Common use of Høring Clause in Contracts

Høring. Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje). DFPO anfører, at erhvervet igennem flere år efterspurgt, at et forslag fra Kommissionen om fiskerimuligheder, også ledsages af en socioøkonomisk analyse. Det har endnu ikke været muligt at få Kommissionen til at leve op til dette princip, som ellers er integreret i den fælles fiskeripolitik. Som konsekvens heraf, vil beslutninger træffes på et uoplyst grundlag. DFPO anfører, at det dog er glædeligt, at både Kommissionen og Europa-Parlamentet har igangsat et arbejde om, hvordan man i højere grad kan tage højde for socioøkonomiske forhold i arbejdet med at fastsætte fiskerimuligheder på et bæredygtigt grundlag – også økonomisk. Siden 2022 har omkostningerne svinget meget, hvorfor det ifølge DFPO er særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametre, som man fra myndighedernes side kan styre. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder. DFPO anfører, at det er vigtigt for erhvervet, at fiskeriet efter de bestande, som er omfattet af fiskerimulighederne for 2024 kan påbegyndes den 1. januar. Der er ifølge DFPO desværre fortsat en reel risiko for, at forhandlingerne mellem EU, Norge og UK trækker ud med den konsekvens, at man ikke kan nå at få forslaget igennem de formelle beslutningsprocedurer i Bruxelles inden årets udgang. DFPO anfører, at det er problematisk at konstatere, at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed på den diskussion, som sker omkring ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande. Konkret betyder det ifølge DFPO, at bestande som vurderes at vokse, fortsat er genstand for forslag om en reduktion af fiskerimulighederne. Det er ifølge DFPO ikke bare uforståeligt, det undergraver også tilliden til den biologiske rådgivning. Det har også en ikke acceptabel konsekvens for fiskerierhvervets mulighed for at levere fødevarer og drive en sund forretning. DFPO anfører således, at fiskeriet efter en art potentielt har indflydelse på udviklingen af andre arter, og at DFPO naturligvis også er stor tilhænger af, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle de usikkerheder, der altid vil være forbundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række forskellige faktorer. Imidlertid skal man ifølge DFPO også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i forsøget på at give bedre betingelser for en enkelt bestand. Man skal ifølge DFPO huske, at fiskebestande kun meget sjældent er truet på deres eksistens, og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri alene. DFPO fremhæver, at man gerne ser, at kuller i Kattegat ikke reguleres med kvote. DFPO anfører, at det i det fremsatte forslag for Kattegat kun er rødspætte som har relevans for Danmark, hvor Kommissionen foreslår kvoten fastsat efter den laveste værdi for det MSY-interval, som fremgår af forvaltningsplanen. Dette valg begrundes af Kommissionen med, at torsk er på så lavt niveau, at ICES anbefaler en kvote på 0. DFPO anfører, at hvis ideen om at forvalte fiskeriet efter den laveste fællesnævner bruges i alle farvande, vil der kun være plads til et meget begrænset fiskeri på de naturlige bestande, og man vil ikke bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. EU vil så skulle øge importen af fisk fra tredjelande. DFPO understreger kraftigt, at Kommissionens tilgang i forhold til tunge i Skagerrak/Kattegat/vestlig Østersø, hvor der anvendes en nyfortolkning af den flerårige plan i Nordsøen, er uacceptabel. For jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat er DFPO helt uenig i Kommissionens begrundelse for at anvende FMSYlower, idet bifangsterne af torsk er meget små. DFPO er imidlertid enig i, at man bør fastsætte TAC på et niveau, som svarer til FMSYlower. DFPO anfører herudover, at det med baggrund i Handels- og Samarbejdsaftalen med UK er aftalt, at fælleskvoterne på hhv. skærising/rødtunge og pighvar/slethvar i Nordsøen, skal splittes op i enkeltartskvoter, som vil kunne resultere i, at der som en afledt effekt, også etableres kvoter for Skagerrak og Kattegat for de pågældende arter. DFPO advarer imod at indføre kvoter for pighvar, slethvar, rødtunge og skærising i Skagerrak og Kattegat, uden at dette sker på grundlag af et solidt og grundigt forarbejde. Det bør ifølge DFPO overvejes, om ikke den nuværende forvaltning er tilstrækkelig for disse arter, der alle optræder som bifangster i andre fiskerier primært efter rødspætte, kuller, og jomfruhummer. Med hensyn til sild i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat understreger DFPO vigtigheden af fastholdelse af bifangstkvoter, hvilket er afgørende i forhold til det danske industrifiskeri. Uden direkte relation til kvotefastsættelse indeholder Kommissionens forslag en række artikler til hvilke DFPO ønsker at bemærke følgende: DFPO anfører, at Kommissionens fortsatte insisteren på at ål er stærkt truet, på ingen måde kan genkendes i det praktiske fiskeri. DFPO sætter derfor også spørgsmålstegn ved den vurdering af bestanden, som ICES foretager, og som Kommissionen baserer sit forslag på. DFPO anerkender dog, at ål ikke forekommer i de mængder den tidligere har gjort tilbage i 1970’erne, og at der stadig er behov for at sikre, at fiskeriet fastholdes på et niveau, der bidrager til en yderligere forbedring af tilstanden. DFPO anfører, at fiskeriet efter ål i saltvand udgør en forsvindende lille del af den samlede dødelighed for ål, og at nedlukningen af bundgarnsfiskeriet vil ødelægge grundlaget for en århundreder gammel fiskeritradition langs de danske kyster. Der er ifølge DFPO tale om et stykke dansk kulturhistorie, som går tabt. DFPO mener derfor fortsat, at der bør rejses krav om, at de berørte fiskere, som ikke kun mister deres livsgrundlag, men også værdien af deres produktionsapparat kompenseres for deres tab. Det un- derstreges, at Kommissionens forslag de facto vil være et stop for ålefiskeriet, uanset om der gives tilladelse til en måneds fiskeri eller ej. DFPO foreslår derfor, at det igen bliver muligt at drive bundgarnsfiskeri efter ål i månederne september, oktober og november. DFPO er indstillet på, at dette kan ske under en række vilkår, herunder eventuelt et forbud mod fiskeri i visse områder og en forpligtelse til at indgå i et program, som tjener til at monitere udviklingen. DFPO mener således ikke, at den monitering som foretages af DTU Aqua, på nogen måde, er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af udviklingen. DFPO anbefaler, at der skal ske en evaluering af de nationale ålehandlingsplaner i 2024, som også Europa-Parlamentet har fremført. DFPO anfører, at bestandene af torsk i og omkring Nordsøen efter ICES seneste vurdering er inde i en positiv udvikling. De to bestande, der sandsynligvis udgør langt den største del af fangsterne, er ifølge DFPO begge over målsætningen og den tredje, sydlige bestand er vokset med 500 pct. siden 2020. Den sydlige bestand er fortsat mindre end MSY B-trigger, men den vil ifølge rådgivningen i 2024 være større end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at reglerne om supplerende foranstaltninger for at beskytte torsken (artikel 16) blev indført som ekstraordinære foranstaltninger, fordi bestanden på det tidspunkt formodedes at være mindre end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at fordi dette ikke længere er tilfældet, bør bestemmelserne i artiklen udgå. Hermed bortfalder også forpligtigelsen til at have en dansk national plan for torskefiskeri i den nordlige del af Nordsøen og i Skagerrak. DFPO er fortsat indstillet på, at de lukkeperioder, der fremgår af bilag IV til forslaget, og som blev indført for at beskytte gydende torsk, fortsat bør være gældende. DFPO foreslår, at man for at afhjælpe et problem vedrørende fangsteffektivitet, som er identificeret for små fartøjer, der fisker med de tilladte trawl i Kattegat, indsætter følgende tekst som afsnit to under paragraf 1: ”By way of derogation from paragraph 1 (a)-(d), vessels less than 10 meter are allowed to use a 90 mm diamond mesh trawl”. Ud over disse bemærkninger, der knytter sig til selve forslagsteksten, har DFPO noteret, at Kommissionen i sine indledende betragtninger har udtrykt en ambition om ikke at tillade år-til-år fleksibilitet på arter, hvor bestanden er mindre end den biologiske grænseværdi B-lim. Det sker ifølge DFPO angiveligt for at undgå at underminere målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. DFPO vil i den forbindelse gerne fastholde, at fleksibiliteten er et værktøj til at undgå at komme i konflikt med en vigtig del af den fælles fiskeripolitik, nemlig pligten til at lande hele fangsten. Derfor er det ifølge DFPO vigtigt, at fleksibiliteten opretholdes.

