barnets første sygedag.

Virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af en tro- og loveerklæ- ring.

For forskydning af sædvanlige spisepauser betales: Pr. 27. februar 2023 6,45 kr./spisepause

Pr. 26. februar 2024 6,67 kr./spisepause

§ 51 - Arbejdstid

Arbejdstiden for lærlinge er den samme som den for voksne medarbejdere gæl- dende arbejdstid.

§ 52 - Aflønning
Lærlinge u/18 år	27-02-2023 Kr.	26-02-2024 Kr.
Grundløn+akkordafsavn	48,80	48,80
Timetillæg	56,61	56,61
Timeløn	105,41	105,41
Ugeløn ved 37 timer	3.900,17	3.900,17
Lærlinge o/18 år	27-02-2023 Kr.	26-02-2024 Kr.
Grundløn+akkordafsavn	60,67	62,79
Timetillæg	74,55	77,16
Timeløn	135,22	139,95
Ugeløn ved 37 timer	5.003,14	5.178,25

Voksenlærlinge	27-02-2023 Kr.	26-02-2024 Kr.
Grundløn+akkordafsavn	74,85	80,60
Timetillæg	85,75	85,75
Timeløn	160,60	166,35
Ugeløn ved 37 timer	5.942,20	6.154,95
§ 53 - Overarbejde
Lærlinge, som i særlige tilfælde deltager i overarbejde, oppebærer herfor et til- læg til lønnen pr. time:
	27-02-2023 Kr.	26-02-2024 Kr.
Over 18 år	82,30	84,77
Voksenlærlinge	90,74	93,46
Det er en forudsætning for lærlinges deltagelse i overarbejde, at dette kun finder

sted sammen med voksne medarbejdere.

§ 54 - Hovedferie

Ved afholdelse af hovedferie udbetales 1/2 uges ekstra lærlingeløn.

Hvis lærlingen er færdig med sin uddannelse inden ferien kan afholdes, og i øvrigt forbliver i fusionen/virksomheden, betales der 1 uges ekstra lærlingeløn, når ferien afholdes.

§ 55 - Anciennitet og opsigelsesregler

Lærlinge, der fortsætter i virksomheden efter endt læretid, får læretiden med- regnet i anciennitetsberegningen og kan ikke opsiges til fratrædelse på grund af arbejdsmangel før efter 13 ugers beskæftigelse.

Lærlinge, der ikke skal fortsætte på virksomheden efter uddannelsesaftalens udløb, skal opsiges med et varsel, jf. overenskomstens § 24, stk. 1, p.t. 28 dage.

§ 56 - Rejsegodtgørelse

Stk. 1.

Arbejdsgiveren betaler rejser mellem skole og hjemby.

Stk. 2.

Lærlinge, der på grund af omlægning i driften får flere arbejdssteder, eller hvor arbejdsstedet flyttes permanent, skal have dækket sine rejseudgifter. Rejseti- den indgår ikke i arbejdstiden.

§ 57 - Søgnehelligdagsaftale for lærlinge

Under uddannelsen aflønnes lærlinge med normal timeløn på SH-dage.

Da lærlinge under uddannelse ikke er omfattet af en søgnehelligdagsopsparings- ordning, vil lærlingene i det løbende år, hvor de efter endt uddannelse påbegyn- der opsparing i henhold til overenskomstens bestemmelser §§ 42-46, være dår- ligere stillet end de øvrige medarbejdere.

For at afbøde dette forhold, er der ved forhandlinger mellem Fødevareforbundet NNF og DI opnået enighed om, at følgende særregler er gældende, men i øvrigt under iagttagelse af bestemmelserne i overenskomsten.

a. Der henlægges 4,0 % af al indtjent løn i det kalenderår, hvori læretiden ud- løber.

b. Såfremt der har været søgnehelligdage i læretiden inden for det løbende år, fradrages et beløb svarende til den løn, der er udbetalt for den (de) gældende søgnehelligdag(e). Der kan dog aldrig fratrækkes større beløb end svarende til 4,0 % af lønnen i læretiden.

c. Efter endt uddannelse betales inden for det løbende år altid det normale for- skudsbeløb, uanset om der på kontoen er dækning dertil. Eventuelt overtræk inddækkes af senere indtjening (se dog stk. f).

d. Resttilgodehavende opgøres i uge 26.

e. Ved fratrædelse udbetales eventuelt resttilgodehavende sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden.

f. Underskud ved uddannelsesårets udløb eller ved fratrædelse i løbet af dette, kan ikke kræves inddækket.

§ 58 - Optjening af fridage

Xxxxxxxxx optjenes på baggrund af beskæftigelse, jf. Kap. 9 Ferieaftalen, dvs. perioder, hvor lærlingen arbejder, under fravær på grund af sygdom og tilska- dekomst i indtil 6 mdr., under overenskomstfastsat barsels- og fædreorlov og under uddannelse med løn samt under ferie.

Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse.

§ 59 - Betaling af fridage

Lærlinge optjener ret til fridage. Betalingen for fridage udgør i hele overens- komstperioden:

Lærlinge under 18 år 105,41 kr./time

Lærlinge over 18 år 139,95 kr./time

Voksenlærlinge 166,35 kr./time

§ 60 - Aflønning af fridage

En fridag fastsættes ved 37, 34 timers eller 40 timers arbejdsuge samt 4 dages arbejdsuge til 7,4 timer betalt frihed.

Der ydes feriegodtgørelse og pensionsbidrag af ovennævnte.

§ 61 - Afvikling af fridage

Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lærlings ønske.

Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratræden.

Placeringen af fridage kan aftales fra dag til dag.

Ved lokal enighed kan fridagen afholdes som halve dage. En halv fridag fastsæt- tes til 3,7 timer.

§ 62 - Bestemmelser vedrørende ikke afholdte fridage

Hvis friheden - begrundet i sygdom, -graviditet, barsel, forældreorlov, overgang til selvstændig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i ud- landet, fængsling eller tvangsanbringelse, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed - ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales.

§ 63 - Lærlinges adgang til støtte fra IKUF

Overenskomstparterne er enige om, at lærlinge gives adgang til at søge om støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond til fritidsuddannelse.

