Indledning og baggrund eksempelklausuler

Indledning og baggrund. Aalborg Byråd har erhvervet Nordjyllandsværket og underskrevet aftale herom med Vat- tenfall A/S den 24. juni 2015. Handlen blev afsluttet ved closing pr. 1. januar 2016. Aalborg Byråd har endvidere truffet beslutning om at udskille den kommunale varmefor- syning i selvstændige aktieselskaber. Herudover er det hensigten, at den kommunale gasforsyning indgår i energikoncernen. På ovennævnte baggrund har Aalborg Byråd truffet beslutning om, at Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, eller hvem der måtte træde i stedet herfor, etablerer en holding-/datter-selskabsstruktur, der indebærer, at Aalborg Kommune bliver eneaktionær i holdingselskabet, Aalborg Energi Holding A/S (i det følgende benævnt "holdingselska- bet"), som bliver ejer af samtlige aktier i de selvstændige drift-aktieselskaber. Aalborg Energi Holding A/S ejer og driver p.t. følgende datterselskaber: Nordjyllandsvær- ket A/S, Aalborg Varme A/S, Aalborg Decentrale Værker A/S, Aalborg Fjernkøling A/S og Aalborg Energicenter A/S. Det er desuden hensigten, at Aalborg Energi Holding A/S skal eje og drive datterselska- berne Aalborg Naturgas Salg A/S samt Aalborg Bygas A/S. Koncernen benævnes "Aalborg Energi-koncernen". Aalborg Forsyning-koncernen omfatter fremadrettet således både renovation og den evt. energivirksomhed, der fortsat udøves i Miljø- og Energiforvaltningen, Aalborg Kommunes vandkoncern (Aalborg Vand-koncernen) og Aalborg Energi-koncernen. Som udgangspunkt er alle energi-medarbejdere placeret i holdingselskabet, bortset fra kommunale tjenestemænd og medarbejdere med krævede, specielle autorisationer. Holdingselskabets medarbejdere udlejes på aftalevilkår til holdingselskabets datterselska- ber. Aalborg Bygas A/S' (herefter ”selskabet”) forhold er reguleret ved dette dokument og ved selskabets vedtægter. Selskabet stiftes ved at Aalborg Kommune apportindskyder (overdrager) de aktiver og forpligtelser, der knytter sig til de aktiviteter der overdrages til selskabet, mod vederlag i form af aktierne i selskabet. Aktierne i selskabet, som Aalborg Kommune modtager som vederlag i forbindelse med stiftelsen, apportindskydes (overdrages) umiddelbart efter stiftelsen ind i Aalborg Energi Holding A/S i forbindelse med kapitalforhøjelse i dette selskab, således at selskabet bliver et datterselskab af Aalborg Energi Holding A/S (aktieombytning).

Indledning og baggrund. Nærværende lovforslag, der vedrører ophævelse af begrænsninger i aftalefriheden i relation til udformning af aktieoptionsprogrammer mv., udgør en udmøntning af et af initiativerne i den politiske aftale af 12. november 2017 om erhverv- og iværksætterinitiativer, der blev indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Det fremgår af pkt. 1.4. i aftalen, at der ”etableres aftalefrihed til at indgå såkaldte ”vesting-aftaler” i medarbejderaktieprogrammer, herunder at det bliver muligt at aftale, at medarbejderaktier, som på fratrædelsestidspunktet endnu ikke er optjent, bortfalder, når en medarbejder opsiges”, og at der ”etableres aftalefrihed til at indgå aftale om tilbagekøb af aktier til markedspris ved fratrædelse”. Baggrunden for det beskrevne initiativ i den politiske aftale af 12. november 2017 er en anbefaling fra det i regi af Erhvervsministeriet etablerede iværksætterpanel, der i relation til brug af optioner og warrants har peget på behovet for øget aftalefrihed og klarhed. Panelet har vurderet, at en højere grad af fleksibilitet i forbindelse med udformningen af aktieoptionsordninger og en forenkling af reglerne vil kunne understøtte anvendelsen af sådanne ordninger til gavn for såvel medarbejdere som virksomheder. Ikke mindst i forhold til virksomheder, der er nyetablerede og i en vækstfase, er muligheden for at indgå aftaler og etablere ordninger, der giver en lønmodtager ret til som led i ansættelsesforholdet at købe aktier eller anparter eller tegne nyudstedte aktier eller anparter på et senere tidspunkt, attraktiv.

