Common use of Miljøvurdering af fællesaftalen Clause in Contracts

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes på sigt at medføre en styrket beskyttelse af de private ejendomme og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningen, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- det, som kommer lokalsamfundet til gode. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for samlet set moderat og positiv for de private ejendomme langs strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klinten i højere grad bevarer dens plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes samlet set som begrænset og positiv.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte gennemførelse af kystbeskyttelsen vil direkte påvirke kystprofilet ved strandfodring og kystnær fodring. Sandet vil efterfølgende gradvist blive omfordelt af vind, bølger og strøm og indgå i de naturlige processer på kysten. Ved løbende kystbeskyttelse vurderes med kystnær fodring og strandfodring, er det sammen med den ek- sisterende hårde kystbeskyttelse, muligt at opfylde målsætningen om at holde på sigt kystlinjens po- sition. At fastholde kystlinjens, og dermed kystprofilets position medfører dermed som udgangs- punkt en påvirkning af den naturlige udvikling af kysten og kystprofilet. Det er sandsynligt, at vedvarende kystnære fodringer kan medføre en styrket beskyttelse generel forøgelse af mid- delkornstørrelsen i bundsedimentet, der i sig selv kan betyde, at kystprofilet med tiden vil blive lidt stejlere, og at bredden af brydningszonen (inklusive bredden af den aktive zone) mindskes. Forstejlingen af kystprofilet har tidligere været observeret, men der kan ikke konstateres en klar tendens50. De anvendte metoder til sandfodring og sandfodringsmængder ved kystbeskyttelsen vurderes at påvirke kystprofilet lokalt på de private ejendomme steder, hvor der sandfodres. Den samlede konsekvens for kyst- profilet vurderes som væsentlig ved både kystnær fodring og de tilknyttede interesser strandfodring, da sandfodringsakti- viteterne er med til at stoppe den naturlige udvikling af kysten afhængigt af, hvor fodringen fore- går. Da det er i overensstemmelse med formålet med kystbeskyttelsen, vurderes indvirkningen som positiv og væsentlig. Den kystnære fodring og strandfodringen kan potentielt påvirke sedimentforholdene på strækningen henholds- vis havbunden og på stranden som følge af, at det tilførte sand kan have en anden kornstørrel- sesfordeling og indhold end det sand, der forekommer naturligt. Sandfodring med grovere mate- riale end det naturligt forekommende vil med stor sandsynlighed medføre, at sandet i den aktive del af profilet og på stranden umiddelbart efter sandfodringen vil have en lidt grovere karakter end før gennemførelsen af sandfodringen. Det forventes dog at fodringssandets karakteristika 50 Lønstrup 2009 - status. Kystdirektoratet januar 2009. svarer til det der findes i kystprofilet ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningen, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering Lønstrup i områ- det, som kommer lokalsamfundet til godedag. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for samlet set moderat sandfordringen i for- hold til ændringer i sammensætningen af bund- og positiv for de private ejendomme strandsedimentet vurderes derfor som be- grænset. Kystnær fodring kan lokalt give anledning til ændrede bølge- og strømforhold langs strækningen, da kystens profil ændres. Den kystnære fodring vil ændre udformning af kystprofilet umiddelbart efter fodringen, så en del af bølgerne (de større bølger) vil bryde over den nye revle. Kystbeskyt- telsen medfører at bølgerne bryder tidligere og længere ude i kystprofilet, mens bølgernes oprin- delige struktur dog ikke påvirkes. Desuden vurderes det, at den ekstratilførte variation i kystpro- filet ved kystnær fodring ligger inden for den naturlige variation i revlerne på kysten, hvormed virkningen på bølgebrydning ikke nødvendigvis er større end de naturlige variationer. Konsekven- sen for bølgeforholdene vurderes som begrænset. Det vurderes derfor samlet set, at der ikke vil være en væsentlig indvirkning på bølgeforholdene. Da strømforholdene på dybt vand er drevet af tidevand samt vind, og da sandfodringen foregår inden for otte meters dybdekurven, vurderes fællesaftalen ikke at have en effekt på strømforhol- dene på dybt vand. Derimod kan en ændring i bølgebrydningen, dvs. brydningstypen og placerin- gen af bølgebrydningen i kystprofilet, potentielt skabe en lokal ændring i strømforholdene tæt ved kysten. Da den påførte variation i kystprofilet ved kystnær fodring ligger inden for den naturlige variation i revlerne på kysten, vurderes virkningen på strømmen ikke nødvendigvis større end de naturlige variationer, der kan forekomme ved kraftige storme, hvorfor konsekvensen vurderes som begrænset. Det vurderes dermed, at der ikke vil være en væsentlig indvirkning på strømfor- holdene som følge af kystbeskyttelsen. Umiddelbart efter gennemførelsen af en kystnær fodring vil sandet fra sandfodringen indgå i den kystparallelle og tværgående sedimenttransport. Det vurderes, at den ekstratilførte variation i kystprofilet ved kystnær fodring ligger inden for den naturlige variation i revlerne på kysten, hvormed virkningen på sedimenttransporten ikke nødvendigvis er større end de naturlige variati- oner, der kan forekomme ved kraftige storme, hvorfor konsekvensen vurderes som begrænset. Ændringerne på grund af kystnær fodring vil dog generelt opstå på andre tider af året, end i for- bindelse med de kraftige storme, der mest forekommer i vinterhalvåret. Det vurderes, at der ikke vil være en væsentlig indvirkning på sedimenttransporten som følge af kystbeskyttelsen. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt kan påvirke koncentrationen af suspenderet sediment i vandsøjlen ved både strandfodring og kystnær fodring. Da det suspenderede sediment allerede er udfældet fra vandsøjlen i løbet af seks timer ved strandfodring og 24 timer ved kystnær fodring efter gen- nemførelsen af en fodring, forøges koncentrationen af det suspenderede sediment kun i den peri- ode, hvor fodringen foregår. Når sandfodringsaktiviteterne er afsluttet, vil sedimentkoncentratio- nen igen blive som før, hvorfor konsekvensen for koncentrationen af det suspenderede sediment vurderes som ubetydelig. Kystbeskyttelsens indvirkning på det suspenderede sediment vurderes dermed som ikke væsentlig. Ved kystnær fodring og strandfodring kan sedimentspildet spredes i en sedimentfase på 20 kilo- meter mod nord svarende til området øst for Hirtshals. Der kan ske en aflejring på ti centimeter ved strandfodring og ved kystnær fodring kan der ske en aflejring på ca. 43 cm. Aflejringen ved både strandfodring og kystnær fodring anses som at begrænse sandflugtligge inden for den naturlige variation af havbunden. Varigheden af påvirkningen vil være midlertidig, da klinten det sedimenterede materiale vil indgå i højere grad bevarer dens plantedække, når erosionen den naturlige variation af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandethavbundens niveau, som i forvejen findes ved kystenkan ændre sig over en tidevandsperi- ode, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dagdvs. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for periodenet døgn. Samlet vurderes konsekvensen af sedimentspredning fra sandfodrin- gen som ubetydelig, dog da den ikke vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ningerhave indvirkning på bundforholdene. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den er derfor ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes samlet set som begrænset og positivvæsentlig.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes De ikke-fredede fortidsminder, der er fundet på sigt at medføre en styrket beskyttelse af de private ejendomme stranden og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område klinten på strækningen, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- detbestår især af enkeltfund, som kommer lokalsamfundet til godeefterfølgende er fjernet fra findestedet, og som derfor ikke kan påvirkes af kystbeskyttelsen. Befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig, der er placeret forskellige steder i klit- terne bag ved klinten vurderes ikke at blive påvirket af kystbeskyttelsen, da entreprenørmaski- nerne anvender de eksisterende veje, ligesom de kan styre udenom anlæggene. En eventuel på- virkning af et fortidsminde vil være vedvarende, da fortidsmindet ikke kan genskabes. Efter strandfodring kan sandet helt eller delvist dække de synlige jordfaste fortidsminder, som samtidig beskyttes mod at ende i havet, hvor de i højere grad kan blive nedbrudt. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- til- dækningen vurderes at være begrænset, da fortidsmindernes funktion som kulturhistorisk ele- ment ikke ødelægges. Der vil dermed ikke være en væsentlig indvirkning på fortidsminder på land. Strandfodring kan gøre stranden bredere i op til 100 meter målt fra klitfoden, så både registre- rede og endnu ukendte fortidsminder på havbunden inden for samlet set moderat og positiv 100 meter fra klintfoden kan blive tildækket af sand. Sandet vurderes ikke at ødelægge eller ændre tilstanden af fortidsminderne, hvormed konsekvensen ved tildækningen vurderes at være begrænset. Der vil dermed ikke være en væsentlig indvirkning på fortidsminder inden for de private ejendomme langs strækningen100 meter fra klitfoden. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt Ved anvendelse af flyderørledning anvendes bundankre til fastgørelse af rørledningen. Det vurde- res, at begrænse sandflugt, da klinten i højere grad bevarer dens plantedækkeankrene kan beskadige fortidsminder, når erosionen ankrene sænkes ned på havbunden. Da fortids- minder over 100 år er beskyttet af kystlinjen begrænsesmuseumsloven, vurderes en skadelig påvirkning at være væ- sentlig, hvis der ikke indføres afværgetiltag. Til gengæld opretholdes Der skal derfor holdes en bredere strandafstand på 500 meter til vraget, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klintensom er ældre en 100 år. Sandets kornstørrelse forventes dog Afstanden kan reduceres, hvis der udføres en forudgående ma- rinarkæologisk undersøgelse. Efter gennemførelse af afværgetiltaget vurderes der ikke at afvige væsentligt fra sandetske skade på de beskyttede fortidsminder. I forbindelse med strandfodring kan rørledningen også lægges på havbunden, men da rørlednin- gen sænkes langsomt og ligger stille på havbunden, vurderes den ikke at kunne beskadige for- tidsminder på havbunden. På den baggrund vurderes brugen af bundliggende rørledning ikke at have konsekvenser for fortidsminder på havbunden. Ved kystnær fodring tilføres havbunden store mængder sand. Det vurderes, at tilførslen af sandet ikke vil ødelægge fortidsminder, men blot tildække eventuelle synlige fortidsminder med sand, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes kan beskytte dem mod naturlig nedbrydning. Konsekvensen vurderes at være anderledes end i dag. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes samlet set som begrænset og positiv, hvormed der ikke er en væsentlig indvirkning på fortidsminder på havbunden i forhold til kystnær fodring.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte På grundlag af miljøvurderingen vurderes det, at fællesaftalen for kystbeskyttelse på strækningen ved Blåvand vil medføre en række påvirkninger af miljøet, hvor der kan forekomme både væsent- lige og moderate påvirkninger, som påkalder sig særlig opmærksomhed. Det er vurderet, at der kan ske en væsentlig negativ påvirkning af fortidsminder på havbunden ved anvendelse af flyderørledning med bundankre. Bundankre kan beskadige fortidsminder, hvis de bliver ramt af ankrene. Der findes inden for strækningen ét over 100 år gammelt vrag, som kan påvirkes. Det er vurderet, at hvis et fortidsminde, som er ældre end 100 år rammes, kan det blive væsentligt påvirket. Påvirkningen kan afværges ved at holde en afstand på 500 meter til vraget, hvormed der ikke er risiko for beskadigelse. Der er dermed ingen konsekvens for fortids- minder på havbunden efter afværgetiltaget. Hertil er det vurderet, at der kan være en væsentlig negativ indvirkning på menneskers sundhed som følge af støj fra arbejdet ved kystbeskyttelsen. For at beboerne kan forberede sig på, at der kommer til at ske strandfodringsarbejder, vil Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg anmelde arbejderne til Varde Kommune og varsle de omkringliggende husstande inden arbejdet startes. Med afværgetiltaget kan beboere og sommerhusejere bedre tilrettelægge deres hverdag og ophold, så en eventuel påvirkning fra støj kan nedbringes eller helt undgås. Konsekvensen vurderes på sigt efter afværgetiltaget at være moderat. Fællesaftalen vurderes ikke at have nogen væsentlige negative påvirkninger efter anvendelse af afværgetiltag. Fællesaftalen vurderes at medføre en styrket beskyttelse væsentlig positiv konsekvens for kystprofilet og klitfredede arealer. I miljørapporten er det vurderet, at for 11 miljøemner er påvirkningerne af miljøet moderate: • Landskabet ved arbejde på land, efter strandfodring og sandflugtsdæmpning • Beskyttede naturtyper ved strandfodring og sandflugtsdæmpning • Biodiversitet • Fortidsminder på land ved færdsel med maskiner og arbejdspladser • Private ejendomme (positiv) • Kystens attraktionsværdi (positiv) • Rekreative muligheder (positiv) • Turismeudvikling (positiv) • Sundhed i forbindelse med støj (efter afværgetiltag) • Tryghed (positiv) • Beskæftigelse (positiv) For de private ejendomme og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningenøvrige vurderede miljøpåvirkninger, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- vurderes det, som kommer lokalsamfundet at påvirkningerne af miljøet er uvæsent- lige eller ikke til gode. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for samlet set moderat og positiv for de private ejendomme langs strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klinten i højere grad bevarer dens plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes samlet set som begrænset og positivstede.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes Aktiviteterne i forbindelse med strandfodring, kystnær fodring og evt. tilkørsel af sand med lastbi- ler vil lokalt påvirke kystlandskabet visuelt og fysisk, mens arbejdet står på. Kystlandskabet får derfor midlertidigt et uroligt udtryk på sigt at medføre en styrket beskyttelse grund af de private ejendomme skibe, lastbiler og de tilknyttede interesser på strækningen maskiner, der anvendes i forbindelse med kystbeskyttelsen. Samtidig kan selve strandbredden midlertidigt fremtræde rodet og kunstigt opbygget. Xxxxxx set vurderes den visuelle påvirkning som følge af arbejdet ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningen, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- det, som kommer lokalsamfundet til gode. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for samlet set moderat og positiv for de private ejendomme langs strækningenstrandfodring at være moderat. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til visuelle påvirkning ved kystnær fodring vurderes at begrænse sandflugtvære be- grænset, da klinten i højere grad bevarer dens plantedækkearbejdet kun foregår på havet. Sandfodringsarbejdet foregår lokalt og midlertidigt, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen men kan gentages inden for perioden. Kystbeskyttelsen I forbindelse med kystbeskyttelsen anvendes en midlertidige arbejdsplads, der placeres på en ek- sisterende parkeringsplads i Lønstrup by. Konsekvensen vurderes at være begrænset, da arbejds- pladserne anvendes midlertidigt, men vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsenvirke forstyrrende og tilføre landskabet omkring parke- ringspladsen et yderligere teknisk præg. Strandfodring kan medføre en forøgelse af strandbredden, så den er ca. 100 meter bred, hvilket ændrer kystlandskabets udtryk. Terrænet på stranden hæves gennemsnitligt med mellem én til fire meters højde, hvormed det tilførte sand dækker foden af klinten og dele af den hårde kystbe- skyttelse sand. Strandfodringen ændrer dermed kystlandskabets udtryk og dynamik, da der både ved højvande og lavvande bliver en betydelig større afstande mellem kystlinjen og klitterne, og hele landskabsrummet langs med kysten opleves bredere. Konsekvensen vurderes samlet set at være moderat, da strandfodringen på den ene side vil bremse strandens naturlige udvikling, men vil på den anden side opretholde kystlandskabets overordnede karakter og det kendte billede af kysten. Hjørring Kommunes retningslinjer for landskabelige udpegninger specificerer bl.a., at der ikke sker et kollaps af må udføres terrænregulering, der ændrer den sydlige del (stlandskabelige karakteristik inden for de større sam- menhængende landskaber. 600-1.130)Målsætningen om, som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen af at den planlagte kystbeskyttelse skal fastholde kystlinjen ved sandfodring vil medføre en ændring af de landskabelige karaktertræk, strækningen jævnligt gøres bredere og terrænet hæves. Sandet fordeles dog jævnt på stranden, så kystland- skabet kan bevares åbent og sammenhængende. Den planlagte kystfodring vurderes samlet derfor sam- let set som begrænset at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje for større sammenhæn- gende landskaber 33 Miljø- og positiv.Fødevareministeriet, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 240 af 13/03/2019. xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X0000.xxxx?xx=000000