Lærlinge har efter 6 måneders beskæftigelse i samme virksomhed (inkl. even- tuelle skoleophold) ret til at søge om støtte fra IKUF. Støtten ydes til delta- gelse i fritidsuddannelse i samme omfang og på samme vilkår som øvrige medarbejdere.

KAP. 13 - UDDANNELSE

§ 64 - Uddannelse generelt

DI og Fødevareforbundet NNF er enige om, at uddannelse i de kommende år vil være af stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Anskues dette i en videre sammenhæng, er det vigtigt, at den enkelte medarbejder får mulighed for og aktivt medvirker til at forbedre sit uddannelsesniveau. Det er såvel den enkelte medarbejders personlige ansvar som virksomhedens opgave at med- virke til, at kvalifikationsniveauet og uddannelsesniveauet i virksomheden for- øges på sigt. DI og Fødevareforbundet NNF giver tilsagn om at medvirke til en styrkelse af uddannelsesplanlægning i virksomhederne, hvis dette ønskes.

DI og Fødevareforbundet NNF er enige om, at virksomhedernes medarbejdere bør have adgang til den fornødne efter- og videreuddannelse med det formål at øge arbejdsstyrkens faglige kvalifikationer og tilpasning til den teknologiske ud- vikling. DI og Fødevareforbundet NNF er enige om at virke for, at medarbejderne i den enkelte virksomhed får de fornødne kvalifikationer via relevant uddannelse (på niveau med industrioperatøruddannelsen).

DI og Fødevareforbundet NNF opfordrer virksomhederne og medarbejderne til at foretage en uddannelsesplanlægning på basis af branchens kursusudbud. Der kan lokalt aftales rammer for uddannelsesplanlægning.

§ 65 - Uddannelse i virksomheden

Planlægning og organisering af uddannelse

DI og Fødevareforbundet NNF anbefaler, at der gennemføres en systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedens medarbejdere.

Såfremt en af de lokale parter ønsker det, skal der på den enkelte virksomhed optages drøftelser om systematisk uddannelsesplanlægning med tilhørende ud- dannelsesbudget. Administrationen af de besluttede aktiviteter drøftes i over- ensstemmelse med sædvanlig praksis i den enkelte virksomhed.

Arbejdet med uddannelsesforhold foretages i givet fald af virksomhedens sam- arbejdsudvalg - eventuelt et paritetisk uddannelsesudvalg nedsat af SU - eller af udpegede uddannelsesambassadører på virksomheden.

På mindre virksomheder uden SU kan der ligeledes udpeges en uddannelses- ambassadør.

Opgaver der behandles, kan bl.a. være at:

• beskrive målene med virksomhedens uddannelsesaktiviteter

• foretage analyser af virksomhedens kvalifikationsbehov

• beskrive job eller funktioner og kravene hertil

• udarbejde uddannelsesplaner, inklusive muligheden for uddannelser, der kan føre til faglært status

• planlægge konkrete uddannelsesaktiviteter, som understøtter mål og behov

• udarbejde forslag med tilhørende budgetforslag for uddannelsesaktiviteter- nes gennemførelse

• medvirke til, at godkendte uddannelsesaktiviteter gennemføres i henhold til planerne og budgetterne

• følge op på, at mål og aktiviteter udvikler sig i takt med den tekniske udvik- ling.

Løn

Når en medarbejder deltager i uddannelse som et led i virksomhedens uddan- nelsesplanlægning, eller uddannelsen sker ved virksomhedens beslutning, af- lønnes medarbejderen med en uddannelsessats, der ligger 10,40 kr./time over den gældende normaltimeløn iht. § 20, stk. 1.

Virksomheden betaler under kursusforløbet fritvalg jf. § 48, stk. 2, sidste afsnit, feriepenge, søgnehelligdagsbetaling og pension. Eventuel løntabsgodtgørelse til- falder virksomheden.

Frihed til anden uddannelse

Medarbejdere med 12 måneders uafbrudt beskæftigelse kan deltage i uddan- nelse uden løn under forudsætning af, at uddannelsen tilrettelægges under for- nødent hensyn til virksomhedens forhold. Ved uddannelsesaktiviteter rettet mod beskæftigelse indenfor de slagteri- og fødevareindustrielle overenskomsters dækningsområde er kravet 9 måneders uafbrudt beskæftigelse.

Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse. De ældste uger forbruges først. Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virksomhed og medarbejder før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen.

§ 66 - Slagteri- og Fødevareindustriens Kompetenceudviklingsfond (SFKF)

Historik og de nærmere retningslinjer omkring SFKF er beskrevet i ”Protokollat om Slagteri- og Fødevareindustriens Samarbejds- og Kompetenceudviklings- fond” (side 138). Der er endvidere enighed om, at DI og Fødevareforbundet NNF i overenskomstperioden kan optage drøftelser vedr. bidraget størrelse til Slag- teri- og Fødevareindustriens Kompetenceudviklingsfond, hvis dette er nødven- digt.

Slagteri- og Fødevareindustriens Kompetenceudviklingsfond (SFKF) administre- res i det daglige igennem IKUF og hjemmesiden xxx.xxxx.xx .

Stk. 1.

Virksomheden betaler årligt kr. 520 pr. fuldtidsansatte medarbejdere omfattet af overenskomsten. For deltidsansatte reduceres beløbet forholdsmæssigt.

Stk. 2.

Medarbejderen kan ansøge fonden om støtte til uddannelse omfattet af stk. 4.

Der kan således ikke ydes støtte til uddannelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager løn.

Stk. 3.

Virksomheder som har et uddannelsesudvalg, og som har mere end 100 ansatte omfattet af overenskomsterne kan etablere en udviklingsfond i virksomheden.

Stk. 4. Selvvalgt uddannelse

Den enkelte medarbejder har efter 9 måneders beskæftigelse også ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produkti- onsforhold - til selvvalgt efter- eller videreuddannelse, der er relevant for be- skæftigelse under dækningsområderne, jf. Protokollat om Slagteri- og Fødeva- reindustriens Samarbejds- og Kompetenceudviklingsfond stk.6, forudsat at der er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen.

Stk. 5 Akkumulering af frihed til selvvalgt uddannelse

Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt selvvalgt uddannelse, jf. stk. 4 fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først.

Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virk- somhed og medarbejder før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen.

Stk. 6 Aftalt uddannelse

DI og Fødevareforbundet NNF er enige om, at medarbejderne under fornødent hensyn til virksomhedens tarv skal kunne opnå frihed til deltagelse i efterud- dannelseskurser og anden faglig videreuddannelse.

