Common use of Opmandens begrundelse og resultat Clause in Contracts

Opmandens begrundelse og resultat. Virksomheden var organiseret som et selskab med begrænset ansvar, og ingen anden virksomhed har påtaget sig at indestå for dens forpligtelser. Virksomheden er gået konkurs, og der er ingen midler i konkursboet efter virksomheden. En kendelse i sagen kan således ikke føre til betaling af det krævede beløb. En dom, en faglig voldgiftskendelse eller anden endelig afgørelse af forholdet mellem om forholdet mellem medarbejder og virksomhed eller dennes konkursbo er ikke bestemmende for, om der er dækning efter lov om Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond er ikke bundet af en sådan afgørelse, men tager selvstændigt stilling til, om betingelserne for dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond er opfyldt, jf. herved Højesterets dom af 30. august 2000 (UfR 2000.2283). Der foreligger herefter ikke en interesse i betaling, som kan begrunde, at sagen føres med henblik på en stillingtagen til betalingskravet. Det bemærkes herved, at det ved henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond er muligt at få en afgørelse om dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond, hvis ellers lovens betingelser og frister overholdes, og denne afgørelse kan indbringes for domstolene. Det bemærkes endvidere, at sagen for Arbejdsretten med påstand om betaling af godt 5 mio. kr. og bod er udsat på faglig voldgiftsafgørelse. Indklagede hævder, at der ikke foreligger en afgørelse eller aftale om behandling ved faglig voldgift, som overfører kompetence fra Arbejdsretten til faglig voldgift. Det fremgår ikke af Arbejdsrettens retsbog, hvad der nærmere skal søges afgjort ved faglig voldgift, og det er uoplyst, hvad parterne i øvrigt har aftalt. Uenighed om, hvad der efter parternes aftale kan behandles ved faglig voldgift, er en uenighed, som ikke kan afgøres ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 7. Der er ikke oplyst omstændigheder, hvorefter der knytter sig en selvstændig retlig interesse til en selvstændig stillingtagen til første led i klagers påstand, anerkendelsespåstanden. Sagen ses ikke at rejse spørgsmål om fortolkning, men om anvendelse af reglerne i Bygningsoverenskomsten på det faktiske forløb. Dette led i påstanden må derfor anses for et anbringende til støtte for påstandens andet led om betaling, betalingspåstanden. Det bemærkes herved, at parterne er uenige om, hvorvidt Dansk Erhverv Arbejdsgiver er part i tiltrædelsesoverenskomsten, altså om sagen falder under en kollektiv overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F, og at sager om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, efter arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 4, henhører under Arbejdsretten. På den anførte baggrund er konklusionen, at sagen må afvises fra behandling ved faglig voldgift. Sagen afvises. Hver part betaler egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Virksomheden var organiseret Efter ordlyden af overenskomstens § 31, stk. 7, 5. pkt., skal en virksomhed, der er medlem af GLS-A, på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund give til- strækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed”. GLS-A er af den opfattelse, at oplysningspligten efter bestemmelsen vil være op- fyldt, hvis der ud over navn, adresse og CVR-nummer gives oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører. 3F er af den opfattelse, at bestemmelsen in- debærer, at der som et selskab med begrænset ansvarminimum også skal gives oplysninger om entreprisesum og arbejdets omfang, og ingen anden virksomhed at spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er opfyldt, i øvrigt må bero på de konkrete omstændigheder. Det er efter opmandens opfattelse ikke ud fra ordlyden muligt at fastslå, hvem af parterne