Common use of Delkonklusion Clause in Contracts

Delkonklusion. Som det kan udledes af de tre overstående domme, så kan en erhvervsdrivende ikke opfylde forbrugerens krav om omlevering, med at tilbyde et alternativt produkt. Selvom der i afgørelserne er tale om produkter, der i og for sig vil kunne stille forbrugeren bedre, så behøver forbrugeren ikke at acceptere dette. Det går igen, af de tre afgørelser, at den tilbudte genstand, der ønskes at foretage omlevering med, ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, og derfor ikke opfylder købelovens § 78, stk. 1, nr. 2. Der har i to af afgørelserne ikke været enighed om afgørelser, hvor et mindretal mener, at kravene lovens krav er opfyldt, når der tilbydes omlevering med et nyere produkt, at samme art og fabrikat. Det kan derudover konstateres, at der blandt nævnsmedlemmer, ikke er enighed omkring problemstillingen, da i de to første afgørelser, bliver truffet afgørelser ud fra flertallets vurdering, hvor der i begge sager er et nævnsmedlem der mener, at der er foretaget korrekt omlevering, ved at tilbyde et nyere og eventuelt bedre produkt. Der må derfor kunne udledes, at nævnet i helhed ikke er enige om hvordan lovgivningen skal fortolkes. Som det ses i afgørelsen 09/00680 har flertallet lagt vægt på at udseende på den tilbudte genstand fraviger, hvorimod en enkelt mener at på baggrund af specifikationerne er afvigelsen så stor, at køberen ikke skal godkende dette. Det er dog muligt for den erhvervsdrivende, at foretage korrekt omlevering med en vare, der ikke stemmer overens med købsaftalen, hvis køberen accepterer dette. Til dette kan nævnes Forbrugerklagenævnets afgørelse med sagsnr.: 12/13524, hvor en forbruger havde ved sin adfærd accepteret en omlevering foretaget med en tilsvarende brugt mobiltelefon, og derved havde forbrugeren ikke ret til at ophæve købet efterfølgende.66 Det har ikke været muligt at finde afgørelsen mellem Forbrugerklagenævnets afgørelser, og derfor er afgørelsen ikke yderligere kommenteret. Det kan derfor, ud fra Forbrugerklagenævnets afgørelser, fastslås at det er muligt for den erhvervsdrivende at tilbyde at foretage omlevering med et produkt, der ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, men forbrugeren er i sin ret til at afvise dette og kræve at købet bliver hævet, samt at køberen får den fulde købesum retur.

Delkonklusion. Som det kan udledes af de tre overstående domme, så kan en erhvervsdrivende ikke opfylde forbrugerens krav om omlevering, med at tilbyde et alternativt produkt. Selvom der i afgørelserne Det er tale om produkter, der i og for sig vil kunne stille forbrugeren bedre, så behøver forbrugeren ikke at acceptere dette. Det går igen, af de tre afgørelser, at den tilbudte genstand, der ønskes at foretage omlevering med, ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, og derfor ikke opfylder købelovens § 78, stk. 1, nr. 2. Der har i to af afgørelserne ikke været enighed om afgørelser, hvor et mindretal mener, at kravene lovens krav er opfyldt, når der tilbydes omlevering med et nyere produkt, at samme art og fabrikat. Det kan derudover konstateressamlet set styrelsens vurdering, at der blandt nævnsmedlemmer, ikke er enighed omkring problemstillingengrundlag for at styrelsen griber ind i overdragelsesaftalen mellem Telenor/DR og TV4/CMore. Der er herved lagt vægt på, da o at selve overdragelsen ikke har medført væsentlige ændringer i de to første afgørelserdet oprindelige kontraktgrundlag mellem DBU/Divisionsforeningen og Telenor/DR. Det er endvidere tvivlsomt, bliver truffet afgørelser ud fra flertallets vurderingom den måde, hvor hvorpå DBU/Divisionsforeningen håndhæver kontrakterne, kan siges at ud- gøre et brud på ligebehandlingsprincippet. Det skal ses i sammen- hæng med, at der er der tale om et konkurrenceretligt tilsagn, der har sit udgangspunkt i begge sager er et nævnsmedlem der menerudbudsretlige principper. o at det dog ikke kan afvises, at DBU/Divisionsforeningens undladelse af - indtil videre - at håndhæve kontrakten med Telenor/DR ved at kræve den oprindeligt aftalte penetration leveret efter omstændighe- derne kan sidestilles med, at der er foretaget korrekt omlevering, ved at tilbyde et nyere og eventuelt bedre produktvæsentlige ændringer i det oprindelige kontraktgrundlag. Der må derfor kunne udledesforeligger ikke retspraksis om spørgsmålet, hvorfor der er tale om en gråzone, hvor det er svært at pege på, hvor grænserne går rent udbudsretligt. o at der overordnet er tale om et konkurrenceretligt tilsagn, der alene har sit udgangspunkt i udbudsretlige principper. Afgørende for, om rådet bør udstede påbud efter § 16 a, stk. 2, er derfor, om der ud fra en konkret vurdering er forhold, der peger på, at nævnet grundlæggende hensyn bag tilsagnsaftalen tilsidesættes, herunder om adfærden er udtryk for en omgåelseshensigt, eller om der i helhed ikke øvrigt kan konstateres skadelige virkninger for konkurrencen. o at målet med tilsagnsaftalen fra 2007 er enige om hvordan lovgivningen skal fortolkesnået, idet medierettigheder- ne til Superligaen med udbuddet fra 2007 er blevet fordelt mellem tre aktører frem for at være samlet hos MTG. Som det ses i afgørelsen 09/00680 har flertallet lagt vægt på o at udseende på den tilbudte genstand fraviger, hvorimod styrelsen ud fra en enkelt mener at på baggrund af specifikationerne er afvigelsen så storkonkurrencemæssig bedømmelse vurderer, at køberen ikke skal godkende dette. Det udskiftningen af dk4 med kanal Canal9 som platform for visningen af rettighederne i Pakke 2 er dog muligt for den erhvervsdrivende, at foretage korrekt omlevering med en vare, der ikke stemmer overens med købsaftalen, hvis køberen accepterer dette. Til dette kan nævnes Forbrugerklagenævnets afgørelse med sagsnr.: 12/13524, hvor en forbruger havde ved sin adfærd accepteret en omlevering foretaget med en tilsvarende brugt mobiltelefon, og derved havde forbrugeren ikke ret medvirkende til at ophæve købet efterfølgende.66 Det har ikke været muligt at finde afgørelsen mellem Forbrugerklagenævnets afgørelser, og derfor er afgørelsen ikke yderligere kommenteret. Det kan derfor, ud fra Forbrugerklagenævnets afgørelser, fastslås at forbedre konkurren- cen på det er muligt for den erhvervsdrivende at tilbyde at foretage omlevering med et produkt, der ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, men forbrugeren er i sin ret til at afvise dette og kræve at købet bliver hævet, samt at køberen får den fulde købesum returdanske tv-marked.