Høring. Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje)udvalget. at sætte andre arter i spil. DFPO anførermener, at erhvervet igennem flere år efterspurgtman bør bruge de mest relevante data, hvorfor man bør lægge pres på Kommissionen for at revurdere synspunktet. Hvis man vælger at følge det forbedrede talgrund- lag og DFPO’s anbefalinger, så bør det være muligt på bæredygtig vis at forøge TAC’en på torsk med helt op til 70 pct. Selvom det vurderes, at et forslag fra Kommissionen om fiskerimulighederdette næppe sker, også ledsages af en socioøkonomisk analyse. Det har endnu ikke været muligt at få Kommissionen til at leve op til dette princip, som ellers er integreret i den fælles fiskeripolitik. Som konsekvens heraf, vil beslutninger træffes på et uoplyst grundlag. mener DFPO anførergenerelt, at det dog torsken ikke er glædeligt, at både Kommissionen og Europa-Parlamentet har igangsat et arbejde om, hvordan man i højere grad kan tage højde for socioøkonomiske forhold i arbejdet med at fastsætte fiskerimuligheder på et bæredygtigt grundlag – også økonomiskså dårlig tilstand som nogle mener. Siden 2022 har omkostningerne svinget meget, hvorfor det ifølge For sild understreger DFPO er særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametre, som man fra myndighedernes side kan styre. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder. DFPO anførerkraftigt, at det er vigtigt for erhvervetvigtigt, at fiskeriet efter de bestandehave tilstræk- kelige sildebifangstmængder i industrifiskeriet, som er omfattet og vigtigheden af fiskerimulighederne for 2024 kan påbegyndes den 1opretholdelse af relativ stabilitet i for- hold til sild understreges. januar. Der er ifølge DFPO desværre fortsat en reel risiko forI forhold til balancen i aftalen mellem EU og Norge understreger DFPO, at forhandlingerne mellem de fisk, der opnås i Nordsøen på balancen er ekstremt vigtige. Fiskeriet i norsk farvand er meget vigtigt, og man er bekymret for de facto at miste fisk i norske farvande på grund af Brexit, der har begrænset hvilke bestande man kan tilbyde Norge til gengæld i EU-farvande. DFPO understreger, Norge og UK trækker ud at ved en eventuel kraf- tig reduktion i omfanget af fisk i balancen i Norgesaftalen er der reelt tale om et konstateret tab som følge af Brexit. Det blev understreget, at historisk har blåhvilling bidraget til at sikre balancen. Ligeledes kan man kan bruge overskydende arter, f.eks. ved Grønland til balancen. I forhold til EU-bestandene fremhæver DFPO særligt følgende: Hvad angår kvoterne generelt mener DFPO ikke, at Kommissionens insisteren på, at de arter, der efter ICES-vurdering er mindre end Blim kun må fanges som bifangst, er konstruktiv. DFPO er enige med den konsekvensKommissionen i, at man ikke skal tilstræbe, at kvoten kan nå at få forslaget igennem de formelle beslutningsprocedurer dække fangsten i Bruxelles inden årets udgang. DFPO anførerandre fiskerier hen over hele året, men mener, at det er problematisk bør være op til de nationale myndigheder – gerne i samarbejde med erhvervet – at konstatere, at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed på den diskussion, som sker omkring ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande. Konkret betyder det ifølge DFPO, at bestande som vurderes at vokse, fortsat er genstand for forslag om en reduktion af fiskerimulighederne. Det er ifølge DFPO ikke bare uforståeligt, det undergraver også tilliden til den biologiske rådgivning. Det har også en ikke acceptabel konsekvens for fiskerierhvervets mulighed for at levere fødevarer og drive en sund forretning. DFPO anfører således, at fiskeriet efter en art potentielt har indflydelse på udviklingen af andre arter, og at DFPO naturligvis også er stor tilhænger af, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle de usikkerheder, der altid vil være forbundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række forskellige faktorer. Imidlertid skal man ifølge DFPO også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i forsøget på at give bedre betingelser for en enkelt bestand. Man skal ifølge DFPO huske, at fiskebestande kun meget sjældent er truet på deres eksistens, og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri alene. DFPO fremhæver, at man gerne ser, at kuller i Kattegat ikke reguleres med kvote. DFPO anførersikre, at det i det fremsatte forslag for Kattegat kun sker. DFPO er rødspætte som har relevans for Danmark, hvor Kommissionen foreslår kvoten fastsat efter den laveste værdi for det MSY-interval, som fremgår af forvaltningsplanen. Dette valg begrundes af Kommissionen medikke enig i, at torsk er på så lavt niveau, at ICES anbefaler en kvote på 0. DFPO anfører, at hvis ideen om at forvalte fiskeriet efter den laveste fællesnævner bruges i alle farvande, vil der kun være plads til et meget begrænset fiskeri på de naturlige bestande, og man vil ikke bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. EU vil så skulle øge importen af fisk fra tredjelande. DFPO understreger kraftigt, at Kommissionens tilgang i forhold til tunge i Skagerrak/Kattegat/vestlig Østersø, hvor der anvendes en nyfortolkning af den flerårige plan i Nordsøen, er uacceptabel. For TAC for jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat er DFPO helt uenig i Kommissionens begrundelse for skal reduceres med 31 pct., som Kommissionen foreslår. Kommissionen har valgt at anvende FMSYlower, idet bifangsterne af torsk er meget småsætte TAC væsentligt under det anbefalede fra ICES. DFPO er imidlertid enig iICES vurderer, at man bør fastsætte TAC bestanden er gået lidt tilbage og anbefaler en reduktion på et niveau, som svarer til FMSYlower15,7 pct. DFPO anfører herudover, at det med baggrund i Handels- og Samarbejdsaftalen med UK er aftalt, at fælleskvoterne på hhv. skærising/rødtunge og pighvar/slethvar i Nordsøen, skal splittes op i enkeltartskvoter, som vil kunne resultere i, at der som en afledt effekt, også etableres kvoter for Skagerrak og Kattegat for de pågældende arter. DFPO advarer imod at indføre kvoter for pighvar, slethvar, rødtunge og skærising i Skagerrak og Kattegat, uden at dette sker på grundlag af et solidt og grundigt forarbejde. Det bør ifølge DFPO overvejes, om ikke den nuværende forvaltning er tilstrækkelig for disse arter, der alle optræder som bifangster i andre fiskerier primært efter rødspætte, kuller, og jomfruhummer. Med hensyn til sild i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat understreger DFPO vigtigheden af fastholdelse af bifangstkvoter, hvilket er afgørende i forhold til det danske industrifiskeride anbefalede sidste år. Uden direkte relation til kvotefastsættelse indeholder Kommissionens forslag en række artikler til hvilke TAC for 2021 blev imidlertid sat væsentligt under det anbefalede og tæt på det, som DFPO ønsker at bemærke følgende: mente var realistisk. Ifølge DFPO anførerser erhvervsfiskerne tegn på, at Kommissionens fortsatte insisteren der er sket nogle ændringer i fiskeriet og kan genkende den situation, der beskrives af ICES. Med dette som udgangspunkt, og i er- kendelse af, at en TAC, der fastholdes på at ål er stærkt truetsamme niveau som i 2021, på ingen måde kan genkendes i det praktiske fiskerivil være ca. DFPO sætter derfor også spørgsmålstegn ved den vurdering af bestanden15 pct. mindre end det, som ICES foretagerforeslår for 2022, anbefaler DFPO, at kvoten fastsættes som roll over af kvoten for 2021, hvil- ket betyder en 15 pct. reduktion i forhold til det anbefalede sidste år. Hvad angår tunge anbefaler DFPO, at TAC i 3a bør fastsættes til 723 tons som anbefalet af ICES. For torsk mener DFPO ikke, at situationen i den vestlige Østersø og i Nordsøen/Skagerrak er så skidt, som Kommissionen baserer sit forslag påopfatter. DFPO anerkender dogmener, at ål den nuværende kvote for torsk i Kattegat repræsenterer en balance mellem det faktum, at bestanden nærmest ikke forekommer er eksisterende og fiskeriets behov for at have en kvote, der dækker tilfældige fangster i de mængder den fiskeriet efter jomfruhummer, tunge og rødspætte. DFPO mener, at det er uansvarligt, at man sætter kvoten for jomfruhummer, tunge og rødspætte under det, der kan fanges bæredygtigt for at beskytte en art, der ikke er der. DFPO henviser i forhold til kamera til tidligere har gjort tilbage fremsendte bemærkninger om det danske projekt med elektronisk monitorering med kamera i 1970’erneKattegat. Heraf fremgår det blandt andet, at projektets videreførelse bør ske gennem frivillig deltagelse, at der skal være klare fordele ved at del- tage i projektet, at der skal etableres en arbejdsgruppe om fremtidens fiskeri i Kattegat, og at der stadig skal etableres forsøgsfiskerier og udvikling og test af nye redskaber. DFPO deler ikke ICES’ opfattelse af tilstanden for ål. Erfaringer fra fiskeriet viser en anden udvikling end det, som ICES beskriver. DFPO gør opmærksom på, at fangsterne i bundgarnsfiskeriet efter ål har været gode gennem det sidste års tid. DFPO anerkender, at ålen måske ikke er behov på vej tilbage, men den viser tegn på fremgang. Det tager tid, inden tiltag virker. Der henvises til, at biologer anfører, at ålebestanden i bedste fald vil være omkring 30 år om at blive genopbygget. DFPO mener grundlæggende ikke, at det er den rette tid til at foretage flere tiltag eller begrænsninger i ålefiskeriet. DPPO mener ikke, at EU har været i stand til at sikre langsigtede forvaltningsplaner for en lang række værdifulde bestande for danske fiskere. Det har den konsekvens, at danske fiskere nu risikerer at miste mulighederne for at certificere og recertificere MSC. DPPO opfordrer derfor til at udviklingen af forvalt- ningsplaner gøres til en dansk prioritet i EU og, at man fra dansk side sikrer nødvendige ressourcer i rammeaftalen med DTU, så arbejdet kan understøttes videnskabeligt. DPPO gør opmærksom på, at sil- debifangstkvoterne over en længere periode er blevet reduceret og nu har nået et niveau, hvor der er risiko for lukning af industrifiskerierne. DPPO appellerer til, at der vises rettidigt omhu, når det gælder forvaltningen af industrifiskeriet. DPPO mener grundlæggende, at udvekslingen af fiskerimuligheder under fiskeriaftalen med Norge skal være balanceret og proportionel. Derfor bør pelagiske fiskerimuligheder i EU-farvande, som tilbydes Norge, i størst og muligt omfang balanceres af pelagiske fiskerimuligheder til EU i norske farvande. Derfor mener DPPO, at EU i udviklingen i balancen og EU’s ”køb” af torsk i Barentshavet ikke bør betyde yderligere inddragelse af fangstmuligheder for pelagisk og industrifisk. For blåhvilling mener DPPO, at anvendelse i balancen bør minimeres, og at den sydlige komponent af EU’s kvote bør anvendes propor- tionelt med den nordlige i udvekslingen af fiskerimuligheder med Norge. DPPO mener ikke, at det kan være rigtigt, at det i de bilaterale balancer, er de lande, der bidrager med mindst, der får mest ud af det. DPPO mener, at såfremt Norge tildeles brisling som en del af balancen, så bør det sikres, at denne tilde- ling afspejler det forhold, at brislingekvoten nu omfatter både Nordsøen og 3a. DPPO anbefaler, at man for 2022 i videst mulig omfang bør erstatte pelagiske fiskerimuligheder (brisling og blåhvilling) med lodde. For sild i Nordsøen anbefaler DPPO, at der for 2022 sættes en konsumkvote for A-flåden på det FMSY niveau, som ICES anbefaler. DPPO anbefaler desuden, at der for 2022 anvendes principperne i den tid- ligere vedtagne forvaltningsplan for nordsøsild og fastholder forvaltningsplanens retningslinje om, at fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05. For sild i Skagerrak/ Kattegat