der har påtaget sig at indestå ret. Hertil er ordlyden for dens forpligtelseruklar. Virksomheden er gået konkurs, og der er ingen midler i konkursboet efter virksomheden. En kendelse i sagen kan Det fremgår således ikke føre til betaling udtryk- keligt af det krævede beløb. En dombestemmelsen, en faglig voldgiftskendelse eller anden endelig afgørelse af forholdet mellem at der altid skal gives oplysninger om forholdet mellem medarbejder entreprisesum og virksomhed eller dennes konkursbo er ikke bestemmende for, om der er dækning efter lov om Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond er ikke bundet af en sådan afgørelsearbejdets omfang, men bestemmelsen udelukker efter ordlyden heller ikke dette, jf. udtrykket ”tilstrækkelige oplysninger om … entreprisen”. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det til grund, at for- målet med oplysningspligten er at give 3F mulighed for at rejse krav over for en- treprenøren om indgåelse af overenskomst, hvilket formål 3F også ønskede at for- følge efter kontrolbestemmelsen i den tidligere overenskomst, jf. kendelsen i sag FV 2012.0043. Til opfyldelse af dette formål er det ikke nødvendigt, at forbundet modtager oplysninger om entreprisesum og om arbejdets omfang. Det er tilstræk- keligt, at forbundet ud over entreprenørens navn, adresse og CVR-nummer mod- tager selvstændigt oplysninger om arten af de opgaver, entreprenøren udfører, således at for- bundet kan tage stilling til, om betingelserne arbejdet hører under overenskomstens faglige gyl- dighedsområde, og om der i givet fald over for dækning efter loven entreprenøren bør rejses krav om Lønmodtagernes Garantifond er opfyldt, jfat indgå overenskomst. herved Højesterets dom af 30. august 2000 (UfR 2000.2283). Der foreligger herefter ikke en interesse i betaling, som kan begrundeDette illustreres også af, at sagen føres forbundet i den foreliggende sag efter det oplyste rejste overenskomstkrav og iværksatte hovedkonflikt samt sympatikonflikt mod den entreprenør (ADMIN ApS), der udførte entreprisen med klipning og stikning for Rosa ApS. Efter bevisførelsen, herunder de foreliggende oplysninger om forhandlingsforlø- bet og de afgivne forklaringer, er der efter opmandens opfattelse ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten også er at give 3F mulighed for at vurdere, hvilke af flere uorganiserede entreprenører der bør sættes kræfter ind overfor med henblik på en stillingtagen til betalingskravetindgåelse af overenskomst. Det bemærkes herved, I så fald havde det været nær- liggende udtrykkeligt at det ved henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond er muligt at få en afgørelse om dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond, hvis ellers lovens betingelser og frister overholdes, og denne afgørelse kan indbringes for domstolene. Det bemærkes endvidere, at sagen for Arbejdsretten med påstand om betaling af godt 5 mio. kr. og bod er udsat på faglig voldgiftsafgørelse. Indklagede hævderangive i bestemmelsen, at der ikke foreligger en afgørelse eller aftale altid burde udleveres oplys- ninger om behandling ved faglig voldgiftentreprisesum og om arbejdets omfang, som overfører kompetence fra Arbejdsretten til faglig voldgiftidet disse oplysninger ville væ- re nødvendige for at opfylde det nævnte formål. Det fremgår ikke af Arbejdsrettens retsbogSamtidig ville det have været hensigtsmæssigt at præcisere, hvad der nærmere mentes med udtrykket ”arbejdets omfang”, idet rækkevidden af dette udtryk ligeledes kan give anledning til en vis tvivl. