Arbejdsretten. Brud på overenskomsten behandles i Arbejdsretten efter reglerne i Arbejdsretsloven.
Arbejdsretten. Arbejdsretten frifandt ved en dom af 19. maj 2011 et FA medlem for at være skyldig i camoufleret lockout. Ved en fusion blev en række af de medarbejdere, som blev overtaget af en fortsættende virksomhed, sat ned i løn. Det skete for at tilpasse lønnen mellem de overtagne medarbejdere og medarbejderne i den erhvervende virksomhed - men også af mere generelle økonomiske årsager. Lønnedsættelserne blev forsøgt gennemført på grundlag af en lokal kollektiv aftale. Denne aftale blev imidlertid underkendt af Finansforbundet, hvorefter virksomheden valgte at gennemføre lønnedsættelserne individuelt efter at have varslet disse efter funktionærloven. Finansforbundet mente, at lønnedsættelserne var udtryk for en camoufleret overenskomststridig lockout - og dermed et bodspådragende overenskomstbrud. Finansforbundet mente, at en virksomhed i en fredsperiode ikke kan komme igennem med en besparelse på 14 mio. kr., uden at det må karakteriseres som et brud på fredspligten. FA mente, at virksomheden skulle frifindes. Virksomheden havde dokumenteret det driftsmæssige og strukturelle behov, der var for lønnedsættelserne. Hertil kom, at lønningerne også efter nedsættelserne overholdt de krav til lønnens størrelse, som følger af overenskomsten. Lønnedsættelserne blev gennemført under respekt af lovgivningens og overenskomstens varslingsregler. Arbejdsretten frifandt virksomheden. Arbejdsretten var enig med FA i, at den nye løn overholdt overenskomsten, at lønreduktionerne var led i en fusionsproces, samt at lønnedsættelserne blev gennemført under overholdelse af alle regler i overenskomst og lovgivning. Herudover anså Arbejdsretten lønnedsættelserne for at være driftsmæssigt begrundede og indenfor det, som arbejdsgiver kan gennemføre efter den almindelige ledelses- og dispositionsret. Københavns Byret xxxxxxxx ved dom af 28. marts 2011 en FA-medlemsvirksomhed for et krav om betaling af en godtgørelse på godt ¼ mio. kroner. Xxxxxx var rejst efter Ligebehandlingsloven. En opsagt medarbejder mente at være afskediget i strid med forbuddet mod kønsdiskrimination. Subsidiært var der rejst krav om betaling af et mindre beløb efter Funktionærlovens regler om urimelig afskedigelse. Medarbejderen var blevet afskediget 3 dage efter at have søgt om fædreorlov. Det var derfor hans opfattelse, at arbejdsgiveren havde bevisbyrden for, at der ikke var sket diskrimination i strid med Ligebehandlingsloven. Hvis han ikke fik godtgørelse efter Ligebehandlingsloven, krævede han godtgørelse efter ...
Arbejdsretten. 2.1 I det omfang, at en medlemsvirksomhed udsættes for et ulovligt kollektivt kampskridt eller en anden situation, som strider mod gældende regler, vil ITD Arbejdsgiver tilbyde at føre medlemsvirksomhedens sag i Arbejdsretten som mandatar for medlemsvirksomheden.
Arbejdsretten. I tilfælde af påstået overenskomstbrud kan Arbejdsretten, hvis vægringen findes uberettiget, tillige afgøre selve den opståede tvist.
Arbejdsretten. Arbejdsretten er en specialdomstol for arbejdsmarkedets retskonflikter. Før en 38 sag ender i retten, vil den normalt være behandlet ved møder på virksomheden, 39 mellem organisationerne samt eventuelt ved faglig voldgift. Ved en faglig 40 voldgift sidder repræsentanter for de to parter og en neutral opmand, som 41 parterne i fællesskab har udpeget. Hvis parterne ikke kan blive enige om at 42 udpege en opmand, udpeges vedkommende af den juridisk uddannede præsident 43 for Arbejdsretten.
Arbejdsretten. Hvad skal I være opmærksomme på? I kan ikke afvise en forhandling.
Arbejdsretten. Uoverensstemmelser om denne hovedaftales forståelse, om brud på denne hovedaftale samt om brud på nogen anden kollektiv overenskomst indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/KOMMUNAL kan indbringes for arbejdsretten.