Common use of Arbejdstilrettelæggelse Clause in Contracts

Arbejdstilrettelæggelse. Regionerne skal sikre god varetagelse af de regionale opgaver. Det kræver, at de rette kompetencer er til stede, når borger og patient har behov for det. Arbejdstilrettelæggelsen er en balance mellem hensynet til dels tilstedeværelse af medarbejdere med de rette kompetencer, dels medarbejdernes mulighed for indflydelse på egen arbejdstid. Ligesom det er en balance mellem hensynet til den enkelte medarbejders ønsker, f.eks. i et livsfaseperspektiv, samt medarbejdergruppen som helhed. God arbejdstilrettelæggelse forener medarbejderens og regionens ønsker om fleksibilitet. Arbejdstilrettelæggelsen er på alle regionale arbejdspladser en proces med gensidighed. Både gensidighed ift. hensyn til den enkelte medarbejder og opgavevaretagelsen og gensidighed i forhold til den enkelte og helheden. Regionerne er i vidt omfang 24/7 arbejdspladser, hvor vagter og arbejde foregår hele døgnet. Det er derfor en hovedprioritet at sikre, at medarbejdere med de rette kompetencer er til stede på rette tid og sted. Det gælder både i forhold til det planlagte, og når der er behov for ændringer. Dette skal ske med hensyntagen til medarbejdernes ønsker, f.eks. i et livsfaseperspektiv. Vagtplanlægning skal så vidt muligt tage hensyn til borgernes og patienternes behov og medarbejdernes ønsker, f.eks. i et livsfaseperspektiv. Vagtplanlægning i god tid, forudsigelighed og mulighed for at påvirke egne arbejdstider er vigtige elementer. God vagtplanlægning spiller derfor også en central rolle i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø, gode arbejdsformer og god anvendelse af de økonomiske ressourcer. Vi vil som parter, både centralt og lokalt, derfor arbejde med følgende indsatsområder: • Dialog om arbejdstilrettelæggelse skal ske løbende og efter behov. • Arbejdstilrettelæggelsen sker, så de rette medarbejdere og kompetencer er til stede på rette tid og sted. • Arbejdstilrettelæggelsen sker i dialog med medarbejderne og på en måde, hvor medarbejderne har indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. • Der arbejdes med at skabe fleksible arbejdsrammer, herunder i et livsfaseperspektiv. • Der arbejdes med at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer, gennem kompetenceudvikling, herunder introduktion. • Der arbejdes med fordeling af vagtarbejdet, herunder fastlæggelse af mål og principper for fordelingen. • Fordelingen af vagtarbejder skal ske under hensyntagen til faglige, arbejdsmiljømæssige og helbredsmæssige hensyn. • Vagter uden for dagarbejdstid skal fordeles blandt flest muligt med henblik på at robustgøre de regionale arbejdspladser og gøre det mere attraktivt at være ansat. • Arbejdsplanlægningen skal understøtte en fuldtidskultur. • Fokus på at god vagtplanlægning bidrager til forudsigelighed, herunder at opnå så få ændringer i den planlagte arbejdstid som muligt og så få henvendelser uden for arbejdstiden som muligt.