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at formålet med oplysningspligten efter bestemmelsen tillige er at give 3F mulighed for at vurdere, om overenskomsten omgås ved i realiteten at leje arbejdskraft inden for rammerne af en formel entre- priseaftale. Til opfyldelse af dette formål vil det i øvrigt som anført i kendelsen i sag FV 2012.0043 normalt være nødvendigt med en mere omfattende undersøgel- se af bl.a. entrepriseaftalens indhold og de ansattes arbejdsvilkår, herunder relati- onen til brugervirksomheden under arbejdets udførelse. Samlet er det opmandens opfattelse, at oplysningspligten efter overenskomstens § 32, stk. 7, 5. pkt., skal søges afgjort ved faglig voldgiftforstås således, at medlemsvirksomheden – således som det skete i det foreliggende tilfælde – kan nøjes med ud over entreprenørens navn, ad- resse og det er uoplystCVR-nummer at give oplysninger om arten af de opgaver, hvad parterne entreprenøren udfører. Det, som 3F i øvrigt har aftalt. Uenighed omanført, hvad der efter parternes aftale herunder om protokollat XIV (Aftale om politisk samarbejde vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse), kan behandles ved faglig voldgift, er en uenighed, som ikke kan afgøres ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 7. Der er ikke oplyst omstændigheder, hvorefter der knytter sig en selvstændig retlig interesse fø- re til en selvstændig stillingtagen anden vurdering. Indklagedes påstand om frifindelse tages herefter til første led i klagers påstand, anerkendelsespåstandenfølge. Sagen ses ikke at rejse spørgsmål om fortolkning, men om anvendelse af reglerne i Bygningsoverenskomsten på det faktiske forløb. Dette led i påstanden må derfor anses for et anbringende til støtte for påstandens andet led om betaling, betalingspåstanden. Det bemærkes herved, at parterne er uenige om, hvorvidt Dansk Erhverv Arbejdsgiver er part i tiltrædelsesoverenskomsten, altså om sagen falder under en kollektiv overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F, og at sager om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, efter arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 4, henhører under Arbejdsretten. På den anførte baggrund er konklusionen, at sagen må afvises fra behandling ved faglig voldgift. Sagen afvisesIndklagede frifindes. Hver part betaler bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.op- mandens honorar. København, den 12. januar 2015

Opmandens begrundelse og resultat. Virksomheden var organiseret Parterne er enige om, at Overenskomsten med virkning fra 1. april 2016 blev udvidet, således at ufaglærte kan ansættes efter overenskomsten i 2 år, inden medarbejderen kan påbegynde en uddan- nelse som et selskab med begrænset ansvarvoksenelev, og ingen anden virksomhed har påtaget sig at indestå for dens forpligtelser. Virksomheden som er gået konkursforbeholdt medarbejdere, og der er ingen midler i konkursboet efter virksomheden. En kendelse i sagen kan således ikke føre til betaling af det krævede beløb. En dom, en faglig voldgiftskendelse eller anden endelig afgørelse af forholdet mellem om forholdet mellem medarbejder og virksomhed eller dennes konkursbo er ikke bestemmende for, om der er dækning efter lov om Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond er ikke bundet af en sådan afgørelse, men tager selvstændigt stilling til, om betingelserne for dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond er opfyldt, jf. herved Højesterets dom af 30. august 2000 (UfR 2000.2283). Der foreligger herefter ikke en interesse i betaling, som kan begrunde, at sagen føres med henblik på en stillingtagen til betalingskravetfyldt 25 år. Det bemærkes herved, at det ved henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond er muligt at få en afgørelse om dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond, hvis ellers lovens betingelser og frister overholdes, og denne afgørelse kan indbringes for domstolene. Det bemærkes endvidere, at sagen for Arbejdsretten med påstand om betaling af godt 5 mio. kr. og bod er udsat på faglig voldgiftsafgørelse. Indklagede hævderklagers opfattelse, at