Indledning og baggrund. Dette er en unionsholdsaftale mellem Dansk Svømmeunion og Navne Navnesen. Aftalen erstatter eventuelle tidligere indgåede unionsaftaler mellem Dansk Svømmeunion og Navne Navnesen. Dansk Svømmeunion (i det følgende kaldet ”Unionen”) er den nationale sportsorganisation for svømning i Danmark. Unionen er tilknyttet de internationale sportsorganisationer FINA og LEN, og medlem af Danmarks Idrætsforbund (DIF). Unionen arrangerer nationale mesterskaber og vælger svømmere til at repræsentere Danmark på Unionens landshold ved internationale mesterskaber og konkurrencer. Unionen støtte danske talent- og elitesvømmere via unionens elitearbejde efter nærmere fastsatte retningslinjer, med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for danske svømmere til at opnå sportslige resultater på internationalt niveau. Grundlaget for elitearbejdet er en fireårig samarbejdsaftale mellem Unionen og Team Danmark, som er forudsætningen for en betydelig årlig økonomisk støtte til dansk svømning. Direkte såvel som indirekte. Herudover har Unionen en række partnere, der alle bidrager økonomisk til Unionens elitearbejde, således Unionen kan yde den bedst mulige støtte og være finansiel bæredygtig. Disse aftaler er tilsvarende en afgørende forudsætning for at etablere og opretholde elitearbejdet.

Indledning og baggrund. I henhold til spildevandsbetalingsloven skal kommunerne årligt betale et vejbidrag til deres spildevandsselskaber for selskabernes håndtering af det regnvand, som afledes fra kommune veje og private fællesveje til kloakkerne. Vejbidraget fastsættes frem til og med 2011 af kommunen og fra 2012 og frem af spildevandsselskabet og kan højst udgøre 8 % af spildevandsselskabets anlægsomkostninger. Efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger (stoploven) skal kommunen til Forsyningssekretariatet årligt indberette eventuelle udlodninger mv. (såkaldte rådighedsbeløb), som kommunen har modtaget fra et kommunalt ejet vandselskab. Forsyningssekretariatet indberetter et eventuelt rådighedsbeløb til Økonomi- og Indenrigsministeriet, der herefter modregner beløbet i kommunens bloktilskud. Forsyningssekretariatet har i 2012 for alle kommuner truffet afgørelse om godkendelse af de kommunale rådighedsbeløb for perioden 2007-2010. I hovedparten af sagerne har Forsyningssekretariatet afvist at godkende det af kommunerne indberettede rådighedsbeløb på 0 kr. på baggrund af det af kommunerne fastsatte vejbidrag, og har opgjort et rådighedsbeløb efter reglerne i stoploven. Forsyningssekretariatet har endvidere i 2013 for alle kommuner truffet afgørelse om godkendelse af de kommunale rådighedsbeløb for 2011. I en del af sagerne har Forsyningssekretariatet afvist at godkende det af kommunerne indberettede rådighedsbeløb på 0 kr. på baggrund af det af kommunerne fastsatte vejbidrag og har opgjort et rådighedsbeløb efter reglerne i stoploven. Som følge af Forsyningssekretariatets afgørelser har den enkelte kommune været nødt til at efterbetale differencebeløbet til spildevandsselskabet, eller også er kommunen blevet modregnet i sit bloktilskud. Højesteret har den 5. februar 2016 truffet en afgørelse i en ”prøvesag” (sag 49/2015) anlagt mellem Slagelse Kommune og Forsyningssekretariatet vedrørende Forsyningssekretariatets kompetence og hjemmelsgrundlag efter stoploven, herunder navnlig sekretariatets adgang til at efterprøve kommunernes skønsudøvelse i forbindelse med fastsættelsen af vejbidrag. I afgørelsen fra Højesteret fastslås, at Forsyningssekretariatet ikke har haft hjemmel til at prøve kommunernes skønsudøvelse. Hvorfor Haderslev Kommune har fremsat et krav om tilbagebetaling, at de for meget betalte vejbidrag i perioden 2008 – 2014. Idet der ikke er endelig afklaring af, hvor stor en del af beløbet Provas er forpligtet til at tilbagebetale, ha...

