Gode råd. Vær ikke bange for at spørge – og få svar • Lad være med blot at tilbyde din hjælp – giv den • Lyt indgående til, hvad den frivillige fortæller • Vær empatisk og anerkendende • Sammenlign aldrig med andres situation • Lad være at bagatellisere situationen eller hændelsen • Spar lidt på de gode råd – det ser sikkert nemt ud fra din synsvinkel, men ikke fra den andens • Find ud af, hvad den frivillige har brug for lige nu • Aftal sammen, hvor hjælpen skal komme fra • Følg op på den frivillige i tiden efter. Kollegastøtte er opstået ud fra et behov for, at mennesker i virksomheder, institutioner og for- eninger kan tale sammen om voldsomme oplevelser og andre vanskelige situationer. Nogle men- nesker tænker, at den slags samtaler må være forbeholdt psykologer og andre faggrupper med en behandlerbaggrund, men det er langt fra tilfældet. Der er nemlig åbenlyse fordele ved at lade samtalerne finde sted mellem kolleger, uanset om de er ansatte eller frivillige. Kollegarelationer har den særlige egenskab, at de udspiller sig i et professionelt miljø. Selv om den frivillige ikke får penge for sit arbejde, er rollen som frivillig alligevel professionel. Den fri- villiges tilgang til arbejdet, er akkurat som hvis han var ansat. Arbejdet er præget af værdier som ordentlighed, grundighed, samvittighed og respekt, og derfor giver det mening at se frivillige som professionelle mennesker, der færdes og fungerer med hinanden i et professionelt miljø. Der findes flere tilgange til kollegastøtte. I forskellige former har kollegastøtte været en fuldt implementeret del af arbejdet i redningsberedskabet, politiet og forsvaret gennem mange år. Talrige andre virksomheder, organisationer og institutioner – offentlige som private – har ladet sig inspirere af dette og har fundet deres egen måde at anvende kollegastøtte på. Alle steder sy- nes erfaringerne at være gode, og tilbagemeldingerne lyder på blandt andet øget trivsel, mindre sygefravær og en hurtigere tilbagevenden til hverdagen efter voldsomme hændelser og andre uforudsete situationer. Også i frivilligverdenen har kollegastøtte vundet indpas, og flere hundrede frivillige har gennem de seneste godt 10 år deltaget i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes kurser om krisepsykologi. Kurserne introducerer blandt andet til samtaleteknikker, der både kan anvendes i forhold til bru- gerne og indbyrdes mellem de frivillige som kollegastøtte. Også ledere og koordinatorer kan anvende kollegastøtte som et redskab til de frivillige, og b...
Gode råd. Der er udarbejdet flere vejledninger, herunder branchespecifikke, til den gode markedsdialog. Generelt kan du med fordel orientere dig i dem. Når det kommer specifikt til udvikling af de le- vetidsforlængende krav, kan du fx: - Tage fat i producenterne frem for grossisterne – eller begge. Producenterne ved, hvad der kan leveres, og hvor grossisterne kan have en interesse i at levere et be- stemt produkt. - Lave desk-research på markedet. Hvilke niveauer og standarder findes der allerede? Gå til institutioner du har tillid til fx EU’s GPP-kriterier og statens hjemmeside for grønne indkøb, Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx. o Findes der ingen standarder, kan du spørge ind til produkters levetid, se på andre udbudsmaterialer eller lignende produkter for at få en fornemmelse af markedet. - Søge en specifik dialog på produktkategorier og undgå brede spørgsmål, som fx: o Hvad er konsekvensen af at sætte dette niveau for produktgarantien? Eller har I fået testet produktet ift. levetid, og hvad viste resultaterne? - Undersøge, hvor markedet pt. er i forhold til at yde garantier relateret til produkt, re- servedele og service. - Overveje, hvordan du i forlængelse heraf undgår at begrænse konkurrencen unødigt, fx ved at kræve meget lange eller omfattende garantier? - Afdække markedets forventning til innovationsraten – og om har det betydning for den relevante længde af produktgarantier.
Gode råd. Tænk over din egen adfærd for at understøtte det gode samarbejde. Lyt til dine partnere, vær ærlig og åben, forsøg at sætte dig i modpartens sted, respekter hinanden, vær nysgerrig på hinanden og tag hinanden alvorligt. Netværkskonsortier til udviklingssamarbejder Gode råd: Offentlige parter der initierer et netværkskon- sortie mellem private virksomheder står overfor udfordringen med at udvælge virksomheder for at organisere et succesfuldt netværkskonsortium. Denne måde at igangsætte på står i kontrast til netværkskonsortier, som dannes fordi de private virksomheder finder sammen af sig selv. Motiva- tionen kan opstå fordi, der er et sammenfald af in- teresser, der gør samarbejdet med andre nødven- digt eller fordi, de private virksomheder i forvejen kender hinanden og tidligere har samarbejdet.