der ikke foreligger en afgørelse eller aftale om behandling ved faglig voldgiftherudover er hjemmel i overenskomsten til ansættelse af ufaglærte, som overfører kompetence fra Arbejdsretten til faglig voldgift. Det fremgår ikke af Arbejdsrettens retsbog, hvad der nærmere skal søges afgjort ved faglig voldgift, og mens det er uoplystindkla- gedes opfattelse, hvad parterne at personer, der er yngre end 23 år, kan ansættes som ufaglærte i øvrigt en periode på mere end to år, men er enig i, at de som 25-årige skal påbegynde voksenelev-uddannelsen, hvis de da har aftaltværet ansat i 2 år. Uenighed omIndtil 1. april 2016 var ansættelse efter Overenskomsten forbeholdt faglærte serviceassistenter og elever, hvad der gennemførte en erhvervsfaglig grunduddannelse til serviceassistent. Ufaglærte kunne således ikke ansættes efter parternes aftale kan behandles ved faglig voldgiftden såkaldte ”faglærte” overenskomst. Den 15. december 2014 fremsatte indklagede over for klager og FOA krav til fornyelse og ændring af overenskomster. Heri var anført, er en uenighed, som ikke kan afgøres ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens at områdebestemmelsen i § 91, stk. 1, nri bilag 1 til overenskom- sten vedr. 7løn- og ansættelsesvilkår for servicemedarbejdere/-assistenter ved sygehuse udgik. Der er ikke oplyst omstændigheder, hvorefter der knytter sig en selvstændig retlig interesse til en selvstændig stillingtagen til første led i klagers påstand, anerkendelsespåstanden. Sagen ses ikke at rejse spørgsmål om fortolkning, men om anvendelse af reglerne i Bygningsoverenskomsten på det faktiske forløb. Dette led i påstanden må derfor anses Bag- grunden for et anbringende til støtte for påstandens andet led om betaling, betalingspåstanden. Det bemærkes herveddette krav var efter de afgivne forklaringer, at parterne er uenige omsammenlægningen af Skejby Sygehus, hvorvidt Dansk Erhverv Arbejdsgiver er part i tiltrædelsesoverenskomstenÅrhus Amtssygehus og Århus Kommunehospital til det nye Aarhus Universitetshospital gjorde det uhensigtsmæssigt, altså om sagen falder under at kun de to sidstnævnte hospitaler havde mulighed for at ansætte serviceperso- nale efter denne overenskomst. Fagforbundene afviste imidlertid at udvide anvendelsesområdet for denne særlige overenskomst for sygehuse, da de mente, at de erhvervsuddannede serviceassistenter var en kollektiv overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver bedre arbejdskraft, da de havde et bredere anvendelsesområde og 3Fdermed ikke risikerede hurtig nedslidning. A har forklaret, at klager anerkendte, at der var vanskeligheder for indklagede med at skaffe kvalifi- ceret arbejdskraft, og at sager omnogle af de allerede ansatte ved Århus Kommunehospital og Århus Amts- hospital havde udfordringer, hvorvidt primært af sproglig karakter, i forhold til straks at starte på en voksen- elevuddannelse. De accepterede derfor en åbning af den faglærte overenskomst på 2 år, således at der foreligger blev skabt luft for de personer, der havde udfordringer i forhold til straks at starte på en kollektiv overenskomstvoksen- elevuddannelse, og som derfor fik mulighed for op til to års ansættelse efter arbejdsretslovens § 9, stkoverenskomsten. 1, nr. 4, henhører under Arbejdsretten. På den anførte baggrund er konklusionenDet var vigtigt for klager, at sagen må afvises fra behandling ved faglig voldgift. Sagen afvises. Hver part betaler egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmandåbningen blev snæver, da overenskomsten var forbeholdt de faglærte.