Den enkelte medarbejder har efter 9 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året til brancherelevant faglig efter- og videreuddannelse. Støtte kan ydes til udvalgte uddannelsesaktiviteter inden for forberedende aktiviteter, er- hvervsuddannelsesniveau og akademi- og diplomuddannelser.

En medarbejder kan på dette grundlag med virksomheden aftale og indgå en uddannelsesplan.

Omfatter uddannelsesplanen uddannelsesaktiviteter mod faglært uddannelse under Slagterfagets Fællesudvalg, udvides medarbejderens årlige ret til antal uddannelsesuger, således at medarbejderen kan følge de relevante skoleperio- der og svendeprøve (medarbejderen fastholder sin ansættelseskontrakt i ste- det for at overgå til en uddannelsesaftale).

Det er en forudsætning, at medarbejderen er realkompetencevurderet til at gennemføre den påtænkte erhvervsuddannelse under Slagterfaget Fællesud- valg. En medarbejder kan alene opnås støtte til én erhvervsuddannelse under Slagterfaget Fællesudvalg.

Medarbejderen optjener igen ret til selvvalgt uddannelse fra førstkommende kalenderår efter uddannelsesaftalens afslutning.

Medarbejderen udbetales løn under uddannelsen i henhold til gældende be- stemmelser for kompetenceudviklingsfonden eller anden tilsvarende kompe- tenceordning. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklings- fonden tilgår virksomheden.

Støtte til aftalt uddannelse træder i stedet for støtte til selvvalgt uddannelse (stk. 4 og 5) i de kalenderår, hvor uddannelsesplanen løber.

Virksomheden kan søge støtte fra SFKF til aftalt uddannelse. Planen skal udfyl- des efter den skabelon, der er herfor på xxx.xxxx.xx, og underskrives af med- arbejder og virksomhed inden indsendelse til xxxx.xx.

Dog kan virksomheden søge støtte som gruppeansøgning, før der oprettes in- dividuelle uddannelsesplaner til følgende:

• Screening til FVU- undervisning.

• Realkompetencevurdering forud for erhvervsuddannelse.

• AMU-pakken Det digitale kørekort.

Gruppeansøgningen attesteres af den medarbejderrepræsentant, som har atte- steret rammeaftalen. I ansøgningen skal angives, hvilke medarbejdere der sø- ges støtte til. Ansøgningen kan oprettes såvel før som efter screeningen/real- kompetencevurderingen er gennemført, idet virksomheden bærer risikoen, hvis der ikke kan opnås støtte fra SFKF.

Medarbejderen bytter i givet fald to ugers selvvalgt uddannelse til støtte til Det digitale kørekort.

Stk. 7 IKUF-støtte ved afskedigelse

Der er enighed om at øge muligheden for iforbindelse med afskedigelser at få frihed til uddannelse med støtte fra SFKF (se Protokollat om Uddannelse).

Medarbejdere som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukninger eller andre på virksomheden beroende forhold, og som har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til yderligere en uges frihed i opsigelsesperioden med tilskud. Medarbejderen har endvidere ret til at benytte ikke-forbrugt frihed med støtte fra SFKF i op til to uger.

Samlet set kan der således afholdes op til 5 uger frihed til uddannelse i forbin- delse med afskedigelse, såfremt medarbejderen ikke har brugt af de foregående 2 års ret til uddannelse.

§ 67 - Rådgivning og konsulentbistand

CO-Industri, DI og Fødevareforbundet NNF har etableret TEKSAM, som er et samarbejdsorgan.

Virksomhedens uddannelsesudvalg (alternativt SU, sekundært tillidsrepræsen- tant/ledelse) kan rekvirere besøg af TEKSAM's proceskonsulenter, når en af par- terne ønsker det.

Der er udarbejdet et katalog som TEKSAM-konsulenterne anvender i deres sam- taler med de lokale parter. Kataloget indeholder eksempler på brugervenlige redskaber samt vejledning til at bringe uddannelsesarbejdet videre i at anvende overenskomsternes muligheder for uddannelse og de mange udviklede uddan- nelsestilbud, herunder f.eks. kompetencepakkerne etableret mellem overens- komstparterne. Yderligere vil kataloget indeholde vejledning til, hvordan der skabes kontakt til relevante uddannelsesudbydere samt vejlede til, hvor der kan gennemføres kompetenceafklaringer.

Der henvises til xxx.xxxxxx.xx for yderligere inspirationsmateriale.

§ 68 - DA/FH udviklingsfond

Hovedformålet med DA/FH Udviklingsfonden er, at sikre en fortsat udvikling af den danske model med vægt på fleksibel overenskomstregulering kombineret med trygge rammer for lønmodtagernes omstilling og mobilitet. FH og DA vil følge udviklingstendenser, som udfordrer den danske model, og i den forbindelse arbejde for at modvirke social dumping.

Fondens midler anvendes til:

a) Effektivisering og videreudvikling af samarbejds- og konfliktløsningssystemet på hovedorganisationsniveau inden for FH/DA-området samt opfølgning på især EU- og globale udviklingstendenser, der udfordrer den danske model.

b) Oplysnings- og uddannelsesformål, herunder for tillids- og arbejdsmiljøre- præsentanter på FH/DA-området.

Disponeringen af midlerne til punkterne a) og b) besluttes af den enkelte hoved- organisation, idet der dog skal afsættes midler til begge formål.

Til DA/FH udviklingsfond ydes fra arbejdsgiverside 45 øre/præsteret arbejds- time. Bidragets opkrævning sker i henhold til hovedorganisationernes bestem- melse. Pr. første lønningsperiode efter 1. januar 2022 ydes fra arbejdsgiverside 47 øre/præsteret arbejdstime.

Fondens midler fordeles således, at DA til disposition modtager 25% af det sam- lede årlige provenu, og at FH modtager 75% af det årlige provenu.

Gruppelivsaftale

Se AP Pension for de gældende regler.