anbefaler DPPO for 2022, at TAC fastsættes i overensstemmelse med principperne i den langsigtede ”harvest con- trol rule”. Det betyder konkret en roll over, indtil en forvaltningsplan er på plads, og man følger TAC fastsættelsesproceduren for 3a. For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO, at man følger gældende bereg- ningsgrundlag og ligeledes indføres fleksibilitet (100 pct.) for bifangstkvoten mellem 3a og Nordsøen. Vigtigheden af at undgå at underminere relativ stabilitet for sild i lyset af situationen for sild i vestlig Østersø blev understreget. For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO, at man fra dansk side anmoder Kommissionen om at diskutere genopretningsplanens ”catch option” med Storbritannien i de bilaterale forhandlinger. Hvis planen ikke accepteres anbefaler DPPO, at man følger ICES MSY-rådgivning og fastsætter TAC på 71.138 tons. For blåhvilling anbefaler DPPO, at man i TAC/kvotereguleringen for 2022 fjerner område 3 fra forvaltningen. For atlantoskandisk sild anbefaler DPPO at man følger den viden- skabelige rådgivning fra ICES. Derudover anbefaler DPPO, at der hurtigst muligt opnås enighed med alle kyststater om en bæredygtig langsigtet fordeling af bestanden. For havgalt anbefaler DPPO at fast- sætte en TAC på 22.791 tons og ligeledes, at et benchmark gennemføres i 2022. For hestemakrel anbe- faler DPPO, at Kommissionen stiller spørgsmål til ICES om at prioritere en opgradering af data. Derud- over anbefaler DPPO, at Kommissionen opfordres til at indlede drøftelser med ICES om muligheden for at give etårige bestandsvurderinger frem for de nuværende toårige bestandsvurderinger. Slutteligt an- befaler DPOP, at man overvåger bifangster og muligt udsmid af hestemakrel i andre fiskerier. DN er bekymrede for den dårlige bestandssituation for Nordsø torsken. DN mener, at EU i forhandlin- gerne med Storbritannien og Norge skal sikre, at fiskeriet fastholdes på et niveau, der bidrager til en yderligere forbedring kvoten fastsættes i tråd med ICES rådgivningen. DN er bekymrede for det høje antal ulovligt udsmid af tilstanden. DFPO anførertorsk og det er vigtigt, at fiskeriet efter ål i saltvand udgør en forsvindende lille del af landingsforpligtelsen bliver håndhævet. I den samlede dødelighed for ål, og at nedlukningen af bundgarnsfiskeriet vil ødelægge grundlaget for en århundreder gammel fiskeritradition langs de danske kyster. Der er ifølge DFPO tale om et stykke dansk kulturhistorie, som går tabt. DFPO forbindelse mener derfor fortsatDN, at EU bør indføre regler om en langt højere indsats af kontrol til søs og på sigt kræve elektronisk monitorering på alle fartøjer, hvor der bør rejses krav om, med høj risiko forekommer bifangster af torsk. DN ønsker desuden at et indberetningskrav til de berørte fiskere, som ikke kun mister deres livsgrundlag, men også værdien rekreative fiskere ville gavne be- standsvurderingerne af deres produktionsapparat kompenseres for deres tabtorsk i Nordsøen. Det un- derstreges, at Kommissionens forslag de facto vil være et stop for ålefiskeriet, uanset om der gives tilladelse til en måneds fiskeri eller ej. DFPO foreslår derfor, at det igen bliver muligt at drive bundgarnsfiskeri efter ål i månederne september, oktober og november. DFPO er indstillet på, at dette kan ske under en række vilkår, herunder eventuelt et forbud mod fiskeri i visse områder og en forpligtelse til at indgå i et program, som tjener til at monitere udviklingen. DFPO Ligeledes mener således ikke, at den monitering som foretages af DTU Aqua, på nogen måde, er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af udviklingen. DFPO anbefalerDN, at der skal ske overvejes en evaluering af de nationale ålehandlingsplaner baglimit for det rekreative fiskeri efter torsk i 2024, som også Europa-Parlamentet har fremførtNordsøen. DFPO anførerI forhold til ål mener DN, at bestandene af torsk i alt fiskeri efter ål, både det rekre- ative og omkring Nordsøen efter ICES seneste vurdering er inde i en positiv udviklingkommercielle samt glasål skal lukkes fra 2022. De to bestande, der sandsynligvis udgør langt den største del af fangsterne, er ifølge DFPO begge over målsætningen og den tredje, sydlige bestand er vokset med 500 pct. siden 2020. Den sydlige bestand er fortsat mindre end MSY B-trigger, men den vil ifølge rådgivningen i 2024 være større end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at reglerne om supplerende foranstaltninger for at beskytte torsken (artikel 16) blev indført som ekstraordinære foranstaltninger, fordi bestanden på det tidspunkt formodedes at være mindre end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at fordi dette ikke længere er tilfældet, bør bestemmelserne i artiklen udgå. Hermed bortfalder også forpligtigelsen til at have en dansk national plan for torskefiskeri i den nordlige del af Nordsøen og i Skagerrak. DFPO er fortsat indstillet påDN mener ikke, at de lukkeperioder, der fremgår af bilag IV til forslaget, og som blev indført vedtaget for at beskytte gydende torskålen, fortsat bør være gældendeer tilstrækkelige. DFPO foreslårDN er desuden uforstående over, at man for at afhjælpe et problem vedrørende fangsteffektivitethar valgt lukke- perioder i de tre måneder, som hvor fangsten af ål er identificeret for små fartøjer, der fisker med de tilladte trawl i Kattegat, indsætter følgende tekst som afsnit to under paragraf 1: ”By way of derogation from paragraph 1 (a)-(d), vessels less than 10 meter are allowed to use a 90 mm diamond mesh trawl”lavest. Ud over disse bemærkninger, der knytter sig til selve forslagsteksten, har DFPO noteretPå grund af ålebestandens kritiske status mener DN, at Kommissionen i sine indledende betragtninger har udtrykt en ambition om ikke at tillade år-til-år fleksibilitet på arter, hvor bestanden er mindre end den biologiske grænseværdi B-limålen skal være totalt fredet og al fiskeri skal være forbudt. Det sker ifølge DFPO angiveligt for at undgå at underminere målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. DFPO vil i den forbindelse gerne fastholde, at fleksibiliteten er et værktøj DN opfordrer Danmark til at undgå at komme lukke alt rekreativt fiskeri efter ål i konflikt med en vigtig del af den fælles fiskeripolitik, nemlig pligten 2022 og til at lande hele fangstenstøtte et EU forbud for det kommercielle fiskeri efter ål i EU forhandlingerne. Derfor er det ifølge DFPO vigtigtvedrørende ål, at fleksibiliteten opretholdesidet der særligt henvises til en 30 års periode for genopbygningsperiode for ål.

Høring. Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §§ 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje). DFPO anfører) er blevet hørt, hvilket gav anledning til følgende bemærkninger: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) mener overordnet, at erhvervet igennem flere år efterspurgt, at et forslag fra Kommissionen der er tale om fiskerimuligheder, også ledsages en me- get problematisk fortolkning af en socioøkonomisk analyse. Det har endnu ikke været muligt at få Kommissionen til at leve op til dette princip, som ellers er integreret i den fælles fiskeripolitik, når Kommissionen lægger op til at forvalte hele fiskeriet på grundlag af tilstanden for én art. Som konsekvens herafSelvom DFPO anerkender, vil beslutninger træffes på et uoplyst grundlagat tilstanden for torsk i den østlige Østersø er meget bekymrende, og forvaltningen bør tage dette i betragtning, så kan erhvervet ikke acceptere, at kvoter for arter i fremgang sættes under den anbefalede værdi, udelukkende for at beskytte torsk. Ifølge DFPO skal det særligt ses i lyset af, at ICES vurderer, at fiskeriet kun er årsag til en brøkdel af de døde torsk. DFPO anførermodsætter sig ligeledes påstanden om, at det dog er glædeligtforslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet fordi forslaget tager højde for bestandssituationen for de be- rørte bestande. Ifølge DFPO tager forslaget ikke højde for situationen i bestandene, da forslaget ignore- rer ICES’ observationer om fiskeriets effekt på bestandssituationen. DFPO mener ikke, at både Kommissionen opretholdelsen af lukkeperioder vil have en målbar, gavnlig effekt. Selvom det vigtigste gydeområde for torsk har været lukket siden 1998, kan der fortsat ikke dokumenteres en positiv effekt på gydebiomassen. DFPO mener yderligere, at lukningen af område 24, mellem Falster og Europa-Parlamentet Born- holm, forhindrer fiskerne i at fange fladfisk i en periode, hvor dette ellers ville kunne lade sig gøre uden at fange torsk. DFPO henviser til, at fiskere, der har igangsat etableret et arbejde omfiskeri efter fladfisk og et marked dertil, hvordan man risikerer at tabe den indsats med en udvidelse af lukkeperioden. Ligeledes fremfører DFPO eks- emplet med område 22, hvor der er lukket for fiskeri i højere grad gydeperioden, men hvor der stadig ikke kan tage højde for socioøkonomiske forhold i arbejdet med vises værre eller bedre gydning, end før lukningen blev indført. DFPO mener, at fastsætte fiskerimuligheder på et bæredygtigt grundlag – også økonomisk. Siden 2022 har omkostningerne svinget meget, hvorfor det ifølge DFPO er særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametresmå torsk, som man fra myndighedernes side kan styrefiskerne ser hen på efteråret, alligevel er forsvundet om foråret, efter at de tusindvis af skarver er trukket væk. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder. DFPO anførerGenerelt mener DFPO, at det er vigtigt for erhvervetvigtigt, at forvaltningen af fiskeriet tager udgangspunkt i helheden, så der kan sættes ind, hvor problemerne reelt er. DFPO mener, at konsekvensen ellers vil være, at fiskeriet efter stoppes, og xxxxxxx alligevel mistes, samtidig med, at Danmark mister en bæredygtig produktion af sunde fødevarer og eksistensgrundlaget for fiskeriet og følgeerhvervet langs kysterne. DFPO understre- ger, at i en situation, hvor kvoten foreslås så lav, bør lukkeperioderne udgå. DFPO understreger behovet for at tage socioøkonomiske hensyn. DFPO mener, at situationen i Øster- søen er så alvorlig, at der skal prioriteres løsningsmodeller for de bestandeberørte fiskere. DFPO mener, at der skal igangsættes en ophugningsordning og finder, at en oplægningsordning også er en relevant løsning i den nuværende situation. DFPO ønsker generelt, at fiskerne får mulighed for at anvende selektive redskaber, som reducerer fang- sten af torsk i et målrettet fiskeri efter fladfisk, og at forvaltningen af det rekreative fiskeri afspejler de tiltag, der foretages i det kommercielle fiskeri. Derudover mener DFPO, at hvis bestanden er omfattet større end målsætningen, skal kvoten fastsættes efter EU’s forvaltningsplan. Yderligere mener DFPO, at torsken i den østlige Østersø skal fiskes med så lav en intensitet som muligt, uden at reducere fiskeriet på andre bestande. DFPO finder det afgørende, at hvis ikke lukkeperioderne revurderes, så skal fartøjer over 12 meter også have mulighed for at fiske med faststående redskaber i de områder, der er undtaget. Ligele- des ønsker DFPO, at der indføres en undtagelse for landingsforpligtelsen for rødspætter i Østersøen, som det er sket i mange andre farvande. Desuden har DFPO et ønske om, at muligheden for fleksibilitet opretholdes for at kunne imødegå de betydelige ændringer, som erhvervet står overfor. Konkret foreslår DFPO følgende kvoter for 2022: For torsk i område 22-24 deler DFPO ikke ICES' op- fattelse af fiskerimulighederne for 2024 kan påbegyndes situationen, selvom det anerkendes, at torsk i den 1vestlige Østersø er i en ringe tilstand. januarDFPO foreslår en samlet fangst til både det erhvervsmæssige og det rekreative fiskeri, der fastsættes på bag- grund af forsigtighedsdødeligheden til 4.461 tons. Der er ifølge DFPO desværre fortsat en reel risiko forhenvises til, at forhandlingerne mellem EU, Norge og UK trækker ud med den konsekvensdette skulle give en vækst i gyde- biomassen på 40 pct. Kommissionens kvoteforslag rækker ikke til at drive fiskeri på andre arter. For torsk i område 25-32 finder DFPO det uacceptabelt, at man ikke kan nå EU’s fiskere skal begrænses i deres fiskeri som følge af andre landes fastsættelse af autonome kvoter. Derfor foreslår DFPO en kvote på 2.000 tons til EU. For rødspætte foreslår DFPO, at få forslaget igennem kvoten sættes efter den biologiske anbefaling og EU’s forvaltnings- plan til 11.082 tons. For sild i område 22-24 mener DFPO, at kvoten bør fastholdes på samme niveau som i 2021 – 1.575 tons. Der henvises i den sammenhæng til vigtigheden af at kunne tillade fangster af sild i bundgarn. For sild i den centrale Østersø foreslår DFPO, at kvoten sættes efter den biologiske anbefaling til 62.353 tons. For brisling foreslår DFPO, at ICES’ vurdering af bestandsudviklingen giver mulighed for at øge kvoten med 39 pct. i forhold til den kvote, der gælder for 2021. Det vil også give mulighed for at nogle fiskere har mulighed for at overleve de formelle beslutningsprocedurer ændringer, der sker i Bruxelles inden årets udgangØstersøen, hvorfor kvoten bør øges til 335.590 tons. DFPO anførerstiller sig kritisk i forhold til rådgivningen for laks. Man har ikke set Kommissionens kvoteforslag, men et forslag om ingen fangst vil ødelægge livsgrundlaget for en række fiskere. Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) finder, at Kommissionen for nogle bestande væl- ger ikke at anvende den videnskabelige rådgivning. Det anses for at være en indgriben i den relative stabilitet. DPPO udtrykker bekymring for konsekvenserne ved, at Kommissionen stiller nogle forslag ud fra en delvis økosystembaseret tilgang, som Kommissionen selv definerer. DPPO mener overordnet, at forslaget ikke skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Tværtimod mener DPPO, at forslaget på en række punkter er i direkte modstrid med bestandssituationen i de berørte bestande. For vestlige sild anbefaler DPPO en roll over af 2021 TAC på 1.575 tons. DPPO mener, at det er problematisk at konstaterenødvendigt, at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed fastsættes en kvote på den diskussionvestsild, som sker omkring ICES’ nye måde at rådgive giver mulighed for de såkaldte kategori 3 bestandelanding på et niveau, der kan støtte den eksisterende flåde. Konkret betyder det ifølge DFPODPPO gør opmærksomme på, at bestande som vurderes at vokse, fortsat er genstand for forslag om en reduktion af fiskerimulighederne. Det er ifølge DFPO ikke bare uforståeligt, det undergraver også tilliden til den biologiske rådgivning. Det har også en ikke acceptabel konsekvens for fiskerierhvervets mulighed for at levere fødevarer og drive en sund forretning. DFPO anfører såledesvidenskabelige rådgivning bør afspejle, at fiskeriet efter en art potentielt har indflydelse på udviklingen af andre arterdet er et erhverv, der skal leve med reguleringen, og at DFPO naturligvis også er stor tilhænger afder findes andre forhold, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle de usikkerheder, der altid vil være forbundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række forskellige faktorer. Imidlertid som skal man ifølge DFPO også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i forsøget på at give bedre betingelser inddrages end tilstanden for en enkelt bestand. Man skal ifølge DFPO huske, at fiskebestande kun meget sjældent er truet på deres eksistens, og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri alene. DFPO fremhæverDPPO anbefaler derfor, at man gerne serfra dansk side bør iværksætte forskningsmæssige aktiviteter med henblik på at styrke den videnskabe- lige rådgivning for vestsilden og brede analyserne ud fra det snævre fokus på Rügensilden. For centrale sild er DPPO uforstående overfor, hvorfor Kommissionen ikke har valgt at følge hverken ICES-rådgiv- ningen i forhold til FMSY eller anbefalingen fra BSAC, men i stedet valgt den nedre grænse for TAC. DPPO anbefaler en TAC på niveau med den videnskabelige rådgivning for FMSY fra ICES svarende til 62.353 tons. For brisling mener DPPO, at kuller det bør være bestandens størrelse, der lægges til grund for kvotefastsættelsen, hvis der ikke er svære socioøkonomiske eller forvaltningsmæssige hensyn at tage. DPPO anbefaler derfor, at man følger FMSY upper, hvilket giver en EU-kvote på 335.590 tons. Selvom Kommissionen begrunder den lave kvote på brisling med, at brisling fiskes i Kattegat et blandet fiskeri med sild, så henviser DPPO til, at medlemsfartøjer, der de forrige to år har fanget brisling i et rent fiskeri, kun har haft 1 pct. bifangst af sild. DPPO mener, at et kommende forslag for en kvote på laks bør indeholde en bifangstkvote, så det ikke reguleres med kvotelukker for det pelagiske fiskeri. DFPO anførerDPPO mener derudover, at en udvidelse af lukkeperioden vil have væ- sentlige konsekvenserne for det pelagiske fiskeri, og at der bør tages socioøkonomiske hensyn i den for- bindelse. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) mener, at det i det fremsatte Kommissionens forslag for Kattegat kun er rødspætte som har relevans for Danmark, hvor Kommissionen foreslår kvoten fastsat efter den laveste værdi for det MSY-interval, som fremgår af forvaltningsplanen. Dette valg begrundes af Kommissionen med, svært at torsk er på så lavt niveau, at ICES anbefaler en kvote på 0. DFPO anfører, at hvis ideen om at forvalte fiskeriet efter den laveste fællesnævner bruges i alle farvande, vil der kun være plads til et meget begrænset fiskeri på de naturlige bestande, og man vil ikke bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. EU vil så skulle øge importen af fisk fra tredjelande. DFPO understreger kraftigt, at Kommissionens tilgang i forhold til tunge i Skagerrak/Kattegat/vestlig Østersø, hvor der anvendes en nyfortolkning af den flerårige plan i Nordsøen, er uacceptabel. For jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat er DFPO helt uenig i Kommissionens begrundelse for at anvende FMSYlower, idet bifangsterne af torsk er meget små. DFPO er imidlertid enig i, at man bør fastsætte TAC på et niveau, som svarer til FMSYlower. DFPO anfører herudover, at det med baggrund i Handels- og Samarbejdsaftalen med UK er aftalt, at fælleskvoterne på hhv. skærising/rødtunge og pighvar/slethvar i Nordsøen, skal splittes op i enkeltartskvoter, som vil kunne resultere ise, at der som en afledt effekt, også etableres kvoter for Skagerrak og Kattegat for de pågældende arter. DFPO advarer imod at indføre kvoter for pighvar, slethvar, rødtunge og skærising i Skagerrak og Kattegat, uden at dette sker på grundlag af skulle være taget et solidt og grundigt forarbejde. Det bør ifølge DFPO overvejes, om ikke den nuværende forvaltning er tilstrækkelig for disse arter, der alle optræder som bifangster i andre fiskerier primært efter rødspætte, kuller, og jomfruhummer. Med hensyn til sild i Nordsøende socioøkonomiske konsekvenser. FSK-PO finder det paradoksalt, Skagerrak og Kattegat understreger DFPO vigtigheden at forslaget ikke indeholder en undtagelse fra bifangstkravet for vesttorsk ved brug af fastholdelse af bifangstkvoter, hvilket er afgørende i forhold til det danske industrifiskeripassive redskaber. Uden direkte I relation til kvotefastsættelse indeholder Kommissionens forslag en række artikler til hvilke DFPO ønsker at bemærke følgende: DFPO anførerforslaget henviser FSK-PO til, at Kommissionens fortsatte insisteren på at ål er stærkt truet, på ingen måde kan genkendes i det praktiske fiskeri. DFPO sætter derfor også spørgsmålstegn Fiskerikontrollen fremadrettet bør være opmærksom ved den vurdering af bestanden, som ICES foretager, og som Kommissionen baserer sit forslag på. DFPO anerkender dog, at ål ikke forekommer i de mængder den tidligere har gjort tilbage i 1970’erne, og at der stadig er behov for at sikre, at fiskeriet fastholdes på et niveau, der bidrager til en yderligere forbedring af tilstanden. DFPO anfører, at fiskeriet efter ål i saltvand udgør en forsvindende lille del af den samlede dødelighed for ål, og at nedlukningen af bundgarnsfiskeriet vil ødelægge grundlaget for en århundreder gammel fiskeritradition langs de danske kyster. Der er ifølge DFPO tale om et stykke dansk kulturhistorie, som går tabt. DFPO mener derfor fortsat, at der bør rejses krav om, at de berørte fiskere, som ikke kun mister deres livsgrundlag, men også værdien af deres produktionsapparat kompenseres for deres tab. Det un- derstreges, at Kommissionens forslag de facto vil være et stop for ålefiskeriet, uanset om der gives tilladelse til en måneds fiskeri eller ej. DFPO foreslår derfor, at det igen bliver muligt at drive bundgarnsfiskeri efter ål i månederne september, oktober og november. DFPO er indstillet på, at dette kan ske under en række vilkår, herunder eventuelt et forbud mod fiskeri i visse områder og en forpligtelse til at indgå i et program, som tjener til at monitere udviklingen. DFPO mener således ikke, at den monitering som foretages af DTU Aqua, på nogen måde, er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af udviklingen. DFPO anbefaler, at der skal ske en evaluering kontrol af de nationale ålehandlingsplaner i 2024, som også Europa-Parlamentet har fremført. DFPO anfører, at bestandene af torsk i og omkring Nordsøen efter ICES seneste vurdering er inde i en positiv udvikling. De to bestande, der sandsynligvis udgør langt den største del af fangsterne, er ifølge DFPO begge over målsætningen og den tredje, sydlige bestand er vokset med 500 pct. siden 2020. Den sydlige bestand er fortsat mindre end MSY B-trigger, men den vil ifølge rådgivningen i 2024 være større end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at reglerne om supplerende foranstaltninger for at beskytte torsken (artikel 16) blev indført som ekstraordinære foranstaltninger, fordi bestanden på det tidspunkt formodedes at være mindre end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at fordi dette ikke længere er tilfældet, bør bestemmelserne i artiklen udgå. Hermed bortfalder også forpligtigelsen til at have en dansk national plan for torskefiskeri i den nordlige del af Nordsøen og i Skagerrak. DFPO er fortsat indstillet på, at de lukkeperioder, der fremgår af bilag IV til forslaget, og som blev indført for at beskytte gydende torsk, fortsat bør være gældende. DFPO foreslår, at man for at afhjælpe et problem vedrørende fangsteffektivitet, som er identificeret for små fartøjer, der fisker med de tilladte trawl i Kattegat, indsætter følgende tekst som afsnit to under paragraf 1: ”By way of derogation from paragraph 1 (a)-(d), vessels less than 10 meter are allowed to use a 90 mm diamond mesh trawl”. Ud over disse bemærkninger, der knytter sig til selve forslagsteksten, har DFPO noteret, at Kommissionen i sine indledende betragtninger har udtrykt en ambition om ikke at tillade år-til-år fleksibilitet på arter, hvor bestanden er mindre end den biologiske grænseværdi B-lim. Det sker ifølge DFPO angiveligt for at undgå at underminere målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. DFPO vil i den forbindelse gerne fastholde, at fleksibiliteten er et værktøj til at undgå at komme i konflikt med en vigtig del af den fælles fiskeripolitik, nemlig pligten til at lande hele fangsten. Derfor er det ifølge DFPO vigtigt, at fleksibiliteten opretholdesrekreative fiskere.