Opmandens begrundelse og resultat. Virksomheden var organiseret som Sagen angår skalmuringsarbejde udført for JH Byg på pladsen i perioden 14. februar - 15. april 2022. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at arbejdet er udført af et selskab med begrænset ansvarhold under ledelse af D bestående af fire murere, incl. D, og ingen anden virksomhed en murerarbejdsmand. Hovedspørgsmålet er, om arbejdet er udført til opfyldelse af en reel underentrepriseaftale med det italienske firma Building S.R.L., eller om der foreligger omgåelse af Overenskomsten. Indklagede har påtaget sig navnlig anført, at indestå der foreligger en reel underentreprisekontrakt af 8. februar 2022 mellem JH Byg og det italienske byggefirma, som skalmuringsarbejde på blok 4 er udført i henhold til af fem ansatte i det italienske byggefirma under ledelse af D. Det er imidlertid påfaldende, at der under det fagretlige forløb efter pålæg og rykkere er fremsendt en entreprisekontrakt dateret 21. april 2022, som udtrykkeligt angiver at angå ”the execution of masonry work on block 4”, 20.421 sten, med start 25. april 2022, når der herefter under sagen 8 måneder senere fremlægges en entreprisekontrakt dateret 8. februar 2022 angående skalmuring, 287.700 sten, angiveligt en fejlskrift for dens forpligtelser28.770 sten, med start 13. Virksomheden er gået konkursfebruar 2022, og der er ingen midler i konkursboet efter virksomhedenindklagede xxxxx erklærer, at aftalen angår skalmuring af blok 4. En kendelse i sagen kan således ikke føre til betaling af det krævede beløb. En dom, en faglig voldgiftskendelse eller anden endelig afgørelse af forholdet mellem om forholdet mellem medarbejder og virksomhed eller dennes konkursbo Xxxxx forklaring herpå er ikke bestemmende forfremkommet under sagen, om hverken på sammenfaldet med hensyn til blok eller forskellen i antal sten eller på, hvorfor kontrakten dateret 8. februar 2022 først fremlægges med svarskrift af 24. maj 2023. Det er også påfaldende, at et italiensk byggefirma angiveligt ansætter en rumænsk murer, der er dækning efter lov om Lønmodtagernes Garantifondopholder sig i Danmark, med bemyndigelse til på egen hånd at indgå en entrepriseaftale på firmaets vegne, og at denne aftale indgås på dansk, som den pågældende ikke forstår, med vilkår med et indhold, som den pågældende ikke har interesseret sig for eller forstået meningen med. Lønmodtagernes Garantifond Nogen forklaring på det italienske byggefirmas interesse i og styring af et sådant underentrepriseforhold er ikke bundet fremkommet under sagen. Det er påfaldende, at JH Byg efter de afgivne forklaringer har stillet logi til rådighed for sjakket. Det er ikke en del af en sådan afgørelseunderentreprisekontrakten, men tager selvstændigt stilling tilog nogen forklaring på baggrunden for dette arrangement er ikke fremkommet under sagen. Det samme gælder om kost. Det er påfaldende, om betingelserne at netop de dage, hvor 3F besøgte pladsen, var de dage, hvor sjakket efter de afgivne forklaringer havde lånt bil af JH Byg, fordi deres egen var på værksted. Det er påfaldende, at JH Byg indgår aftale med et italiensk byggefirma som underentreprenør med den, der som sjakbajs står for dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond er opfyldt, jf. herved Højesterets dom udførelsen af 30. august 2000 (UfR 2000.2283)arbejdet. Der foreligger herefter er ikke en interesse i betaling, som kan begrundeunder sagen fremkommet dokumentation for anden kontakt mellem JH Byg og det italienske firma. Det er påfaldende, at JH Byg den 2. juni 2022 har oplyst, at samarbejdet med den pågældende underentreprenør ophørte 1. april 2022, i betragtning af, at arbejdet på kontrakten dateret 8. februar 2022 efter de afgivne forklaringer først blev afsluttet i slutningen af april eller begyndelsen af maj 2022, og i betragtning af, at JH Byg den 26. september 2022 udleverede en entreprisekontrakt dateret den 21. april 2022. Der er ikke under sagen føres med henblik på en stillingtagen til betalingskravetfremkommet nogen forklaring på, hvordan disse omstændigheder hænger sammen. Det bemærkes herveder