§ 1 - Aftale om gruppelivsforsikring med invalidesum og kritisk syg- dom

Ifølge overenskomst mellem DI, og Fødevareforbundet NNF samt Dansk Metal- arbejderforbund har DI på sine medlemmers vegne forpligtet sig til, at gruppe- livsforsikre alle hos medlemsvirksomhederne beskæftigede medarbejdere, der er fyldt 18, men ikke 65 år, og som

A)er medlem af Fødevareforbundet NNF eller Dansk Metalarbejderforbund, eller

B)er medlem af et andet fagligt arbejderforbund, men på vedkommende virk- somhed aflønnes efter den for medlemmer af et af de under pkt. A nævnte forbund gældende løntarif, eller hvor DI har truffet anden særlig aftale med det pågældende forbund om indgåelse under ordningen om gruppelivsforsik- ring.

Lærlinge under 18 år er omfattet af forsikringen, fra start af uddannelsen.

Forsikringssum ved død

Til dækning af påtaget forpligtelse i overensstemmelse med ovennævnte over- enskomst har DI med SLAGTERIERNES GRUPPELIV (SG) underskrevet en grup- peaftale, hvorefter forsikringssummen ved død i alderen før det fyldte 70. år er kr. 310.000.

Børnesummer

Hertil kommer yderligere, når der efterlades børn under 21 år:

43.500 kr. pr. barn i alderen 0-16 år

37.500 kr. pr. barn i alderen 17 år

31.500 kr. pr. barn i alderen 18 år

25.500 kr. pr. barn i alderen 19 år

12.000 kr. pr. barn i alderen 20 år

Invalidesum

Hvor ansøgning om offentlig førtidspension behandles efter reglerne fra før den

1. januar 2003, udbetales til medarbejdere, der inden det 65. år, og efter mindst ét års anciennitet hos en og samme virksomhed under denne overenskomst, og som tilkendes førtidspension fra det offentlige på grundlag af mindst 2/3 invali- ditet, en invalidesum på kr. 90.000. Forskellen mellem medarbejdere der be- handles efter reglerne om førtidspension fra før 1. marts 2003 og efter reglerne efter 1. marts 2003 bør ikke længere være tilstede.

Såfremt en medarbejder inden tilkendelsestidspunktet, men efter ansøgning om førtidspension, fylder 65 år, skal det efter en konkret bedømmelse afgøres, om tabet af erhvervsevne må antages at have foreligget inden for dækningsperio- den, og før det fyldte 65. år.

Til medarbejdere, der efter 1. januar 2003, men inden det 65. år og efter mindst ét års anciennitet hos en og samme virksomhed under denne overenskomst, på grund af sygdom eller ulykkestilfælde varigt får nedsat erhvervsevnen med mindst 2/3, udbetales en invalidesum på kr. 90.000.

En sådan nedsættelse af erhvervsevnen foreligger, når gruppemedlemmet efter SG’s skøn ikke længere er i stand til - bedømt under hensyn til medlemmets nuværende helbredstilstand, uddannelse og tidligere beskæftigelse - at tjene mere end 1/3 af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder.

Skyldes tabet af erhvervsevne ulykkestilfælde på virksomheden, bortfalder an- ciennitetskravet.

Efter udbetaling af invalidesum ophører invalidedækningen og dødsfaldsdæknin- gen formindskes med det udbetalte beløb. Den reducerede dødsfaldsdækning opretholdes uden præmiebetaling i indtil 3 år efter uarbejdsdygtighedens ind- træden, dog længst til aftalens ophør, hvorefter dækningen bortfalder.

Kritisk sygdom

Dersom en medarbejder inden det fyldte 65. år, pådrager sig en kritisk sygdom, udbetales en forsikringssum på kr. 100.000.

Med kritisk sygdom menes: Kræft, blodprop i hjertet, bypassoperation eller bal- lonudvidelse, hjerteklapkirurgi, hjerneblødning, sækformet udvidelse af hjer- nens pulsårer, visse godartede svulster i hjerne og rygmarv, dissemineret skle- rose, ALS (amyotrofisk lateralsklerose), muskelsvind, HIV-infektion som følge af blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte, AIDS, Xxxxxxxxxx Xxxxxx syndrom, nyresvigt, større organtransplantationer, Parkinsons sygdom, blindhed og døv- hed, som angivet i særlige forsikringsbetingelser.

Efter udbetaling af en forsikringssum ved kritisk sygdom bortfalder dækningen for kritisk sygdom.

Det er en forudsætning for udbetaling, at diagnosen stilles i forsikringstiden. Den udbetalte forsikringssum fratrækkes i en eventuel senere forfalden dødsfalds- dækning, hvis dødsfaldet skyldes samme årsag, og det sker mindre end 3 må- neder efter at forsikringssummen ved kritisk sygdom er udbetalt.

Såfremt en medarbejder tidligere har fået diagnosticeret en kritisk sygdom, vil medarbejderen i tilfælde af, at vedkommende mere end 10 år efter pådrager sig en ny (anden) kritisk sygdom, være omfattet af ordningen.

For kræftdiagnoser gælder dog følgende:

Hvis gruppemedlemmet én gang tidligere har fået stillet diagnose for kræft, op- nås ret til udbetaling ved en ny kræftdiagnose, hvis følgende betingelser er op- fyldt:

Der er forløbet mindst 10 år siden sidste aktive lægelige behandling af den tid- ligere stillede kræftdiagnose uden nogen form for efterfølgende kræftbehandling eller nogen form for tilbagefald. 10-års perioden regnes fra den dato, hvor den aktive lægelige behandling (eksempelvis operation, kemoterapi eller røntgen- stråling) er afsluttet og frem til datoen for ny (anden) kræftdiagnose.

Kontrolbesøg betragtes ikke som behandling.

Forsikringsaftalen er i øvrigt undergivet Slagteriernes Gruppeliv “Dækning ved kritisk sygdom i tilslutning til gruppelivsaftaler og SG’s forsikringsbetingelser”, hvorefter der om de forsikredes forhold til forsikringen gælder følgende:

§ 2 - Indtrædelse

Dækning under gruppelivsforsikringen indtræder den dag SG antager forsikrin- gen, medmindre anden ikrafttrædelsesdato er aftalt.

Ved ændring af gruppelivsforsikringen gælder samme regler som ved optagelse i gruppelivsforsikringen.

§ 3 - Udbetaling ved død

Den forsikringssum, der forfalder ved gruppemedlemmets død, udbetales til gruppemedlemmets “nærmeste pårørende”, medmindre andet skriftligt er aftalt mellem medlemmet og SG.