Høring. Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje). DFPO anfører, at erhvervet igennem flere år efterspurgt, at et forslag fra Kommissionen om fiskerimuligheder, også ledsages af en socioøkonomisk analyse. Det har endnu ikke været muligt at få Kommissionen til at leve op til dette princip, som ellers er integreret i den fælles fiskeripolitik. Som konsekvens heraf, vil beslutninger træffes på et uoplyst grundlag. DFPO anfører, at det dog er glædeligt, at både Kommissionen og Europa-Parlamentet har igangsat et arbejde om, hvordan man i højere grad kan tage højde for socioøkonomiske forhold i arbejdet med at fastsætte fiskerimuligheder på et bæredygtigt grundlag – også økonomisk. Siden 2022 har omkostningerne svinget meget, hvorfor det ifølge DFPO er særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametre, som man fra myndighedernes side kan styre. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder. DFPO anfører, at det er vigtigt for erhvervet, at fiskeriet efter de bestande, som er omfattet af fiskerimulighederne for 2024 kan påbegyndes den 1. januar. Der er ifølge DFPO desværre fortsat en reel risiko for, at forhandlingerne mellem EU, Norge og UK trækker ud med den konsekvens, at man ikke kan nå at få forslaget igennem de formelle beslutningsprocedurer i Bruxelles inden årets udgang. DFPO anfører, at det er problematisk at konstatere, at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed på den diskussion, som sker omkring ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande. Konkret betyder det ifølge DFPO, at bestande som vurderes at vokse, fortsat er genstand for forslag om en reduktion af fiskerimulighederne. Det er ifølge DFPO ikke bare uforståeligt, det undergraver også tilliden til den biologiske rådgivning. Det har også en ikke acceptabel konsekvens for fiskerierhvervets mulighed for at levere fødevarer og drive en sund forretning. DFPO anfører således, at fiskeriet efter en art potentielt har indflydelse på udviklingen af andre arter, og at DFPO naturligvis også er stor tilhænger af, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle de usikkerheder, der altid vil være forbundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række forskellige faktorer. Imidlertid skal man ifølge DFPO også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i forsøget på at give bedre betingelser for en enkelt bestand. Man skal ifølge DFPO huske, at fiskebestande kun meget sjældent er truet på deres eksistens, og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri alene. DFPO fremhæver, at man gerne ser, at kuller i Kattegat ikke reguleres med kvote. DFPO anfører, at det i det fremsatte forslag for Kattegat kun er rødspætte som har relevans for Danmark, hvor Kommissionen foreslår kvoten fastsat efter den laveste værdi for det MSY-interval, som fremgår af forvaltningsplanen. Dette valg begrundes af Kommissionen med, at torsk er på så lavt niveau, at ICES anbefaler en kvote på 0. DFPO anfører, at hvis ideen om at forvalte fiskeriet efter den laveste fællesnævner bruges i alle farvande, vil der kun være plads til et meget begrænset fiskeri på de naturlige bestande, og man vil ikke bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. EU vil så skulle øge importen af fisk fra tredjelande. DFPO understreger kraftigt, at Kommissionens tilgang i forhold til tunge i Skagerrak/Kattegat/vestlig Østersø, hvor der anvendes en nyfortolkning af den flerårige plan i Nordsøen, er uacceptabel. For jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat er DFPO helt uenig i Kommissionens begrundelse for at anvende FMSYlower, idet bifangsterne af torsk er meget små. DFPO er imidlertid enig i, at man bør fastsætte TAC på et niveau, som svarer til FMSYlower. DFPO anfører herudover, at det med baggrund i Handels- og Samarbejdsaftalen med UK er aftalt, at fælleskvoterne på hhv. skærising/rødtunge og pighvar/slethvar i Nordsøen, skal splittes op i enkeltartskvoter, som vil kunne resultere i, at der som en afledt effekt, også etableres kvoter for Skagerrak og Kattegat for de pågældende arter. DFPO advarer imod at indføre kvoter for pighvar, slethvar, rødtunge og skærising i Skagerrak og Kattegat, uden at dette sker på grundlag af et solidt og grundigt forarbejde. Det bør ifølge DFPO overvejes, overvejes om ikke den nuværende forvaltning er tilstrækkelig for disse arter, der alle optræder som bifangster i andre fiskerier primært efter rødspætte, kuller, og jomfruhummer. Med hensyn til sild i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat understreger DFPO vigtigheden af fastholdelse af bifangstkvoter, hvilket er afgørende i forhold til det danske industrifiskeri. Uden direkte relation til kvotefastsættelse indeholder Kommissionens forslag en række artikler til hvilke DFPO ønsker at bemærke følgende: DFPO anfører, at Kommissionens fortsatte insisteren på at ål er stærkt truet, på ingen måde kan genkendes i det praktiske fiskeri. DFPO sætter derfor også spørgsmålstegn ved den vurdering af bestanden, som ICES foretager, og som Kommissionen baserer sit forslag på. DFPO anerkender dog, at ål ikke forekommer i de mængder den tidligere har gjort tilbage i 1970’erne, og at der stadig er behov for at sikre, at fiskeriet fastholdes på et niveau, der bidrager til en yderligere forbedring af tilstanden. DFPO anfører, at fiskeriet efter ål i saltvand udgør en forsvindende lille del af den samlede dødelighed for ål, og at nedlukningen af bundgarnsfiskeriet vil ødelægge grundlaget for en århundreder gammel fiskeritradition langs de danske kyster. Der er ifølge DFPO tale om et stykke dansk kulturhistorie, som går tabt. DFPO mener derfor fortsat, at der bør rejses krav om, at de berørte fiskere, som ikke kun mister deres livsgrundlag, men også værdien af deres produktionsapparat kompenseres for deres tab. Det un- derstreges, at Kommissionens forslag de facto vil være et stop for ålefiskeriet, uanset om der gives tilladelse til en måneds fiskeri eller ej. DFPO foreslår derfor, at det igen bliver muligt at drive bundgarnsfiskeri efter ål i månederne september, oktober og november. DFPO er indstillet på, at dette kan ske under en række vilkår, herunder eventuelt et forbud mod fiskeri i visse områder og en forpligtelse til at indgå i et program, som tjener til at monitere udviklingen. DFPO mener således ikke, at den monitering som foretages af DTU Aqua, på nogen måde, er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af udviklingen. DFPO anbefaler, at der skal ske en evaluering af de nationale ålehandlingsplaner i 2024, som også Europa-Parlamentet har fremført. DFPO anfører, at bestandene af torsk i og omkring Nordsøen efter ICES seneste vurdering er inde i en positiv udvikling. De to bestande, der sandsynligvis udgør langt den største del af fangsterne, er ifølge DFPO begge over målsætningen og den tredje, sydlige bestand er vokset med 500 pct. siden 2020. Den sydlige bestand er fortsat mindre end MSY B-trigger, men den vil ifølge rådgivningen i 2024 være større end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at reglerne om supplerende foranstaltninger for at beskytte torsken (artikel 16) blev indført som ekstraordinære foranstaltninger, fordi bestanden på det tidspunkt formodedes at være mindre end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at fordi dette ikke længere er tilfældet, bør bestemmelserne i artiklen udgå. Hermed bortfalder også forpligtigelsen til at have en dansk national plan for torskefiskeri i den nordlige del af Nordsøen og i Skagerrak. DFPO er fortsat indstillet på, at de lukkeperioder, der fremgår af bilag IV til forslaget, og som blev indført for at beskytte gydende torsk, fortsat bør være gældende. DFPO foreslår, at man for at afhjælpe et problem vedrørende fangsteffektivitet, ,som er identificeret for små fartøjer, der fisker med de tilladte trawl i Kattegat, indsætter følgende tekst som afsnit to under paragraf 1: ”By way of derogation from paragraph 1 (a)-(d), vessels less than 10 meter are allowed to use a 90 mm diamond mesh trawl”. Ud over disse bemærkninger, der knytter sig til selve forslagsteksten, har DFPO noteret, at Kommissionen i sine indledende betragtninger har udtrykt en ambition om ikke at tillade år-til-år fleksibilitet på arter, hvor bestanden er mindre end den biologiske grænseværdi B-lim. Det sker ifølge DFPO angiveligt for at undgå at underminere målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. DFPO vil i den forbindelse gerne fastholde, at fleksibiliteten er et værktøj til at undgå at komme i konflikt med en vigtig del af den fælles fiskeripolitik, nemlig pligten til at lande hele fangsten. Derfor er det ifølge DFPO vigtigt, at fleksibiliteten opretholdes.