Delkonklusion. Som det kan udledes af de tre overstående domme, så kan I nærværende kapitel er en erhvervsdrivende ikke opfylde forbrugerens krav om omlevering, med række domme blevet behandlet for nærmere at tilbyde et alternativt produktbelyse insolvensbegrebet i hhv. Selvom der i afgørelserne er tale om produkter, der i og for sig vil kunne stille forbrugeren bedre, så behøver forbrugeren ikke at acceptere dette. Det går igen, af de tre afgørelser, at den tilbudte genstand, der ønskes at foretage omlevering med, ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, og derfor ikke opfylder købelovens §§ 7817, stk. 12, nr64, stk. 22 og 74. Der Helt konkret har fokus været på at foretage denne belysning i to af afgørelserne ikke været enighed om afgørelserde tilfælde, hvor der foreligger et mindretal menerengagement mellem et pengeinstitut og skyldner. Formålet hermed har været at undersøge, om der er nogle momenter inden for disse tilfælde, der spiller en særlig rolle i vurderingen af skyldners insolvens. For det første kan det bemærkes, at kravene lovens krav det gennem behandlingen af dommene omhandlende vurderingen af insolvens i de udvalgte bestemmelser har været muligt at udlede forskellige særligt vigtige momenter. Det er opfyldtikke de nøjagtigt samme momenter, når der tilbydes omlevering med et nyere produktkan antages at have spillet en lige vigtig rolle i vurderingerne under alle tre bestemmelser. Et moment, der ovenfor ikke er nævnt som særligt vigtigt under alle tre bestemmelser, kan dog sagtens tænkes at være relevant i alle tre. Hermed menes, at samme art og fabrikatblot fordi et moment ikke er fundet nævnt i praksis under en af bestemmelserne, kan det ikke udelukkes at være relevant i fremtidig praksis. Det kan derudover konstateresDette skyldes, at der blandt nævnsmedlemmer, ikke på nuværende tidspunkt er enighed omkring problemstillingen, da i de to første afgørelser, bliver truffet afgørelser ud fra flertallets vurderingsparsomt med trykt praksis, hvor engagementet mellem et pengeinstitut og skyldner nævnes i rettens begrundelse vedrørende vurderingen af insolvens. Et moment, der ses inddraget i begge sager forskellig grad under alle tre bestemmelser, er et nævnsmedlem der menerpengeinstituttets opsigelse af engagementet med skyldner. Gennem behandling af de relevante domme under § 64, at der er foretaget korrekt omleveringstk. 2, ved at tilbyde et nyere og eventuelt bedre produkt. Der må derfor kunne kan det som nævnt i afsnit 3.2.1 overordnet udledes, at nævnet instituttets opsigelse som udgangspunkt først får afgørende betydning, når engagementet rent faktisk opsiges. Dog kan det ikke udelukkes at spille en rolle i helhed ikke er enige om hvordan lovgivningen skal fortolkesvurderingen, hvis instituttet i en længere periode forinden har forsøgt at få engagementet afviklet på anden vis. Som Ligeledes kan det ses i afgørelsen 09/00680 har flertallet lagt vægt på at udseende på den tilbudte genstand fraviger, hvorimod en enkelt mener at på baggrund af specifikationerne er afvigelsen så storudledes, at køberen fremtidig forventet opsigelse af et engagement kan spille en rolle i vurderingen, hvis det er aktuelt i nødvendig grad. Gennem behandling af de relevante domme under § 74, kan det som nævnt i afsnit 3.3.2 overordnet udledes, at det spiller en rolle i vurderingen af insolvens, når et engagement ophører, men antageligvis vægter det tungere, når dette skyldes instituttets opsigelse af engagementet og ikke skal godkende dettedet blotte aftalte ophør heraf. Gennem behandling af de relevante domme under § 17, stk. 2, er instituttets opsigelse ikke udledt som et konkret moment, der kan få betydning for insolvensvurderingen. Dog kan det antageligvis sammenlignes hermed, når instituttet som nævnt i afsnit 3.2.1 hverken vælger at inddrive allerede forfalden gæld hos skyldner eller at opsige engagementet. I dette afsnit antages det, at undladelse af at inddrive ellers forfalden gæld kan spille en rolle i vurderingen af skyldners insolvens. Et andet moment, der ses inddraget i forskellig grad i alle tre bestemmelser, er skyldners mulighed for yderligere kredit. Gennem behandling af de relevante domme under § 64, stk. 2, kan det som nævnt i afsnit 3.2.3 overordnet udledes, at skyldners mulighed herfor kan spille en rolle i vurderingen af dennes insolvens. Det er dog muligt for den erhvervsdrivendeikke i alle tilfælde, at foretage korrekt omlevering med det kan påvirke vurderingen, f.eks. når der er opstillet en varerække betingelser for udnyttelse af kreditten. Gennem behandling af de relevante domme under § 74, kan det som nævnt i afsnit 3.3.3 ligeledes udledes, at skyldners mulighed herfor kan spille en rolle i vurderingen af dennes insolvens, men antageligvis en større rolle, når der er en berettiget forventning om, at skyldner opnår denne kredit. Skyldners mulighed for yderligere kredit er ikke stemmer overens med købsaftalenudledt som et konkret moment gennem behandling af dommene under § 17, stk. 2. Dog kan det antageligvis sammenlignes hermed, når pengeinstituttet som nævnt i afsnit 3.1.4 giver tilsagn om fremtidig økonomisk hjælp. I dette afsnit antages det, at sådant tilsagn kan inddrages i vurderingen, hvis køberen accepterer dettedet accepteres af skyldner. Til Gennem behandling af de relevante domme under § 17, stk. 2, ses en prognose over skyldners fremtidige økonomi inddraget som særskilt moment i afsnit 3.1.3. Det udledes overordnet i dette afsnit, at indholdet af insolvensvurderingen varierer, i forhold til om der kun lægges vægt på nuværende forfalden gæld, eller om en prognose over fremtidig betalingsdygtighed også inddrages. Samlet set antages det, at skyldner godt kan nævnes Forbrugerklagenævnets afgørelse med sagsnr.: 12/13524, hvor anses for værende insolvent udelukkende på baggrund af en forbruger havde ved sin adfærd accepteret en omlevering foretaget med en tilsvarende brugt mobiltelefon, og derved havde forbrugeren forventning om dennes fremtidige økonomi. Prognosen over skyldners fremtidige økonomi er ikke ret til at ophæve købet efterfølgende.66 Det har ikke været muligt at finde afgørelsen mellem Forbrugerklagenævnets afgørelser, og derfor er afgørelsen ikke yderligere kommenteretudledt som et særskilt moment under de to andre bestemmelser. Det kan derfordog antageligvis sammenlignes hermed, ud fra Forbrugerklagenævnets afgørelsernår det i afsnit 3.2.2 om § 64, fastslås stk. 2 nævnes, at det fremtidige forpligtelser, f.eks. i form af pengeinstituttets opsigelse af et engagement, kan være afgørende for insolvensvurderingen, hvis forpligtelserne har fornøden aktualitet. Der er muligt for den erhvervsdrivende ligeledes en række momenter, som ikke ses inddraget under alle tre bestemmelser. Dette antages at tilbyde skyldes, at foretage omlevering med et produktde behandlede domme under de forskellige bestemmelser ikke omhandler de præcist samme situationer, hvorfor der i rettens afgørelser også er lagt vægt på forskellige momenter. Gennem behandling af de relevante domme under § 17, stk. 2 ses inddraget afkald på forfalden gæld som moment. Netop dette moment kan ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftaleklart uddrages som relevant under de to andre bestemmelser, men forbrugeren er i sin ret til at afvise dette og kræve at købet bliver hævetde i dommene behandlede situationer. Gennem behandling af de relevante domme under § 64, samt at køberen får den fulde købesum returstk. 2 ses insufficiens uddraget som moment, hvilket ikke kan uddrages som særskilt moment under de nævnte domme vedrørende de to øvrige bestemmelser.