påfaldende, at det til RUT-databasen er indberettet, at Building srl ved henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond er muligt at få en afgørelse om dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond, hvis ellers lovens betingelser og frister overholdesD arbejdede på pladsen i april 2022, og at et helt andet firma, ABC Servizi srl, ligeledes ved D, arbejdede på pladsen i maj 2022. Nogen forklaring herpå er ikke fremkommet under sagen. På denne afgørelse kan indbringes baggrund må det anses for domstolene. Det bemærkes endviderebeføjet, at klager har opfordret JH Byg til at fremlægge faktura fra det italienske firma, Building, på entreprisesummen og dokumentation for bankoverførsel af entreprisesummen til det italienske firma. Manglende imødekommelse heraf uden gyldig grund må i overensstemmelse med bestemmelsen i retsplejelovens § 344, stk. 2, komme JH Byg til skade ved afgørelsen af, om sjakket har udført arbejdet for XX Xxx som led i et reelt underentrepriseforhold, eller der foreligger en omgåelse af Overenskomsten. C har forklaret, at han har modtaget en faktura fra Building og betalt i henhold til denne ved bankoverførsel. Der er ikke under sagen fremkommet nogen forklaring på, hvorfor fakturaen ikke er fremlagt. Virksomhedsophør og manglende adgang til banken forklarer ikke, at en betalingstransaktion via bank ikke kan søges dokumenteret via virksomhedens bogføringsmateriale, henholdsvis en erklæring fra banken. Der ses således ikke at foreligge nogen undskyldelig grund til, at faktura og dokumentation for Arbejdsretten med påstand om bankoverførsel af betaling ikke er fremlagt. Som sagen herefter foreligger oplyst, kan der ikke alene på grundlag af underentreprisekontrakten dateret 8. februar 2022 og de afgivne forklaringer og det i øvrigt foreliggende drages den slutning, at sjakket har arbejdet for JH Byg som ansatte i det italienske byggefirma Building, der har forestået ledelse og instruks og haft den forretningsmæssige risiko. Fremlæggelse af faktura fra Building og dokumentation for betaling af godt 5 mioentreprisesum til Building må anses for simple og let opfyldelige foranstaltninger til oplysning af sagen. kr. Den manglende fremlæggelse sammenholdt med de fremdragne, påfaldende omstændigheder og bod er udsat på faglig voldgiftsafgørelse. Indklagede hævdersagens øvrige omstændigheder fører til, at det ikke kan lægges til grund, at der ikke vedrørende arbejdet har foreligget et reelt underentreprenørforhold mellem JH Byg og det italienske byggefirma, Building srl. – det hævdede underentreprenørforhold vedrørende sjakkets arbejde for JH Byg må anses for en omgåelse af Overenskomsten. Når der foreligger omgåelse af en afgørelse eller aftale om behandling ved faglig voldgiftoverenskomst, som overfører kompetence fra Arbejdsretten til faglig voldgifter der en formodning for, at det er sket i besparelsesøjemed. Det fremgår ikke af Arbejdsrettens retsbogDer er derfor en formodning for, at JH Byg har opnået en besparelse i forhold til, hvad der nærmere skal søges afgjort ved faglig voldgiftmindst skulle have været betalt for det udførte arbejde efter Overenskomsten. C har forklaret, at JH Byg ikke har aflønnet sjakket, de blev aflønnet af det italienske byggefirma, Building. To af de rumænske murere har forklaret, at de har været aflønnet med 200 kr. i timen – af det italienske byggefirma. Disse forklaringer om 200 kr. i timen er ikke understøttet af nogen form for dokumentation, selv om det må anses for simpelt og let opfyldeligt at understøtte forklaringen om via bankoverførsel at have fået indbetalt løn på rumænsk bankkonto af det italienske byggefirma med dokumentation i form af kontoudskrift eller lignende. I en omgåelsessituation som den foreliggende med formodning om, at det er sket i besparelsesøjemed, kan det ikke alene på grundlag af de