Metodevalg eksempelklausuler

Metodevalg. Det teoretiske udgangspunkt for afhandlingen er den retsdogmatiske metode.3 Afhandlingen vil med udgangspunkt heri foretage en analyse af gældende ret ved systematisk at gen- nemgå relevante retskilder. Fremstillingen baseres på litteratur af både nyere og ældre dato, juridiske artikler, samt danske og EU-retlige retskilder. I belysningen af retsudviklingen og den nuværende retsstilling, vil der i vidt omfang blive inddraget retspraksis fra EU-Domstolene, generaladvokaters forslag, samt relevante meddelelser og afgørelser fra EU-Kommissionen.

Metodevalg. Det er et krav, at evalueringen udarbejdes på grundlag af både kvantitative og kvalitative analyser, der supplerer hinanden. Der kan indgå forskellig vægtning af de kvantitaive og kvalitative metoder i evalueringens forskellige dele, jf. Oversigtskema vedr. genstandsfelt, prioriterede målgrupper, formål og metode nedenfor. Det er et krav, at en del af metodevalget er en effektanalyse med kontrolgruppe knyttet til delanalyse Asamt at evaluator i metodevalget, hvor det er relevant, er eksplicit omkring de forskningsunderbyggede antagelser mellem indsats og forventede resultater, som indikatorudvælgelsen baserer sig på, herunder at evaluator er eksplicit omkring evt. områder, hvor der er behov for uddybende viden om relevante sammenhænge i forhold til de overordnede målsætninger. Det er ligeledes et krav, at konteksten omkring indsatserne (den samfundsmæssige, regionale og lokale) medtænkes i analyserne. Endvidere er det et krav, at tilbuddet, som en del af redegørelsen for analysedesignet, indeholder en uddybende beskrivelse af tilbudsgivers valg af evalueringsmetoder med afsæt i ovenstående og oplægget i ’Oversigtsskema vedr. genstandsfelt, prioriterede målgrupper, formål og metode’ nedenfor. a) Brud med negativ social arv b) Tryghed og trivsel c) Strategisk styring og udvikling Genstandsfelt og prioriterede målgrupper Prioriterede målgrupper i ca. 56 boligområder: Familier m. 0-6-årige (xxxxxxx, kompetencer hos forældre og børn) Familier m. skolebørn (skolegang, trivsel, kompetencer hos forældre og børn, fritidsliv) 15-29-årige (beskæftigelse og uddannelse) 10-17-årige (kriminalitet) Udvalgte cases (udvælges med afsæt i indledende vidensafdækning og kortlægning): Prioriterede målgrupper, der deltager i /brobygges til relevante forløb (dvs. med sikkerhed får specifik indsats). Progressionsmålinger samt forståelse af roller og samarbejde i den praktiske implementering af indsatser. Målgruppe, der har deltaget i udvalgte forløb, under 2011- 14-evalueringen Ca. 56 boligområder: Alle beboere (oplevet tryghed og trivsel) Alle beboere (kriminalitet) Udvalgte cases: (udvælges m. afsæt i førmåling) Forståelse af sammenhænge vedr. tryghed/trivsel Ca. 56 boligområder: Alle bestyrelser (org. modeller, tilgange) Resultater vedr. org. kapacitetsopbygning mv.) Udvalgte cases (udvælges m. afsæt i udbygget samarbejde ml. kommune og bolig- organisationer): Forståelse af sammenhænge vedr. organisering på strategisk og praktisk niveau.

Metodevalg. For at styrke specialets gennemsigtighed har jeg i nærværende afsnit forklaret, og præsenteret de metodevalg der lægger til grund for min empiriindsamling. Indledningsvist har jeg præsenteret mit udgangspunkt i den adaptive tilgang, og herfra har jeg tydeliggjort mine empiriske resultater samt -refleksioner. I takt med mit socialkonstruktivistiske videnskabssyn, har jeg valgt at tage udgangspunkt i en adaptive metodisk tilgang. Den adaptive tilgang har en lang, og stolt forskningshistorie bag sig, der eks. bygger på Xxxxx Xxxxxx filosofiske refleksioner om at gøre op, med fortidens videnskabelige dualismer (Xxxxxxxx, 2007). Disse dualismer byggede på henholdsvis de positivistiske inspireret vs. de fortolkningsbaserede videnskabsteoretiske retninger. Ladyers forskning indeholder flere forskellige niveauer, som eks. et epistemologisk niveau, der tager udgangspunkt i et kritisk teoretisk ståsted, hvilket kolliderer med mit socialkonstruktivistiske ståsted. Jeg vil derfor ikke inkorporere Ladyers epistemologiske augmenter i nærværende speciale. Til gengæld har jeg fundet inspiration i Ladyers metodologiske niveau af den adaptive tilgang. Her augmenterer Ladyer, at man bør tilgå sin analysetilgang i en vekselviking mellem teori og empiri. Hermed tager Ladyer afstand, fra at opbygge sin analysestruktur fra enten et induktiv., eller en deduktiv metodeform, men i stedet at kombinere de to metodeforme, og hermed tilgå sin teori og empiri i en vekselvirkning. Denne vekselviking lægger sig godt op ad den socialkonstruktivistiske tilgang, hvilket er den primære årsag til at, jeg har valgt at tage udgangspunkt i det metodiske niveau af den adaptive tilgang. I den socialkonstruktivistiske forskningssyn ser man at forskningsresultaterne bør tilgås ved konstant at bevæge sig i en cirkulær proces, og hermed konstant vende tilbage til sine forforståelser, hvilket eks. kan forstås som teori, sit forskningsspørgsmål, tidligere delresultater og analyseresultater for på den måde at se analyserne i et nyt lys (Xxxxxxxx, 2012), hvilket hænger godt sammen med tanken bag den adaptive metodiske tilgang. Min socialkonstruktivistiske tilgang giver mig hermed en god mulighed for metodisk at kunne arbejde i vekselvirkning mellem metode og teori, på samme måde som den adaptive tilgang tilstræber. I min analysestrategi har jeg dermed benyttet en vekselvirkning af, hvordan jeg tilgår henholdsvis teori, empiri og delresultater.