Konflikthåndtering. Samarbejdet bygger på konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter kommer i konflikt er de for- pligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løs- ningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses i den Boligsociale bestyrelse. • Konflikter af specifik karakter kan rejses i Bydelsbestyrelsen og/eller på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller boligorganisationen afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som man bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen.
Konflikthåndtering. 10.1 Tvister vedrørende Tilslutningsaftalen skal så vidt muligt løses i mindelighed mellem parterne, herunder ved i nødvendigt omfang at eskalere uoverens- stemmelser til parternes øverste ledelsesniveauer.
Konflikthåndtering. Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realiseringen af det boligsociale arbejde i Gellerup-Toveshøj eller i partnerskabet, er den boligsociale leder ansvarlig for at adressere uoverensstemmelsen og skabe en platform for håndteringen af den. Parterne er gennem partnerskabsaftalen gensidigt ansvarlig for at løse problemstillinger omkring Gellerup-Toveshøj. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og kræver en overordnet afgørelse, rejses for bestyrelsen, som får fremlagt situationens forskellige interesser og træffer beslutning på et nuanceret grundlag.
Konflikthåndtering. 11.1 Tvister vedrørende Samarbejdsaftalen skal så vidt muligt løses i mindelighed mellem parterne.
Konflikthåndtering. Parterne er forpligtet til at forsøge at løse eventuelle konflikter, der opstår som følge af nærværende aftale, mindeligt og udenretligt. Såfremt tvister ikke kan løses mindeligt mellem parterne, løses tvister ved de almindelige domstole. Værneting er aftalt til København. Samarbejdsaftalen er indgået mellem Movia og Københavns Kommunes Økonomiforvaltning …………………………………………………………………………………... ……………………………………………………………………………………. Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen Trafikselskabet Movia Nærværende bilag udgør beskrivelse og afgrænsning af busterminalens tre aktørers – Movia, TMF og KEID - opgaver og ansvarsområder vedr. drift, vedligeholdelse, fornyelse og reinvestering for Busterminal Dybbølsbro. Nærværende bilag kan justeres af parterne efter behov jf. samarbejdsaftalen § 2. Standarder bør forventningsafstemmes og tydeliggøres i det videre arbejde, fx hvor ofte der tømmes skraldespande, hvor hurtigt fjernes graffiti m.v. i nedenstående skema. Dette bilag suppleres af allonge i form af et kort/driftstegninger, hvor ansvarsopgaver er udspecificeret. Alt arbejde udført for Københavns Kommune skal følge arbejdsklausul vedr. arbejdstagerrettigheder, jf. nederst i dette bilag.
Konflikthåndtering. Konflikthåndteringen baseres på en model, hvor konflikter løses på så lavt et niveau som muligt i hhv. entreprenørens og bygherrens organisation, idet det forudsættes, at der etableres mindst to niveauer: Den daglige ledelse hos hhv. entreprenør og bygherre Eventuelle konflikter i samarbejdet skal løses i den daglige ledelse inden for 5 kalenderdage. Er konflikten ikke løst inden for denne frist, følges reglerne for konfliktløsning i AB92. Eventuelt anvendes mægling, mediation, foregreben tvistløsning eller anden form for tvistløsning. Eventuelle konflikters indhold og løsning skal dokumenteres ved en skriftlig redegørelse for: Konfliktens indhold Hvori uenigheden består Konfliktens løsning Konfliktløsningsmodellen og den tilhørende organisation udfærdiges som en aftale mellem parterne, der bilægges entrepriseaftalen.
Konflikthåndtering. Opstår der uoverensstemmelse vedrørende realisering af det boligsociale arbejde i Rising, Skt. Klemensparken, Korsløkkeparken og Ejerslykke eller i partnerskabet mellem BoligSocialt Hus, boligorganisationerne og Odense Kommune, samt andre samarbejdspartnere såsom Fyns Politi, SSP Odense og lokale virksomheder, er lederen af BoligSocialt Hus ansvarlig for at adressere uoverensstemmelserne og skabe en platform for håndtering af disse. Parterne er gennem den strategiske samarbejdsaftale og delaftalerne gensidigt ansvarlige for at løse problemstillinger, som vedrører den boligsociale indsats i BoligSocialt Hus. Enhver uoverensstemmelse, som ikke kan løses gennem almindelig dialog og som kræver en overordnet afgørelse, rejses for bestyrelsen for BoligSocialt Hus, som får fremlagt de forskellige synspunkter og interesser og herefter træffer beslutning på et nuanceret grundlag. I alt er der fire boligorganisationer repræsenteret i BoligSocialt Hus. I de tilfælde, hvor der skulle være udfordringer, der skal løses i forhold til de lokale organisations- eller afdelingsbestyrelser, kontaktes direktøren for den pågældende boligorganisation af lederen for BoligSocialt Hus, så der sikres en korrekt arbejdsgang i forbindelse med det organisatoriske arbejde i den enkelte boligorganisation.
Konflikthåndtering. Boligselskaberne og fællessekretariat har gennem den sidste projektperiode opbygget en platform for håndtering af boligsocialt arbejde og de problemkomplekser, som kan opstå i hverdagen, når mange parter skal arbejde sammen om fælles fastsatte mål. Denne rutine påtænkes fastholdt i hverdagen i helhedsplanen 2019-2022. Derforuden drøfter afdelingsbestyrelserne en gang årligt boligsocialt arbejde i egen afdeling, med henblik på opbygning af viden samt afklaring af eventuelle misforståelser. Disse møder refereres ind i boligselskabernes hovedbestyrelser i forbindelse med den samlede årlige afrapportering. Opstår der konflikter, der løfter sig udover hvad ovenstående procedure kan håndtere, eksempelvis imellem indsatsområderne, bringes problemfeltet for projektkoordineringsgruppen, og i sidste ende bestyrelsen, som træffer de nødvendige beslutninger til fordel for den samlede plan.
Konflikthåndtering. Ind i mellem kan der opstå konflikter mellem menigheden og de ansatte. De regelmæssige personalesamtaler vil i høj grad kunne afbøde konflikter, men helt undgå dem kan man ikke altid. Vi vil her pege på fire for- skellige situationer og give eksempler på, hvordan man kan arbejde med konfliktløsningen. Det drejer sig om følgende situationer:
Konflikthåndtering. Samarbejdet bygger på at der er konsensus mellem parterne. Hvis en eller flere parter i Boligsocialt Forum kommer i konflikt er de forpligtiget til via deres egen ledelse at inddrage relevante parter i dialog om konflikten og afklaring af løsningsmuligheder. • Konflikter af principiel karakter kan rejses på Samarbejdsforum. • Konflikter af specifik karakter kan rejses på styringsdialogen og/eller ved møder mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. • Interne konflikter i kommunen eller mellem boligorganisationerne afklares i de respektive parters egne fora. Det påhviler hver part straks at gøre opmærksom på ethvert forhold, som parten bliver bekendt med, og som må antages at være af betydning for samarbejdets fortsatte gennemførelse. Underretningerne kan vedrøre konkrete forhold i det boligsociale arbejde og oplysninger om planlægning af aktiviteter, der helt eller delvist har berøring med det boligsociale arbejde i bydelen.