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes på sigt at medføre en styrket beskyttelse af de private ejendomme og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningen, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- det, som kommer lokalsamfundet til gode. Konsekvensen Gennemførelsen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for samlet set moderat ved Skagen i perioden 2020-24 vil være med til at opretholde sikkerhedsniveauet af klitterne og positiv for de private ejendomme langs strækningenden eksisterende kystbeskyttelse og beskytter mod erosion, oversvømmelse og kollaps af skråningsbeskyttelse. Den planlagte kystbeskyttelse er dermed med til at mindske risikoen for, at private ejendomme i undersøgelsesområdet ved kysten eroderes bort på længere sigt. Konkret medfører kystbeskyt- telsen, at fem bygninger bliver beskyttet mod erosion, så de ikke ender i havet. Den planlagte kystbeskyttelses bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klinten klitterne i højere grad bevarer dens deres plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klintenklitterne. Sandets kornstørrelse størrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes fin- des ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medførerIfølge Frederikshavn Kommune har den øgede sikkerhed også stor betydning for investeringsly- sten i området, og dermed for erhvervslivet. Det afspejles bl.a. i en positiv effekt på lysten til f.eks. at bygge et nyt sommerhus eller købe bolig og bosætte sig langs kysten. Hertil viser under- søgelse, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceresder er en positiv effekt på ejendomsværdierne nær områder, hvor der udføres sand- fodring. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen Konsekvensen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”private ejendomme som følge af den planlagte kystbeskyttelse vur- deres derfor som positiv og moderat. Erhvervsejendommene Der ligger ikke ingen erhvervsejendomme inden for risikozonen for erosion eller oversvømmelse inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den erhvervsbyg- ninger, som findes inden for undersøgelsesområdet mod oversvømmelse og erosion. Kystbeskyttelsen Kystbeskyt- telsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten investeringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ningerbygninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes derfor som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene erhvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen inden for periodenkysten. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 2020-24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen Påvirkningsgraden vurderes dog at være lille, da omfanget af udsat infrastruktur er meget begrænset inden for perioden. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse kyst- beskyttelse vurderes samlet set som begrænset og positivubetydelig for infrastrukturen.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes på sigt at medføre en styrket beskyttelse af de private ejendomme og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningen, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- det, som kommer lokalsamfundet til gode. Konsekvensen Gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse ved Blåvand i perioden 2020-24 er der- med til at op- retholde sikkerhedsniveauet af klitterne samt diget og bidrager til, at den eksisterende sikkerhed for samlet set moderat erosion og positiv for de oversvømmelse af Blåvand by opretholdes. Der vil fortsat ske oversvømmelse af Skallingen, men en eventuelt øget udbredelse som følge af et klitgennembrud forhindres, hvormed det forventes, at et lavere antal private ejendomme på- virkes af oversvømmelse end ved 0-alternativet, hvor op til 105 bygninger er oversvømmelses- truede. Kystbeskyttelsen forhindrer derudover tilbagetrækning af kysten, hvormed seks ejen- domme erosionsbeskyttes mod at ende i havet, så længe der kystbeskyttes. Strandfodringen har derfor stor betydning for den lokale befolkning og deres ejendomme i og omkring Blåvand. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes derfor som positiv og moderat for private ejendomme. Den manglende kystbeskyttelse vil sandsynligvis også påvirke ejendomsværdierne ved kysten ne- gativt i takt med, at risikoen for oversvømmelse øges138, ligesom investeringslysten og lysten til at bosætte sig i området vil aftage til skade for lokalsamfundet, da det vil øge usikkerheden om, hvorvidt det prioriteres at bevare forholdene langs strækningenVestkysten på lang sigt. Ifølge Varde Kommune har den øgede sikkerhed også stor betydning for investeringslysten i om- rådet, og dermed for erhvervslivet. Det afspejles bl.a. i en positiv effekt på lysten til f.eks. at bygge et nyt sommerhus eller købe bolig og bosætte sig langs kysten. Ligeledes viser en under- søgelse, at der er en positiv effekt på ejendomsværdierne nær områder, hvor der udføres sand- fodring.139 Den stigende ejendomsværdi afspejler bl.a. lysten til at købe og bosætte sig, hvilket vil bevare og styrke det lokale samfund. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klinten klitterne i højere grad bevarer dens deres plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænsesbegrænses og en del af klitrækken sandflugtsdæmpes. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klintenklitterne. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen sandfygnin- gen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes samlet set som begrænset og positiv.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes Skibe nær stranden og entreprenørmaskiner på sigt at medføre en styrket beskyttelse af de private ejendomme og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningen, hvilket har en afsmittende virkning på lysten stranden vil være kilder til bosættelse og investering i områ- detstøj, som kommer lokalsamfundet potentielt kan påvirke sundheden hos besøgende og beboere langs kysten. Støjen vil dog forekomme lokalt og midlertidigt. Op til gode908 støjfølsomme ejendomme kan potentielt blive påvirket af støj mellem 40-70 dB(A). Konsekvensen Støjniveauer over 40 dB(A) er fastsat som en væsentlig støjbelastning om natten, og støjniveauer over 70 dB(A) er fastsat som en væsentlig støjbelastning om dagen. Når støjbe- lastningen er væsentlig, vil den også ofte opleves som generende. Der er ingen støjfølsomme bygninger, som påvirkes af støj over 70 dB(A). Overskridelser af 40 dB(A) vil opleves mest gene- rende om natten, da støjen kan forstyrre folks nattesøvn. Da fodringen ikke finder sted i skoler- nes sommerferie fra midt juni til midt august, vil der dog ikke forekomme støjgener fra strand- fodring i den periode, hvor flest mennesker besøger området. Baggrundsstøjen vil ofte være højere end de 40 dB (grænsen om natten og i weekenderne), da det ofte er blæsende. Vinden skaber støj i buske og træer, og derudover udsendes støj fra bøl- gerne. Støjen fra maskinerne vil derfor opleves som en del af den planlagte kystbeskyttelse er der- for samlet set moderat og positiv for de private ejendomme langs strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klinten i højere grad bevarer dens plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser samlede støj på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke Det skal understreges, at støjen ikke finder sted på hele strækningen hele tiden, og at der er store variationer i omfanget af støjudbredelsen, og derfor er det ikke alle støjfølsomme boliger, der er støjpåvirkede i den samlede periode. For at beboerne kan forberede sig på, at der kommer til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten ske strandfodringsarbejder, vil Kystdi- rektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg, ud over at anmelde arbejderne til Hjørring kom- mune, også varsle de omkringliggende husstande inden arbejdet startes. Med afværgetiltaget kan beboere og sommerhusejere bedre tilrettelægge deres hverdag og ophold, så en eventuel påvirk- ning fra støj kan nedbringes eller helt undgås. Indvirkningen på længere sigtbefolkning og menneskers gene- relle sundhed vurderes dermed at være moderat. Infrastrukturen ligger dog Kystbeskyttelsesaktiviteterne vil midlertidigt medføre forøget luftforurening tæt på selve sandfod- ringsaktiviteterne. Grænseværdierne for CO- og partikelimmissioner overholdes, mens EU’s grænseværdier for NO2-immissioner kan overskrides i en afstand, hvor den ikke befinder sig afstand af op til 200 meter fra kystbe- skyttelsesaktiviteten i risikozonen inden få dage om året. Arbejdstilsynets grænseværdier for periodenNO2 er derimod over- holdt. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), Den samlede konsekvens for menneskers sundhed som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen påvirkningen af den planlagte kystbeskyttelse luftkvalite- ten vurderes samlet set som begrænset og positivat være begrænset.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes Aktiviteterne i forbindelse med strandfodring og kystnær fodring vil lokalt påvirke kystlandskabet visuelt og fysisk, mens arbejdet står på. Kystlandskabet får derfor midlertidigt et uroligt udtryk på sigt at medføre en styrket beskyttelse grund af de private ejendomme skibe og de tilknyttede interesser på strækningen maskiner, der anvendes i forbindelse med kystbeskyttelsen. Samtidig kan selve strandbredden midlertidigt fremtræde rodet og kunstigt opbygget. Xxxxxx set vurderes den visuelle påvirkning som følge af arbejdet ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningen, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- det, som kommer lokalsamfundet til gode. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for samlet set moderat og positiv for de private ejendomme langs strækningenstrandfodring at være moderat. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til visuelle påvirk- ning ved kystnær fodring vurderes at begrænse sandflugtvære begrænset, da klinten i højere grad bevarer dens plantedækkearbejdet kun foregår på havet. Sand- fodringsarbejdet foregår lokalt og midlertidigt, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen men kan gentages inden for perioden. Kystbeskyttelsen I forbindelse med kystbeskyttelsen anvendes midlertidige arbejdspladser, der etableres på eksi- sterende parkeringspladser på læsiden af klitterne. Konsekvensen vurderes at være begrænset, da arbejdspladserne anvendes midlertidigt på den enkelte lokalitet og har en lille arealmæssig udstrækning. Ved afsluttet arbejde vil entreprenøren reetablere området, så det efterfølgende så vidt muligt vil fremstå i perioden 2020- 24 specielt medvirke sin oprindelige tilstand. Strandfodring kan medføre en forøgelse af strandbredden, så den er ca. 100 meter bred, hvilket ændrer kystlandskabets udtryk. Terrænet på stranden hæves gennemsnitligt med mellem én til to meters højde og i worst-case op til fire meter, hvormed det tilførte sand dækker foden af klit- terne med sand, så kystprofilet langs strækningen til dels sløres. Der placeres ikke sand på klit- terne, hvorfor klitterne vil syne lavere, indtil det tilførte sand er eroderet væk. Konsekvensen vur- deres samlet set at være moderat, da strandfodringen på den ene side vil bremse strandens na- turlige udvikling, men vil på den anden side opretholde sikkerhedsniveauet kystlandskabets overordnede karakter og det kendte billede af kysten. Det tilførte sand vil på nogle lokaliteter periodisk skjule dele af den eksisterende hårde kystbe- skyttelse langs klitlandskabet, indtil det tilførte sand igen borteroderes af vind og vand. Det er særligt høfdernes landdel og dele tættest ved kysten, der kan blive skjult af sand, mens den øv- rige del stadig vil være synlig. Som følge af strandfodringen vil skråningsbeskyttelsen, så der som findes på dele af strækningen, også fremtræde mindre markant i klitlandskabet, da skråningsbeskyttel- sen helt eller delvist skjules af sand. Strandfodringen vil overordnet set bidrage til, at de eksisterende rumlig-visuelle forhold på stran- den opretholdes, og strandbredden fremtræder som en sandstrand, hvor det på trods af terræn- forskelle og en øget bredde og højde fortsat er muligt at have et langt kig langs stranden. Sigte- linjen langs med stranden fra Grenen mod syd og også mod nord vurderes derfor ikke sker et kollaps at blive på- virket af den sydlige del (ststrandfodringen. 600-1.130), som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes samlet set som begrænset og positivDet samme gør sig gældende med sigtelinjen mod nord fra Stokmilen syd for projektstrækningen.

Miljøvurdering af fællesaftalen. De beskyttede naturtyper langs kysten udgøres primært af klitter, der er udpeget som § 3 hede, overdrev eller strandeng. Naturtyperne kan blive påvirket indirekte ved strandfodring og direkte ved fysisk forstyrrelse fra færdsel med maskiner. Desuden kan naturtyperne potentielt blive på- virket af kvælstofdeposition fra skibe og maskiner samt næringsstofbelastning fra tilført sand. Generelt betyder en stabilisering af kysten ved strandfodring, at erosion af strand og klitter mind- skes, og at klitbrud og sandvandring forekommer i mindre omfang end under naturlige forhold. Resultatet er, at den naturlige strand- og klitdynamik langs kysten påvirkes negativt. Omvendt medfører tilførslen af sand, at klitterne bevares, og at en fortsat sandvandring fra hav til strand 148 B. Xxxxxxxx & X. Xxxxxxxx. Den planlagte store nordiske flora. Gads Forlag 1999. 149 DOFbasen, 2018. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) database over observationer af fugle. xxxxx://xxxxxxxx.xx/ 150 Xxxxxx, X. et al. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815. og klitter kan finde sted og sikre en vis klitdynamik. En delvis begrænsning af klitternes naturlige dynamik og erosion på østsiden af Grenen vil betyde, at de naturlige successionsmønstre vil blive forstyrret, og at der vil ske en forskydning af vegetationen imod mere modne vegetationstyper, som klithede og grårisklit. Uden kystbeskyttelse vurderes vil klitterne på strækningen på sigt risikere at medføre en styrket beskyttelse af de private ejendomme og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningenforsvinde i havet, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering da naturen ikke kan rykke ubegrænset ind i områ- det, som kommer lokalsamfundet til gode. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for samlet set moderat og positiv for de private ejendomme langs strækningenlandet. Den planlagte kystbeskyttelse kystbeskyt- telse på strækningen bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klinten i højere grad bevarer dens plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også derfor til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ningerklitterne, selvom dynamikken kan blive be- grænset. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og ved de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), beskyttede naturområder som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse strandfodring vurderes derfor samlet set at være moderat. Den fysiske forstyrrelse ved brug af maskiner og aktiviteter vurderes at have begrænsede konse- kvenser for de beskyttede naturtyper, da der ikke finder færdsel sted uden for eksisterende veje og spor, ligesom sårbare habitatnaturtyper skal friholdes fra færdsel. Det tilførte sand til stranden kan potentielt indeholde organisk stof, som begrænset kan påvirke naturtyperne med næringsstoffer, når sand og positivfine partikler blæses med vinden ind i landet. En øget tilgænge- lighed af næringsstoffer kan forrykke balancen mellem forskellige vegetations- og naturtyper, så mere næringsrige typer favoriseres. Det indvundne sand indeholder en meget lille andel af orga- nisk materiale og silt, og dermed også næringsstoffer. Samlet set vurderes konsekvensen at være ubetydelig.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte Sammenfattende vurderes, at kystbeskyttelse vurderes på sigt at medføre en styrket beskyttelse i form af de private ejendomme sandfodring ikke vil føre til væsentlige på- virkninger af havpattedyr (marsvin og de tilknyttede interesser på sæler) eller havfugle langs strækningen ved LønstrupSkagen. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24Ved kystnær fodring og ved strandfodring vil der ske en fysisk forstyrrelse af havbunden, hvor kystnær fodring påvirker en større del af den vanddækkede del af havbunden i forhold til strand- fodring. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at påvirke marsvin eller sæler, da arterne er meget mobile og bygninger inden for det undersøgte område på strækningenvil svømme væk fra området i den korte periode, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering hvor klapning eller rainbowing foregår. Da de indirekte effekter via fødegrund- laget vurderes som begrænsede, vil dyrene derfor ikke blive forstyrret eller få indskrænket deres fødegrundlag i områ- det, som kommer lokalsamfundet til godebetydelig grad. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for fysisk forstyrrelse af havbunden vurderes derfor samlet set moderat at være ubetydelig, og positiv for de private ejendomme der vil ikke være en væsentlig indvirkning på marsvin og sæler. I forbindelse med sandfodringen vil der i en midlertidig periode være forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment. Udbredelsen af sedimentfanerne kan strække sig op til 10 km langs strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til direkte effekt af øget forekomst af suspenderet sediment i vandsøjlen ved sandfodring vurderes ikke at begrænse sandflugtudgøre en væsentlig påvirkning af marsvin og sæler. Det skyldes, at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet. Samtidig er marsvin og sæler meget mobile med stor rækkevidde i sin fødesøgning, og de indi- rekte effekter via fødegrundlaget er vurderet som begrænsede, da klinten populationsniveauet for fisk 126 Miljøstyrelsen 2019. Kortlægning af Natura 2000-områder. Marin habitatkortlægning i højere grad bevarer dens plantedækkeSkagerrak og Nordsøen 2017- 2018. 127 Miljøstyrelsen 2020. Natura 2000-basisanalyse 2022-2027. Skagens Gren og Skagerrak Natura 2000-område nr.1. Habitatområde nr.1. 128 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter xxxxx://xxx-xxx.xx- xxxx.xx/XxxXxxXxxx/XxxXxxXxxx.xx?xxx=XXXXX:00000X0000:XX:XXXX ikke påvirkes. Konsekvensen fra suspenderet sediment på marsvin og sæler vurderes dermed samlet set at være ubetydelig. Marsvin og sæler vurderes ikke at være følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbin- delse med sandfodring vurderes at være ubetydelig. Langs strækningen ved Skagen er der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og strækningen indgår ikke i de såkaldte hotspots for marsvin i Danmark129. De nærmeste hvilepladser for spæt- tet sæl og gråsæl ligger ved Læsø ca. 50 km fra strækningen. Forstyrrelse fra skibe og maskiner og mandskab på land i forbindelse med kystbeskyttelsen vurderes dermed ikke at påvirke sæler på land eller marsvin. Konsekvensen for havpattedyr i forbindelse med visuel forstyrrelse og luft- båren støj vurderes ubetydelig. For marsvin og sæler i vand vurderes den væsentligste kilde til forstyrrelser fra skibstrafik at være undervandsstøj130. Det er imidlertid usandsynligt, at sæler og marsvin bliver ved sandfod- ringsskibet, når erosionen af kystlinjen begrænsessandfodringen foregår, og når skibene sejler mellem indvindingsområderne og fodringslokaliteten. Til gengæld opretholdes en bredere strandNår dyrene flygter, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten vil lydstyrken aftage med afstanden, og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog dermed vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i dyrene nå udenfor en afstand, hvor de risikerer at pådrage sig temporære eller permanente høreskader. Konsekvensen for marsvin og sæler af undervandsstøj i forbindelse med sandfodring vurderes derfor at være begrænset for enkeltindivider og ubetydelige på populationsniveau, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på sæler og marsvin. Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at på- virke havfugle, da de vurderes at svømme eller flyve væk fra området i den ikke befinder korte periode, hvor kystnær fodring foregår. Nogle havfugle, som f.eks. måger, kan dog ligefrem opsøge strækninger som strandfodres, hvor de spiser de bunddyr, som følger med sandet fra indvindingsområdet. Sortand og lom (både rød- og sortstrubet) beskrives som de arter af havfugle, der typisk kan fo- rekomme i større antal ud for Skagen Havn131 og 132 samt Skagens Gren133, og dermed også vil kunne forekomme ud for strækningen, hvor der sandfodres. Arterne opholder sig i risikozonen inden typisk på åbent vand og søger føde på større dybder, end hvor der forekommer sandfodring, hvormed konse- kvensen for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), havfugle som følge af fysisk forstyrrelse vurderes at være ubetydelig. Den forringede sigtbarhed i vandsøjlen på grund af suspenderet sediment som følge af sandfod- ring kan påvirke fødesøgningen for de havfugle, der jager fisk i vandsøjlen ved hjælp af synet. Havfuglene vurderes at være tilpasset de dynamiske forhold på strækningen, hvor der findes en 100 års stormhændelsenaturlig høj baggrundskoncentration af suspenderet sediment. Kon- sekvensen Det vurderes desuden, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer har gode muligheder for at fortrække til alterna- tive raste- og fødesøgningsområder langs med kysten. De indirekte effekter via fødegrundlaget vurderes som begrænsede, idet populationsniveauet for bundfauna og fisk ikke påvirkes. Konse- kvensen for havfugle af den planlagte kystbeskyttelse suspenderet sediment i forbindelse med sandfodring vurderes derfor samlet set som begrænset og positivat være ubetydelig.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte På grundlag af miljøvurderingen vurderes det, at fællesaftalen for kystbeskyttelse på strækningen ved Skagen vil medføre en række påvirkninger af miljøet, hvor der kan forekomme både væsent- lige og moderate påvirkninger, som påkalder sig særlig opmærksomhed. Det er vurderet, at der kan ske en væsentlig negativ påvirkning af fortidsminder på havbunden ved anvendelse af flyderørledning med bundankre. Bundankre kan beskadige fortidsminder, hvis de bliver ramt af ankrene. Der findes inden for strækningen flere over 100 år gamle vrag, som kan påvirkes. Vrag over 100 år er beskyttet af museumsloven, hvormed de ikke må påvirkes. Det er vurderet, at hvis et fortidsminde, som er ældre end 100 år rammes af et anker, kan det blive væsentligt påvirket. Påvirkningen kan afværges ved at holde en afstand på 500 meter til vragene, hvormed der ikke er risiko for beskadigelse. De ikke-beskyttede fortidsminder på havbunden kan dog fortsat blive beskadiget ved brug af bundankre. Men som følge af deres alder har de lavere kulturhistorisk interesse, og konsekvensen vurderes derfor at være moderat. Der er dermed in- gen væsentligt indvirkninger på sigt fortidsminder efter anvendelse af afværgetiltag. Det er hertil vurderet, at der kan være en væsentlig negativ indvirkning på menneskers sundhed som følge af støj fra arbejdet ved kystbeskyttelsen. For at beboerne kan forberede sig på, at der kommer til at ske strandfodringsarbejder, vil Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg anmelde arbejderne til Frederikshavn Kommune og varsle de omkringliggende husstande inden arbejdet startes. Med afværgetiltaget kan beboere og sommerhusejere bedre tilrettelægge deres hverdag og ophold, så en eventuel påvirkning fra støj kan nedbringes eller helt undgås. Konse- kvensen vurderes efter afværgetiltaget at være moderat. Fællesaftalen medfører dermed ingen væsentlige negative påvirkninger efter anvendelse af af- værgetiltag. Fællesaftalen vurderes desuden at medføre en styrket beskyttelse af de private ejendomme væsentlig positiv konsekvens for kystprofilet og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrupklitfredede arealer. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden Desuden vurderes der for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningen, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- det, som kommer lokalsamfundet til gode. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for samlet set moderat og positiv for de private ejendomme langs strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klinten i højere grad bevarer dens plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medfører13 miljøemner, at den langsigtede risiko for erosion påvirkningerne af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog miljøet vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser være moderate: • Påvirkning på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), landskabet som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen arbejde på land • Påvirkning på landskabet efter strandfodring • Beskyttede naturtyper ved strandfodring • Påvirkning af den planlagte kystbeskyttelse fortidsminder på land ved færdsel med maskiner og arbejdspladser • Påvirkning af fortidsminder på havbunden ved brug af rørledning • Påvirkning af private ejendomme (positiv) • Påvirkning af kystlandskabets karakter (positiv) • Påvirkning af ophold ved kysten (positiv) • Påvirkning af rekreative muligheder (positiv) • Påvirkning af turisme og udviklingsmuligheder (positiv) • Påvirkning af sundhed på grund af støj • Påvirkning af tryghed (positiv) • Påvirkning af beskæftigelse (positiv) For de øvrige vurderede miljøpåvirkninger, vurderes samlet set som begrænset og positivdet, at påvirkningerne af miljøet er uvæsent- lige eller ikke til stede.