Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed eksempelklausuler

Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed. Virksomhederne skal opleve en høj kvalitet i vejledningen og kompetente medarbejdere, så erhvervshusene opbygger et godt omdømme. På den baggrund er der i rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2020-2023 aftalt et mål om, at mindst 80 procent af de vejledte virksomheder, der har modtaget vejledning og som er sendt til brugerevaluering, angiver at de er meget tilfredse med erhvervshusmedarbejderens kompetencer. Målet er uddybet i tabellen nedenfor. Mål Mindst 80 pct. af de vejledte virksomheder angiver i brugerevalueringen, at de er ”Meget tilfredse” med erhvervshusmedarbejdernes faglige kompetencer. Målet skal være opfyldt for hvert af erhvervshusenes drifts- og vækstsegmenter. Målet er en Net Promotor Score på min. 70 Metode Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2021 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere hvorvidt virksomheden er tilfreds med erhvervshusmedarbejderens faglige kompetencer. Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du med erhvervshusmedarbejderens faglige kompetencer” besvares med ”Meget tilfreds”, ”Xxxxxxxx”, ”Hverken/eller”, ”Utilfreds”, ”Meget Utilfreds” eller ”Ved ikke”. Afrapportering Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Midtjylland afrapporterer årligt til KKR Midtjylland.
Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed. Virksomhederne skal opleve en høj kvalitet i vejledningen og kompetente medarbejdere, så er- hvervshusene opbygger et godt omdømme, og virksomhederne vil anbefale erhvervshusene til an- dre. På den baggrund fastsættes følgende målepunkt:
Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed. 11 Mål 4 – Erhvervshusenes knudepunktsfunktion 12

Related to Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammer, som gennemføres i regi af Arktisk Råd, dvs. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold i den danske del af Arktis, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis. • Videnopbygning i relation til skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv), POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder og økosy- stemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer. 2. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 10.2., litra b, skal databehandleren - under hensynstagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – bistå den dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden: a. Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger b. Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden c. Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Tildelingskriterier Tildelingskriteriet er bedste forhold mellem pris og kvalitet. Udbuddet gennemføres som et omvendt udbud, hvor: • prisen for opgaven er fastsat til at udgøre 4 mio. kr. eksklusive moms • tilbuddene bedømmes på opfyldelsen af følgende underkriterier: o kvalitet o de tilbudte medarbejderes kvalifikationer og erfaring Tilbuddene vurderes ud fra en objektiv standard på grundlag af ovenstående underkriterier. Af pkt. 2.9 fremgår, hvilken evalueringsmetode der vil blive anvendt i forbindelse med vurderingen af tilbuddene. Underkriterierne vægtes på følgende måde: Kvalitet 70 % Kvalifikationer og erfaring 30 % I vurderingen af kvalitet indgår en vurdering af tilbuddets evne til at imødekomme udbudsmaterialets formål, herunder følgende delkriterier: • I hvor høj grad løsningen sikrer produkter med et højt fagligt niveau (50 pct.) • I hvor høj grad løsningen sikrer Redskaber af et omfang der er dækkende til økonomisk evaluering af en bred vifte af indsatser (20 pct.) • I hvor høj grad løsningen sikrer, at output er målrettet kommunernes behov og muligheder for anvendelse i praksis (20 pct.) • I hvor høj grad løsningen sikrer muligheder for efterfølgende udbredelse, vedligeholdelse og videreudvikling af modeller og redskaber (10 pct.). Ved vurderingen af kvalifikationer og erfaring lægges der vægt på kvalifikationerne hos de medarbejdere, der skal løse opgaven, herunder hvordan og i hvilket omfang de enkelte medarbejdere, der er indskrevet i tilbuddet, indgår i opgaveløsningen. I vurderingen af kvalifikationer og erfaring indgår en vurdering/afvejning af følgende delkriterier: • I hvor høj grad de tilbudte medarbejdere har erfaringer med økonomiske evalueringer på socialområdet og kompetencer til at udvikle de redskaber, som projektet indebærer bedømt på CV’er for de tilbudte medarbejdere i kombination med det antal timer, de tilbudte medarbejdere deltager i projektet (50 pct.) • I hvor høj grad de tilbudte medarbejdere har erfaringer med socialområdet og indsigt i kommunernes forhold, herunder organisering, kommunale data og økonomi, bedømt på CV’er for de tilbudte medarbejdere i kombination med det antal timer, de tilbudte medarbejdere deltager i projektet (30 pct.) • I hvor høj grad de tilbudte medarbejdere har erfaringer med udviklingsopgaver og projektledelse, bedømt på CV’er for de tilbudte medarbejdere i kombination med det antal timer, de tilbudte medarbejdere deltager i projektet (20 pct.)

  • Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og vide- reuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetence- udvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige ar- bejdsliv. Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af så- vel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudviklingen bør ske ved brug af et varieret udbud og metoder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gen- nem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/- ro- tation og faglige netværk. Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig ud- viklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompeten- ceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fra- vær f.eks. i forbindelse med barsel. Der kan som hjælp til at udmønte institutionernes kompetencestrategi udar- bejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lig- nende. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gen- nemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceud- vikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingspla- nen. Uddannelse og anden uddannelsesaktivitet gennemføres normalt i arbejdsti- den. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejds- giveren. Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af ar- bejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Din personlige sikkerhedsforanstaltning, f.eks. pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig. Du vil automatisk få tilsendt en pinkode til dit kort. Når du modtager pinkoden, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden. Du bør lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen. Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Hvis du har behov for at skrive pinkoden ned, bør du benytte en pinkode-husker, som du kan få i dit pengeinstitut. Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerhedsforanstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. Hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du med det samme kontakte dit pengeinstitut. Når du tilmelder et Mastercard til en betalingsløsning på en mobil enhed (f.eks. mobiltelefon eller tablet) skal du beskytte enheden og kortet med en personlig sikkerhedsforanstaltning. Læs mere om hvordan du gør, i brugerreglerne for den enkelte betalingsløsning.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.

  • Tillidsrepræsentantens virksomhed Bestemmelserne i denne paragraf kan alene fraviges efter særskilt indgået lokal TR- af- tale som beskrevet i stk. 6, jf. § 16. Stk. 1. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for regionen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Tilsva- rende pligt påhviler regionens ledelse og dennes repræsentanter. Stk. 2. Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de medarbejdere, tillidsrepræsentanten er valgt iblandt, og kan over for ledelsen forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandling om lokale spørgsmål. Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser inden for det om- råde og den gruppe, han/hun repræsenterer, holdes bedst muligt orienteret. Stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal have mulighed for at få alle relevante oplysninger om løn- og ansættelsesforhold for de personer, som pågældende repræsenterer, herunder en liste over de ansatte Stk. 5. Hvis arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantarbejdet varetages af samme person, har tillids- repræsentanten tillige de beføjelser, som følger af arbejdsmiljølovgivningen m.v. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges ved særskilt indgået lokal TR-aftale, jf. § 16. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 samt stk. 5 kan ikke fraviges ved lokal aftale.