Arbejdstilrettelæggelse. Regionerne skal sikre god varetagelse af de regionale opgaver. Det kræver, at de rette kompetencer er til stede, når borger og patient har behov for det. Arbejdstilrettelæggelsen er en balance mellem hensynet til dels tilstedeværelse af medarbejdere med de rette kompetencer, dels medarbejdernes mulighed for indflydelse på egen arbejdstid. Ligesom det er en balance mellem hensynet til den enkelte medarbejders ønsker, f.eks. i et livsfaseperspektiv, samt medarbejdergruppen som helhed. God arbejdstilrettelæggelse forener medarbejderens og regionens ønsker om fleksibilitet. Arbejdstilrettelæggelsen er på alle regionale arbejdspladser en proces med gensidighed. Både gensidighed ift. hensyn til den enkelte medarbejder og opgavevaretagelsen og gensidighed i forhold til den enkelte og helheden. Regionerne er i vidt omfang 24/7 arbejdspladser, hvor vagter og arbejde foregår hele døgnet. Det er derfor en hovedprioritet at sikre, at medarbejdere med de rette kompetencer er til stede på rette tid og sted. Det gælder både i forhold til det planlagte, og når der er behov for ændringer. Dette skal ske med hensyntagen til medarbejdernes ønsker, f.eks. i et livsfaseperspektiv. Vagtplanlægning skal så vidt muligt tage hensyn til borgernes og patienternes behov og medarbejdernes ønsker, f.eks. i et livsfaseperspektiv. Vagtplanlægning i god tid, forudsigelighed og mulighed for at påvirke egne arbejdstider er vigtige elementer. God vagtplanlægning spiller derfor også en central rolle i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø, gode arbejdsformer og god anvendelse af de økonomiske ressourcer. Vi vil som parter, både centralt og lokalt, derfor arbejde med følgende indsatsområder: • Dialog om arbejdstilrettelæggelse skal ske løbende og efter behov. • Arbejdstilrettelæggelsen sker, så de rette medarbejdere og kompetencer er til stede på rette tid og sted. • Arbejdstilrettelæggelsen sker i dialog med medarbejderne og på en måde, hvor medarbejderne har indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. • Der arbejdes med at skabe fleksible arbejdsrammer, herunder i et livsfaseperspektiv. • Der arbejdes med at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer, gennem kompetenceudvikling, herunder introduktion. • Der arbejdes med fordeling af vagtarbejdet, herunder fastlæggelse af mål og principper for fordelingen. • Fordelingen af vagtarbejder skal ske under hensyntagen til faglige, arbejdsmiljømæssige og helbredsmæssige hensyn. OK-24 • Vagter uden for dagarbejdstid skal fordeles blandt flest muligt med henblik på at robustgøre de regionale arbejdspladser og gøre det mere attraktivt at være ansat. • Arbejdsplanlægningen skal understøtte en fuldtidskultur. • Fokus på at god vagtplanlægning bidrager til forudsigelighed, herunder at opnå så få ændringer i den planlagte arbejdstid som muligt og så få henvendelser uden for arbejdstiden som muligt.

Arbejdstilrettelæggelse. Regionerne Ved arbejdstilrettelæggelsen må tilstræbes, at flest mulige tilbydes en så høj beskæftigelses- grad som muligt. Hvis det er foreneligt med tjenestens tarv og postarbejdernes ønsker, skal sikre god varetagelse der tilrettelægges med færre længere tjenester frem for flere kortere. Den længste daglige arbejdstid må ikke overstige 9 timer. Med tilslutning fra de berørte postar- bejdere kan den længste arbejdstid i et døgn dog gå op til 10 timer. Ved tjenestetilrettelæggelse kan produktionsdøgn, hvor der er enighed om det, erstatte kalen- derdøgn. Når der opstilles tjenestelister eller arbejdsplaner, skal tillidsrepræsentanten inddrages. Tjene- stelister omfattende flere medarbejdergrupper bør behandles som en helhed med samtidighed i forhandlingerne. Tillidsrepræsentanterne skal have en kopi af tjenestelisternes angivelser af tje- nestefordelingen. Snarest muligt og senest en uge efter, at forslag til ændret tjenestefordeling er bekendtgjort, skal tillidsrepræsentanten fremsætte de regionale opgaveransattes eventuelle ønsker om de enkelte tjenestetiders sammenlægning og fordeling. Mindre ændringer i tjenestefordelingen som følge af pludseligt opståede forandringer i postgan- gen eller lignende kan dog iværksættes straks. Kommentar: Det henstilles, at afvikling af tilgodehavende frihed i størst muligt omfang planlægges i over- ensstemmelse med postarbejderens ønsker. Post Danmark har under forhandlingerne