afgivne forklaringer lægges til grund, hvad de pågældende medarbejdere har fået som vederlag for arbejdet. Det havde været let at dokumentere skriftligt, hvis det var tilfældet, og det må komme JH Byg, der har indkaldt medarbejderne som vidner, til skade, at det ikke er uoplyst, hvad parterne i øvrigt har aftaltdokumenteret skriftligt. Uenighed omI klagers opgørelse af besparelse indgår adskillige usikkerhedsmomenter. For opgørelsen af, hvad der efter parternes aftale kan behandles ved faglig voldgiftOverenskomsten mindst skulle have været betalt, er en uenighed, som har det imidlertid ikke kan afgøres ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 7. Der er ikke oplyst omstændigheder, hvorefter der knytter sig en selvstændig retlig interesse til en selvstændig stillingtagen til første led i klagers påstand, anerkendelsespåstanden. Sagen ses ikke at rejse spørgsmål om fortolkning, men om anvendelse af reglerne i Bygningsoverenskomsten på det faktiske forløb. Dette led i påstanden må derfor anses for et anbringende til støtte for påstandens andet led om betaling, betalingspåstanden. Det bemærkes hervedden store betydning, at parterne er uenige om, hvorvidt Dansk Erhverv Arbejdsgiver er part i tiltrædelsesoverenskomsten, altså om sagen falder under en kollektiv overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver af de fem var murerarbejdsmand og 3Fikke murer, og at akkordafsavnstillæg forudsætter én måneds anciennitet i virksomheden. Antagelsen af en udbetalt timeløn på 50 kr. har stor betydning for resultatet. Klager har anført, at det i en række tidligere sager omer lagt til grund, hvorvidt at de pågældende udlændinge har fået en løn på højst 50 kr. i timen. Denne sag angår imidlertid ikke rumænere udsendt fra Rumænien til arbejde i Danmark, men rumænere som i forvejen opholdt sig i og havde arbejdet i Danmark gennem længere tid, E således i 2 år. Med så lang tids erfaring fra arbejde i Danmark og med D som leder findes det forsvarligt at lægge til grund, at der foreligger en kollektiv overenskomstpå holdet var et sådant kendskab til arbejdsforhold og lønniveau her i landet, efter arbejdsretslovens § at besparelsen ikke har ligget på timelønnen, men på manglende betaling af feriepenge, søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling samt pensionsbidrag, og på det grundlag skønsmæssigt at fastsætte besparelsen til 90.000 kr. Resultatet bliver derfor, at JH Byg skal betale 90.000 kr. til 3F. Efter kravets karakter skal der betales procesrente fra sagens indbringelse for faglig voldgift ved klageskrift af 9. maj 2023. JH Byg ved C, stkBybuen 24, 1. 13, 2740 Skovlunde, CVR-nr. 440936459, henhører under Arbejdsrettenskal inden 14 dage til Fagligt Fælles Forbund, Byggegruppen, betale 90.000 kr. På med procesrente fra den anførte baggrund er konklusionen, at sagen må afvises fra behandling ved faglig voldgift9. Sagen afvisesmaj 2023. Hver part betaler bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Virksomheden var organiseret som et selskab med begrænset ansvar, og ingen anden virksomhed har påtaget sig at indestå for dens forpligtelser. Virksomheden er gået konkurs, og der er ingen midler i konkursboet efter virksomheden. En kendelse i sagen kan således ikke føre til betaling af det krævede beløb. En dom, en faglig voldgiftskendelse eller anden endelig afgørelse af forholdet mellem om forholdet mellem medarbejder og virksomhed eller dennes konkursbo er ikke bestemmende for, om der er dækning efter lov om Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond er ikke bundet af en sådan afgørelse, men tager selvstændigt stilling til, om betingelserne for dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond er opfyldt, jf. herved Højesterets dom af 30. august 2000 (UfR 2000.2283). Der foreligger herefter ikke en interesse i betaling, som kan