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes på sigt vil medføre, at medføre en styrket beskyttelse kysterosionen nedbringes, og at de attraktive kyst- forhold for turister og andre brugere af de private ejendomme og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrupstrandene bevares eller forbedres. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningenBevaring af kystforhol- dene vil sikre, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- det, som kommer lokalsamfundet til gode. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse at der stadigvæk er der- for samlet set moderat og positiv for de private ejendomme langs strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klinten i højere grad bevarer dens plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs besøge og anvende kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medførerstranden samti- dig med, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten kystens attraktioner og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningenrekreative muligheder opretholdes. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke medføre midlertidige påvirkninger af turisme og rekreation langs kysten, mens der udføres sandfodring, sandflugtsdæmpning og andet arbejde. Forstyrrel- serne herfra kan forstyrre oplevelsen af kystlandskabet, ligesom turister og besøgene kan blive forstyrret af især støj, men også luftforurening fra skibe og maskiner. Det kan specielt være til- fældet for f.eks. turister, der opholder sig længere tid ved kyststrækningen, hvor arbejdet finder sted. Det vurderes samlet set, at den midlertidige negative konsekvens af den planlagte kystbe- skyttelse for kystens attraktionsværdi for turister og brugere er moderat. Kystens visuelle udtryk kan ændre midlertidigt karakter efter strandfodring. Kystbeskyttelsesind- satsens midlertidighed forventes derfor ikke at kunne påvirke kysten visuelt i et omfang, som vil have negativ indflydelse på turismen. Derimod kan velholdte strande og klitter giver de besø- gende et indtryk af trygge rammer, der bidrager til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker fastholde stranden som et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130)besøgsmål, som følge turister vil vende tilbage til. Den hårde kystbeskyttelse er en del af en 100 års stormhændelsedet kendte strandbillede, hvorfor det også har betydning, at anlæggene fremstår velbevarede og tilgængelige. Kon- sekvensen Hertil kan selve kystbeskyttelsesindsatsen tiltrække turister, som er nysgerrige på, hvordan indsatsen finder sted. Ved gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse bibeholdes stranden og kystnaturen som attraktive besøgsmål. Det vurderes samlet set som begrænset derfor, at konsekvensen af kystbeskyttelsen vil være moderat og positiv.. Kystbeskyttelsesarbejdet kan påvirke muligheden for rekreativ anvendelse af stranden, hvor især strandfodring kan fylde meget på stranden, når der udlægges rørledninger langs med kystlinjen med en samlet længde på op til én kilometer. Under strandfodringen er det fortsat muligt at gå langs stranden, men det er ikke muligt at passere rørene på grund af deres størrelse. Det kan derfor være besværligt at bevæge sig ned til havet de steder, hvor der udføres strandfodring. Kystbeskyttelsen kan samtidig begrænse lysten til at udøve rekreative aktiviteter, så længe ar- bejdet står på, da strandgæster har en forventning om, at der er begrænsede forstyrrelser fra 000 Xxxxx Xxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx, xxxxx://xxx.xxx.xx/xxxxx-xxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxx

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte Sammenfattende vurderes, at kystbeskyttelse vurderes på sigt at medføre en styrket beskyttelse i form af de private ejendomme og de tilknyttede interesser på sandfodring ikke vil føre til væsentlige på- virkninger af havpattedyr eller havfugle langs strækningen ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24Ved kystnær fodring ved klapning eller rainbowing eller ved strandfodring vil der ske en fysisk forstyrrelse af havbunden, hvor kystnær fodring påvirker en større del af den vanddækkede del af havbunden i forhold til strandfodring. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at påvirke marsvin eller sæler, da arterne er meget mobile og bygninger inden for det undersøgte område på strækningenvil svømme væk fra området i den korte periode, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering hvor klapning eller rainbowing foregår. Da de indi- rekte effekter via fødegrundlaget vurderes som begrænsede, vil dyrene derfor ikke blive forstyr- ret eller få indskrænket deres fødegrundlag i områ- det, som kommer lokalsamfundet til godebetydelig grad. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for fysisk forstyrrelse af havbunden vurderes derfor samlet set moderat at være ubetydelig, og positiv der vil ikke være en væsentlig indvirkning på marsvin og sæler. I forbindelse med sandfodringen vil der i en midlertidig periode være forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment. Udbredelsen af sedimentfanerne kan strække sig op til 20 km mod nord svarende til området øst for Hirtshals. Den direkte effekt af øget forekomst af suspenderet sedi- ment i vandsøjlen ved sandfodring vurderes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af marsvin og sæler. Det skyldes, at marsvin jager ved brug af ekkolokalisering og sæler kan jage og navigere uden brug af synet. Samtidig er marsvin og sæler meget mobile med stor rækkevidde i sin fødes- 135 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter xxxxx://xxx-xxx.xx- xxxx.xx/XxxXxxXxxx/XxxXxxXxxx.xx?xxx=XXXXX:00000X0000:XX:XXXX øgning, og de private ejendomme indirekte effekter via fødegrundlaget er vurderet som begrænsede, da populations- niveauet for fisk ikke påvirkes. Konsekvensen fra suspenderet sediment på marsvin og sæler vur- deres dermed samlet set at være ubetydelig. Marsvin og sæler vurderes ikke at være følsomme overfor sedimentation af suspenderet stof på havbunden, hvoraf konsekvensen for marsvin og sæler ved sedimentation på havbunden i forbin- delse med sandfodring vurderes at være ubetydelig. Langs strækningen ved Lønstrup er der dog ikke kendte yngleområder for marsvin, og stræknin- gen indgår ikke i de såkaldte hotspots for marsvin i Danmark136. Langs strækningen ved Lønstrup er de nærmeste hvilepladser for spættet sæl og gråsæl hhv. i Limfjorden, på indersiden af Agger Tange, samt ved Læsø, og dermed ikke langs med selve kysten af strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt Forstyrrelse fra skibe og maskiner og mandskab på land i forbindelse med kystbeskyttelsen vurderes dermed ikke at påvirke sæler på land eller marsvin. Konsekvensen for havpattedyr i forbindelse med visuel forstyrrelse og luftbåren støj vurderes ubetydelig. For marsvin og sæler i vand vurderes den væsentligste kilde til forstyrrelser fra skibstrafik at begrænse sandflugtvære undervandsstøj137. Det er imidlertid usandsynligt, da klinten i højere grad bevarer dens plantedækkeat sæler og marsvin bliver ved sandfod- ringsskibet, når erosionen af kystlinjen begrænsessandfodringen foregår, og når skibene sejler mellem indvindingsområderne og fodringslokaliteten. Til gengæld opretholdes en bredere strandNår dyrene flygter, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten vil lydstyrken aftage med afstanden, og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog dermed vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i dyrene nå udenfor en afstand, hvor de risikerer at pådrage sig temporære eller permanente høreskader. Konsekvensen for marsvin og sæler af undervandsstøj i forbindelse med sandfodring vurderes derfor at være begrænset for enkeltindivider og ubetydelige på