Delkonklusion. Som For at besvare afhandlingens problemformulering blev den retlige ramme for K03- og Schlüter kontrakten udledt. Navnlig vil håndteringen af byrdefulde efterfølgende omstændigheder indenfor dansk ret, danne grundlag for at kigge ind i kontrakterne som mere proaktive styringsværktøjer. Til trods for særlige retlige hensyn ved it-retten og det kan udledes af de tre overstående domme, så kan en erhvervsdrivende ikke opfylde forbrugerens krav om omlevering, med at tilbyde et alternativt produkt. Selvom der i afgørelserne er tale om produkter, der i og aftaleretlige perspektiv for sig vil forskersamarbejdskontrakten kunne stille forbrugeren bedre, så behøver forbrugeren ikke at acceptere dette. Det går igen, af de tre afgørelser, at den tilbudte genstand, der ønskes at foretage omlevering med, ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, og derfor ikke opfylder købelovens § 78, stk. 1, nr. 2. Der har i to af afgørelserne ikke været enighed om afgørelser, hvor et mindretal mener, at kravene lovens krav er opfyldt, når der tilbydes omlevering med et nyere produkt, at samme art og fabrikat. Det kan derudover konstateres, at der blandt nævnsmedlemmer, ikke er enighed omkring problemstillingen, da i de to første afgørelser, bliver truffet afgørelser ud fra flertallets vurdering, hvor der i begge sager er et nævnsmedlem der mener, at der er foretaget korrekt omlevering, ved at tilbyde et nyere og eventuelt bedre produkt. Der må derfor kunne det udledes, at nævnet i helhed obligationsretten vil udgøre det mest betydelige regelsæt, når parternes forpligtelser ikke er enige fastlagt i den indgåede aftale. Derfor var det først relevant at fastlægge, hvilke fortolkningsmetodikker, der lægger til grund for kontrakterne i tilfælde af, at kontrakterne kun delvist eller slet ikke tager stilling til en senere indtruffen byrdefuld omstændighed. Det blev udledt, at aftaletypen og aftalens form gør sig relevant i denne henseende. Det stod hertil klart, at særligt 000 Xxxxxxxxxx, X. (2016) Strategisk kontrahering – efterfølgende omstændigheder, om hvordan lovgivningen skal fortolkesanvendelsen af hardship- og gevinstklausuler som kontraktjusteringsmekanismer, s. 441 265 Ibid. Som s. 442 formålsangivelser vægter betydeligt ved fortolkning. Derudover blev det ses udledt, at standardkontrakterne i afgørelsen 09/00680 har flertallet lagt vægt højere grad vil fortolkes objektivt ved efterfølgende omstændigheder. Fortolkningen må dog korrigeres, hvis parterne foretager justeringer i standardkontrakterne, hvorefter fortolkningen bliver subjektiv. Tilsvarende blev det udledt at have betydning, hvis der går et betydeligt antal år siden aftaleindgåelse, inden et fortolkningsproblem melder sig. Endvidere blev det undersøgt, hvorvidt aftalelovens § 36, forudsætningslæren og retsfiguren nærmest til at bære risikoen kunne finde anvendelse ved kontrakterne. Det blev konkluderet, at aftalelovens § 36 og forudsætningslæren vanskeligt ville finde anvendelse. Nærmest til at bære risikoen havde som udgangspunkt større relevans for kontrakterne, alligevel var retsfigurens konkrete anvendelse vanskelig at udlede. Ovenstående må indikere at en uenighed mellem parterne som følge af en byrdefuld efterfølgende omstændighed i høj grad må håndteres ved principper for fortolkning og udfyldning. På den anden side er fortolkning af standardkontrakterne kompliceret. Kontrakterne er endvidere uden ophørsdato, hvorfor der kan gå mange år, før en problematik melder sig. Dette må betyde, at behandling af byrdefulde efterfølgende omstændigheder ved tredjeparts håndhævelse vil være en langtrukken og dyr proces. Derfor må det anses at være favorabelt, såfremt K03- og Schlüter kontrakten i sig selv bliver bedre proaktive styringsværktøjer for at håndtere byrdefulde efterfølgende omstændigheder. For at parterne i kontrakterne selv kan håndtere sådanne omstændigheder, var det relevant at undersøge, hvilke forpligtelser, der følger for parterne til at samarbejde efter den almindelige obligationsret. Det kunne i denne forbindelse udledes, at loyalitetsgrundsætningen er den væsentligste grundsætning, hvad angår fastlæggelsen af parternes pligt til at samarbejde. Under loyalitetsgrundsætningen var særligt den loyale forpligtelse til at samarbejde relevant. Betydningen af en samarbejdsforpligtelse blev hertil illustreret af Grindgut-dommen, eftersom det var tydeligt, at parterne i denne sag ikke havde iagttaget samarbejdsforpligtelsen tilstrækkeligt, hvorfor samarbejdet gik galt. Loyalitetsforpligtelser synes at være indlejret i kontrakterne i deres nuværende form. Det måtte dog påpeges under hensynet, at samarbejdet er centralt for kontrakternes opfyldelse, at både K03- og Schlüter kontrakten mangler en samarbejdsforpligtelse, der er mere udtalt, proaktiv og positiv. Endvidere blev en hardshipklausul introduceret med henblik på at udseende på den tilbudte genstand fraviger, hvorimod en enkelt mener at på baggrund af specifikationerne er afvigelsen så storfremstille et muligt proaktivt tiltag til kontrakterne. Det blev udledt, at køberen ikke skal godkende detteen sådan klausul kan inkorporeres i både K03- og Schlüter kontrakten. Det er dog muligt for den erhvervsdrivende, at foretage korrekt omlevering med en vare, der ikke stemmer overens med købsaftalen, hvis køberen accepterer dette. Til dette kan nævnes Forbrugerklagenævnets afgørelse med sagsnr.: 12/13524, hvor en forbruger havde ved sin adfærd accepteret en omlevering foretaget med en tilsvarende brugt mobiltelefon, og derved havde forbrugeren ikke ret Ovenstående giver anledning til at ophæve købet efterfølgende.66 Det har ikke været muligt at finde afgørelsen mellem Forbrugerklagenævnets afgørelserundersøge, hvorvidt en loyalitetsforpligtelse og derfor hardshipklausul for kontrakterne er afgørelsen ikke yderligere kommenteret. Det kan derfor, ud fra Forbrugerklagenævnets afgørelser, fastslås at det er muligt for den erhvervsdrivende at tilbyde at foretage omlevering med et produkt, der ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, men forbrugeren er i sin ret til at afvise dette og kræve at købet bliver hævet, samt at køberen får den fulde købesum returrentabelt indenfor økonomisk teori.

