Kulturregionens kulturpolitiske vision eksempelklausuler

Kulturregionens kulturpolitiske vision. Den kulturpolitiske vision i Kulturregion Østjysk Vækstbånd er ”De levende kulturbyer”. Det overordnede mål i kulturregionen er at skabe interessante byer, der summer af kulturel aktivitet og æstetiske oplevelser for alle borgere i regionen. Kulturaftalen skal være med til at skabe en stærk kulturel identitet i kulturregionen, hvor borgerne inspireres af kunst og kultur, som de selv har mulighed for at udvikle og præge, og hvor kulturregionens kulturinstitutioner involveres i den kulturelle byudvikling og bidager til at løfte og forankre den kulturelle indsats i kommunerne.
Kulturregionens kulturpolitiske vision. Kulturring Østjylland skal være et godt sted at leve, opleve og være aktiv medborger. Kulturregionen vil gennem aktiviteter understøtte en positiv udvikling på kulturområdet med særlig vægt på kvalitet og mangfoldighed i tilbud og aktiviteter til forskellige befolkningsgrupper. Kulturtiltagene skal synliggøre og forankre områdets kvaliteter, samt indbyde til at opleve, deltage og aktivt involvere sig i kulturlivet.
Kulturregionens kulturpolitiske vision. Kulturaftalen tager fat på en gruppe helt centrale udfordringer, der forener de fire kommuner i det østjyske vækstbånd fra Randers over Viborg og Silkeborg til Horsens. Aftalen udspringer af et stærkt ønske om at udnytte viden og erfaringer på tværs af regionen gennem nytænkende udviklingsprojekter, der styrker den strategiske udvikling i regionens kulturmiljøer. Fokus skal være på kulturens tværgående betydning som faktor i erhvervsudviklingen, byudviklingen og sundhedsfremmearbejdet. De fælles overordnede målsætninger for Kulturregionen er: • styrkelse af kulturlivet via europæiske samarbejder • styrkelse af kulturlivet via alliancer med erhvervslivet • styrkelse af kulturlivet via vækst i kreative miljøer • styrkelse af borgernes muligheder for nye bevægelsesaktiviteter. Kulturaftalen skal katalysere et løft i både kvalitet og effektivitet i regionens kulturom- råder, fra kulturforvaltninger til kulturinstitutioner. Ligeledes vil de overordnede mål- sætninger være et gennemgående element i de konkrete aktiviteter og projekter. De overordnede målsætninger er grundlaget for de fire fokusområder i aftalen:
Kulturregionens kulturpolitiske vision. Vision Vi vil med kulturen som mødested skabe en grænseoverskridende kulturregion, som med afsæt i mangfoldigheden og rummeligheden i regionen, styrker de kulturelle kompetencer og bidrager til interkulturel dialog. Vi vil være rollemodel for tværgående kulturaftaler i Europa. Tankerne bag visionen Kulturen trives ikke med grænser. Kulturen har brug for et frit rum, hvor kreativitet og åbenhed gror. Ambitionen er at skabe et grænseoverskridende kulturrum kendetegnet ved en berigende forskellighed og en nærende samhørighed med udgangspunkt i en fælles kulturaftale. Skabelse af en formel Kulturregion Sønderjylland-Schleswig er endnu et skridt på vej mod visionen om en region, hvor samarbejde og fælles forståelse styrker området. Sønderjylland og landsdelen Schleswig har hver især status som yderområde i eget land, men ved at stå sammen er de to landsdele stærke og kan skabe vækst. Kulturen er i høj grad lokomotivet for en fortsat udvikling af regionens betydning. Regionen er kendetegnet ved et stort antal kulturinstitutioner som museer, biblioteker, musikskoler, kor, teatre for børn og voksne, to professionelle symfoniorkestre og mange amatørorkestre og bands. De mange mindre landsbyer betyder, at foreningstraditionen holdes i hævd. Det betyder en inddragelse af lokalbefolkningen i en grad, der giver regionens kulturliv en misundelsesværdig bredde. En kulturaftale Sønderjylland-Schleswig vil respektere partnernes forskellighed, bringe mindretal og flertal sammen og styrke regionens kulturelle mangfoldighed til fælles bedste. Med en kulturaftale holder kulturregionen sig åben overfor eksperimenterende og innovative kulturtiltag, og inviterer fortsat nye kulturaktører / partnere ind i samarbejdet på de forskellige projekter. Samarbejdsorganisationen beskrives i Bilag 3. Merværdi Ambitionen er at dette fireårige samarbejde skaber merværdi både hos kulturaktørerne og kulturbrugerne i Sønderjylland-Schleswig. Merværdi for kulturaktørerne I det grænseoverskridende arbejde blandt kulturaktørerne er det ambitionen, at det mellemfolkelige samarbejde til stadighed nedbryder mentale barrierer, styrker følelsen af fællesskab og følelsen af én fælles identitet i én fælles kulturregion. At kulturaktørerne sammen føler sig stærkere, har samme mål, og kan se værdien af at samarbejde for at nå disse mål. Kulturregionen er unik og skaber et enestående grundlag for at forstå andre og hinanden på trods af de forskellige kulturelle sammenhænge, som kulturaktørerne agerer i. Mang...