Indledning og baggrund. Da de regionale trafikselskaber blev etableret, opstod muligheden for i højere grad at koordinere den kommunale og regionale kørsel gennem fælles kørselsplanlægning og fælles udbud. I 2011 blev en ny bevillingstype indført – OST-bevillinger (offentlig servicetrafik) – hvorved der opstod et nyt marked for private bus- og taxivognmænd, idet biler med en OST-bevilling alene kan køre for trafikselskaberne. I takt med at kommunerne lagde flere og flere opgaver over til trafikselskaberne, mistede de biler, som kørte på en taxi-bevilling, opgaver til biler, der kørte på en OST-bevilling. Trafikselskabernes kontrakter er typisk af 1-2 års varighed, og i løbet af få år blev der etableret en række virksomheder baseret på OST-bevillinger. Disse nye virksomheder havde ofte ingen overenskomst, men er via taxilovgivningen forpligtede til at tilbyde medarbejderne løn- og ansættelsesvilkår, som ikke er mindre gunstige end de vilkår, der gælder i henhold til en eksisterende landsdækkende overenskomst. Taxi-bevillinger blev udstedt af kommunerne, hvor der ikke var praksis for at kontrollere, om vognmændene overholdt taxilovens bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår. Utilfredsheden i branchen bredte sig baseret på en bred opfattelse af, at mange virksomheder havde fået kontrakter med trafikselskaberne på baggrund af unfair konkurrence på grund af manglende overholdelse af bestemmelserne om løn- og ansættelsesvilkår. Trafikselskaberne var bredt set enige om, at Trafikstyrelsen, som udstedte OST-bevillinger, også havde myndighedsansvaret for at kontrollere, om de vognmænd, der havde fået en bevilling, overholdt betingelserne for at opretholde bevillingen, herunder løn- og ansættelsesvilkår. Mange kommuner begyndte at indføre arbejdsklausuler, og da der ikke var udsigt til, at Staten ville gå aktivt ind og varetage kontrolopgaven, besluttede FynBus’ bestyrelse den 25. marts 2015 også at indføre en arbejdsklausul. Ifølge XxxXxx’ arbejdsklausul forpligter vognmanden sig til at overholde taxilovens bestemmelser, men arbejdsklausulens styrke ligger i, at vognmanden ifølge kontrakten med XxxXxx er forpligtet til at afgive den information om løn- og ansættelsesvilkår, som FynBus ønsker. I 2018 trådte den nye taxilov i kraft. Herefter udfases alle tidligere bevillingstyper og i stedet indføres en samlet bevilling ”Tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.” Tilladelse til erhvervsmæssig persontransport bliver udstedt af Færdselsstyrelsen og har tre forskellige anvendelsesmuligh...

Indledning og baggrund. Indledningen bør indeholde en beskri- velse af, hvorfor specialet moderniseres. Er der f.eks. sket relevant teknologisk udvikling, der ændrer i omkostningerne til ydelserne? Er der ændringer i opgave- fordelingen, opgaveglidning fra/til spe- ciallægepraksis/sygehusene/almen prak- sis – eller til hjælpepersonale? Er der sket lovændringer, der har betydning for specialet? Nye udmeldinger/retningslin- jer fra Sundhedsstyrelsen. Er der foræl- dede ydelser, der skal slettes eller lægges ind under andre ydelser? Det skal indeholde en kort gennemgang af rapporten og en opsamling af de nye tiltag, som arbejdsgruppen foreslår. Det kan for eksempel være tiltag, som ikke er direkte beskrevet i ydelseskataloget. For eksempel ændret henvisningsret, brug af anæstesiologisk bistand m.m. Desuden skal det konkret beskrives, hvis der er forslag til ændringer i sammensætningen af ydelser. Resuméet kan eventuelt skri- ves sammen med indledningen.

Indledning og baggrund. 1.1 Nyt OUH er Region Syddanmarks nye universitetshospital, som skal erstatte det eksiste- rende Odense universitetshospital. 1.2 Stifterne i Region Syddanmark har besluttet at give en donation til Region Syddanmark med henblik på realisering et kirkerum, som et integreret og naturlig del af Nyt OUH Stifterne i Region Syddanmark ønsker i den forbindelse, at kirkerummet indarbejdes og projekteres af Region Syddanmarks totalrådgiver, således at kirkerummet indarbejdes som en integreret del af det øvrige projekt.