populationsniveau, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på sæler og marsvin. Den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden i forbindelse med sandfodring forventes ikke at på- virke havfugle, da de vurderes at svømme eller flyve væk fra området i den ikke befinder korte periode, hvor kystnær fodring foregår. Nogle havfugle, som f.eks. måger, kan dog ligefrem opsøge strækninger som strandfodres, hvor de spiser de bunddyr, som følger med sandet fra indvindingsområdet. Sortand og lom (både rød- og sortstrubet) beskrives som de arter, der forekommer i størst antal langs strækningen ved Lønstrup. Arterne opholder sig i risikozonen inden typisk på åbent vand og søger føde på større dybder, end hvor der forekommer sandfodring, hvormed konsekvensen for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), havfugle som følge af fysisk forstyrrelse vurderes at være ubetydelig. Den forringede sigtbarhed i vandsøjlen på grund af suspenderet sediment som følge af sandfod- ring kan påvirke fødesøgningen for de havfugle, der jager fisk i vandsøjlen ved hjælp af synet. Havfuglene vurderes at være tilpasset de dynamiske forhold på strækningen, hvor der findes en 100 års stormhændelsenaturlig høj baggrundskoncentration af suspenderet sediment. Kon- sekvensen Det vurderes desuden, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer har gode muligheder for at fortrække til alterna- tive raste- og fødesøgningsområder langs med kysten. De indirekte effekter via fødegrundlaget vurderes som begrænsede, idet populationsniveauet for bundfauna og fisk ikke påvirkes. Konse- kvensen for havfugle af den planlagte kystbeskyttelse suspenderet sediment i forbindelse med sandfodring vurderes derfor samlet set som begrænset og positivat være ubetydelig.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte På grundlag af miljøvurderingen vurderes det, at fællesaftalen for kystbeskyttelse på strækningen ved Lønstrup vil medføre en række påvirkninger af miljøet, hvor der kan forekomme både væ- sentlige og moderate påvirkninger, som påkalder sig særlig opmærksomhed. Det er vurderet, at der kan ske en væsentlig negativ påvirkning af fortidsminder på havbunden ved anvendelse af flyderørledning med bundankre. Bundankre kan beskadige fortidsminder, hvis de bliver ramt af ankrene. Der findes inden for strækningen ét over 100 år gammelt vrag, som kan påvirkes. Det er vurderet, at hvis et fortidsminde, som er ældre end 100 år rammes, kan det blive væsentligt påvirket. Påvirkningen kan afværges ved at holde en afstand på 500 meter til vraget, hvormed der ikke er risiko for beskadigelse. Der er dermed ingen konsekvens for fortids- minder på havbunden efter afværgetiltaget. Hertil er det vurderet, at der kan være en væsentlig negativ indvirkning på menneskers sundhed som følge af støj fra arbejdet ved kystbeskyttelsen. For at beboerne kan forberede sig på, at der kommer til at ske strandfodringsarbejder, vil Kystdirektoratet, Kystbeskyttelse - Drift og Anlæg anmelde arbejderne til Hjørring Kommune og varsle de omkringliggende husstande inden arbej- det startes. Med afværgetiltaget kan beboere og sommerhusejere bedre tilrettelægge deres hver- dag og ophold, så en eventuel påvirkning fra støj kan nedbringes eller helt undgås. Konsekvensen vurderes på sigt efter afværgetiltaget at være moderat. Fællesaftalen medfører dermed ingen væsentlige negative påvirkninger ved anvendelse af afvær- getiltag. Fællesaftalen vurderes desuden at medføre en styrket beskyttelse væsentlig positiv konsekvens for kystpro- filet og klitfredede arealer. I miljørapporten er det vurderet, at for 12 miljøemner er påvirkningerne af miljøet moderate: • Landskab, påvirkning fra arbejde på land og efter strandfodring • Fastholdelse af lettere forurening fra det områdeklassificerede område ved Lønstrup (positiv) • Beskyttet § 3 natur, påvirkning fra strandfodring (positiv) • Fredede arter • Påvirkning af fortidsminder på land ved færdsel med maskiner • Private ejendomme (positiv) • Kystens attraktionsværdi (positiv) • Rekreative muligheder (positiv) • Turismeudvikling (positiv) • Sundhed, støj • Tryghed (positiv) • Beskæftigelse (positiv) For de private ejendomme og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningenøvrige vurderede miljøpåvirkninger, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- vurderes det, som kommer lokalsamfundet at påvirkningerne af miljøet er uvæsent- lige eller ikke til gode. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- for samlet set moderat og positiv for de private ejendomme langs strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klinten i højere grad bevarer dens plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medfører, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes samlet set som begrænset og positivstede.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den planlagte kystbeskyttelse vurderes på sigt vil medføre, at medføre en styrket beskyttelse kysterosionen nedbringes, og at de attraktive kyst- forhold for turister og andre brugere af de private ejendomme og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrupstrandene bevares eller forbedres. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område på strækningenBevaring af kystforhol- dene vil sikre, hvilket har en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering i områ- det, som kommer lokalsamfundet til gode. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse at der stadigvæk er der- for samlet set moderat og positiv for de private ejendomme langs strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt til at begrænse sandflugt, da klinten i højere grad bevarer dens plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten besøge og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medføreranvende kyst og strand samtidig med, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten kystens attraktioner og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningenrekreative muligheder opretholdes. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område medføre midlertidige påvirkninger af turisme og rekreation langs kysten på kysten, mens der udføres sandfodring og andet arbejde. Forstyrrelserne herfra kan for- styrre oplevelsen af kystlandskabet, ligesom turister og besøgene kan blive forstyrret af især støj, men også luftforurening fra skibe og maskiner. Det kan specielt være tilfældet for f.eks. turister, der opholder sig længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstandtid ved kyststrækningen, hvor arbejdet finder sted. Det vurderes samlet set, at den ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps af den sydlige del (st. 600-1.130), som følge af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen midlertidige negative konsekvens af den planlagte kystbeskyttelse for kystens attrak- tionsværdi for turister og brugere er moderat. Kystens visuelle udtryk kan ændre midlertidigt karakter efter strandfodring. Kystbeskyttelsesind- satsens midlertidighed forventes derfor ikke at kunne påvirke kysten visuelt i et omfang, som vil have negativ indflydelse på turismen. Derimod kan velholdte strande giver de besøgende et ind- tryk af trygge rammer, der bidrager til at fastholde stranden som et besøgsmål, som turister vil vende tilbage til. Den hårde kystbeskyttelse er en del af det kendte strandbillede, hvorfor det også har betydning, at anlæggene fremstår velbevarede og tilgængelige. Hertil kan selve kystbe- skyttelsesindsatsen tiltrække turister, som er nysgerrige på, hvordan indsatsen finder sted. Ved gennemførelse af den planlagte kystbeskyttelse bibeholdes stranden og kystnaturen som attrak- tive besøgsmål. Det vurderes samlet set som begrænset derfor, at konsekvensen af kystbeskyttelsen vil være moderat og positiv. Kystbeskyttelsesarbejdet kan påvirke muligheden for rekreativ anvendelse af stranden, hvor især strandfodring kan fylde meget på stranden, når der udlægges rørledninger langs med kystlinjen med en samlet længde på op til én kilometer. Under strandfodringen er det fortsat muligt at gå langs stranden, men det er ikke muligt at passere rørene på grund af deres størrelse. Det kan derfor være besværligt at bevæge sig ned til havet de steder, hvor der udføres strandfodring. Li- geledes kan strandfodring ved tilkørsel med lastbiler, påvirke anvendelsesmuligehden af stran- den, mens dette står på. Der kan desuden have en forstyrrende effekt, at der kan transporteres sand med lastbiler gennem byen. Det skyldes øget trafik og de gener, som tunge køretøjer med- fører, herunder støj og luftforurening.