Delkonklusion. Som det Det kan udledes på baggrund af de tre overstående dommeovenstående konkluderes at incitamentet for den enkelte ordregiver til at skrive udelukkelsesgrunden ind i deres udbudsbkg., så kan vil øges efter indførelsen af et eksternt organ hos 262 Xxxxxxx, X. & Xxx, X. (2008) A Dictionary of Finance and Banking (4 ed.) Oxford University Press. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til vurdering af tilbudsgivers dokumentation af pålidelighed (self-cleaning). At ordregivere ikke selv skal forestå hele vurderingen af hvorvidt en erhvervsdrivende ikke opfylde forbrugerens krav om omlevering, med at tilbyde et alternativt produkt. Selvom der tilbudsgiver skal udelukkes på baggrund af den frivillige udelukkelsesgrund i afgørelserne er tale om produkter, der i og for sig vil kunne stille forbrugeren bedre, så behøver forbrugeren ikke at acceptere dette. Det går igen, af de tre afgørelser, at den tilbudte genstand, der ønskes at foretage omlevering med, ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, og derfor ikke opfylder købelovens UBL § 78137, stk. 1, nr. 25, og dermed ikke skal kunne løfte den tunge bevisbyrde påvise selv, må antageligt medføre flere tilfælde hvor udelukkelsesgrunden bliver skrevet ind i udbudsbkg. Der har Dette vil samtidigt føre til flere tilfælde hvor udelukkelsesgrunden bliver bragt i to anvendelse, og en tilbudsgiver bliver udelukket som følge af afgørelserne ikke været enighed om afgørelser, hvor et mindretal menertidligere væsentlig misligholdelse af en offentlig kontrakt. Det blev i den økonomiske analyse konkluderet, at kravene lovens krav er opfyldtden enkelte ordregiver der foretager et udbud, når der tilbydes omlevering med ikke har et nyere produktklart incitament til at skrive den frivillige udelukkelsesgrund i UBL § 137, stk. 1, nr. 5, ind i deres udbudsbkg. Det følger hertil, at samme art og fabrikat. Det kan derudover konstateres, at der blandt nævnsmedlemmer, udelukkelse som strafmekanisme ikke er enighed omkring problemstillingeni den enkelte ordregivers snævre interesse, da den strengt dominerende strategi for hver spiller er ikke anvende, da det giver et større payoff i de to første afgørelserhvert scenarie, uagtet hvad andre ordregivere gør. Dette fastslås ikke at være samfundsefficient, da udelukkelsesgrunden således ikke bliver truffet afgørelser ud fra flertallets vurderinganvendt som en strafmekanisme for væsentlig misligholdelse. Bliver incitamentet ved indførelsen af det 2022-lovforslag øget, hvor der i begge sager er vil det medføre en optimering af payoff, da alle ordregivere formodentligt vil modtage et nævnsmedlem der mener, at der er foretaget korrekt omleveringhøjere payoff på lang sigt, ved at tilbyde benytte strategien anvende i stedet. Ved at anskue matricens payoff fra et nyere Xxxxxx- Xxxxx perspektiv, vil strategien anvende, anvende medføre det højeste samlede payoff, og eventuelt bedre produkt. Der må derfor kunne udledes, at nævnet i helhed ikke er enige om hvordan lovgivningen skal fortolkes. Som det ses i afgørelsen 09/00680 har flertallet lagt vægt på at udseende på den tilbudte genstand fraviger, hvorimod en enkelt mener at på baggrund af specifikationerne er afvigelsen så stor, at køberen ikke skal godkende dettedermed være samfundsefficient. Det er dog muligt for den erhvervsdrivende, konstateres derfor at foretage korrekt omlevering med indførelsen af et eksternt vurderingsorgan hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen potentielt medfører en vare, der ikke stemmer overens med købsaftalen, hvis køberen accepterer dette. Til dette kan nævnes Forbrugerklagenævnets afgørelse med sagsnr.: 12/13524, hvor en forbruger havde ved sin adfærd accepteret en omlevering foretaget med en tilsvarende brugt mobiltelefonhøjere udnyttelse af udelukkelsesgrunden, og øger den samfundsøkonomiske effektivitet, for derved havde forbrugeren ikke ret til at ophæve købet efterfølgende.66 Det har ikke været muligt at finde afgørelsen mellem Forbrugerklagenævnets afgørelser, opfylde formålet med udbudsloven om effektiv konkurrence og derfor er afgørelsen ikke yderligere kommenteret. Det kan derfor, ud fra Forbrugerklagenævnets afgørelser, fastslås at det er muligt for den erhvervsdrivende at tilbyde at foretage omlevering med et produkt, der ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, men forbrugeren er i sin ret til at afvise dette og kræve at købet bliver hævet, samt at køberen får den fulde købesum returudnyttelse af ressourcer.

Delkonklusion. Som det kan udledes Den indledende gennemgang af de tre overstående dommeproceduren ved offentligt udbud, så kan en erhvervsdrivende ikke opfylde forbrugerens krav om omlevering, viser at processen med at tilbyde et alternativt produkt. Selvom der i afgørelserne er tale om produkter, der i og for sig vil kunne stille forbrugeren bedre, så behøver forbrugeren ikke at acceptere dette. Det går igen, af de tre afgørelser, at den tilbudte genstand, der ønskes at foretage omlevering med, ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, og derfor ikke opfylder købelovens inkorporere UBL § 78137, stk. 1, nr. 25 i udbudsmaterialet, er praktisk mulig for enhver ordregiver. Der har i to af afgørelserne ikke været enighed om afgørelser, hvor et mindretal menerUd fra ovenstående analyse kan det dog konkluderes, at kravene lovens krav der foreligger uklarheder forbundet med at anvende UBL § 137, stk. 1, nr. 5 i praksis. Selvom bestemmelsen blev implementeret i national ret med formålet om at klarlægge og uddybe i hvilke tilfælde ordregiver kan udelukke en tilbudsgiver for væsentligt misligholdelse af en tidligere kontrakt, giver bestemmelsen anledning til undren. Anskuer man alene ordlyden af bestemmelsen, skal ordregiver kunne påvise at der er opfyldtsket væsentlig misligholdelse af en kontrakt i et tidligere forhold, men dykker man ned i bestemmelsens praktiske anvendelighed, viser det sig at det er tvivlsomt, hvornår ordregivere kan anse en tilbudsgiver for at være omfattet af bestemmelsen. Det fremgår ikke tydeligt i hvilke tilfælde ordregiver kan løfte bevisbyrden påvise. Da der er tale om en konkret vurdering, skal ordregiver foretage et skøn af, om denne har dokumentation nok til at bevise, at en tilbudsgiver skal udelukkes. Dokumentationen kan bl.a. ske ved endelig dom, voldgiftskendelse, eller ved egne eller andres erfaringer. Om en ordregiver har dokumentation nok i henhold til oplysningsgrundlaget til at foretage udelukkelse, er op til den enkelte ordregiver at vurdere, og der er hverken i national eller EUD retspraksis fastlagt rammer for hvad og hvor meget, der skal fremlægges, når der tilbydes omlevering med er tale om tilfælde, hvor en ordregiver ønsker at basere sig på tidligere ordregiveres eller egne erfaringer, hvilket modarbejder bestemmelsens anvendelighed i praksis. Det er således uklart, hvor bredt beviskravet er for at påvise misligholdelse, og ordregivers vurdering af hvad der er nok dokumentation ift. oplysningsgrundlaget, til at bevise at en tilbudsgiver væsentligt har misligholdt en tidligere offentlig kontrakt, syntes umulig. Bevisbyrden i UBL § 137, stk. 1, nr. 5, er derfor i praksis tung at løfte for ordregiver. Hverken lovgivning, lovbem. eller litteraturen, giver et nyere produktklart billede af, hvornår ordregiver kan forvente at udelukke berettiget. Den nye retspraksis medvirker til en klarere forståelse af hvad der skal forstås ved væsentlig misligholdelse, hvortil én enkelt betydelig mangel i sig selv kan medføre udelukkelse, dog afhængigt at forholdet mellem foranstaltningen og grovheden af adfærden. Foruden ovenstående kan det konkluderes, at samme art og fabrikattiltag efter UBL § 138, stk. Det kan derudover konstateres3, at der blandt nævnsmedlemmer, ikke er enighed omkring problemstillingen, da i de to første afgørelser, bliver truffet afgørelser ud fra flertallets vurdering, hvor der i begge sager er et nævnsmedlem der mener, at der er foretaget korrekt omleveringrelevante for ordregivere, ved at tilbyde vurdering af tilbudsgiverens dokumentation af pålidelighed. Generelt foreligger der et nyere og eventuelt bedre produktbredt skøn, når ordregivere skal vurdere en tilbudsgivers dokumentation af pålidelighed, hvortil