Klimatilpasning. Videnopbygning vedr. regulering af klimatilpasning med omkostningseffektive virkemidler, borgerinddra- gelse, udnyttelse af økosystemer til klimatilpasning. • Videnopbygning i sammenhængen mellem rekreationsmuligheder og klimatilpasningstiltag. • Videnopbygning inden for mekanismerne for klimatilpasning, herunder sammenhæng mellem forbrugeres adfærd, regionale aktiviteter og lovgivning. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse og geografisk spred- ning af patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svampesporer og pollen. • Videnopbygning om effekter af klimaforandringer på ferskvandssystemer, inkl. vurdering af sårbarhed over for klimaændringer og modellering af økologiske processer. • Videnopbygning om terrestriske organismers tilpasningsevne til ændrede klimavilkår. • Videnopbygning i effekter af klimaforandringer på marine processer, arter, habitater og økosystemer, her- under vurdering af sårbarhed over for klimaændringer og udvikling af økologiske modeller • Videnopbygning inden for effekter af klimatilpasning på natur og miljø fx natureffekt af ændret vandafled- ning i byerne • Videreudvikling af metoder til planlægning af naturarealer mhp. klimatilpasning samt klimaeffekter på are- alanvendelse og funktioner. • Klimatilpasning – herunder analyser af arealanvendelse, integration i udformning af planer herunder vand- og naturplaner • Effekter af klimatilpasning på akvatisk og terrestrisk miljø og natur og biodiversitet.
Klimatilpasning. Af Klimastrategiens tilpasningsdel er der også mange indsatser (82 %), der enten er implementeret eller er under implementering. Af ikke gennemførte indsatser afventer nogle af Statens Vandplaner. Det gælder bl.a. indarbejdelse af klimaeffekter i regulativer og naturgenopretningsprojekter (NT 7). Enkelte indsatsområder vedr. forhøjet grundvand og forringet muligheder for håndtering af spilde- vand uden for kloakerede områder og håndtering af regnvand generelt er ikke igangsat, fordi opga- verne skal konkretiseres og afklares organisatorisk såvel som økonomisk, inden stillingtagen til implementering. Det gælder bl.a. for ønsket om en plan for, hvor nedsivning af husspildevand skal undgås, i oplande til vandindvinding med høj grundvandstand, i fremtiden (NT 19). Tilsvarende afventes udarbejdelse af et katalog over muligheder for øget brug af lokal afledning af regnvand (NT 3). Klimastrategiens tilpasningsdel blev i år suppleret af kommuneplantillæg H.029 (Klimatilpasnings- plan), som fastlægger retningslinjer for den fremadrettede planlægning og byudvikling under hen- syntagen til klimatilpasning. Flere af strategiens indsatser er implementeret via dette kommune- planstillæg. Hvordan den eksisterende by, infrastruktur, natur mv. konkret klimasikres, jf. strategi- ens indsats om inden 2015 at undersøge behovet for en klimasikrings indsats (U 2), vil blive håndte- ret i forbindelse med en kommende risikostyringsplan.
Klimatilpasning. Aftaleparterne noterer sig, at energi-, forsynings- og klimaministeren omkring årsskiftet 2018/2019 præsenterer et forslag til nye regler for vandselskabernes klimatilpasning for forligs- kredsen bag ”Aftale om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor” med henblik på efterfølgende forhandlinger i denne aftalekreds”
Klimatilpasning. Der skal på Ejendommen tages hensyn til skybrudssikring, således vandet fra Ejendommen ved skybrud og vedvarende regn bortledes og føres korrekt på terræn og ud til fastlagte afstrømningsveje. Da alle veje i området har overfladeafstrømning, er det meget væsentligt, at skybrudsvand bortledes korrekt, for ikke at overbelaste bestemte områder. Der henvises til bilag 3.5, med angivelse af strømningsveje.
Klimatilpasning. Etablering af vådområder og vandtilbageholdelsen vil bidrage positivt til at håndtere oversvømmel- sestrusler i Odense (Odense Kommune). Er der samarbejde mellem Assens Kommune og Odense Kommune om klimatilpasningen i Holmehave-projektområdet – eller sker det udelukkende på As- sens Kommunes eget initiativ? Er der potentialer for at indtænke vandtilbageholdelse og klimatilpasning mere ind i vådområdepro- jekter og naturprojekter (hvad enten de positive effekter vil forekomme inden for egen kommune- grænse eller i nabokommunen)? Eller kræver klimatilpasningsprojekter (etablering af regnvands- bassiner og omlægning af dræn) egne projektspor og tilskudsordninger? Har VandCenter Syd også en rolle i håndteringen af regnvand i Holmehave-området? Kan multifunktionelle jordfordelingsprojekter være en anledning for vandselskaber til at indgå sam- arbejde om regnvandshåndtering og mulige synergier for biodiversitet og rekreativ værdi? Betyder det noget for vandselskaber, om regnvandsprojekter opfylder flere samfundsformål?
Klimatilpasning. Forsyning Ballerup A/S bidrager til klimatilpasning af Ballerup Kommune gennem sikring af egne spildevandsanlæg til gældende serviceniveau, samt løbende dialog og orientering med Ballerup Kommune om risikoområder ved skybrud. Forsyning Ballerup A/S’ bidrag til klimatilpasningen kan også bestå i separering af eksisterende fælleskloakker.
Klimatilpasning. I planforslaget tilføjes, at et forslag til kommuneplantillæg med en klimatilpasningsplan vedtages til offentlig høring inden udgangen af 2013.
Klimatilpasning. Københavns Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan. Det forventes, at der med planens vedtagelse tages beslutning om en sikring mod øget risiko for stormflod ved etablering af en central beskyttelse langs kystlinjen. Med denne løsning vil Århusgadekvarteret være omfattet af den centrale løsning. Der vil i forbindelse med etablering af metro i underområde I være behov for at foretage mindre terrænforhøjelser langs Sundkrogsgade for at sikre mod oversvømmelse via Svanemøllebugten. Hvis der mod forventning ikke træffes beslutning om den centrale løsning, vil bygningerne i Århusgade skulle klimasikres enkeltvis. Der vil generelt også skulle stilles krav til de tekniske anlæg i området, så de vil tåle midlertidige oversvømmelser.
Klimatilpasning. Puljen omfatter projekter, hvor afløbssystemet klimatilpasses, så det lever op til servicemålene i spilde- vandsplanen. Det samlede forbrug er på 18 % af 1. kvartals estimat. Estimatet er nedskrevet med 18,3 mio. kr. fra 22,0 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Den primære årsag til denne ændring er, at projekterne Mileparken/Meter- buen, Nissedalen og Industriparken ikke er så langt fremme i planlægningen som forventet efter 2021 blandt andet pga. sygdom hos rådgiver og manglende ressourcerne i Novafos pga. mange byudviklings- projekter. Der er gang i alle projekter, men tidsplanen er tidsforskudt, hvilket også viser sig i estimatet.