Høring. Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §§ 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje), samt repræsen- tanter fra turbådene og trollingfiskeriet er blevet hørt: DFPO var ikke positive over for hverken ICES rådgivningen eller Kommissionens efterfølgende forslag for fiskerimuligheder i Østersøen. For torsk i den vestlige Østersø anbefalede DFPO en kvote på 3.111 tons og en kvote på 3.553 tons torsk i den østlige Østersø. DFPO anfører, at erhvervet igennem flere år efterspurgt, at et forslag fra Kommissionen om fiskerimuligheder, også ledsages af en socioøkonomisk analyse. Det har endnu ikke været muligt at få Kommissionen til at leve op til dette princip, som ellers er integreret i den fælles fiskeripolitik. Som konsekvens heraf, vil beslutninger træffes på et uoplyst grundlag. DFPO anfører, at det dog er glædeligt, at både Kommissionen og Europa-Parlamentet har igangsat et arbejde om, hvordan man i højere grad kan tage højde for socioøkonomiske forhold i arbejdet med at fastsætte fiskerimuligheder på et bæredygtigt grundlag – også økonomisk. Siden 2022 har omkostningerne svinget meget, hvorfor det ifølge DFPO er særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametre, som man fra myndighedernes side kan styre. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder. DFPO anfører, at det er vigtigt for erhvervet, at fiskeriet efter de bestande, som er omfattet af fiskerimulighederne for 2024 kan påbegyndes den 1. januar. Der er ifølge DFPO desværre fortsat en reel risiko var meget uforstående over for, at forhandlingerne mellem EU, Norge og UK trækker ud med den konsekvens, at man fiskere fortsat ikke kan nå at få forslaget igennem de formelle beslutningsprocedurer i Bruxelles inden årets udgang. DFPO anfører, at det er problematisk at konstatere, at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed på den diskussionmåtte anvende redskaber, som sker omkring ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande. Konkret betyder det ifølge DFPOvar anbefalet af BALTFISH og anerkendt af STECF, at bestande som vurderes at vokse, fortsat er genstand for forslag om en reduktion af fiskerimulighederne. Det er ifølge DFPO ikke bare uforståeligt, det undergraver også tilliden til den biologiske rådgivning. Det har også en ikke acceptabel konsekvens for fiskerierhvervets mulighed for at levere fødevarer og drive en sund forretning. DFPO anfører således, at værende mere selektive i fiskeriet efter en art potentielt har indflydelse på udviklingen af andre arter, og at DFPO naturligvis også er stor tilhænger af, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle torsk end de usikkerheder, der altid vil være forbundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række forskellige faktorer. Imidlertid skal man ifølge DFPO også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i forsøget på at give bedre betingelser for en enkelt bestand. Man skal ifølge DFPO huske, at fiskebestande kun meget sjældent er truet på deres eksistens, og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri alene. DFPO fremhæver, at man gerne ser, at kuller i Kattegat ikke reguleres med kvote. DFPO anfører, at det i det fremsatte forslag for Kattegat kun er rødspætte som har relevans for Danmark, hvor Kommissionen foreslår kvoten fastsat efter den laveste værdi for det MSY-interval, som fremgår af forvaltningsplanen. Dette valg begrundes af Kommissionen med, at torsk er på så lavt niveau, at ICES anbefaler en kvote på 0. DFPO anfører, at hvis ideen om at forvalte fiskeriet efter den laveste fællesnævner bruges i alle farvande, vil der kun være plads til et meget begrænset fiskeri på de naturlige bestande, og man vil ikke bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. EU vil så skulle øge importen af fisk fra tredjelande. DFPO understreger kraftigt, at Kommissionens tilgang i forhold til tunge i Skagerrak/Kattegat/vestlig Østersø, hvor der anvendes en nyfortolkning af den flerårige plan i Nordsøen, er uacceptabel. For jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat er DFPO helt uenig i Kommissionens begrundelse for at anvende FMSYlower, idet bifangsterne af torsk er meget små. DFPO er imidlertid enig i, at man bør fastsætte TAC på et niveau, som svarer til FMSYlower. DFPO anfører herudover, at det med baggrund i Handels- og Samarbejdsaftalen med UK er aftalt, at fælleskvoterne på hhv. skærising/rødtunge og pighvar/slethvar i Nordsøen, skal splittes op i enkeltartskvoter, som vil kunne resultere i, at der som en afledt effekt, også etableres kvoter for Skagerrak og Kattegat for de pågældende arter. DFPO advarer imod at indføre kvoter for pighvar, slethvar, rødtunge og skærising i Skagerrak og Kattegat, uden at dette sker på grundlag af et solidt og grundigt forarbejde. Det bør ifølge DFPO overvejes, om ikke den nuværende forvaltning er tilstrækkelig for disse arter, der alle optræder som bifangster i andre fiskerier primært efter rødspætte, kuller, og jomfruhummerredskaber. Med hensyn til lukke- perioder, anførte DFPO, at det ikke er nogen biologisk begrundelse for at opretholde en lukkeperiode i område 24 i den vestlige Østersø. I tilknytning til lukkeperioder anførte, DFPO, at 20 meter dybdegræn- sen, der gælder for mindre garnfartøjers fiskerier, ikke dur. DFPO så også gerne, at også garnfartøjer over 12 meter kan få undtagelse til at fiske i lukkeperioden, da disse fiskere også skal overleve. For rød- spætte støttede DFPO Kommissionens forslag. DFPO understregede dog, at det var nødvendigt, at de restriktioner, der følger af et ønske om at beskytte torsken, f.eks. beslutningen om kun at tillade torsk som bifangst samt de lukkede områder, ændres. Hvis ikke reglerne blev lempet, ville en forhøjelse af kvoten ikke give en bedre økonomi for fiskerne. DFPO efterlyste bedre monitorering af fritidsfiskeriets fangster af ikke mindst torsk. For sild i den vestlige Østersø påpegede DFPO, at der findes en forvalt- ningsplan for sildefiskeriet i Østersøen, hvorfor DFPO anbefalede en kvote på 9.696 tons. For sild i den centrale Østersø støttede DFPO Kommissionens forslag, men bemærkede dog, at kvoten sidste år var reduceret med 36 pct. Hvad angik brisling, mente DFPO, at der var brug for et system, hvor kvoterne ikke hoppede op og ned hvert år. Det krævede enten en mere stabil biologisk vurdering eller en mere fleksibel anvendelse af rådgivningen. For laks var DFPO undrende over for, at en helt ny strategi for regulering af fiskeriet de facto havde udelukket en række fiskere fra deres traditionelle fiskeri. Ændrin- gen havde gjort, at man havde flyttet fiskeriet fra et segment (erhvervsfiskeriet) til et segment, hvor kun få lystfiskere nød godt af det. DFPO så gerne en diskussion af et mere fleksibelt scenarie for regulering af fiskeriet i de lande, der har et traditionelt laksefiskeri. gældende. I relation til lukkeperioder nævnte FSK-PO, at det kunne overvejes at tillade garnfarttøjer op til f.eks. 17 meter at fiske i lukkeperioden. For vestlig sild anbefalede DN, at Danmark bakkede op om Kommissionens forslag om at opretholde lukningen af det målrettede fiskeri. Ligeledes anbefalede DN at justere kvoten for sild i Nordsøen, Skagerrak Ska- gerrak og Kattegat understreger DFPO vigtigheden for at minimere bifangst af fastholdelse den vestlige sildebestand, da sild fra den vestlige Østersø vandrede mod disse farvande. Hvad angik sild i den centrale del af bifangstkvoterØstersøen hilste DN Kommissionens forsigtigheds-tilgang med en kvote som svarer til FMSYlower værdien velkommen. DN anbefalede, hvilket er afgørende at der indførtes øget kontrol for at reducere de kendte problemer med fejlrapportering i det blandede sild/bris- ling fiskeri. For torsk i den østlige del af Østersøen støttede DN Kommissionens forslag om at bevare de afhjælpende foranstaltninger med lukkeperioder og fortsat lukke et målrettet fiskeri. DN så med bekym- ring på det fortsat høje ulovlige udsmid af torsk. Derfor anbefalede DN, at tildelingen af bifangstkvoter skulle betinges af, at fartøjerne brugte de mest selektive redskaber og accepterede en øget kontrol af fangsten. Derudover anbefalede DN, at der blev udpeget trawlfri områder i den østlige Østersø for at beskytte vigtige levesteder for fisk. DN hilste det velkommen, at Kommissionen foreslog lukning af et målrettet kommercielt fiskeri på torsk i den vestlige del af Østersøen. DN anbefalede, at rekreativt fiskeri efter torsk i den vestlige del af Østersøen skulle lukkes. DN bemærkede, at de nuværende regler om én torsk pr. person pr. dag ikke var mulige at kontrollere. Derfor burde alt målrettet fiskeri lukkes. DN anbefalede at udvide lukkeperioden for alle former for fiskeri til at dække den periode, hvor torsken samlede sig – konkret i område 22-23 fra 1. januar til 31. marts og i område 24 fra 1. april til 31. august. DN mente, at der burde indføres adgangskrav for redskaber i områderne 22-24, som kun tillod, at der anvendes redskaber med den mindste bifangst af torsk. Ligeledes burde der indføres redskabsrestrikti- oner for det rekreative fiskeri med garn for at undgå bifangst af torsk. For brisling hilste DN Kommissi- onens forslag velkommen, da forslaget tog hensyn til samspillet mellem arter for at hjælpe genopretnin- gen af torskebestanden. DN anbefalede, at man fulgte ICES anbefaling fra 2019 om en forvaltningsplan for brisling fiskeriet. DN støttede Kommissionens forslag i forhold til det danske industrifiskerirødspætte. Uden direkte relation til kvotefastsættelse indeholder Kommissionens forslag en række artikler til hvilke DFPO ønsker at bemærke følgende: DFPO anfører, at Kommissionens fortsatte insisteren på at ål er stærkt truet, på ingen måde kan genkendes i det praktiske fiskeri. DFPO sætter derfor også spørgsmålstegn ved den vurdering af bestanden, som ICES foretager, og som Kommissionen baserer sit forslag på. DFPO anerkender dog, at ål ikke forekommer i de mængder den tidligere har gjort tilbage i 1970’erne, og at der stadig er behov for at sikre, at fiskeriet fastholdes på et niveau, der bidrager til en yderligere