Common use of Forskning og generel kompetenceopbygning Clause in Contracts

Forskning og generel kompetenceopbygning. Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på dyr på højere trofiske niveauer i Arktis og effekter på den menneskelige sundhed • Videnopbygning i relation til miljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige udfordringer ved brydning af mineraler hvori indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til effekter af oliespild i Arktis og miljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af råstofaktiviteter og andre fysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til begrænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning til brug for rådgivning af KoD i internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på dyr på højere trofiske trofi- ske niveauer i Arktis og effekter på den menneskelige sundhed • Videnopbygning i relation til miljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige udfordringer ved brydning af mineraler mineraler, hvori der indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til effekter af oliespild i Arktis og miljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af råstofaktiviteter og andre fysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til begrænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning til brug for rådgivning af KoD i internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser for- styrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på dyr på højere trofiske trofi- ske niveauer i Arktis og effekter på den menneskelige sundhed • Videnopbygning i relation til miljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige miljø- mæssige udfordringer ved brydning af mineraler mineraler, hvori der indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til effekter af oliespild i Arktis og miljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af råstofaktiviteter og andre fysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til begrænsning be- grænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning til brug for rådgivning af KoD i internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Der skal gennemføres forskningLøbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg af MFO-elementer og frivillige ordnin- ger og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø og biodiver- sitet. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige an- vendelse af et areal er væsentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer samt i henhold til fastholdelse af eksisterende regler, så- som sikrer den nødvendige viden længere tids opbevaring af landbrugsprodukter på arealerne, andel af vedplanter på landbrugsarealer, mulighed for etablering af småbiotoper på arealerne m.v. • Vidensopbygning om landbrugsarealers udfordringer i henhold til eksisterende og fremtidige klimaændringer, herunder hvilke effekter en ændret arealanvendelse måtte medføre. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 1-3 år er: • Redegjort for effekter på N og P (og klima) af andre driftsformer, herunder ved brug af reduceret jordbearbejdning. • Udviklet arealrelaterede metoder til vurdering af offentlige grønne goder for relevante nye tiltag i landbrugspolitikken. • Beskrevet og dokumenteret hvordan effekterne af nye grønne tiltag bidrager til opfyldel- sen af relevante målsætninger ift. EU-politikker og FN’s bæredygtighedsmål. • Opbygget en kvalitetssikret, national landbrugsdatabase som kan anvendes til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater følge og økosystemer vurdere effekten og deres følsomhed • Identifikation omkostningseffektiviteten af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter landbrugspolitikken med fokus på dyr på højere trofiske niveauer i Arktis grønne tiltag og effekter på den menneskelige sundhed • Videnopbygning i relation til miljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffaldmiljø-, incl. gråbjerg klima og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige udfordringer ved brydning af mineraler hvori indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til effekter af oliespild i Arktis og miljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af råstofaktiviteter og andre fysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til begrænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning til brug for rådgivning af KoD i internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltningbiodiversitet.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Der skal gennemføres For indsatsområdet hav og fjorde sikrer AU bl.a. gennem strategisk og problemorienteret forskning, en faglig kompetenceopbygning som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder grundlag for rådgivningen af MFVM indenfor nedenstående faglige hovedområder. • Forskning i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på dyr på højere trofiske niveauer i Arktis sammenhænge mellem næringsstoftilførsler og effekter på den menneskelige sundhed • Videnopbygning struktur, funktion og miljøkvalitet i relation til miljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige udfordringer ved brydning af mineraler hvori indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til effekter af oliespild i Arktis og miljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespilddet marine økosystem. • Videnopbygning om internationale VVM-regler samt retningslinjer udviklingen i kvælstofafsætningen og regler dens relation til danske marine økosystemer herunder blandt andet fokus på tørafsætning af ammoniak i kystnære områder. • Udvikling og anvendelse af statistiske og mekanistiske marine økosystemmodeller. • Videnopbygning vedr. havbundens biogeokemi • Udvikling og brug af fysiske (klima), kemiske (sediment, vand) og biologiske indikatorer og indices (fy- toplankton, fisk, bunddyr, makrofytter, benthos og ålekvabbe) til brug for råstofvirk- somhed generelt tilstandsvurderinger. og til analy- ser af effekter af eutrofiering, fiskeri, klimaforandringer og miljøfarlige stoffer • Udvikling af økologiske indikatorer for en række af Havstrategidirektivets kvalitative deskriptorer. • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten kumulative påvirkninger af råstofaktiviteter marine økosystemer • Videnopbygning om effekter af klimaforandringer på marine processer, arter, habitater og andre fysiske indgreb på naturen økosystemer, herunder vurdering af sårbarhed overfor klimaændringer • Videnopbygning om marint affald (herunder mikroplastik i Arktis (Best Practicehavmiljøet) • Videnopbygning om risikovurdering hårdbundsfaunaens udbredelse og populationsdynamik, marine naturtyper og land- skaber og effekten af råstofaktiviteter beskyttede områder (Marine Protected Areas mv.) • Videnopbygning om effekter af marin ressourceudnyttelse (råstoffer og vurdering fiskeri), • Videnopbygning om potentialet for natur- og miljøforbedrende effekter af nye teknologier marine virkemidler som etablering af stenrev, dyrkning af muslinger og makroalger til begrænsning fjernelse af miljøbelastningennæringsstoffer, reetablering af ålegræs, ilt- ning af fjorde. • Vurdering af omkostningseffektiv implementering af fælles internationalt moniteringsprogram iht. Havstra- tegidirektivet for Nordsø- og Kattegatområderne. • Videnopbygning til brug om restaurering af marine habitater og økosystemer. • Videnopbygning om forekomst og udbredelse af ålegræs og makroalger i danske farvande, • Videnopbygning af forekomst af ikke hjemmehørende marine arter, herunder potentiel spredning af plank- toniske organismer, • Videnopbygning om processer, der regulerer den marine biodiversitet • Opbygning af viden om udbredelse, økologi og følsomhed af dyresamfund på den dybe bløde havbund I forbindelse med Vildtkontrakten udføres også forskning af relevans for rådgivning af KoD denne ydelsesaftale inden for: • Videnopbygning om havpattedyrs økologi og bestandsudvikling i internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur danske farvande og miljø” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen støjpåvirk- ning af en økosy- stembaseret forvaltning.havpattedyr • Videnopbygning om forekomst, skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer i det marine miljø