graden til kravet om dokumentation af self-cleaning, afhænger af de tiltag en tilbudsgiver har foretaget samt grovheden af de forhold der skal rettes op på. Der må derfor kunne udledesDa der ikke foreligger praksis på området, at nævnet i helhed ikke er enige om hvordan lovgivningen skal fortolkes. Som det ses i afgørelsen 09/00680 har flertallet lagt vægt på at udseende på den tilbudte genstand fraviger, hvorimod en enkelt mener at på baggrund af specifikationerne en udelukkelse efter UBL § 137, stk. 1, nr. 5, har ordregiver ikke noget at støtte sig til, ved vurderingen af om dokumentationen for pålidelighed er afvigelsen så stortilstrækkelig. Det må således fastslås, at køberen ikke skal godkende dette. Det ud fra et fair konkurrenceperspektiv er dog muligt for den erhvervsdrivendedet problematisk, at foretage korrekt omlevering med en varetilbudsgiver kan misligholde sine tidligere kontraktforpligtelser og alligevel vinde et fremtidigt offentligt udbud. Da bestemmelsens ordlyd pålægger ordregiver en streng bevisbyrde, der ikke stemmer overens med købsaftalen, hvis køberen accepterer dette. Til dette kan nævnes Forbrugerklagenævnets afgørelse med sagsnr.: 12/13524påvise, hvor en forbruger havde fortolkningen heraf er relativt uklar, synes den frivillige udelukkelsesgrund i Udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 5, i mange henseender ikke at være anvendelig i praksis for ordregivere ved sin adfærd accepteret en omlevering foretaget med en tilsvarende brugt mobiltelefon, og derved havde forbrugeren ikke ret til at ophæve købet efterfølgende.66 Det har ikke været muligt at finde afgørelsen mellem Forbrugerklagenævnets afgørelser, og derfor er afgørelsen ikke yderligere kommenteret. Det kan derfor, ud fra Forbrugerklagenævnets afgørelser, fastslås at det er muligt for den erhvervsdrivende at tilbyde at foretage omlevering med et produkt, der ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, men forbrugeren er i sin ret til at afvise dette og kræve at købet bliver hævet, samt at køberen får den fulde købesum returoffentlige udbud.

Delkonklusion. Som det Grundejers hovedydelse i en udbygningsaftale kan udledes bestå i enten hel eller delvis udførelse eller af- holdelse af udgifter til et fysisk infrastrukturanlæg. Ydelsen er dog begrænset af både krav i planlo- vens § 21 b, de tre overstående dommeforvaltningsretlige grundsætninger, så herunder særligt grundsætningen om saglighed i 503 Tophøj Sørensen, Offentlige-private partnerskaber og byomdannelse, i Fast Ejendoms Ret - synsvinkler og syns- punkter, s. 273f., red. af. Lars Ramhøj, 2007 forvaltningen og proportionalitetsprincippet samt retsgrundsætningerne udtrykt ved kommunal- fuldmagten. Grundejers hovedydelse kan en erhvervsdrivende ikke opfylde forbrugerens krav om omleveringalene bestå i bidrag til fysiske, offentligt tilgængelige, tekniske infra- strukturanlæg. Bidraget kan bestå i enten hel eller delvis udførelse eller afholdelse af udgifterne til anlægget. Anlægget må være nødvendigt for at virkeliggøre plangrundlaget. Hvor udbygningsaft- alen indgås med at tilbyde et alternativt produkt. Selvom der hjemmel i afgørelserne er tale om produkter, der i og for sig vil kunne stille forbrugeren bedre, så behøver forbrugeren ikke at acceptere dette. Det går igen, af de tre afgørelser, at den tilbudte genstand, der ønskes at foretage omlevering med, ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, og derfor ikke opfylder købelovens § 7821 b, stk. 12, nr. 2. Der har i to af afgørelserne ikke været enighed om afgørelser, hvor et mindretal mener, at kravene lovens krav er opfyldt, når der tilbydes omlevering med et nyere produkt, at samme art og fabrikat. Det kan derudover konstateres, at der blandt nævnsmedlemmer, ikke er enighed omkring problemstillingen, da i de to første afgørelser, bliver truffet afgørelser ud fra flertallets vurdering, hvor der i begge sager er et nævnsmedlem der mener, at der er foretaget korrekt omlevering, ved at tilbyde et nyere og eventuelt bedre produkt2 eller 3 må grundejers aktuelle udbygning medføre behovet for det pågældende anlæg. Der må derfor kunne udledesbestå en nær sammenhæng mellem anlægget og udbygningen. Hertil må kommunen ikke være forpligtet til (aktuelt) at etablere anlægget. De hensyn kommunen varetager efter planlovens kapitel 5 a må være planlægningsmæssigt begrundede. Kommunens privatøkonomiske interesser kan fx ikke varetages. Hvor udbygningsaftalen indgås efter planlovens § 21 b, stk. 2, nr. 2 eller 3 kan kommunen ved fastlæggelsen af grundejers bidrag, alene varetage hensyn til at sikre behov udløst af grundejers konkrete udbygning. Ifølge norsk om- budsmandspraksis kan det indgå i vurderingen, om anlægget ud fra sin art og placering er egnet til at sikre de behov, der opstår som følge af udbygningen. Af norsk rets- og ombudsmandspraksis ses det dog også, at nævnet de lokale sumeffekter kan inddrages i helhed vurderingen af, hvad der er behov for som følge af grundejers udbygning, ligesom det ses, at kommunen har et forvaltningsretligt skøn med hensyn til at vurdere, hvad der er nødvendigt i den konkrete situation. Hvis kommunen i en udbyg- ningsaftale efter planlovens § 21 b, stk. 2, nr. 2 og 3 ønsker at indsætte vilkår om grundejers bidrag der går ud over de tiltag, der er nødvendige som følge af den konkrete udbygning, fx vilkår om en kvalitetsmæssig opgradering der ikke er enige om hvordan lovgivningen skal fortolkesnødvendig, må kommunen selv bidrage. Som I norsk retspraksis ses det ses i afgørelsen 09/00680 har flertallet lagt vægt på at udseende på den tilbudte genstand fraviger, hvorimod en enkelt mener at på baggrund af specifikationerne er afvigelsen så storsåledes, at køberen ikke nødvendighedsvurderingen får mindre betydning, hvor kommunen selv bidrager til anlægget. Norsk retspraksis tyder dermed på, at der består et vidt ”aftaleskøn” når ydelserne i en udbygningsaftale er gensidige. Lighedsgrundsætningen vil dog formentlig sætte en grænse for dette skøn, idet kommunens praksis må være konsistent. Kravene til sammenhæng mellem grundejers bidrag og udbygningen må betyde, at den enkelte udbygningsaftale og de behov den pågældende grundejers udbygnings udløser skal godkende detteunderkastes en konkret vurdering. Det er dog muligt for den erhvervsdrivendemuligt, at foretage korrekt omlevering med proportiona- litetsprincippet som følge af udbygningsaftalernes indbyggede asymmetri i fremtidig retspraksis kommer til at spille en vareselvstændig rolle i fastlæggelsen af grænserne for grundejers hovedydelse. Omvendt viser norsk retspraksis, der at proportionalitetsvurderingen ikke stemmer overens med købsaftalenfår stor betydning, hvor kommunen selv bidrager til anlægget. Også i dansk fremtidig retspraksis må det derfor forventes, at parternes aftale, i en situation hvor også kommunen bidrager, alene tilsidesættes, hvis køberen accepterer detteydelserne er åbenbart uproportionale. Til dette Retsgrundsætninger fra kommunalfuldmagten, her særligt forbuddet mod begunstigelse af enkelt- personer og kravene til almenvellet og en kommunal interesse, sætter også grænser for grundejers hovedydelse i en udbygningsaftale. Parternes hovedydelser i en udbygningsaftale skal kunne anses for ækvivalente. I ydelsernes værdi kan nævnes Forbrugerklagenævnets afgørelse med sagsnrdog også indgå parternes øvrige fordele ved aftalen. Så længe kommunen kan påvise en sådan fordel, må en mindre ydelse fra grundejer, end hvad der kan anses for nødvendigt for at etablere anlægget, kunne anses for lovlig.: 12/13524, hvor en forbruger havde ved sin adfærd accepteret en omlevering foretaget med en tilsvarende brugt mobiltelefon, og derved havde forbrugeren ikke ret til at ophæve købet efterfølgende.66 Det har ikke været muligt at finde afgørelsen mellem Forbrugerklagenævnets afgørelser, og derfor er afgørelsen ikke yderligere kommenteret. Det kan derfor, ud fra Forbrugerklagenævnets afgørelser, fastslås at det er muligt for den erhvervsdrivende at tilbyde at foretage omlevering med et produkt, der ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, men forbrugeren er i sin ret til at afvise dette og kræve at købet bliver hævet, samt at køberen får den fulde købesum retur.