Indledning og baggrund. 1.1 Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne 6 1.2 Læsevejledning og rapportstruktur 6

Indledning og baggrund. Denne rapport beskriver resultaterne fra evalueringen af ”Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladser- ne.” Evalueringen er gennemført i perioden april til juni 2010. Formålet med evalueringen er at give overenskomstparterne et indblik i, hvor langt kommunernes MED og SU-udvalg er kommet i arbejdet med at skabe endnu mere trivsel og sundhed på arbejdspladserne, og hvor- dan de er kommet dertil. Formålet er også få indblik i, hvordan samarbejdsudvalgene/kommunerne arbejder med at fremme trivsel og sundhed på arbejdspladserne. Fokus i evalueringen er således at belyse kommunernes MED- og SU-udvalgs implementering af aftalen, henholdvis: • Hvor langt MED-udvalgene (både hoved- og lokale MED-udvalg) er kommet med implementeringen? • Hvordan udvalgene/kommunerne arbejder med at fremme trivsel og sundhed på arbejdspladserne, herunder med fokus på initiativer, som udspringer af aftalen, men suppleret af andre initiativer, som li- geledes forankres i MED-udvalgene? • Hvilke initiativer udvalgene har taget eller vil tage? • Gode eksempler på særligt hensigtsmæssige processer i forbindelse med implementering af aftalen? • Eventuelle processuelle barrierer for implementeringen? Evalueringen baserer sig på en kombination af kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder. Evalue- ringen er baseret på følgende hovedelementer gennemført i nævnte rækkefølge: • Et eksplorativt fokusgruppeinterview med repræsentanter for aftaleparterne, henholdsvis KL og KTO. • Spørgeskemaundersøgelse til formænd og næstformænd i samtlige kommuners hoved-MED-udvalg. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført ved hjælp af en kombination webbaserede spørgeskemaer og telefoninterview. o 76 af 111 formænd har besvaret spørgeskemaet, dvs. en svarprocent på 68,5 pct. o 64 af 108 næstformænd har besvaret spørgeskemaet, dvs. en svarprocent på 59,3 pct.1 • Kvalitative interview med i alt 26 repræsentanter for kommunernes hoved-MED-udvalg og MED-udvalg på forvaltningsniveau og lokalt niveau fordelt på 23 interview (fordi tre interview er gennemført som dobbeltinterview). De kvalitative interview fordeler sig på otte kommuner. Evalueringen er gennemført af Xxxxxxx A/S for KL, KTO og Sundhedskartellet. 1 At antallet af formænd og næstformænd er højere end antallet af kommuner, skyldes, at der i de magistratstyrede kommuner findes mere en ét hoved-MED-udvalg. Variationen i antallet af formænd og næstformænd skyldes vakante næstformandsposter o.l.

Indledning og baggrund. Faxe Forsyning-koncernen ("Faxe Forsyning") hjemtog i 2019 med virkning fra 1. april 2019 affaldsindsamlingen i Faxe Kommune. Hjemtagning af opgaven skete efter, at Faxe Affald A/S have udbudt opgaven og Faxe Forsyning A/S havde afgivet et kontroltilbud, som var det økonomisk mest fordelagtige af de indkomne tilbud. Aftalen mellem Faxe Affald A/S og Faxe Forsyning A/S om affaldsindsamling blev indgået for fem år med en option på en 2-årig forlængelse. Efter det oplyste løber aftalen pt. indtil til 1. april 2026. Der skal imidlertid indføres nye ordninger for affaldsindsamlingen i Faxe Kommune pr. 1. januar 2023, hvilket bl.a. kræver, at Faxe Forsyning A/S leaser nye biler til opgaven. Det har i den forbindelse vist sig, at leasingaftaler på biler til affaldsindsamlingen skal løbe over 7 år for at være rentable. Faxe Forsyning og Faxe Kommune (som eneejer Faxe Forsyning) har på den baggrund af- talt, at aftalen mellem Faxe Affald A/S og Faxe Forsyning A/S om affaldsindsamling, her- under varetagelse af de nye indsamlingsordninger fra 1. januar 2023, søges forlænget, så den løber til 31. december 2029, svarende til den periode, som leasingkontrakterne på de nye biler løber. Horten har tidligere vurderet, at der udbudsretligt ikke er noget til hinder for at forlænge aftalen om affaldsindsamling mellem Faxe Affald A/S og Faxe Forsyning A/S og dermed bevare hjemtagningen af indsamlingsordningen.