Ferieår og ferieperiode eksempelklausuler

Ferieår og ferieperiode. 1. Ferieåret løber fra 1. maj til 30. april i det efterfølgende år. Hvis ferien udgør 15 dage eller derunder, skal den gives i sammenhæng i tiden 1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis elektrikeren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie (Ferielovens § 14). 2. Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives i form af enkelte feriedage (Ferielovens § 14). 3. Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virk- somheden eller ved, at der successivt gives elektrikerne ferie. Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden senest den 1. februar en tegningsliste, hvorpå den enkelte elektriker kan angive det tidspunkt, på hvilket sommerferien ønskes. Tidspunktet for ferien fastsættes efter forhandling med elektrikeren. Arbejdsgi- veren skal, under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imøde- komme elektrikerens ønske om, hvornår ferien holdes, herunder elektrikerens ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens barns skoleferie. Arbejdsgi- veren skal så tidligt som muligt meddele elektrikerne, hvornår ferien skal hol- des, dog senest 3 måneder før hovedferiens påbegyndelse og senest 1 måned før resterende feriedage påbegyndes. 4. Den del af ferien, der er omtalt i Ferielovens § 14, stk. 1 (hovedferie), kan, såfremt der lokalt træffes aftale herom – evt. mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren - lægges uden for ferieperioden 1. maj til 30. september (ferieperioden). 5. Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgi- veren bestemme, at elektrikeren holder ferie disse dage i det omfang, elektri- keren er berettiget til mere end 15 feriedage. Træffer arbejdsgiveren ikke så- dan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale elektrikeren sædvanlig løn i de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af elektrikerens løn i de sidste 4 uger før jul. 6. I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en elektriker, som ik- ke har været fuldt beskæftiget i det forudgående optjeningsår, kræve ferieda- gene nedsat i forhold til den mindre feriebetaling.
Ferieår og ferieperiode a) Hvis ferien udgør 15 dage eller derunder, skal den gives i sammenhæng i tiden 1. maj til 30. september (hovedferieperioden), medmindre andet aftales. b) Er feriedagenes antal større end 15 dage, skal også de feriedage, der overstiger denne grænse, gives i sammenhæng, men kan lægges i den del af ferieåret, der falder uden for hovedferieperioden (restferieperio- den). Hvor hensynet til produktionen gør det ønskeligt, kan denne del af ferien – dog efter arbejdsgiverens bestemmelse – gives i form af enkelte ferie- dage. c) En lønmodtager, som ikke har optjent ret til 25 dages ferie med ferie- godtgørelse eller løn, har ret til at få antallet af feriedage suppleret op til 25 dage, uden at der hertil er knyttet ret til feriegodtgørelse eller løn, dog således, at en lønmodtager højst kan kræve 5 dages ferie uden fe- riegodtgørelse eller løn efter ferieperiodens udløb den 30. september. d) Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksomheden eller ved, at der successivt gives medarbejderne ferie. Vælges sidstnævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden senest den 1. februar en tegningsliste, hvorpå den enkelte medarbejder kan an- give det tidspunkt, på hvilket sommerferien ønskes. Tidspunktet for feri- en fastsættes i øvrigt af arbejdsgiveren, der under fornøden hensyntagen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme medarbejdernes ønsker om tidspunktet for ferien og give medarbejderne meddelelse her- om så tidligt som muligt, dog senest 3 måneder før feriens påbegyndelse. e) Den del af ferien, der er omtalt i afsnit a), kan, såfremt der lokalt træffes aftale herom – evt. mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren – lægges uden for hovedferieperioden. Stk. 2 Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, har arbejds- giveren mulighed for at bestemme, at medarbejderen holder ferie disse da- ge i det omfang, medarbejderen er berettiget til mere end 15 feriedage. Træffer arbejdsgiveren ikke sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale medarbejderen løn i de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens løn i de sidste 4 uger før jul. Stk. 3 I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en medarbejder, som ikke har været fuldt beskæftiget i det forudgående optjeningsår, kræve feriedagene nedsat i forhold til den mindre feriebetaling. En sådan nedsæt- telse kan dog ikke kræves, hvor ferien iværksættes ved lukning af virksom- heden.
Ferieår og ferieperiode. Ferien skal holdes i det efter optjeningsåret følgende ferieår, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret).
Ferieår og ferieperiode a. Hvis ferien udgør 15 dage eller derunder, skal den gives i sammenhæng i tiden 1. maj til 30. september (hovedferieperioden), medmindre andet aftales.

