Gode råd. Det er ikke den frivilliges ansvar at skabe forandring hos brugeren • Nogle brugere er mest trygge ved status quo og brokker sig uden at forandre • Bevar tålmodigheden. LÆS MERE Få nyttig viden og gode råd om forandring i artiklen Vejen til forandring for socialt udsatte brugere af Xxxx Xxxxxxx på side 20. LÆS MERE Hent inspiration til at støtte de frivillige til at motivere brugerne i artik- len At motivere kræver både hjerne og hjerte af Xxxx Xxxxxx Xxxxxx på side 32. DEN TAVSE MAND Xxxxxxxx så anderledes ud end han plejede – ikke til det bedre. Efter lidt småsnak fortalte han, at konen havde ønsket skilsmisse, og at han nu sad alene tilbage. Jeg spurgte om alt muligt praktisk og konkret, og han svarede med enstavelsesord. Da jeg spurgte, hvordan han havde det, gik samtalen faktisk i stå. Jeg var i tvivl, om jeg var gået over en grænse og skyndte mig at sige: ”Du behøver ikke at svare”. Da kom det langsomt fra ham: ”Ser du, jeg ved det næsten ikke selv. Jeg havde jo aldrig tænkt, at det kunne ske og jeg er ikke vant til at fortælle om og sætte ord på mine følelser. De er der bare – både når jeg er glad og ked af det”. Vi fik en lang og god snak. For brugeren var det svært at finde ud af, hvad han egentlig følte og hvordan, han skulle give det ord. For mig var det indimellem svært at undgå at overtage samtalen og fortælle ham, hvad jeg troede, det handlede om. Han øvede sig i at sætte ord på sin indre oplevelse og jeg på at holde mine svar og forslag tilbage. Egentlig gjorde jeg ikke andet end at stille spørgsmål og lytte i hans langsomme tempo. Og det var det sværeste. Nogle gange er samtalen svær, fordi brugeren har et andet tempo end den frivillige. Den ene kan have en udadvendt personlighed og den anden en indadvendt. Sådan en samtale kan nemt føles som en dans ude af takt. Nogle gange er samtalen svær, fordi brugeren ikke har ord eller er uvant med at dele sine oplevel- ser, tanker eller meninger.
Gode råd. Der er udarbejdet flere vejledninger, herunder branchespecifikke, til den gode markedsdialog. Generelt kan du med fordel orientere dig i dem. Når det kommer specifikt til udvikling af de le- vetidsforlængende krav, kan du fx: - Tage fat i producenterne frem for grossisterne – eller begge. Producenterne ved, hvad der kan leveres, og hvor grossisterne kan have en interesse i at levere et be- stemt produkt. - Lave desk-research på markedet. Hvilke niveauer og standarder findes der allerede? Gå til institutioner du har tillid til fx EU’s GPP-kriterier og statens hjemmeside for grønne indkøb, Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx. o Findes der ingen standarder, kan du spørge ind til produkters levetid, se på andre udbudsmaterialer eller lignende produkter for at få en fornemmelse af markedet. - Søge en specifik dialog på produktkategorier og undgå brede spørgsmål, som fx: o Hvad er konsekvensen af at sætte dette niveau for produktgarantien? Eller har I fået testet produktet ift. levetid, og hvad viste resultaterne? - Undersøge, hvor markedet pt. er i forhold til at yde garantier relateret til produkt, re- servedele og service. - Overveje, hvordan du i forlængelse heraf undgår at begrænse konkurrencen unødigt, fx ved at kræve meget lange eller omfattende garantier? - Afdække markedets forventning til innovationsraten – og om har det betydning for den relevante længde af produktgarantier.
Gode råd. Vær godt forberedt på, hvad du vil tale om, så gruppen forstår dine dilemmaer eller problemstillinger. Stil krav til udbytte af super- visionen som kollektiv gruppe: Hvordan kan den højne både faglig kvalitet og trivsel i arbejdet? Tag læringen fra supervisionen med ud i din daglige praksis og brug den sammen med dine kolleger i hverdagen.
Gode råd. Præciser jeres idé og skriv den ned • Arbejd jer frem mod et formål • Inddrag alle relevante personer, så det bliver et fælles projekt • Test jeres idé med SMART‐metoden
Gode råd. DINDeKØtB
Gode råd. MED-udvalget kan med fordel overveje og tilrettelægge kommunikationen.
Gode råd. Hvis man kan få udbetalt honoraret med træk af a-skat, får feriepenge eller løn under sygdom, er man som udgangspunkt på den sikre side. Det skyldes, at hvervgiveren derved påta- ger sig et egentligt arbejdsgiveransvar. Men hvis det ikke er muligt, er det bedste råd, at man kontakter sin a-kasse INDEN man skriver under på noget. Får man fx en aftale, hvor man blot får et honorar, og hvor man selv skal bære ansvaret for arbejdets udførelse, så kan a-kassen vejlede om konsekvenser- ne for retten til dagpenge eller efterløn. Alt for ofte ser vi, at skuespillerne ikke er opmærksomme på de her regler og derfor kommer i klemme i systemet. Derfor er et opkald til a-kassen altid det allerbedste råd, hvis man er i tvivl,” siger chefjurist Xxxx Xxxx Xxxxxxxx. FTF-A har et særligt kunstteam, hvor sagsbehandlerne har specialviden og indsigt i kunstnernes arbejdsmarked. De kan derfor vejlede i en konkret situation, hvor man er i tvivl, fx inden indgåelsen af en kontrakt eller et teaterprojekt. FTF-A kan kontaktes på telefon 00 00 00 00.
Gode råd. Der er forskel på hvordan du skal skrive tilbuddet – alt efter hvilket tildelingskriterium, der er tale om – altså hvad der konkurreres på.
a. Laveste pris
Gode råd. 1. Anerkend ikke ansvar før der er skabt fuldt overblik over sagen
2. Indhent relevante vidneudsagn – gerne skriftligt
3. Indhent Arbejdstilsynets og politiets oplysninger – evt. via advokat
4. Er der fortsat ”blind spots” – forsøg at afdække dem
5. Saml al fakta og gennemgå matrixen
6. Tag stilling til ansvarsvurderingen
7. Tag stilling til evt. strafferetlig vurdering
Gode råd. Du kan oprette et kreditvarsel på xxx.xxxxxx.xx, så du modtager et varsel, hvis der bliver optaget lån i dit navn. • Afhængig af situationen, kan det være nødvendigt at spærre adgang til NemID/MitID og lignende. • Det kan blive nødvendigt at få udstedt nye identifikationsdokumenter, f.eks. pas, kørekort og sygesikringsbevis. • Kontakt din bank hvis du ønsker at spærre dine betalingskort. Hvis du får brug for vores hjælp, kan du kontakte os på telefon 00 00 00 00 mellem kl. 9-16. Hvis du har behov for, at få slettet billeder, videoer eller falske profiler på internettet, • Kontakte den webansvarlige for den pågældende hjemmeside hvor det uønskede materiale er lagt op. Den webansvarlige person har typisk ansvaret for det materiale der bliver lagt op på den pågældende hjemmeside, og kan derfor også fjerne materialet. • Der findes mange gode guides på internettet til at fjerne uønsket materiale. • Du kan også blive fjernet fra Google-søgninger (se hvordan på Googles hjemmeside). Hvis du får brug for vores hjælp, kan du kontakte os på telefon 00 00 00 00 mellem kl. 9-16.