Miljøvurdering af fællesaftalen. Den Sammenfattende vurderes det, at kystbeskyttelse i form af strandfodring ikke vil føre til væsent- lige påvirkninger af vandkvalitet, vandområder omfattet af vandplanlægning eller af Danmarks Havstrategi langs strækningen ved Blåvand. Strandfodringens potentielle påvirkning af vandkvaliteten består i ændring af indholdet af næ- ringsstoffer og fytoplankton i vandsøjlen lokalt ved Blåvand. Det tilførte sand kan indeholde næ- ringsstoffer, og der kan forekomme næringsstoffer i skibene og maskinernes udstødning. Fod- ringssandet består af rent, veliltet sand med et lavt indhold af organisk stof, og bidraget af næ- ringsstoffer fra selve fodringssandet ved strandfodring vurderes derfor at være ubetydeligt i for- hold til bidraget fra afstrømningen fra land, som er den største kilde til udledning af næringsstof- fer til havmiljøet. Kvælstofdepositionen på vandoverfladen fra skibe og maskiner er en ubetydelig faktor, jf. kapitel 10 Luft. Konsekvensen for indholdet af næringssalte i vandsøjlen ved sandfod- ring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på indholdet af næringssalte i vandsøjlen. Sandfodring kan medføre, at de mest finkornede partikler føres bort med strømmen, hvilket også kaldes sedimentfaner. Det kan medføre skygge for lyset til fytoplankton (planteplankton) og be- grænse deres vækst. Koncentrationerne af partikler i vandet vil kun være overskredet i kortere perioder, og situationen adskiller sig ikke væsentligt fra de naturlige koncentrationer af partikler, som normalt kan forekomme under kraftige storme. Konsekvensen af et øget indhold af sediment 38 Miljø- og Fødevareministeriet, Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede om- råders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, BEK nr. 1001 af 29/06/2016, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/x0000.xxxx?xx=000000 39 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 (Havstrategirammedirektivet). 40 Udkast til Basisanalyse for Danmarks Havstrategi II xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxx/00000 i vandsøjlen ved sandfodring vurderes derfor samlet set at være ubetydelig for væksten af fy- toplankton, og der vil ikke være en væsentlig indvirkning på indholdet af fytoplankton i vandsøj- len. Der vil ikke være en væsentlig indvirkning på muligheden for at opnå god økologisk tilstand for kystvandene langs strækningen, da der er begrænsede påvirkninger for bundfaunaen, og da sandfodringen hverken vil føre til en højere eller lavere forekomst af fytoplankton i havvandet. I forbindelse med tilladelser til anvendelse af sand har Miljøstyrelsen vurderet, at der er tale om rene materialer. Påvirkninger fra miljøfremmede stoffer vurderes dermed for usandsynlige, hvor- for sandfodringen ikke vurderes at påvirke muligheden for at opretholde eller opnå god kemisk tilstand inden for 12 sømil-zonen langs strækningen. Vandplaninteresserne vurderes dermed ikke at blive påvirket af fællesaftalen, da den planlagte kystbeskyttelse vurderes ikke vil indvirke på sigt muligheden for at medføre en styrket beskyttelse af de private ejendomme og de tilknyttede interesser på strækningen ved Lønstrup. Konkret beskyttes seks private ejendomme mod erosion inden for perioden 2020-24. Kystbeskyttelsen skaber tryggere forhold omkring 115 private ejendomme og bygninger inden for det undersøgte område bevare eller opnå god økologisk tilstand i vandområdet på strækningen, hvilket har da strandfodringen hverken vil føre til en afsmittende virkning på lysten til bosættelse og investering højere eller lavere kloro- fylkoncentration i områ- dethavvandet, som kommer lokalsamfundet til godeeller medføre væsentlige ændringer i bundfaunaens artssammen- sætning eller biomasse. Desuden er spredning af miljøfremmede stoffer i forbindelse med strand- fodring meget usandsynlig, da sandet primært stammer fra rene materialer. Strandfodringen vur- deres derfor ikke at påvirke den kemiske tilstand langs strækningen. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse er der- strandfodring for samlet set moderat og positiv opnåelse af god miljøtilstand for de private ejendomme langs strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse bidrager generelt enkelte deskriptorer i Dan- marks Havstrategi vurderes at være ubetydelig til at begrænse sandflugtbegrænset, da klinten i højere grad bevarer dens plantedække, når erosionen af kystlinjen begrænses. Til gengæld opretholdes en bredere strand, hvor vinden får større mulighed for at skabe sandflugt langs kysten og mod klinten. Sandets kornstørrelse forventes dog ikke at afvige væsentligt fra sandet, som i forvejen findes ved kysten, hvorfor karakteren af sandfygningen ikke forventes at være anderledes end i dag. Projektet medførerdet vurderes, at den langsigtede risiko for erosion af kysten reduceres. En fastholdelse af klinten reducerer erosionsrisikoen for de fire erhvervsbygninger samt de fire bygninger under ka- tegorien ”andet”. Erhvervsejendommene ligger ikke inden for risikozonen for erosion inden for perioden, dog vil en fortsat kystbeskyttelse bidrage til fremadrettet at beskytte ejendommene in- den for undersøgelsesområdet mod erosion. Kystbeskyttelsen bidrager også til at bevare investe- ringslysten og værdien af erhvervsbygninger i et større område omkring de erosionstruede byg- ninger. Konsekvensen af den planlagte kystbeskyttelse vurderes som begrænset og positiv for er- hvervsejendommene og de tilknyttede interesser på strækningen. Den planlagte kystbeskyttelse vil medvirke til at opretholde den eksisterende vejinfrastruktur i det undersøgte område langs kysten på længere sigt. Infrastrukturen ligger dog i en afstand, hvor den ikke befinder sig i risikozonen inden for perioden. Kystbeskyttelsen vil i perioden 2020- 24 specielt medvirke til at opretholde sikkerhedsniveauet ved skråningsbeskyttelsen, så der ikke sker et kollaps vil være væsentlige påvirkninger af de enkelte trofiske niveauer i den sydlige del (stmarine fødekæde, at der ikke vil ske væsentlige ændringer af vandkvaliteten, og at der ikke vil forekomme permanente tab af havbund. 600-1.130)De samlede konsekvenser vurderes af være ubetydelige til begrænsede for vandkvali- tet, som følge vandområder omfattet af en 100 års stormhændelse. Kon- sekvensen vandplanlægning eller af den planlagte kystbeskyttelse vurderes samlet set som begrænset og positivDanmarks Havstrategi.