Gode råd. 1. Anerkend ikke ansvar før der er skabt fuldt overblik over sagen
Gode råd. Der er forskel på hvordan du skal skrive tilbuddet – alt efter hvilket tildelingskriterium, der er tale om – altså hvad der konkurreres på. Hvis du skal give tilbud på et udbud med laveste pris, vil selve udformningen af tilbuddet ofte være ganske kortfattet. Bygherren må kun lægge vægt på prisen og intet andet ved selve tildelingen.
Gode råd. Det er godt at tillade brugeren at have det, som brugeren har det • Det handler om at rumme, ikke om at forandre • Sorg heles ved at deles. LÆS MERE Lær om psykisk førstehjælp og kollegastøttesamtaler i artiklen
Gode råd. Det er ok, at den frivillige ikke kan rumme alle emner • Det er vigtigt at opmuntre den frivillige til at mærke sine begrænsninger • Er den frivillige for personligt berørt, er vedkommende ikke en god hjælp for brugeren. LÆS MERE Bliv klogere på senfølger efter seksuelle overgreb i artiklen Når tabuet brydes af Xxxxxx Xxxxxx på side 82.
Gode råd. Du kan oprette et kreditvarsel på xxx.xxxxxx.xx, så du modtager et varsel, hvis der bliver optaget lån i dit navn. • Afhængig af situationen, kan det være nødvendigt at spærre adgang til NemID/MitID og lignende. • Det kan blive nødvendigt at få udstedt nye identifikationsdokumenter, f.eks. pas, kørekort og sygesikringsbevis. • Kontakt din bank hvis du ønsker at spærre dine betalingskort. Hvis du får brug for vores hjælp, kan du kontakte os på telefon 00 00 00 00 mellem kl. 9-16. Hvis du har behov for, at få slettet billeder, videoer eller falske profiler på internettet, • Kontakte den webansvarlige for den pågældende hjemmeside hvor det uønskede materiale er lagt op. Den webansvarlige person har typisk ansvaret for det materiale der bliver lagt op på den pågældende hjemmeside, og kan derfor også fjerne materialet. • Der findes mange gode guides på internettet til at fjerne uønsket materiale. • Du kan også blive fjernet fra Google-søgninger (se hvordan på Googles hjemmeside). Hvis du får brug for vores hjælp, kan du kontakte os på telefon 00 00 00 00 mellem kl. 9-16.
Gode råd. Hvis man kan få udbetalt honoraret med træk af a-skat, får feriepenge eller løn under sygdom, er man som udgangspunkt på den sikre side. Det skyldes, at hvervgiveren derved påta- ger sig et egentligt arbejdsgiveransvar. Men hvis det ikke er muligt, er det bedste råd, at man kontakter sin a-kasse INDEN man skriver under på noget. Får man fx en aftale, hvor man blot får et honorar, og hvor man selv skal bære ansvaret for arbejdets udførelse, så kan a-kassen vejlede om konsekvenser- ne for retten til dagpenge eller efterløn. Alt for ofte ser vi, at skuespillerne ikke er opmærksomme på de her regler og derfor kommer i klemme i systemet. Derfor er et opkald til a-kassen altid det allerbedste råd, hvis man er i tvivl,” siger chefjurist Xxxx Xxxx Xxxxxxxx. FTF-A har et særligt kunstteam, hvor sagsbehandlerne har specialviden og indsigt i kunstnernes arbejdsmarked. De kan derfor vejlede i en konkret situation, hvor man er i tvivl, fx inden indgåelsen af en kontrakt eller et teaterprojekt. FTF-A kan kontaktes på telefon 00 00 00 00.
Gode råd. I de følgende øvelser er det en god idé, hvis de frivillige kan begynde i og slutte af med den neutrale holdning. Du kan opfordre de frivillige til at bevæge sig lidt rundt i for- nemmelsen med skridt, der hverken er for små eller store. Bed dem lade armene svinge frit fra skuldrene og søge efter at gå rundt med en fornemmelse af at smile indeni og fri bevægelighed i kroppen. Den fornemmelse er udgangspunktet for at afprøve og un- dersøge de forskellige kropslige attituder og stemmetilgange, som de følgende øvelser inviterer til.