forbedring af tilstanden. DFPO anfører, at fiskeriet efter ål i saltvand udgør en forsvindende lille del af den samlede dødelighed for ål, og at nedlukningen af bundgarnsfiskeriet vil ødelægge grundlaget for en århundreder gammel fiskeritradition langs de danske kyster. Der er ifølge DFPO tale om et stykke dansk kulturhistorie, som går tabt. DFPO mener derfor fortsatDN anbefalede, at der bør rejses blev indført trawlrestriktioner eller krav om, at de berørte fiskere, som ikke kun mister deres livsgrundlag, men også værdien af deres produktionsapparat kompenseres for deres tab. Det un- derstreges, at Kommissionens forslag de facto vil være et stop for ålefiskeriet, uanset om der gives tilladelse til en måneds fiskeri eller ej. DFPO foreslår derfor, at det igen bliver muligt at drive bundgarnsfiskeri efter ål mere selektive redskaber i månederne september, oktober og november. DFPO er indstillet på, at dette kan ske under en række vilkår, herunder eventuelt et forbud mod fiskeri i visse områder og en forpligtelse til at indgå i et program, som tjener til at monitere udviklingen. DFPO mener således ikke, at den monitering som foretages af DTU Aqua, på nogen måde, er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af udviklingen. DFPO anbefaler, at der skal ske en evaluering af de nationale ålehandlingsplaner i 2024, som også Europaområde 24-Parlamentet har fremført. DFPO anfører, at bestandene af torsk i og omkring Nordsøen efter ICES seneste vurdering er inde i en positiv udvikling. De to bestande, der sandsynligvis udgør langt den største del af fangsterne, er ifølge DFPO begge over målsætningen og den tredje, sydlige bestand er vokset med 500 pct. siden 2020. Den sydlige bestand er fortsat mindre end MSY B-trigger, men den vil ifølge rådgivningen i 2024 være større end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at reglerne om supplerende foranstaltninger 26 for at beskytte torsken (artikel 16) blev indført som ekstraordinære foranstaltninger, fordi bestanden på det tidspunkt formodedes at være mindre end grænseværdien B-limmindske bifangsten af torsk. DFPO anfører, at fordi dette ikke længere er tilfældet, bør bestemmelserne i artiklen udgå. Hermed bortfalder også forpligtigelsen til at have en dansk national plan for torskefiskeri i den nordlige del af Nordsøen og i Skagerrak. DFPO er fortsat indstillet på, at de lukkeperioder, der fremgår af bilag IV til forslaget, og som blev indført for at beskytte gydende torsk, fortsat bør være gældende. DFPO foreslårFor ål opfordrede DN til, at man fra dansk side støttede EU-lukningen af alt ålefiskeri (både det rekreative og kommercielle på alle livsstadier). Et forbud burde ifølge DN følges op af større indsatser for at afhjælpe et problem vedrørende fangsteffektivitet, som er identificeret for små fartøjer, der fisker med de tilladte trawl sikre ålens vandringsveje i Kattegat, indsætter følgende tekst som afsnit to under paragraf 1: ”By way of derogation from paragraph 1 (a)-(d), vessels less than 10 meter are allowed to use a 90 mm diamond mesh trawl”vandløb og floder. Ud over disse bemærkninger, der knytter sig til selve forslagsteksten, har DFPO noteret, at Kommissionen i sine indledende betragtninger har udtrykt en ambition om ikke at tillade år-til-år fleksibilitet på arter, hvor bestanden er mindre end den biologiske grænseværdi B-lim. Det sker ifølge DFPO angiveligt for at undgå at underminere målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. DFPO vil i den forbindelse gerne fastholde, at fleksibiliteten er et værktøj DN opfordrede regeringen til at undgå at komme i konflikt med en vigtig del indføre et straks forbud mod import af den fælles fiskeripolitik, nemlig pligten til at lande hele fangsten. Derfor er det ifølge DFPO vigtigt, at fleksibiliteten opretholdesglasål.

Høring. Sagen har været i høring i §§ 5-udvalget (fiskeri) og §§ 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje), og repræsentanter fra turbådene er blevet hørt. DFPO anbefaler for torsk, at kvoterne for 2024 fastsættes på samme niveau som i 2023 (489 tons i vestlig Østersø og 595 tons i østlig Østersø), og at reglen om, at torsk kun må fanges som bifangst, fjer- nes. DFPO anfører, at erhvervet igennem flere år efterspurgtICES beskriver en fremgang for begge torskebestande, og konstaterer, at selv om bestandene endnu er noget mindre end ønsket, så har fiskeritrykket ikke været så stort, at væksten er forhindret. DFPO opfordrer desuden til, at systemet med lukkede områder og perioder undergår et forslag fra Kommissionen om fiskerimulighederser- viceeftersyn, også ledsages så fiskerne får mulighed for at fiske i områder og perioder, hvor bifangsten af en socioøkonomisk analysetorsk er lille. Det har endnu ikke været muligt at få Kommissionen til at leve op til dette princip, som ellers er integreret i den fælles fiskeripolitik. Som konsekvens heraf, vil beslutninger træffes på et uoplyst grundlag. DFPO anfører, at det dog er glædeligt, at både Kommissionen og Europa-Parlamentet har igangsat et arbejde om, hvordan man i højere grad kan tage højde for socioøkonomiske forhold i arbejdet med at fastsætte fiskerimuligheder på et bæredygtigt grundlag – også økonomisk. Siden 2022 har omkostningerne svinget meget, hvorfor det ifølge DFPO er særligt vigtigt at skabe stabile rammevilkår på de parametre, som man fra myndighedernes side kan styre. Her tænkes ikke mindst på fastsættelsen af fiskerimuligheder. DFPO anfører, at det er vigtigt for erhvervet, at fiskeriet efter de bestande, som er omfattet af fiskerimulighederne for 2024 kan påbegyndes den 1. januar. Der er ifølge DFPO desværre fortsat en reel risiko for, at forhandlingerne mellem EU, Norge og UK trækker ud med den konsekvensvigtigt, at man giver fiskerne så gode muligheder som muligt for at opretholde et fiskeri. For rødspætte ønsker DFPO kvoten sat i overensstemmelse med ICES' vurdering af bestandens størrelse til 17.947 tons. De argumenterer for at ændre restriktionerne vedrørende landingsforpligtelse for små rød- spætter. Med hensyn til laks ønsker DFPO en genoptagelse af et kommercielt dansk laksefiskeri i Øster- søen. Der henvises til, det ikke kan nå at få forslaget igennem de formelle beslutningsprocedurer i Bruxelles inden årets udgang. DFPO anførerer fiskeriet, at der har reduceret produktionen af laks – det er problematisk at konstatereødelæggelsen af deres naturlige gydeområder i elvene. For vestsild anbefaler DFPO en kvote baseret på EU's forvalt- ningsplan på 27.346 tons. Fordeles denne mængde med 50 pct. til 22-24 og 50 pct. til 3a, at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed vil det give en kvote til Østersøen på den diskussion, som sker omkring ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande13.673 tons. Konkret betyder det ifølge DFPO, at bestande som vurderes at vokse, fortsat er genstand for forslag om en reduktion af fiskerimulighederne. Det er ifølge DFPO ikke bare uforståeligt, det undergraver også tilliden til den biologiske rådgivning. Det har også en ikke acceptabel konsekvens for fiskerierhvervets mulighed for at levere fødevarer og drive en sund forretning. DFPO anfører således, at fiskeriet efter en art potentielt har indflydelse på udviklingen af andre arter, og at DFPO naturligvis også er stor tilhænger af, at fiskeriforvaltningen tager højde for alle de usikkerheder, der altid vil være forbundet med en ressource, hvis udvikling er styret af en lang række forskellige faktorer. Imidlertid skal man ifølge DFPO også undgå at underudnytte vigtige ressourcer i forsøget på at give bedre betingelser for en enkelt bestand. Man skal ifølge DFPO huske, at fiskebestande kun meget sjældent er truet på deres eksistens, og hvis det måtte være tilfældet, så skyldes det ikke fiskeri alene. DFPO fremhæver, at man gerne ser, at kuller i Kattegat ikke reguleres med kvote. DFPO anfører, at det i det fremsatte forslag for Kattegat kun er rødspætte som har relevans for Danmark, hvor Kommissionen foreslår For central sild foreslås kvoten fastsat efter den laveste værdi for det MSY-intervalseneste rådgivning, som fremgår af forvaltningsplanen. Dette valg begrundes af Kommissionen med, at torsk er på så lavt niveau, at ICES anbefaler en kvote på 0. selv om DFPO anfører, at hvis ideen om at forvalte fiskeriet efter deler den laveste fællesnævner bruges i alle farvande, vil der kun være plads til et meget begrænset fiskeri på de naturlige bestande, og man vil ikke bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. EU vil så skulle øge importen af fisk fra tredjelande. DFPO understreger kraftigt, at Kommissionens tilgang udbredte skepsis i forhold til tunge i Skagerrak/Kattegat/vestlig Østersøvaliditeten af ICES nye model. DFPO finder såle- des, hvor der anvendes en nyfortolkning af den flerårige plan i Nordsøenat kvoten således bør derfor sættes til mindst 52.549 tons, er uacceptabelog samtidig skal forslaget om kun at måtte fange mængden som bifangst fjernes. For jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat er DFPO helt uenig i Kommissionens begrundelse for at anvende FMSYlowerbrisling anbefales kvoten fastsat baseret på den biolo- giske rådgivning og forvaltningsplanen, idet bifangsterne af torsk er meget små. DFPO er imidlertid enig i, at man bør fastsætte TAC på et niveau, som svarer undlade at begrænse brislingfiskeri af hensyn til FMSYlower. DFPO anfører herudover, at det med baggrund i Handels- og Samarbejdsaftalen med UK er aftalt, at fælleskvoterne på hhv. skærising/rødtunge og pighvar/slethvar i Nordsøen, skal splittes op i enkeltartskvoter, som vil kunne resultere i, at der som en afledt effekt, også etableres kvoter for Skagerrak og Kattegat for de pågældende arter. DFPO advarer imod at indføre kvoter for pighvar, slethvar, rødtunge og skærising i Skagerrak og Kattegat, uden at dette sker på grundlag af et solidt og grundigt forarbejde. Det bør ifølge DFPO overvejes, om ikke den nuværende forvaltning er tilstrækkelig for disse arter, der alle optræder som bifangster i andre fiskerier primært efter rødspætte, kuller, og jomfruhummersildens situation. Med hensyn til sild sperling vil DFPO komme med bemærkninger, når den nye rådgivning foreligger. Med hensyn til laks finder DFPO, at man fra dansk side har historiske rettigheder til fiskeri af laks, men at disse blev tilsidesat, da man på et rådsmøde for et par år siden med henvisning til ICES besluttede at ændre forvaltningen af laksefiskeriet. DFPO ønsker, at man fra dansk side nu stiller sig kritisk over for den ændring af forvaltningen der blev sat i Nordsøengang for et par år siden. Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støtter bemærkningerne fra DFPO vedrørende Kommissionens nyfortolkning af bestemmelsen i forvaltningsplanen. DPPO påpeger uoverensstemmel- ser i Kommissionens fortolkning af artikel 4, Skagerrak stk. 6, i den flerårige forvaltningsplan for Østersøen. DPPO mener, at en korrekt forståelse bør have en langsigtet tilgang til forvaltningen og Kattegat understreger DFPO vigtigheden ikke basere sig på en- keltårsniveau, da dette ville underminere MSY-forvaltningen. DPPO udtrykker bekymring for de mulige horisontale konsekvenser af fastholdelse Kommissionens nyfortolkning af bifangstkvoterartikel 4, hvilket er afgørende stk. 6 vedrørende andre be- stande og/eller andre farvande end Østersøen. DPPO udtrykker derudover bekymring for processen i ICES i forbindelse med benchmark undersøgelsen for sildebestanden. DPPO henviser til, at ICES’ til- gang om at tage udgangspunkt i B0 ikke giver mening i forvaltningen af Østersøen. DPPO foreslår en revision af forvaltningsplanen og målsætningerne. DPPO anbefaler en uændret TAC på 788 tons for vestsild i 2024 i forhold til det danske industrifiskeri2023 for at støtte eksisterende flåde. Uden direkte relation De påpeger behovet for en mere nuan- ceret forståelse af sildebestande og opfordrer til kvotefastsættelse indeholder Kommissionens forslag yderligere forskning for at styrke den videnskabelige rådgivning. DPPO kritiserer den kontroversielle metode, der blev brugt til at fastsætte de nye reference- punkter for central sild. De opfordrer til nedsættelse af en række artikler til hvilke DFPO ønsker arbejdsgruppe for at bemærke følgende: DFPO anførergenbesøge fastlæggelsen af referencepunkter og anbefaler, at Kommissionens fortsatte insisteren på at ål er stærkt truet, på ingen måde kan genkendes i det praktiske fiskeriFMSY-rådgivningen følges for kvotefastsættelse. DFPO sætter derfor også spørgsmålstegn ved den vurdering af bestanden, som ICES foretager, og som Kommissionen baserer sit forslag på. DFPO anerkender dog, at ål ikke forekommer i de mængder den tidligere har gjort tilbage i 1970’erne, og at der stadig er behov for at sikre, at fiskeriet fastholdes på et niveau, der bidrager til en yderligere forbedring af tilstanden. DFPO anfører, at fiskeriet efter ål i saltvand udgør en forsvindende lille del af den samlede dødelighed for ål, og at nedlukningen af bundgarnsfiskeriet vil ødelægge grundlaget for en århundreder gammel fiskeritradition langs de danske kyster. Der er ifølge DFPO tale om et stykke dansk kulturhistorie, som går tabt. DFPO mener derfor fortsat, at der bør rejses krav om, at de berørte fiskere, som ikke kun mister deres livsgrundlag, men også værdien af deres produktionsapparat kompenseres for deres tab. Det un- derstregesDPPO bemærker, at Kommissionens forslag de facto vil være om at fastsætte brislingekvoten baseret på FMSY lower tager hensyn til sild, der traditionelt fanges sammen med brisling. De anbefaler, at kvoten fastsættes efter FMSY for at undgå overskridelse af sildkvoten. DN bifalder Kommissionens forslag om at opretholde lukningsperioder under torskens gydeperiode som et stop skridt i retning af bestandsoprettelse. Dog mener DN, at Kommissionens forslag mangler tiltag for ålefiskerietat forhindre ulovligt udsmid og fejlrapportering i industrifiskeriet. DN opfordrer til obligatorisk elek- tronisk monitorering med kameraer for at dokumentere fiskeriaktiviteter og reducere ulovligt udsmid. DN ser gerne en reduktion af fiskeriet med bundslæbende redskaber og, uanset om der gives tilladelse til en måneds fiskeri eller ejat regeringen udpeger trawlfrie områder for at genoprette havbunden. DFPO foreslår derforDet er efter DN’s mening således beklageligt, at regeringen har sat indførelsen af et trawlfrie område i Bælthavet på pause. Det er DN’s anbefaling, at det igen bliver muligt at drive bundgarnsfiskeri efter ål i månederne septembertrawlfrie om- råde bør indføres hurtigst muligst og dække over hele ICES-område 22, oktober og november. DFPO da det område er indstillet på, at dette kan ske under et vigtigt leve- sted for en række vilkårvigtige kommercielle fiskebestande. Samlet set opfordrer DN Danmark til at arbejde aktivt på EU-niveau for at sikre bæredygtig fiskerifor- valtning i Østersøen, herunder eventuelt et forbud mod fiskeri i visse områder beskyttelse af havmiljøet og en forpligtelse bestandene samt reduktion af skadelig prak- sis som bifangst og ulovlig udsmid. Disse skridt er afgørende for at bevare Østersøens økosystem og bevare fiskeressourcerne for fremtidige generationer. Konkret opfordrer DN ift. vestsild til at indgå i et program, som tjener til støtte Kommissionens forslag om at monitere udviklingenopretholde lukningen af det målrettede fiskeri og om at ophæve undtagel- sen for kystfiskeriet og justere kvoten for at minimere bifangsten af vestlig sild. DFPO mener således ikke, at den monitering som foretages af DTU Aqua, på nogen måde, er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af udviklingen. DFPO anbefaler, at Derudover bør der skal ske en evaluering af de nationale ålehandlingsplaner i 2024, som også Europa-Parlamentet har fremført. DFPO anfører, at bestandene af torsk i og omkring Nordsøen efter ICES seneste vurdering er inde i en positiv udvikling. De to bestande, der sandsynligvis udgør langt den største del af fangsterne, er ifølge DFPO begge over målsætningen og den tredje, sydlige bestand er vokset med 500 pct. siden 2020. Den sydlige bestand er fortsat mindre end MSY B-trigger, men den vil ifølge rådgivningen i 2024 være større end grænseværdien B-lim. DFPO anfører, at reglerne om supplerende DN træffes foranstaltninger for at beskytte torsken (artikel 16) blev indført som ekstraordinære foranstaltningervigtige gyde- og opvækstområder for silden i danske far- vande. For central sild støtter DN Kommissionens forslag om at lukke det målrettede fiskeri og opfordrer til yderligere tiltag på EU-niveau for at reducere bifangsten af sild i brislingfiskeriet. Hvis der fastsættes en bifangstkvote på centralsild, fordi bestanden på det tidspunkt formodedes at være mindre end grænseværdien B-lim. DFPO anføreranbefaler DN, at fordi dette denne ikke længere er tilfældetbør fastsættes over Kommissionens forslag og skal betinges med indførelsen af tiltag, der reducerer fejlrapportering. For torsk i østlig Østersø bifalder DN Kommissionens forslag om at bevare lukkeperioder og fortsat luk- ning af målrettet fiskeri. Hvis der fastsættes en bifangstkvote, skal den ikke øges fra bifangstkvoten i 2023 (595 tons). Der bør dog indføres yderligere foranstaltninger for at reducere bifangsten af torsk og forbedre beskyttelsen af marine habitater i den østlige Østersø. Danmark bør således arbejde for, at tildeling af bifangstkvoter skal betinges af, at fartøjerne bruger de mest selektive redskaber for at redu- cere bifangsten af den østlige torsk, og accepterer øget kontrol af fangsten, f.eks. i form af indførelse af et elektronisk overvågningssystem med kameramonitorering. For torsk i vestlig Østersø støtter DN Kommissionens forslag om at fastholde lukningen af målrettet kommercielt fiskeri og rekreativt fiskeri. Hvis der fastsættes en bifangstkvote, bør bestemmelserne denne ikke overstige de 24 tons, som ICES anbefaler. Der bør dog overvejes længere lukningsperioder og reduktion af bifangsten af torsk i artiklen udgåfladfiskeriet. Hermed bortfalder også forpligtigelsen til At Danmark arbejder for at have en dansk national plan for torskefiskeri i den nordlige del tildeling af Nordsøen og i Skagerrak. DFPO er fortsat indstillet påbifangstkvoter skal betinges af, at fartøjerne bruger de lukkeperioder, der fremgår mest selektive redska- ber for at reducere bifangsten af bilag IV til forslagetden østlige torsk, og som blev indført for at beskytte gydende torskaccepterer øget kontrol af fangsten, fortsat bør være gældendef.eks. DFPO foreslåri form af indførelse af et elektronisk overvågningssystem med kameramonitorering. For brisling anbefaler DN, at man for Danmark støtter op om Kommissionens forslag, om at afhjælpe et problem vedrørende fangsteffektivitetholde kvoten på eller under MSY lower værdien, som er identificeret for små fartøjer, der fisker med de tilladte trawl i Kattegat, indsætter følgende tekst som afsnit to under paragraf 1: ”By way of derogation from paragraph 1 (a)-(d), vessels less than 10 meter are allowed to use a 90 mm diamond mesh trawl”da en højere brislingekvote ifølge DN vil risikere en højere bifangst af centralsild. Ud over disse bemærkninger, der knytter sig I forhold til selve forslagsteksten, har DFPO noteret, rødspætte påpeger DN vigtigheden af at Kommissionen i sine indledende betragtninger har udtrykt tage en ambition om ikke at tillade år-til-år fleksibilitet på arter, hvor bestanden er mindre end den biologiske grænseværdi B-lim. Det sker ifølge DFPO angiveligt økosystembaseret tilgang til forvaltningen af rødspættebestandene for at undgå negative konsekvenser for torsk på grund af bifangst. DN anbefaler en uændret rødspætte- kvote i 2024 i forhold til 2023. DN foreslår tiltag som elektronisk overvågning, indførelse af trawlfrie zoner og realtidsmonitorering for at underminere målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. DFPO vil i den forbindelse gerne fastholde, at fleksibiliteten er et værktøj til at undgå at komme i konflikt med en vigtig del af den fælles fiskeripolitik, nemlig pligten til at lande hele fangsten. Derfor er det ifølge DFPO vigtigt, at fleksibiliteten opretholdesreducere bifangsten og ulovlig udsmid.