Kulturregionens kulturpolitiske vision. Med udgangspunkt i den hidtidige indsats i Kulturmetropolen arbejder vi videre med at sætte borgeren i centrum for de fælles indsatser, og for at borgerne skal mærke effekten af at være med i et markant, tværkommunalt kultursamarbejde. Borgerne har, uanset alder, ikke fokus på kommunegrænser, når de bruger kulturtilbud eller selv er aktivt udøvende på kulturområdet, og derfor bør parterne bag Kulturmetropo- len heller ikke have det. Kulturmetropolen skal være med til at skærpe kommunernes kulturelle identitet, og danne en solid regional platform for nyskabende projekter, der både kan være med til at danne, udfordre og glæde borgerne. Nøgleord i Kulturmetropolens vision er livskvalitet og udvikling. De tilbud, vi ud- vikler på tværs af kommunerne, skal være med til at øge borgernes livskvalitet, ud fra en overbevisning om at deltagelse i og oplevelse af kunst og kultur er med til at danne grundlaget for meningsfulde liv, uanset baggrund, alder eller social status. Borgerne – især de borgere, der ikke bruger de eksisterende tilbud så meget – skal gives muligheder for at udvikle sig selv via kulturen, og dermed også udvikle kultur- tilbuddene. Derfor vil vi sørge for, at de tilbud som Kulturmetropolen allerede har skabt, videreudvikles og styrkes. Derfor vil vi skabe nye typer samarbejder med ci- vilsamfundsorganisationer og andre aktører for at nå borgere, vi ikke selv har kon- takt til. Derfor vil vi ikke nøjes med at udvikle tilbud til og sammen med borgerne, vi vil også undersøge hvilke konkrete effekter vores indsatser har f.eks. i forhold til mental sundhed, og hvordan vi på tværs af disse indsatser kan arbejde med best- practice indenfor de forskellige områder. I kraft af det fokus Kulturmetropolen har i sine indsatsområder, kan vi både styrke fællesskaberne for de allerede aktive kulturbrugere- og skabere via musikindsatsen, men også række ud til nye målgrupper ved at fokusere på andre kulturelle genrer som f.eks. billedkunst, lyrik oa. i ungeindsatsen og samarbejde med andre sektorer og civilsamfundsorganisationer i kultur og sundhedsindsatsen. Med dette arbejde vil vi sørge for, at kulturregionen sættes på landkortet kulturelt, så kulturregionen bli- ver endnu mere attraktiv for borgere og kulturelle aktører.
Kulturregionens kulturpolitiske vision. M&det, Mulighederne og Mangfoldigheden
Kulturregionens kulturpolitiske vision. Den kulturpolitiske vision for kulturaftalens parter er, at Nordjylland skal fremstå som en progressiv og dynamisk del af Danmark med et levende kulturliv, der kendetegnes af det banebrydende, nytænkende og eksperimenterende i forening med respekten for historie, traditioner og lokal egenart. Baggrunden for det nordjyske samarbejde om kulturaftalen er et ønske om tværregio- nalt gennem fælles indsatser at øge kvaliteten og synligheden af det samlede kulturom- råde i Nordjylland. Dette skal ske med udgangspunkt i, at der skabes gode kulturelle oplevelser af kunstnerisk kvalitet for den enkelte. Kulturområdet skal løftes ved i fællesskab at sætte øget fokus på kulturen, på samarbej- det i og omkring kulturlivet og på synergivirkninger. De særlige fokusområder for samarbejdet i Kulturaftale Nordjylland er fælles indsatser inden for områderne børne- kultur, unge som kulturaktører og kulturbrugere, talentudvikling, kulturarvsklynge Nordjylland, kreative alliancer mellem kunstnere og virksomheder samt oplevelsesøko- nomi. Nordjyllands opgave på kulturområdet omfatter både det helt enestående og det særeg- ne, herunder fyrtårnsprojekter, sikring af mangfoldigheden i tilbud inden for området, samt at sikre og understøtte bæredygtigheden af kulturlivet. Kommunerne og regionen i Kulturregion Nordjylland arbejder med disse fælles over- ordnede kulturpolitiske målsætninger:
Kulturregionens kulturpolitiske vision. Derfor fortsættes arbejdet fra KulturMetropolØresund, og der arbejdes videre med kulturmetropolens 10-årige vision: Kulturmetropolen skal frem mod 2022 udnytte kulturregionens geografiske og sociale tæthed, kulturelle variation og kreative ressourcer på tværs af kommunegrænser, så området går fra bynetværk til en sammenhængende kulturmetropol. En kulturmetropol, hvor kulturen spiller en afgørende faktor som social, innovativ og økonomisk værdiskaber. Kulturmetropolen sætter borgeren i centrum og sikrer, at kulturmetropolens borgere mærker effekterne af at være borger i en sammenhængende kulturmetropol. Borgerne bekymrer sig ikke om kommunegrænserne, og derfor skal partnerne bag kulturmetropolen heller ikke gøre det. Partnerne ønsker at skabe et klarere fokus og en tydeligere, fælles, kulturregional identitet til glæde for alle kulturmetropolens borgere og besøgende – men også for kulturmetropolens kulturinstitutioner og –aktører. Kulturmetropolen skal være en sammenhængende kulturmetropol, der giver borgerne flere og bedre kulturtilbud. Formålet med kulturmetropolen er at spille en vigtig rolle i udviklingen af innovative, demokratiske og aktive medborgere i fremtidens samfund – og samtidig forbedre vilkår og øge fokus på de vækstmuligheder, der ligger i de kreative erhverv. En styrkelse af det regionale fællesskab i en kulturmetropol, der arbejder på tværs af kommunegrænserne, vil løfte niveauet, skabe synergieffekter og fungere som platform for borgernes, kulturinstitutionerne og kulturaktørernes tværkommunale aktiviteter og samtidig skabe den grobund og den kritiske masse, der skal til for at styrke kulturmetropolens internationale udsyn og gennemslagskraft.
Kulturregionens kulturpolitiske vision. Med afsæt i Bornholms Regionskommunes udviklingsplans vision om et godt og aktivt liv for alle ønsker regionskommunen at udfolde kulturlivets sociale, pædagogiske og sundhedsfremmende potentiale. Det skal ske ved at gøre øens særegne kultur- og natur- arv tilgængelig for en bredere brugergruppe ved at styrke det tværfaglige samarbejde mellem øens kulturinstitutioner. Kulturlivet skal mobiliseres som en aktiv ressource, der understøtter udviklingen af det bornholmske samfund og indbyder borgere til at opleve, deltage i og aktivt involvere sig i kulturlivet.