Ved gruppemedlemmets “nærmeste pårørende” forstås gruppemedlemmets ægtefælle, eller hvis en sådan ikke efterlades, gruppemedlemmets børn, eller hvis sådanne heller ikke forefindes, gruppemedlemmets arvinger ifølge testa- mente eller lov.

Børnesummer for umyndige fællesbørn, som har ophold i afdødes hjem hos den- nes ægtefælle, udbetales til ægtefællen. I andre tilfælde tilfalder summen det pågældende barn.

Inden udbetaling kan finde sted, må der forevises sådan dokumentation, som selskabet finder nødvendig.

§ 4 - Undtagen risiko

Under krigstilstand eller anden fareforøgelse af tilsvarende art på dansk område, suspenderes dækningen efter gruppelivsforsikringen.

Folketinget/Regeringen træffer efter indstilling fra Finanstilsynet bestemmelse om, hvorvidt den omtalte tilstand skal anses for indtrådt og i bekræftende fald om det tidspunkt, hvorfra fareforøgelsens indtræden og ophør skal regnes.

Uden for dansk område dækker forsikringen ikke forsikringsbegivenheder, der er en følge af aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende.

§ 5 - Rådighedsforhold

Gruppelivsforsikringen kan ikke afhændes, pantsættes eller på anden måde gø- res til genstand for omsætning og vil i tilfælde af udtrædelse af forsikringsfor- holdet ikke have opnået nogen form for værdi.

§ 6 - Præmiefri dækning

Udtræder et gruppemedlem inden det fyldte 65. år på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, der medfører, at den pågældendes arbejds- og erhvervsevne nedsættes til 1/3 eller derunder, kan dækningen opretholdes uden præmiebeta- ling, så længe erhvervsudygtigheden varer, dog længst i 3 år.

For at præmiefri dækning kan ydes henholdsvis opretholdes, må den forsikrede forevise sådanne bevisligheder for erhvervsudygtigheden, som SG skønner nød- vendige.

§ 7 - Udtrædelse af gruppen

Når et gruppemedlem udtræder af gruppen enten ved fratrædelse fra den virk- somhed, der er forsikringstager, eller fordi den pågældende i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem af gruppen, ophører dækningen ved udgangen af det kvartal, hvori udtrædelsen sker.

Ophører et gruppemedlems beskæftigelse hos den virksomhed, der er forsik- ringstager, på grund af sæsonledighed, strejke, lockout eller anden form for ar- bejdsstandsning, fortsættes dækningen under arbejdsstandsningen i indtil 2 må- neder under forudsætning af, at der fortsat betales præmie for hele gruppen for dette tidsrum.

Arbejdsmarkedspension

§ 1 - Formål

Den enkelte arbejdsgiver er forpligtet til at indberette og indbetale det overens- komstmæssige pensionsbidrag til Industriens Pension efter Industriens Pensions anvisninger, og inden for de frister Industriens Pension angiver.

Industriens Pension er et arbejdsmarkedspensionsselskab, der er ejet af Industri Pension Holding A/S. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden er ligeligt repræsente- ret i bestyrelserne i de to selskaber.

Bestyrelsen i Industriens Pension fastlægger pensionsordningens indhold inden for rammerne som aftalt af arbejdsmarkedets parter.

Industriens Pension investerer midlerne i selskabet med henblik på, at opnå det størst mulige overskud under hensyn til risikoen, og inden for de rammer besty- relsen i Industriens Pension har fastsat.

Alle medlemmer af pensionsordningen er omfattet med den ydelsessammen- sætning Industriens Pension tilbyder for så vidt angår alle fremtidige bidrag. Det betyder for nuværende medlemmer at deres ydelsessammensætning kan æn- dres, og at retten til enkelte ydelser kan bortfalde.

§ 2 - Medlems- og anciennitetsbestemmelser

Medlemskab af pensionsordningen er obligatorisk for alle der er fyldt 18 år og har mindst 5 måneders anciennitet, og er ansat i henhold til overenskomsten mellem DI og NNF.

Al anciennitet fra virksomheder omfattet af ovennævnte overenskomst, og som er medlem af DI, skal medregnes som pensionsgivende anciennitet.

Anciennitetskravet anses for opfyldt for lønmodtagere, der ved ansættelsen tid- ligere har været omfattet af denne pensionsordning eller af en tilsvarende ar- bejdsmarkedspensionsordning.

Der må ikke stilles helbredskrav ved indtræden i pensionsordningen.

Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folkepensi- onsalderen, kan medarbejderen vælge, om opsparing til pension skal fortsætte (såfremt dette er muligt), eller om pensionsbidraget løbende skal udbetales som løn.

Forsikringsdækningerne ophører, når medarbejderen når folkepensionsalderen.

Bestemmelsen gælder for medarbejdere, der når folkepensionsalderen.

§ 3 - Pensionsbidraget

Pensionsbidraget beregnes af medarbejderens ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling.

Der beregnes endvidere pension af evt. sygeferiegodtgørelse til medarbejdere der er berettiget til pension (se § 2 ovenfor). Både arbejdsgiverens bidrag og medarbejderens eget bidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen og indbetales til pensionsselskabet. Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren ud over sy- geferiepengene. Medarbejderens andel fradrages i feriegodtgørelsen inden en- delig afregning af denne.

	Arbejdsgiverbi- drag	Arbejdstagerbi- drag	Samlet bidrag
	8,0%	4,0%	12,0%
1. juni 2023	10,0%	2,0%	12,0%

Arbejdsgiveren indbetaler til Industriens Pension månedsvis, senest den 10. i måneden.

Overenskomstparterne er enige om, at pensionsbidraget er en del af vedkom- mende medarbejders løn.

DI garanterer for pensionsbidragets betaling.

Pension af feriegodtgørelse omfattet af feriegarantiordning beregnes i takt med, at feriegodtgørelsen optjenes. Det er således uden betydning, at feriegodtgørel- sen først beskattes, når den udbetales til medarbejderen.

§ 4 - Vedtægter og pensionsregulativ

Vedtægter og pensionsregulativ kan læses på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

§ 5 - Optrapningsordning

For ny indmeldte virksomheder, som ved indmeldelsen har en eksisterende pen- sionsordning som er på et højere niveau end 20 % af de overenskomstmæssige bidrag, men lavere niveau end de fulde bidragssatser, gælder:

• Optrapningsperioden påbegyndes ved indmeldelsen og løber uafhængigt af virksomhedens eksisterende pensionsordning.