Delkonklusion. Som det kan udledes af de tre overstående domme, så kan en erhvervsdrivende ikke opfylde forbrugerens krav om omlevering, med at tilbyde et alternativt produkt. Selvom der i afgørelserne er tale om produkter, der i og for sig vil kunne stille forbrugeren bedre, så behøver forbrugeren ikke at acceptere dette. Det går igen, af de tre afgørelserTransaktionsomkostningsteorien belyste, at den tilbudte genstand, der ønskes at foretage omlevering med, ikke stemmer overens transaktioner ved K03- og Schlüter kontrakten er forbundet med den oprindelige købsaftale, høj frekvens og derfor ikke opfylder købelovens § 78, stket behov for aktivspecificitet. 1, nrHertil er transaktionerne præget af usikkerhed. 2. Der har i to af afgørelserne ikke været enighed om afgørelser, hvor et mindretal mener, at kravene lovens krav er opfyldt, når der tilbydes omlevering med et nyere produkt, at samme art og fabrikat. Det kan derudover konstateres, at der blandt nævnsmedlemmer, ikke er enighed omkring problemstillingen, da i de to første afgørelser, bliver truffet afgørelser ud fra flertallets vurdering, hvor der i begge sager er et nævnsmedlem der menerDen høje frekvens bevirker hertil, at der er et behov for relationsspecifikke investeringer tilknyttet aktivspecificitet. Usikkerheden synes dog at nedsætte parternes incitament til at foretage disse. Kontrakterne har i denne forbindelse ikke eksplicitte bestemmelser om byrdefulde efterfølgende omstændigheder og håndteringen heraf. Dette skyldes, at det er umuligt for parterne at forudse alle fremtidige omstændigheder, hvilket gør kontrakterne inkomplette. Xxxx og Xxxxx blev hertil introduceret for yderligere at adressere problematikken ved inkomplette kontrakter ift. relationsspecifikke investeringer. Parterne har i en kontraktrelation med høj fleksibilitet mindre incitament til at foretage disse ex ante, da parterne forventer en genforhandling af kontrakten ex post. Denne problemstilling blev udledt som værende central, da kontrakterne bygger på et samarbejde, hvor relationsspecifikke investeringer er nødvendige samt indeholder agile tiltag, som leder til fleksibilitet. Dette forhold er problematisk, da dette kan påvirke parternes mulighed for at danne relationsrente selv ved proaktive tiltag. Det blev endvidere påvist, at denne bunder i, at parterne anser kontrakten som deres referencepunkt. I kombination med nævnte problematik angående fleksibilitet, vil et sådant referencepunkt angiveligt lede til, hvad Xxxx og Xxxxx definerer som ’shading’. Til at mitigere ’shading’ mener Xxxx og Xxxxx, at kontrakter skal være mere rigide, hvorfor der blev foretaget korrekt omlevering, en vurdering af rigiditet. Den umiddelbare fordel ved at tilbyde et nyere introducere mere rigiditet blev udledt til at være minimeret straffende adfærd, da parternes forpligtelser og eventuelt bedre produktudbytte er fastlagt. Der må derfor kunne udledesPå den anden side vil rigiditet antageligt være yderest omkostningsfuldt. Givet den tidligere belyste usikkerhed forbundet med transaktionerne, blev det vurderet, at nævnet i helhed rigiditet ikke er enige om hvordan lovgivningen skal fortolkesville en rentabel grundet naturen af, de transaktioner kontrakterne konciperer for samt parternes begrænset rationalitet. Som På baggrund heraf kunne det ses i afgørelsen 09/00680 har flertallet lagt vægt på at udseende på den tilbudte genstand fraviger, hvorimod en enkelt mener at på baggrund af specifikationerne er afvigelsen så storkonstateres, at køberen fleksibilitet i K03- og Schlüter kontrakten er en nødvendighed, til trods for problematikken fremsat af Xxxx og Xxxxx. Indledningsvist blev det undersøgt, hvorvidt en hardshipklausul kunne være rentabel og skabe et nyt referencepunkt for parterne. En hardshipklausul alene kan dog ikke skal godkende dette. Det er dog muligt løse problematikken fremsat af Xxxx og Xxxxx, til trods for den erhvervsdrivendefleksibilitet denne ville tilføje. Derfor blev Xxxxxxxxxx og Xxxxx artikel inddraget i analysen. Denne havde til formål at belyse, hvorvidt en loyalitetsforpligtelse, herunder en gensidig samarbejdsforpligtelse, kunne navigere ’shading’ og fremsætte incitament til at foretage relationsspecifikke investeringer, til trods for, at foretage korrekt omlevering med kontrakterne er fleksible. På baggrund heraf ville en vareloyalitets- og samarbejdsforpligtelse endvidere gøre det muligt at danne relationsrente mellem parterne. Alligevel synes loyalitetsforpligtelsen ikke at være udtalt tilstrækkeligt i K03- og Schlüter kontrakten for at sikre, der ikke at parterne ser forpligtelsen som et referencepunkt i deres nuværende form, hvilket stemmer overens med købsaftalenresultatet af den juridiske analyse. Dette giver anledning til, hvis køberen accepterer dette. Til dette kan nævnes Forbrugerklagenævnets afgørelse med sagsnr.: 12/13524at konkret belyse, hvor hvorledes en forbruger havde ved sin adfærd accepteret en omlevering foretaget med en tilsvarende brugt mobiltelefon, loyalitets- og derved havde forbrugeren ikke ret til at ophæve købet efterfølgende.66 Det har ikke været muligt at finde afgørelsen mellem Forbrugerklagenævnets afgørelser, og derfor er afgørelsen ikke yderligere kommenteret. Det kan derfor, ud fra Forbrugerklagenævnets afgørelser, fastslås at det er muligt for den erhvervsdrivende at tilbyde at foretage omlevering med et produkt, der ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, men forbrugeren er i sin ret til at afvise dette og kræve at købet bliver hævetsamarbejdsforpligtelse, samt at køberen får den fulde købesum returtilhørende proaktive tiltag kan tage form i kontrakterne.