givet udtryk for, at der skal tilstræbes en optimal arbejdsplan- lægning, således at det i størst muligt omfang undgås at ændre en på forhånd fastlagt mødetid for afløse- re. Samme hensyn gør sig gældende, såfremt en afløser flyttes fra et tjenesteafsnit til et andet. Ved fordelingen af tjenester skal der inden for de grænser, som tjenestens tarv kræver, at de rette kompetencer er til stede, når borger og patient har behov for det. Arbejdstilrettelæggelsen er en balance mellem hensynet til dels tilstedeværelse af medarbejdere med de rette kompetencer, dels medarbejdernes mulighed for indflydelse på egen arbejdstid. Ligesom det er en balance mellem hensynet til den enkelte medarbejders ønsker, f.eks. i et livsfaseperspektiv, samt medarbejdergruppen som helhed. God arbejdstilrettelæggelse forener medarbejderens og regionens ønsker om fleksibilitet. Arbejdstilrettelæggelsen er på alle regionale arbejdspladser en proces med gensidighed. Både gensidighed ift. tages størst mu- ligt hensyn til den enkelte medarbejder og opgavevaretagelsen og gensidighed i forhold til den enkelte og helheden. Regionerne er i vidt omfang 24/7 arbejdspladser, hvor vagter og arbejde foregår hele døgnet. Det er derfor en hovedprioritet at sikre, at medarbejdere med de rette kompetencer er til stede på rette tid og sted. Det gælder både i forhold til det planlagte, og når der er behov for ændringer. Dette skal ske med hensyntagen til medarbejdernes ønsker. De generelle aftaler om pauser fremgår af aftale mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund om ar- bejdstid, f.eksjf. lokalaftale nr. 2.1 om arbejdstid, fridage og overarbejde og lokalaftalerne nr. 2.3 og 2.4 om D96-aftalen. Der opfordres til lokale drøftelser mellem tjenestestedet og tillidsrepræsentanten om muligheden for at til- rettelægge afløsningstjeneste, så afløsninger planlægges så tidligt som muligt, og således at afløsere på skift i et livsfaseperspektivfastlagte perioder dækker pludseligt opståede afløsningsbehov. Vagtplanlægning For de postarbejdere, der følger en tjenesteliste, skal det af tjenestelisten fremgå hvilke dage, der er ikke- tjenestedage (0-dage), og hvilke der er ordinære fridage. I enheder, hvor der er enighed om ved tjenestetilrettelæggelsen at erstatte kalenderdøgn med produkti- onsdøgn, skal det sikres, at arbejdstidsaftalens bestemmelser om hviletid og fridøgn overholdes. Parterne er enige om, at såfremt postarbejdere sendes på tjenesterejse til udlandet optages forhandlinger om vilkårene herfor. For så vidt angår ledelsens adgang til at etablere overarbejde eller ekstratjenester opfordres til at denne tilrettelægges således, at der så vidt muligt tage tages hensyn til borgernes og patienternes behov og medarbejdernes ønsker, f.eks. i et livsfaseperspektiv. Vagtplanlægning i god tid, forudsigelighed og mulighed for at påvirke egne arbejdstider er vigtige elementer. God vagtplanlægning spiller derfor også en central rolle i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø, gode arbejdsformer og god anvendelse af de økonomiske ressourcer. Vi vil som parter, både centralt og lokalt, derfor arbejde med følgende indsatsområder: • Dialog begrundede ønsker om arbejdstilrettelæggelse skal ske løbende og efter behov. • Arbejdstilrettelæggelsen sker, så de rette medarbejdere og kompetencer er til stede på rette tid og sted. • Arbejdstilrettelæggelsen sker i dialog med medarbejderne og på en måde, hvor medarbejderne har indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. • Der arbejdes med at skabe fleksible arbejdsrammer, herunder i et livsfaseperspektiv. • Der arbejdes med at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer, gennem kompetenceudvikling, herunder introduktion. • Der arbejdes med fordeling af vagtarbejdet, herunder fastlæggelse af mål og principper for fordelingen. • Fordelingen af vagtarbejder skal ske under hensyntagen til faglige, arbejdsmiljømæssige og helbredsmæssige hensyn. • Vagter uden for dagarbejdstid skal fordeles blandt flest muligt med henblik på at robustgøre de regionale arbejdspladser og gøre det mere attraktivt at være ansat. • Arbejdsplanlægningen skal understøtte en fuldtidskultur. • Fokus på at god vagtplanlægning bidrager til forudsigelighed, herunder at opnå så få ændringer i den planlagte arbejdstid som muligt og så få henvendelser uden for arbejdstiden som muligtfritagelse.