• Allerede ansatte medarbejdere fortsætter med de aftalte bidragssatser i virk- somhedens eksisterende pensionsordning. Bidraget skal dog altid mindst være på samme niveau som optrapningsordningen.

• Medarbejdere, som ansættes efter indmeldelsestidspunktet, har krav på samme pensionssatser som de medarbejdere, der var ansat forud for ind- meldelsen.

• Optrapningsordning for medarbejdere omfattet af overenskomsten forudsæt- ter, at pågældende medarbejdere er tilmeldt Industriens Pension.

Ny optagne medlemmer af DI, der forinden indmeldelsen i DI ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for over- enskomsten, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med la- vere pensionsbidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således:

• Senest fra tidspunktet for DI’s meddelelse til NNF om virksomhedens opta- gelse i DI, skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget ud- gøre mindst 20 % af de overenskomstmæssige bidrag.

Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 % af de overenskomstmæs- sige bidrag.

Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 % af de overenskomstmæs- sige bidrag.

Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 % af de overenskomstmæs- sige bidrag.

Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bi- drag.

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virk- somhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.

§ 6 - Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medar- bejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:

	Arbejdsgiverbi- drag	Arbejdstagerbi- drag	Samlet bidrag
Kr./time	8,50	4,25	12,75
Kr./måned	1.360,00	680,00	2.040,00

Med virkning fra 1. juli 2023 gælder følgende:

Under de 10 ugers orlov efter § 32 (før: barselsorlov) indbetales et ekstra pen- sionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fød- selstidspunkt:

	Arbejdsgiverbi- drag	Arbejdstagerbi- drag	Samlet bidrag
Kr./time	18,45	3,69	22,14
Kr./måned	2.957,00	592,00	3.549,00

Ansættelseskontrakt (aktuel version downloades på xxx.xx.xx) for ansættelse omfattet af Slagteoverenskomsten

1. Parter

Undertegnede arbejdsgiver (navn):	CVR-nr.:
Adresse:	Xxx.xx.:
Postnr./by:

ansætter herved:

Medarbejderens fulde navn:	Fødselsdato.:
Adresse:	Xxx.xx.:
Postnr./by:

2. Jobkategori

Jobkategori/stillingsbetegnelse

3. Tiltrædelsesdato

Tiltrædelsesdato:

Ansættelsesforholdet er tidsbegrænset og ophører senest:

Ansættelsesforholdet ophører senest, når udførelsen af følgende opgave(r) er tilendebragt:

4. Arbejdssted

Postnr./by:

Fast arbejdssted (udfyldes kun hvis arbejdsstedet er forskelligt fra arbejdsgiverens adresse)

5. Arbejdstid

For så vidt angår arbejdstid - den normale arbejdstid, weekendarbejde, deltidsbeskæftigelse, fleks- tid, arbejde på forskudt tid og skiftehold - henvises til Slagteoverenskomstens kapitel I samt even- tuelle lokalaftaler.

Overarbejde udføres i henhold til overenskomstens § 15.

6. Løn

Ugeløn/timeløn på ansættelsestidspunktet eller på tidspunktet for denne aftales underskrift:

Overarbejdsbetaling, søgnehelligdagsbetaling, tillæg for forskudt tid, tillæg for arbejde i skiftehold og genetillæg i øvrigt betales efter reglerne herom i Slagteoverenskomsten. På virksomheden kan forekomme akkordarbejde, bonusordninger eller andre produktivitetsfremmende lønsystemer, hvor lønnen fastsættes efter reglerne i Slagteoverenskomsten eller lokalaftaler.

Lønnen udbetales bagud: Hver uge

Hver 14. dag

Andet - lønperioden angives:

7. Ferie

Der ydes ferie i henhold til ferieloven og Slagteoverenskomst.

8. Pension

I henhold til overenskomsten er medarbejderen efter 5 måneders anciennitet omfattet af Industri- ens Pension fra det fyldte 18. år. Anciennitetskravet anses for opfyldt for medarbejdere, der ved ansættelsen er omfattet af denne pensionsordning fra tidligere ansættelse eller af en tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning og der betales derfor bidrag straks fra ansættelsens start.

Er medarbejderen omfattet af Industriens Pension eller anden arbejdsmarkedspension ved an- sættelsens start.

Hvis medarbejderen ønsker tidligere indbetalte pensionsbidrag opsparet i anden pensionsordning overført til Industriens Pension, skal medarbejderen indsende kopi af ansættelsesaftalen til Industri- ens Pension og anmode herom.

9. Opsigelse

Der henvises til bestemmelserne i Slagteoverenskomsten om opsigelsesvarsler.

10. Overenskomst

For ansættelsesforholdet i øvrigt gælder Slagteoverenskomsten indgået mellem DI og Fødevarefor- bundet NNF samt eventuelle lokalaftaler på virksomheden. Overenskomsten er tilgængelig på xxx.xxx.xx og xxx.xx.xx

I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer i virksomheden. Disse udleveres samtidig med denne ansættelseskontrakt til medarbejderen.

11. Øvrige forhold

Dato: Dato:

Virksomhedens underskrift Medarbejderens underskrift

Rammeaftale vedrørende metodeudvikling og akkord

§ 1 - Formål

For at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og fortsatte udvikling og der- med de beskæftigelsesmæssige muligheder er overenskomstparterne enige om, at det er nødvendigt i gensidigt samarbejde og loyal medvirken stadig at søge frem til en forbedring af produktiviteten ved hjælp af forbedrede arbejdsmeto- der, de mest rationelle produktionsbetingelser samt den bedst mulige produkti- onsindsats af alle, der deltager i arbejdet.

Til fremme heraf samt for at skabe mulighed for en rimelig merfortjeneste til medarbejderne er overenskomstparterne enige om, at indsatsen til enhver tid skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Derefter kan virksomhederne, når der lokalt er enighed herom, indføre arbejdsstudier og ak- kordordninger efter nedenstående retningslinjer.

§ 2 - Lokalaftaler

Akkord kan på de enkelte virksomheder først indføres, når endelig godkendelse af lokalaftale herom foreligger fra organisationerne.

