Beslutningskompetence eksempelklausuler

Beslutningskompetence. Uddannelseschefen/studierektoren er ansvarlig for det enkelte centers eller gymnasiums faglige, pædagogiske, studie- og forretningsmæssige rammer og mål for centret. Beslut- ningskompetencen vedr. disse rammer og mål kan delegeres til og med teamniveau. Det er teamets opgave at omsætte disse til handlinger.
Beslutningskompetence. Parterne skal løbende og med kort varsel træffe forretningsmæssige beslutninger af betydning for Projektets gennemførelse. Parterne skal organisatorisk være understøttet hertil. Parterne skal sikre tilstedeværelse af den fornødne bemyndigelse og beslutningskompetence hos Parternes projektdeltagere under hele projektforløbet med henblik på at sikre den fornødne dialog og fremdrift i Projektet, herunder i relation til håndtering af tvister, jf. punkt 37.3.1. I Bilag 8 og Bilag 9 kan der være stillet nærmere krav til Parternes beslutningskompetence.
Beslutningskompetence. Bestyrelsen for fonden beslutter emnerne omfattet af systematisk efterud- dannelse. Fondsbestyrelsen vil løbende kunne vurdere, om der opstår nye emner, der er relevante for systematisk efteruddannelse. Fondsbestyrel- sen vil ved enighed kunne inddrage nye relevante emner for systematisk efteruddannelse f.eks. ved ændringer i overenskomsten. En enig bestyrelse udvælger de specifikke temaer eller underemner, som for en given periode skal udgøre den systematiske efteruddannelse. Følgende temaer er udvalgt:  Psykopatologi, diagnostik, udredning og behandlingstilrettelæggelse.  Behandling af psykologordningens henvisningskategorier.  Jura og overenskomst ift. samarbejde, udveksling og dialog med an- dre faggrupper. De tre temaer er nedenfor udspecificeret i underemner i henhold til arbejds- gruppens rapport. Diagnostik og differentialdiagnostik i forhold til overenskomstens henvis- ningskategorier. Somatiske tilstande:  Somatiske indikatorer på behandlingskrævende somatiske lidelser.  Somatiske årsager til psykiske symptomer.  Psykologiske problemers somatiske udtryk.  Psykologiske følgevirkninger af somatiske sygdomme og behandling. Casebaseret psykologisk udredning og behandlingstilrettelæggelse  Case-baseret psykologisk udredning, herunder kortlægning af klien- tens psykosociale forhold, personlighedskarakteristika og psykologiske formuleringer.  Individorienteret behandlingstilrettelæggelse på baggrund af en inte- gration af den bedste forskningsbaserede viden og klientens problem- stilling (herunder komorbiditet), personlighed, kulturbaggrund og præ- ferencer.  Behandling af traumer og vedvarende sorglidelse, herunder akutind- sats (inklusive viden om problemstillingernes ætiologi og psykopato- logi).  Behandling af depression (inklusive viden om problemstillingens ætio- logi og psykopatologi).  Behandling af angst (inklusive viden om problemstillingens ætiologi og psykopatologi).  Behandling af personer der har været udsat for seksuelle overgreb (in- klusive viden om problemstillingens ætiologi og psykopatologi).  Behandling af personer der har forsøgt selvmord (inklusive viden om problemstillingens ætiologi og psykopatologi). Herunder vurdering af selvmordsrisiko.
Beslutningskompetence. Parterne skal løbende og med kort varsel træffe forretningsmæssige beslutninger af betydning for fremdrift af aktiviteter under Kontrakten. Parterne skal organisatorisk være understøttet hertil. 6.2.1 Parterne skal sikre tilstedeværelse i Projektet af den fornødne bemyndigelse og beslutningskompetence hos deres respektive repræsentanter med henblik på at sikre den fornødne dialog og fremdrift i aktiviteterne, herunder i relation til håndtering af eventuelle tvister.
Beslutningskompetence. Der er tale om et frivilligt samarbejde omkring et samskabelsesprojekt. Samtlige beslutninger om udvidelse eller nedlæggelse af samarbejdet omkring lege- og aktivitetsområdet, skal så vidt mulig træffes i enighed, og alle udgifter skal ligge inden for de aftalte rammer for den politikske godkendelse af projektet. Det aftales at kommunen og de frivillige mødes en gang årligt til en dialog om projektet og vedligeholdelse af lege- og aktivitetsområdet. Mødet afholdes hos kommunen. Det er aftalt, at Kommunen altid laver et mødereferat efter mødet, som fremsendes til lokalgruppen.
Beslutningskompetence. Det er af styregruppen besluttet, at myndighed og beslutningskompetence forbliver i de enkelte fagom- råder. Familieteamet skal på møderne drøfte og koordinere indsatserne i fællesskab – både med hinan- den og familien – men beslutningskompetencen ligger hos de enkelte fagområder. Der er således ikke en særskilt visitationsprocedure ved den helhedsorienterede indsats. Hvis der undervejs opstår problemstillinger ift. ventetid på bevillig af indsatser, der påvirker den hel- hedsorienterede indsats negativt, ønsker styregruppen at blive orienteret. Derved kan de løbende re- vurdere, om der er grundlag for en særskilt visitationsprocedure. Som det er nu, vurderes det ikke at være relevant, da beslutningerne i høj grad ligger i yderste instans i de forskellige fagområder.
Beslutningskompetence. Godkende delmål for Screenings- og Innovationsfasen, jf. punkt 9.
Beslutningskompetence. Beslutningen om at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi træffes af plejehjemslederen/bo- eller dagtilbudslederen som led i omsorgen for borgeren. Beslutningen har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. I de tilfælde, hvor borgeren bor i eget hjem, er det den demenssygeplejerske, som har kontakten til den pågældende demente borger, som beslutter at tage tryghedsskabende velfærdsteknologi i brug naturligvis i samråd med borgeren og de af borgerens pårørende som er samboende med borgeren.
Beslutningskompetence. Medlemmerne af foreningen udpeger til eventuelle afstemninger på generalforsamlingen hver en repræsentant. Medlemmerne giver inden generalforsamlingen formanden meddelelse om, hvem der er deres repræsentant.
Beslutningskompetence. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 75 procent af medlemmerne er til stede.