Delkonklusion. Som det kan udledes af de tre overstående domme, så kan en erhvervsdrivende ikke opfylde forbrugerens krav om omlevering, med at tilbyde et alternativt produkt. Selvom der i afgørelserne er tale om produkter, der i og for sig vil kunne stille forbrugeren bedre, så behøver forbrugeren ikke at acceptere dette. Det går igen, af de tre afgørelser, at den tilbudte genstand, der ønskes at foretage omlevering med, ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, og derfor ikke opfylder købelovens § 78, stk. 1, nr. 2. Der har i to af afgørelserne ikke været enighed om afgørelser, hvor et mindretal mener, at kravene lovens krav er opfyldt, når der tilbydes omlevering med et nyere produkt, at samme art og fabrikat. Det kan derudover konstaterespå baggrund af ovenstående analyse konkluderes, at der blandt nævnsmedlemmerikke foreligger et generelt incitament for ordregiver til at skrive den frivillige udelukkelsesgrund ind i deres udbudsbkg. Dette skyldes, at ordregivers tilstræbte effekt ved anvendelsen af udelukkelsesgrunden, er at udelukke korrupte aktører der spekulerer i misligholdelse af kontraktforpligtelser, dvs. har det som en del af deres forretningsmodel, og ikke virksomheder som misligholder sine kontraktforpligtelser på baggrund af uheld. Er tilbudsgiveren uheldigt påvirket af eksogene variabler, og på baggrund heraf misligholder sine forpligtelser, foreligger der ikke et incitament for ordregiver til at udelukke tilbudsgiveren, da den misligholdelse der er sket, ikke er enighed omkring problemstillingenen indikator for hvorvidt tilbudsgiveren vil opfylde sine fremtidige kontrakter. Ordregivers incitament afhænger således af, da i de to første afgørelserom virksomheden som afgiver tilbud på baggrund af udbudsbkg., bliver truffet afgørelser ud fra flertallets vurderinger af en bestemt type af virksomhed, hvor der i begge sager misligholder sine kontraktforpligtelser med vilje. Årsagen til at incitamentet for at udelukke tilbudsgiverne er et nævnsmedlem der menerforskellig afhængigt af typen, er den berettigede antagelse om, at der er foretaget korrekt omlevering, ved at tilbyde et nyere og eventuelt bedre produkt. Der må derfor kunne udledesen højere risiko for, at nævnet i helhed tilbudsgivere der tidligere har misligholdt deres kontraktforpligtelser, gør det igen. Ud over virksomhedens type afhænger ordregivers incitament til at anvende udelukkelsesgrunden også af konkurrencen på markedet. Incitamentet for ordregiver til at anvende udelukkelsesgrunden ved monopollignende konkurrence er lavt, og en begrænsning af den allerede snævre konkurrence, kan medføre at de resterende tilbudsgivere kan agere værre over for ordregiver. Er der anseelig konkurrence, vil det ikke er enige om hvordan lovgivningen skal fortolkespåvirke ordregiverens udbudsprocedure negativt at udelukke en tilbudsgiver, hvorfor incitamentet for at anvende udelukkelsesgrunden må konstateres at være stort. Som det ses i afgørelsen 09/00680 har flertallet lagt vægt på at udseende på den tilbudte genstand fraviger, hvorimod en enkelt mener at Det må således på baggrund af specifikationerne er afvigelsen så storanalysen konkluderes, at køberen udelukkelse som strafmekanisme ikke skal godkende dettevil være i den enkelte ordregivers snævre interesse, da det begrænser konkurrencen på det pågældende marked, og kun har en effekt på vedkommende ordregiver. Det er dog muligt for Ordregiver har derfor ikke et klart og generelt incitament til at udelukke den erhvervsdrivendeenkelte tilbudsgiver fra udbudsprocessen, at foretage korrekt omlevering med og der bliver derfor ikke skabt en vare, der ikke stemmer overens med købsaftalen, hvis køberen accepterer dette. Til dette kan nævnes Forbrugerklagenævnets afgørelse med sagsnr.: 12/13524sædvane, hvor en forbruger havde ved sin adfærd accepteret en omlevering foretaget med en tilsvarende brugt mobiltelefontilbudsgivere der misligholder kontraktforpligtelser, og derved havde forbrugeren ikke ret til at ophæve købet efterfølgende.66 Det har ikke været muligt at finde afgørelsen mellem Forbrugerklagenævnets afgørelser, og derfor er afgørelsen ikke yderligere kommenteret. Det kan derfor, ud fra Forbrugerklagenævnets afgørelser, fastslås at det er muligt for den erhvervsdrivende at tilbyde at foretage omlevering med et produkt, der ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, men forbrugeren er i sin ret til at afvise dette og kræve at købet generelt bliver hævet, samt at køberen får den fulde købesum returudelukket.

Delkonklusion. Som det EU-Domstolens afgørelser har fået præjudikatværdi og har fastlagt retningslinjerne for muligheden for at foretage ændringer i udbudspligtige kontrakter. Det er fastslået, at ændringer, der giver indtryk af, at parterne har forsøgt at omgå udbudsreglerne ikke kan udledes tillades. Domstolen har udvist større tilbøjelighed til at tillade kontraktændringer, såfremt behovet herfor er opstået på baggrund af udefrakommende omstændigheder, idet ordregiver har været uden skyld i ændringsbehovet. Det findes tilladeligt for ordregiver at foretage en kontraktændring, såfremt ændringen ikke for- skelsbehandler tilbudsgiverne, omfatter en helt anden ydelse end den oprindelige, eller medfører at den økonomiske balance forrykkes til fordel for tilbudsgiver. Ordregiver ifalder ikke pligt til gen- udbud, såfremt disse krav overholdes, da ændringen i så fald ikke vurderes at være væsentlig. Der er ligeledes mulighed for udskiftning af medkontrahent, dersom den nye medkontrahent kan opfyl- de tre overstående dommede oprindelige krav til egnethed, så kan en erhvervsdrivende ændringen ikke opfylde forbrugerens krav om omleveringpå anden måde væsentligt forandre kontraktens indhold, med og der ikke i udbudsmaterialet eller kontrakten er fastsat betingelser, som er til hinder for udskiftningen. Ordregiver har mulighed for at tilbyde et alternativt produktudvide ændringsadgangen ved at indføre revisionsklausuler i ud- budsmaterialet. Selvom Udover retningslinjerne, der er udledt af retspraksis, opstilles der i afgørelserne er tale om produkterudbudsdirektivet art. 31 mulig- hed for anvendelse af undtagelsesproceduren udbud med forhandling uden fprudgående offentliggø- relse af bekendtgørelse. Såfremt denne bestemmelse kan anvendes for tildeling af supplerende leve- ringer eller arbejder til den antagede tilbudsgiver, vil der i og for sig vil kunne stille forbrugeren bedreske ændringer af kontrakt uden, så behøver forbrugeren ikke at acceptere detteordregiver ifalder pligt til at foretage et udbud med offentlighed. Det går igen, af de tre afgørelser, at den tilbudte genstand, der ønskes at foretage omlevering med, ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, og derfor ikke opfylder købelovens § 78, stk. 1, nr. 2. Der har tillades hermed indirekte i to af afgørelserne ikke været enighed om afgørelser, hvor et mindretal mener, at kravene lovens krav er opfyldt, når der tilbydes omlevering med et nyere produkt, at samme art og fabrikat. Det kan derudover konstateresudbudsdirektivet, at der blandt nævnsmedlemmer, ikke er enighed omkring problemstillingen, da i de to første afgørelser, bliver truffet afgørelser ud fra flertallets vurdering, hvor der i begge sager er et nævnsmedlem der mener, at der er foretaget korrekt omlevering, ved at tilbyde et nyere og eventuelt bedre produkt. Der må derfor kunne udledes, at nævnet i helhed ikke er enige om hvordan lovgivningen skal fortolkes. Som det ses i afgørelsen 09/00680 har flertallet lagt vægt på at udseende på den tilbudte genstand fraviger, hvorimod en enkelt mener at på baggrund foretages ændringer af specifikationerne er afvigelsen så stor, at køberen ikke skal godkende dette. Det er dog muligt for den erhvervsdrivende, at foretage korrekt omlevering med en vare, der ikke stemmer overens med købsaftalen, hvis køberen accepterer dette. Til dette kan nævnes Forbrugerklagenævnets afgørelse med sagsnrkontrakt.: 12/13524, hvor en forbruger havde ved sin adfærd accepteret en omlevering foretaget med en tilsvarende brugt mobiltelefon, og derved havde forbrugeren ikke ret til at ophæve købet efterfølgende.66 Det har ikke været muligt at finde afgørelsen mellem Forbrugerklagenævnets afgørelser, og derfor er afgørelsen ikke yderligere kommenteret. Det kan derfor, ud fra Forbrugerklagenævnets afgørelser, fastslås at det er muligt for den erhvervsdrivende at tilbyde at foretage omlevering med et produkt, der ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftale, men forbrugeren er i sin ret til at afvise dette og kræve at købet bliver hævet, samt at køberen får den fulde købesum retur.

