Arbejdsretten eksempelklausuler

Arbejdsretten. Brud på overenskomsten behandles i Arbejdsretten efter reglerne i Arbejdsretsloven.
Arbejdsretten. Arbejdsretten frifandt ved en dom af 19. maj 2011 et FA medlem for at være skyldig i camoufleret lockout. Ved en fusion blev en række af de medarbejdere, som blev overtaget af en fortsættende virksomhed, sat ned i løn. Det skete for at tilpasse lønnen mellem de overtagne medarbejdere og medarbejderne i den erhvervende virksomhed - men også af mere generelle økonomiske årsager. Lønnedsættelserne blev forsøgt gennemført på grundlag af en lokal kollektiv aftale. Denne aftale blev imidlertid underkendt af Finansforbundet, hvorefter virksomheden valgte at gennemføre lønnedsættelserne individuelt efter at have varslet disse efter funktionærloven. Finansforbundet mente, at lønnedsættelserne var udtryk for en camoufleret overenskomststridig lockout - og dermed et bodspådragende overenskomstbrud. Finansforbundet mente, at en virksomhed i en fredsperiode ikke kan komme igennem med en besparelse på 14 mio. kr., uden at det må karakteriseres som et brud på fredspligten. FA mente, at virksomheden skulle frifindes. Virksomheden havde dokumenteret det driftsmæssige og strukturelle behov, der var for lønnedsættelserne. Hertil kom, at lønningerne også efter nedsættelserne overholdt de krav til lønnens størrelse, som følger af overenskomsten. Lønnedsættelserne blev gennemført under respekt af lovgivningens og overenskomstens varslingsregler. Arbejdsretten frifandt virksomheden. Arbejdsretten var enig med FA i, at den nye løn overholdt overenskomsten, at lønreduktionerne var led i en fusionsproces, samt at lønnedsættelserne blev gennemført under overholdelse af alle regler i overenskomst og lovgivning. Herudover anså Arbejdsretten lønnedsættelserne for at være driftsmæssigt begrundede og indenfor det, som arbejdsgiver kan gennemføre efter den almindelige ledelses- og dispositionsret. Københavns Byret xxxxxxxx ved dom af 28. marts 2011 en FA-medlemsvirksomhed for et krav om betaling af en godtgørelse på godt ¼ mio. kroner. Xxxxxx var rejst efter Ligebehandlingsloven. En opsagt medarbejder mente at være afskediget i strid med forbuddet mod kønsdiskrimination. Subsidiært var der rejst krav om betaling af et mindre beløb efter Funktionærlovens regler om urimelig afskedigelse. Medarbejderen var blevet afskediget 3 dage efter at have søgt om fædreorlov. Det var derfor hans opfattelse, at arbejdsgiveren havde bevisbyrden for, at der ikke var sket diskrimination i strid med Ligebehandlingsloven. Hvis han ikke fik godtgørelse efter Ligebehandlingsloven, krævede han godtgørelse efter ...
Arbejdsretten. I tilfælde af påstået overenskomstbrud kan Arbejdsretten, hvis vægringen findes‌ uberettiget, tillige afgøre selve den opståede tvist.
Arbejdsretten. 2.1 I det omfang, at en medlemsvirksomhed udsættes for et ulovligt kollektivt kampskridt eller en anden situation, som strider mod gældende regler, vil ITD Arbejdsgiver tilbyde at føre medlemsvirksomhedens sag i Arbejdsretten som mandatar for medlemsvirksomheden.
Arbejdsretten. 37 Arbejdsretten er en specialdomstol for arbejdsmarkedets retskonflikter. Før en 38 sag ender i retten, vil den normalt være behandlet ved møder på virksomheden, 39 mellem organisationerne samt eventuelt ved faglig voldgift. Ved en faglig 40 voldgift sidder repræsentanter for de to parter og en neutral opmand, som 41 parterne i fællesskab har udpeget. Hvis parterne ikke kan blive enige om at 42 udpege en opmand, udpeges vedkommende af den juridisk uddannede præsident 43 for Arbejdsretten.
Arbejdsretten. Hvad skal I være opmærksomme på? I kan ikke afvise en forhandling.
Arbejdsretten. Arbejdsretten frifandt i november 2010 et FA-medlem for en påstand om krav om en "betydelig" bod i anledning af et erkendt overenskomstbrud. Sagen drejede sig om fejl i forbindelse med lønudbetalinger, som skete i perioden oktober 2008 til sommeren 2009. Fejlene skete i forbindelse med, at virksomheden havde outsourcet lønadministrationen og efterfølgende overgik til et nyt lønsystem. Det medførte en række fejl, herunder manglende lønudbetalinger og manglende indbetaling til medarbejdernes pensionsordninger. Både virksomheden og den ny lønadministrator udfoldede betydelige bestræbelser på at afbøde de opståede fejl, som implementeringen af det ny lønsystem havde affødt. Herudover modtog de berørte medarbejdere àcontobetalinger eller fik tilbud om at kunne lave overtræk på deres medarbejderkonto. Forbundet gjorde gældende, at der var sket fejl svarende til en værdi af 3,4 mio. kr. Virksomheden erkendte, at der var begået fejl, som virksomheden havde ansvaret for - men ikke i den størrelsesorden, som Finansforbundet gjorde gældende. Virksomheden havde da også erkendt, at der var begået et overenskomstbrud, og sagen drejede sig derfor kun om, hvorvidt der skulle betales bod - og størrelsen på en evt. bod. Arbejdsretten frifandt virksomheden. Arbejdsretten havde som udgangspunkt, at pligten for en arbejdsgiver til at betale korrekt løn er af afgørende betydning, og at brud på denne pligt som udgangspunkt er bodspådragende. Der gælder dog en "tålegrænse for fejl, der kan klares ved at blive rettet", og denne tålegrænse var ikke overskredet. Arbejdsretten lagde vægt på den outsourcingssituation, som var baggrund for problemerne, herunder at der var tale om en stor virksomhed, at virksomheden havde gjort alt, hvad der var muligt for at rette op på de fejl, der var sket, og at der var tale om bagatelagtige ulemper for de berørte medarbejdere. Højesteret afgjorde sidst på året 2010 9 principielle sager om medarbejderaktier, som alle var anke af domme afsagt af Sø- og Handelsretten indenfor de seneste år. FA repræsenterede de 7 af virksomhederne. Sagerne drejede sig om, hvorvidt medarbejderaktier udgør et egentligt løngode med den konsekvens, at arbejdsgiver ikke kan stille krav om, at medarbejderne skal være i uopsagt stilling for at få del i aktierne. Et sådant krav stiller arbejdsgiverne normalt, dels fordi det stemmer med intentionerne med at give medarbejderaktier (tiltrækning og fastholdelse af medarbejderne), og dels fordi det er et krav for, at aktietildelin...

Related to Arbejdsretten

  • Arbejdstid Stk. 1 Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.