Overenskomstparterne er enige om, at rammeaftalen i det væsentlige dækker spørgsmål vedrørende akkordsætningen, og at lokalaftalerne skal indeholde de i rammeaftalens § 2 nævnte punkter 1, 2 og 3:

1. Bestemmelse om akkordfastsættelsen, jf. § 3.

2. Fastsættelse af tillægstiderne, jf. § 10.

3. Eventuel udnyttelse af den specielle tillægstid til samlede hvilepauser, jf. § 11.

Når lokalaftalen er endeligt godkendt, iværksættes de nødvendige forberedende arbejder, herunder evt. ansættelse og uddannelse af arbejdsstudiepersonale og indarbejdning af arbejdstidsstudieteknikken.

§ 3 - Metodeudvikling og arbejdsstudier

Til metodeudvikling anvendes arbejdsstudier, og disse gennemføres efter drøf- telse i arbejdsstudieudvalget med den til den foreliggende produktion eller ope- ration efter virksomhedens skøn bedst egnede studieteknik.

Til akkordfastsættelsen anvendes tidsstudier (kontinuitetsmetoden), element- tidssystemer, syntetisk materiale og frekvensstudier. Der skal være lokal enig- hed om akkordfastsættelsen, og denne skal være anført i lokalaftalen.

Anvendelse af mere avanceret tidsstudieteknik eller systemer samt anvendelse af syntetiske tider fra andre virksomheder inden for området kan finde sted efter forudgående aftale mellem organisationerne.

Ved kontrolundersøgelser anvendes tidsstudier uanset system, jf. § 18.

§ 4 - Lokalaftale om anden aflønning

Hvor der af tekniske, driftsmæssige eller lignende grunde ikke kan etableres akkorder på grundlag af rammeaftalens øvrige bestemmelser eller, hvor der i øvrigt er lokal enighed om det formålstjenlige heri, kan der med organisatio- nerne aftales andre former for akkordordninger baseret på arbejdsstudier og/el- ler kvalitets- og udbyttemålinger.

§ 5 - Arbejdsstudieteknikere

Virksomheden vælger selv sine egne konsulenter og ansætter arbejdsstudieper- sonale. Disse forestår metodeudviklingen og akkordsætningen, og deres instruk- tioner herom må efter aftale med arbejdslederne efterkommes af medarbej- derne. Organisationerne er enige om at anbefale, at arbejdsstudietillidsrepræ- sentanten deltager i arbejdsstudieafdelingens arbejdsopgaver, og der udarbej- des en lokalaftale herom.

Såfremt der, jf. § 27, udvælgelse en ny arbejdsstudietillidsrepræsentant, tages lokalaftalen op til revision. Arbejdsstudietillidsrepræsentanten deltager i afdelin- gens arbejdsopgaver under arbejdsstudielederens ledelse og ansvar.

§ 6 - Arbejdsplan og Arbejdsstudieudvalg (ASU)

Virksomheden tager efter indstilling fra arbejdsstudieudvalget bestemmelse om, hvilket arbejde der ønskes akkordsat, hvorledes dette skal ske og i hvilken ræk- kefølge. Virksomheden udarbejder en plan herover med angivelse af arbejdsom- råder, varearter etc., der ønskes arbejdsstuderet og akkordsat.

Når virksomheden påbegynder akkordordningen, er det en forudsætning, at der fortsættes uden afbrydelse, indtil alle de i arbejdsplanen nævnte områder er underlagt den nye aflønningsform. De lokale parter er pligtige på saglig og po- sitiv måde at medvirke til, at ordningen gennemføres.

Påbegyndte akkordsætninger skal i videst muligt omfang færdiggøres uden af- brydelse. Forekommer afbrydelse, informeres tillidsrepræsentanten om årsagen hertil.

Arbejdsstudieudvalget holdes løbende orienteret om det planlagte akkordsæt- ningsprogram samt ændringer heri og er til enhver tid berettiget til at stille for- slag om nye akkordsætningsopgaver. Der udarbejdes referat fra møderne i ASU.

Hvor en af de lokale parter ikke viser positiv medvirken til arbejdsplanens gen- nemførelse, er den modstående part berettiget til at henvise spørgsmålet til drøftelse mellem organisationerne.

Såfremt arbejdsområder, som ikke er medtaget i ovennævnte arbejdsplan, efter Forbundets opfattelse skønnes egnede hertil, er Forbundet berettiget til, i over- ensstemmelse med de sædvanlige arbejdsretlige regler, at tage spørgsmålet op til forhandling med DI.

Når arbejdsstudier påbegyndes inden for et arbejdsområde, orienteres tillidsre- præsentanten, arbejdsstudietillidsrepræsentanten og de pågældende medarbej- dere forinden.

§ 7 - Metodeudvikling

Overenskomstparterne er enige i, at den del af arbejdsstudierne, der har til for- mål at fastlægge den mest praktiske produktionsmetode, og som omfatter un- dersøgelser af arbejdspladsen, arbejdsforhold, værktøjer, hjælpeudstyr, maski- ner, materiale, transportmidler m.m. samt selve arbejdsprocessen, normalt skal gå forud for selve akkordfastsættelsen.

Det forudsættes desuden, at såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsstudietil- lidsrepræsentanten har adgang til det af virksomheden anvendte materiale i for- bindelse med metodeudvikling.

I denne planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet deltager arbejdsmiljøgrup- pen, så det bedst muligt sikres, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljøloven, hvilket arbejdsmiljø- gruppen bekræfter med sin underskrift. Arbejdsmiljøgruppen kan foreslå æn- dringer og gøre indsigelse i forbindelse med sin underskrift, men ændringsfor- slag og indsigelser har som udgangspunkt ikke opsættende virkning på akkor- dens færdiggørelse, udgivelse og afprøvning.

§ 8 - Instruktion

Stk. 1. Oplæring og instruktion

Såfremt nye arbejdsmetoder og akkorder skal kunne anvendes med et tilfreds- stillende resultat, er en omhyggelig oplæring og instruktion af medarbejderne nødvendig. Det påhviler derfor virksomhedens ledelse at overvåge, at der før igangsætning af akkorder og nye arbejdsmetoder gives de pågældende medar- bejdere nævnte oplæring og instruktion.

Medarbejdere, der flyttes til et nyt eller andet akkordområde, oplæres og instru- eres efter samme retningslinjer. Opstår der tvivlsspørgsmål, tilkaldes tillidsre- præsentanten.