Related to Ferieår og ferieperiode

  • Aftaleperiode Fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2024.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Aktiviteter og servicekrav Ud over de i bilag 2.1.1. nævnte aktiviteter og servicekrav er nedenstående gæl- dende for indkvarterede på et center for uledsagede mindreårige.

  • Hvilke skader er dækket Her kan du læse, hvilke type skader forsikringen dækker. Det fremgår af din forsikringsaftale, hvilke dækninger, summer og selvrisiko- beløb, du har valgt for din forsikring.

  • Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte omkostninger til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som vandforsyningen har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom. Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledningen ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen.

  • Dækningsperiode Forsikringen dækker omkostninger ved tvister, hvor søgsmålsgrunden indtræder i perioden fra forsikringens ikrafttræden og indtil dennes ophør. Søgsmålsgrunden anses for indtrådt på tidspunktet for den væsentligste årsag til tvisten.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.

  • Kontraktperiode 2.1 Kontraktperioden løber fra den <Indsæt startdato> til <Indsæt slutdato> (”Kontraktperioden”). Medmindre Parterne skriftligt aftaler ændringer, jf. Almindelige Bestemmelser pkt. 19, ophører Kontrakten uden yderligere varsel ved Kontraktperiodens ophør. skriftligt varsel forlænge Kontrakten. Kontrakten kan forlænges <indsæt varsel, fx 3 måneders> 2.2 Styrelsen kan med med <indskriv periode > på uændrede betingelser.

  • Ansvars- og rollefordeling Beboerprojekt Nordvest • Varetager 1:1 uddannelses- og jobvejledning af voksne fra helhedsplanens afdelinger • Samarbejder med BIF via faglige møder for medarbejdere samt evt. beskæftigelsesoplæg, småjobs samt brobygning til indsatsen Perspektiv • Rekrutterer voksne til job- og uddannelsesmentorindsatsen hos Røde Kors • Tovholder på afgrænsede aktivitetsforløb til voksne fx voksne/familie lektiecafé hos BIBLIOTEKTET • Samarbejder med BIF ift. afholdelse af møder om social kontrol, herunder BIF’s undervisningstilbud BIF (JKI + Jobcenter København, Perspektiv) • Samarbejder med Beboerprojekt Nordvest via faglige møder for medarbejdere samt evt. beskæftigelsesoplæg, småjobs samt indsatsen Jobcenter København, Perspektiv • Samarbejder med Beboerprojekt Nordvest ift. afholdelse af møder om social kontrol, herunder BIF’s undervisningstilbud TMF (Green Teams) • Understøtter Beboerprojekt Nordvest ang. ansættelser af ledige voksne til evt. vikariater hos Green Teams Røde Kors • Samarbejder med Beboerprojekt Nordvest ift. voksne til job- og uddannelsesmentorindsatsen KFF (BIBLIOTEKTET) • Undersøger muligheden for aktivitetsforløb til voksne fx voksne/familie lektiecafé Delaftale for indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed. Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Beboerprojekt Nordvest Delaftalen gælder fra - til: 16. september 2021 – 31. august 2025 Delaftalens parter: Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Aktive Børn i Forening (ABIF) Udviklingskonsulent, Xxx Xxxxxxx: XX0X@xx.xx Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Idrætsudvikling Souschef, Xxxxx Xxxxxxxx: xxxxxx@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Skoleleder, Tagensbo Skole, Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Leder Fritidscenteret Klub Smedetoften, Xxxxx Xxxxx: xxxxxx@xx.xx Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) Områdefornyelsen Projektchef, Xxxx Xxxxx Xxxxxx: X00X@xx.xx Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) Områdechef, Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Afdelingsleder Borgercenter Børn og Unge, Xxxx Xxxxxxxxx: XX0X@xx.xx Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Områdechef BBU Nørrebro-Bispebjerg, Xxx Xxxxxx: XX00@xx.xx Politi Den Kriminalpræventive Sektion NV Socialfaglig forebygger, Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx: XXX000@xxxxxx.xx