Forskning og generel kompetenceopbygning. Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine og terrestriske habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser for- styrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på dyr på højere trofiske trofi- ske niveauer i Arktis og effekter på den menneskelige sundhed • Videnopbygning i relation til miljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige miljø- mæssige udfordringer ved brydning af mineraler mineraler, hvori der indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til effekter af oliespild i Arktis og miljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af råstofaktiviteter og andre fysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til begrænsning be- grænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning til brug for rådgivning af KoD i internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: • Arktiske marine og terrestriske habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser for- styrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på dyr på højere trofiske trofi- ske niveauer i Arktis og effekter på den menneskelige sundhed • Videnopbygning i relation til miljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige miljø- mæssige udfordringer ved brydning af mineraler mineraler, hvori der indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til effekter af oliespild i Arktis og miljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af råstofaktiviteter og andre fysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til begrænsning be- grænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning til brug for rådgivning af KoD i internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.

Forskning og generel kompetenceopbygning. Der skal gennemføres forskning, som sikrer den nødvendige viden til at rådgive de relevante myndigheder i Grønlands Selvstyre om råstofforhold. Forskningsområderne omfatter: Arktiske marine habitater og økosystemer og deres følsomhed • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter, forstyrrelser og forureninger • Videnopbygning i relation til migrerende dyrearter og deres sårbarhed • Videnopbygning om miljøfarlige stoffer fra råstofaktiviteter herunder effekter på dyr på højere trofiske trofi- ske niveauer i Arktis og effekter på den menneskelige sundhed • Videnopbygning i relation til miljømæssige effekter af forskellig behandling af råstofaffald, incl. gråbjerg og tailings, og miljømæssig sikker langtidsdeponering af disse (herunder mil- jømæssige udfordringer ved brydning af mineraler mineraler, hvori der indgår radioaktive elementer) • Videnopbygning i relation til effekter af oliespild i Arktis og miljømæssige effekter af bekæm- pelse af oliespild. • Videnopbygning om internationale VVM-regler samt retningslinjer og regler for råstofvirk- somhed generelt • Videnopbygning om indsatser til at minimere effekten af råstofaktiviteter og andre fysiske indgreb på naturen i Arktis (Best Practice) • Videnopbygning om risikovurdering af råstofaktiviteter og vurdering af nye teknologier til begrænsning af miljøbelastningen. • Videnopbygning til brug for rådgivning af KoD i internationalt arbejde relateret til råstofvirk- somhed. Mange af ovenstående aktiviteter bygger på videnopbygningen nævnt under indsatsområdet ”Arktisk natur og miljø” eller har relation til samme. Der er desuden en kobling til klimaændrin- ger og andre økosystemændringer bl.a. i relation til kumulative effekter af klimaændringer på specifikke råstofaktiviteter. Endelig understøtter forskningen samlet udviklingen af en økosy- stembaseret forvaltning.. Organisering og bemanding af samarbejdsfora‌