Related to Kulturregionens kulturpolitiske vision

  • Ansvarsbegrænsning inu:it a/s’ erstatningsansvar er begrænset til direkte tab, og inu:it a/s hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. inu:it a/s er uden ansvar for forsinkelse eller mangler, der skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå. inu:it a/s’ erstatningsansvar for et eventuelt direkte tab kan ikke overstige den til enhver tid værende dækningssum under inu:it a/s´ professionsansvarsforsikring, som pt. udgør [kr. 10.000.000,00] pr. skade og i alt pr. år. inu:it a/s kan således kun blive mødt med et krav, så længe forsikringens maksimum pr. år. på kr. 10.000.000,00 ikke er udnyttet. inu:it a/s er ansvarsfri såfremt følgende forhold forhindrer opfyldelse af købet eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld (force majeure); Arbejdskonflikt eller anden omstændighed som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller lignende, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler, forsinkelse af leverancer fra underleverandør, arbejdskonflikter, naturkatastrofer, epidemier og pandemier, lovgivningsmæssige påbud om begrænsning af mennesker i offentlig rum, manglende og/eller forsinket leverancer fra underleverandører som følge af grænselukninger mv., som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder eller omstændigheder i øvrigt, der væsentligt har vanskeliggjort inu:it a/s’ opfyldelse af aftalen. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse medfører kun ansvarsfrihed såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt. Produkterne er designet til almindelig kommerciel brug. Brug af produkterne i kritiske systemer herunder sikkerheds-, nukleare-, militære faciliteter/installationer, forsyningsvirksomhed, livsbevarende installationer eller til fremstilling af våben er ikke tilladt, medmindre der opnås skriftlig tilladelse fra den pågældende producent.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende: Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdag i perioden, uanset hvor mange børn medar- bejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbej- deren kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelses- periode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen ved- rører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.

  • Generelle vilkår De generelle vilkår fra punkt 1 til 13 gælder for alle dele af de private forsikringer – dog under forudsætning af, at de typer af forsikringer som bestemmelserne vedrører, er omfattet af private forsikringer og under forudsætning af, at de ikke er fraveget under de enkelte typer af forsikringer, som forsikringerne består af.

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har adgang til én uges efteruddannelse hvert år, dog tidligst fra begyndelsen af andet år efter afsluttet journa- listisk uddannelse.