Delkonklusion. Som det kan udledes fremgår af de tre overstående dommeførste fire sager, der er gennemgået, så er der stor enighed om, at hvis en salgsgenstand har en mangel, og denne ikke kan afhjælpes, så kan køberen kræve at der foretages omlevering eller om at hæve købet. Xxxxxx, kan der kræves, at der foretages omlevering med hvad der følger af købsaftalen. Fremgår det af købsaftalen, at det er en erhvervsdrivende fabriksny vare, skal køber ikke opfylde forbrugerens krav om omleveringfinde sig i, med at tilbyde et alternativt produktfå en ”brugt” vare, i flere henseender. Selvom Hvis der derimod kigges på den sidstnævnte afgørelser, så er begrundelsen for afgørelsen komplet modsat, af de førnævnte. En vare bør stadig anses som ny selvom den kortvarigt har været i brug af en anden kunde. Da der i afgørelserne disse afgørelser, er tale om produkterblevet angivet de samme paragraffer, der i og for sig vil kunne stille forbrugeren bedre, så behøver forbrugeren ikke at acceptere dette. Det de samme principper går igen, af de tre afgørelserså kan dette tolkes som, at den tilbudte der er uenighed om hvordan lovgivningen skal fortolkes og hvordan en ny fortrydelsesret skal bruges i praksis. Det kan konkluderes, at der i størstedelen af afgørelserne, bliver lagt vægt på, om der er foretaget omlevering med en genstand, der ønskes at foretage omlevering med, ikke stemmer overens med købsaftalen; hertil kan det kommenteres at det skal være en ny eller ”identisk” vare, som det bliver formuleret i en af afgørelserne. Det kan dog også konstateres, at der ved en af afgørelser, foreligger en måske utilsigtet vurdering af, om en brugt vare må sælges som en ny. Der lægges vægt på at denne har fremstået som fabriksny, selvom denne tidligere har været brugt. Det finder køberen af genstanden også kun ud af, det en teleudbyder senere konstaterer at der har været brugt flere sim-kort i telefonen. Dato for afgørelse: 07-10-2009 En forbruger køber en fjernsyn, hvilket bliver indsendt til reparation, men da den oprindelige købsaftaleerhvervsdrivende ikke er i stand til at afhjælpe manglen tilbydes der i stedet ombytning. Den model, som forbrugeren har købt er udgået, så en omlevering af den aftale salgsgenstand er derfor ikke mulig, og der tilbydes derfor en nyere model. Xxxxxxxxxxx ville ikke opfylder acceptere ombytningen og vil i stedet ophæve købet. Sagen bliver indbragt for Forbrugerklagenævnet der kommenterer sagen; ingen af parterne bestrider faktum at salgsgenstanden ikke kan repareres, og herved er denne behæftet med en mangel, jf. Købelovens § 76, stk. 1, nr. 4. Når der foreligger en mangel har køberen som udgangspunkt valget mellem afhjælpning, omlevering, afslag i købesummen eller hæve handlen, jf. købelovens § 78, stk. 1. Sælger kan herved afvise køberens krav om ophævelse såfremt sælger tilbyder omlevering eller afhjælpning, jf. købelovens § 78, stk. 3. Dog er det stadig med betingelse af, at omleveringen sker med en genstand, der stemmer overens med aftalen, jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 2. Der har i to af afgørelserne ikke været enighed om afgørelser, hvor et mindretal mener, at kravene lovens krav er opfyldt, når der tilbydes omlevering med et nyere produkt, at samme art og fabrikat. Det kan derudover konstateres, at der blandt nævnsmedlemmer, ikke er enighed omkring problemstillingen, da i de to første afgørelser, bliver truffet afgørelser ud fra flertallets vurdering, hvor der i begge sager er et nævnsmedlem der mener, at Da det fjernsyn der er foretaget korrekt tilbudt som erstatning ved omlevering afviger fra det oprindelige udseende, har sælger derfor ikke tilbudt omlevering, ved at tilbyde et nyere og eventuelt bedre produkt. Der må derfor kunne udledes, at nævnet i helhed ikke er enige om hvordan lovgivningen skal fortolkes. Som det ses i afgørelsen 09/00680 har flertallet lagt vægt på at udseende på den tilbudte genstand fraviger, hvorimod en enkelt mener at på baggrund af specifikationerne er afvigelsen så stor, at køberen ikke skal godkende dette. Det er dog muligt for den erhvervsdrivende, at foretage korrekt omlevering med en vare, der ikke stemmer overens med købsaftalen, hvis køberen accepterer dette. Til dette kan nævnes Forbrugerklagenævnets afgørelse med sagsnr.: 12/13524, hvor en forbruger havde ved sin adfærd accepteret en omlevering foretaget med en tilsvarende brugt mobiltelefon, og derved havde forbrugeren ikke ret til at ophæve købet efterfølgende.66 Det har ikke været muligt at finde afgørelsen mellem Forbrugerklagenævnets afgørelser, og derfor er afgørelsen ikke yderligere kommenteret. Det kan derfor, ud fra Forbrugerklagenævnets afgørelser, fastslås at det er muligt for den erhvervsdrivende at tilbyde at foretage omlevering med et produkt, der ikke stemmer overens med den oprindelige købsaftaleaftale, men forbrugeren jf. købelovens § 78, stk. 1, nr. 2. Altså er i sin ret køber berettiget til at afvise dette ophæve købet og kræve at købet bliver hævet, samt at køberen får den fulde købesum returfå købesummen udbetalt.