Stk. 2. Protokollat vedr. afløsere og uøvede på linie-/gruppeakkorder For at afbøde de lønmæssige følger for en akkordarbejder, der på grund af sin alsidige dygtighed som afløser flyttes fra akkordarbejde til timelønsarbejde, op- pebærer den pågældende operatør i en periode på 3 uger et tillæg til lønnen, således at denne svarer til operatørens sædvanlige løngennemsnit.

Sættes uøvede på linjeakkord (gruppeakkord) sammen med rutinerede, drages der omsorg for, at den uøvede operatør får den fornødne hjælp, således at denne ikke sinker akkorden.

§ 9 - Akkordsætning

Stk. 1. Akkordfastsættelse

Akkorderne fastsættes som tidsakkorder for grupper eller enkelte medarbejdere.

Akkordsætning kan ikke foretages, før metodefastsættelse, oplæring og instruk- tion er tilendebragt.

Uanset hvilket system virksomheden anvender, skal samtlige akkorder baseres på komplette arbejdsanalyser med tilhørende arbejdsstudier, ligesom enhver akkord skal bygge på en detaljeret arbejdsbeskrivelse, specificerede deloperati- oner med dertil hørende deltider, specificerede tillægstider, anvendt arbejds- taktvurdering, der påføres straks, samt præcisering af de til grund for akkor- derne liggende kvalitetskrav og øvrige retningslinjer.

Arbejdsbeskrivelsen skal i øvrigt være gennemgået af de berørte operatører og skal tage hensyn til alle de til enhver tid af arbejdsmiljøorganisationen, Arbejds- tilsynet og virksomheden afgivne sikkerhedsforskrifter og nedlagte påbud på ak- kordområdet.

Stk. 2. Midlertidige akkorder

For at afbøde ulemperne ved ændringer og nystuderinger er overenskomstpar- terne enige om, at der kan indgås midlertidige tidsbestemte akkordaftaler mel- lem de lokale parter. Sådanne aftaler fastsættes så realistisk som muligt og be- grundes i evt. syntetiske tider eller om nødvendigt studie(r) i henhold til den udarbejdede arbejdsbeskrivelse. Såfremt der ikke kan opnås enighed om en re- alistisk aftale, udføres arbejdet på timeløn, jf. overenskomstens regler.

Overenskomstparterne anbefaler, at midlertidige tidsbestemte akkordaftaler har en varighed af 1-2 måneder.

Aftalen afløses af den tidsstuderede akkord, jf. rammeaftalens §§ 14 og 15.

Evt. efterregulering sker tilbage til aftalens iværksættelse, jf. rammeaftalens § 18.

§ 10 - Tillægstider

Ud over operationstiden vil der forekomme en række tider for forskellige arbej- der, der er nødvendige for gennemførelse af arbejdsprocesserne.

Disse tillægstider vedrører således forhold i forbindelse med de generelle ar- bejdsmæssige vilkår i virksomheden som helhed, afdelingsvis eller på den en- kelte arbejdsplads, og der er mellem DI og Fødevareforbundet NNF enighed om, at tillægstiderne opdeles og behandles som følger:

a. Driftsteknisk tid (DT)

= den del af tillægstiden, der vedrører arbejdets teknologiske og organisato- riske gennemførelse. Disse tider kan f.eks. være klargøring, afrydning, hente og bringe varer o. lign. Tiderne måles og vurderes, jf. § 3, og tillægges ope- rationstiden.

b. Maskintidstillæg (MT)

til dækning af den bearbejdnings-, behandlings- eller transporttid, hvorpå medarbejderen ikke har nogen indflydelse. Herfor ydes kompensation for manglende mulighed for akkordfortjeneste.

Maskintidstillægget ansættes i overenskomstperioden til 54 %. Maskintidstillægget tillægges operationstiden.

Maskintidstillægget gives dog ikke ved linjearbejde med mekanisk fremføring som f.eks. slagtekæde og tilskæringsbånd, transportbånd o. lign.

c. Generel tid (GT)

= den tid, som under akkordarbejde medgår til skift mellem forskellige akkor- der, ind- og udstempling, nødvendige samtaler med mester, instruktør m.fl., på- og aftage og rengøre beskyttelsesudstyr, modtagelse af løn og lignende periodisk forekommende mindre afbrydelser i akkordarbejdet.

Tillægget udgør 2½ % af operationstiden inklusive driftsteknisk tid og ma- skintid.

På operationer, hvor der er påbudt eller aftalt anvendelse af personligt be- skyttelsesudstyr bestående af brynjehandsker, manchetter og brynjefor- klæde, er tillægget 3 %.

Den ½ % gives for på- og aftage samt rengøring af personligt beskyttelses- udstyr.

d. Speciel tid (ST)

= den del af tillægstiden, der kompenserer for de psykiske og fysiske betin- gelser, hvorunder arbejdet foregår samt de ydre forhold på den enkelte ar- bejdsplads som lys, varme, kulde, fugt og lyd.

Specieltidstillægget fastsættes pr. 1. marts 2004 til 7½ % af operationstiden plus evt. driftsteknisk tid og maskintidstillæg, dog 8½ % for højhygiejneom- råder, hvor medarbejderne er pålagt at skifte kittel-/arbejdstøj, fodtøj, ho- vedbeklædning m.m., 12½ % for slagtekæden for svin samt tarmrenselinjen, og 10½ % for svineopskæringen og kreaturslagtelinjen samt tilhørende tarm- renselinje.

Specialtidstillægget anvendes, når parterne er enige derom, til samlede hvi- lepause.

Speciel tid er nærmere beskrevet i § 11.

e. Personlig tid (PT)

= den tid, som medarbejderen under de givne forhold må have til rådighed til opfyldelse af rent personlige behov, såsom toiletgang og personlig hygiejne.

Tillæggets størrelse aftales lokalt efter de i virksomheden rådende forhold al- mindeligvis til 5 % af operationstiden inklusive driftsteknisk tid og maskintids- tillæg.

Tillæggene c., d. og e. beregnes i det omfang, de forekommer, som et samlet procentvis tillæg af operationstiden inklusive driftsteknisk tid og maskintids- tillæg.

Document Metadata

Table of Contents

SLAGTEOMRÅDET

Document Metadata