begrunde, at sagen føres med henblik på en stillingtagen til betalingskravet. Det bemærkes herved, at det ved henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond er muligt at få en afgørelse om dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond, hvis ellers lovens betingelser og frister overholdes, og denne afgørelse kan indbringes for domstolene. Det bemærkes endvidere, at sagen for Arbejdsretten med påstand om betaling af godt 5 mio. kr. og bod er udsat på faglig voldgiftsafgørelse. Indklagede hævder, at der ikke foreligger en afgørelse eller aftale om behandling ved faglig voldgift, som overfører kompetence fra Arbejdsretten til faglig voldgift. Det fremgår ikke af Arbejdsrettens retsbog, hvad der nærmere skal søges afgjort ved faglig voldgift, og det er uoplystSagen angår, hvad parterne i øvrigt har aftalt. Uenighed omaftalt som anvendelsesområde for BAT- overenskomsten, hvad der efter parternes aftale kan behandles ved faglig voldgift, som er en uenighedvirksomhedsoverenskomst vedrørende Femern Bælt byggeprojektet indgået med den virksomhed, som ikke kan afgøres ved faglig voldgifter hovedentreprenør på det arbejde, jfsom i det væsentlige skal udføres til søs. arbejdsretslovens Efter ordlyden af overenskomstens § 91, stk. 1, nrgælder den for ”alt arbejde udført af Fehmarn Belt Contractors I/S … ifm. 7havne og udgravning af tunnelforbindelsen”. Efter ordlyden omfatter overenskomsten således alt arbejde, som FBC skal udføre på projektet, herunder anlæg af havne og udgravning af den 18 km lange tunnelrende mellem Danmark og Tyskland. Der er ikke oplyst omstændighederintet i ordlyden, som kan danne holdepunkt for en forståelse, hvorefter der knytter sig arbejde på fartøjer til udførelse af projektet ikke er omfattet af overenskomsten. Der er heller ikke noget i ordlyden, som kan danne holdepunkt for, at det skulle gøre en selvstændig retlig interesse til forskel, om arbejdet foregår på eller fra en selvstændig stillingtagen til første led i klagers påstandpram eller et søgående skib, anerkendelsespåstandeneller om arbejdet med f.eks. Sagen ses ikke at rejse spørgsmål om fortolkningudgravning, men om stenlægning eller jordpåfyldning udføres ved anvendelse af reglerne i Bygningsoverenskomsten maskineri eller materiel, som er løst anbragt på det faktiske forløbet fartøj eller udgør en fast del af fartøjet. Dette led i påstanden må derfor anses for et anbringende til støtte for påstandens andet led om betaling, betalingspåstanden. Det bemærkes herved, at parterne er uenige om, hvorvidt Dansk Erhverv Arbejdsgiver er part i tiltrædelsesoverenskomsten, altså om sagen falder under en kollektiv overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F, og at sager om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, efter arbejdsretslovens En forståelse af overenskomstens § 91, stk. 1, nr. 4, henhører under Arbejdsretten. På den anførte baggrund er konklusioneni overensstemmelse med ordlyden understøttes af, at sagen det i overenskomsten § 1, stk. 3, er angivet, at overenskomsten omfatter samme arbejdsmæssige gyldighedsområde, som arbejdsmæssigt kan udføres de deltagende BAT-fagforbunds fagområder. Udgravning af tunnelrende, anlæg af havn og jordopfyldning er entreprenørarbejde, selv om det sker på havbund og ikke på landjord, og anbringelse og indretning af entreprenørredskaberne tilpasses dette forhold. En forståelse af § 1, stk. 1, i overensstemmelse med ordlyden understøttes også af, at det i overenskomstens § 1, stk. 2, er angivet, at overenskomsten er gældende for alle beskæftigede medarbejdere inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. Det er hermed tydeliggjort, at det afgørende er arten af det arbejde, der udføres, ikke hvem der udfører det, og hvad de måtte have af stillingsbetegnelse eller være ansat som. En forståelse af § 1, stk. 1, i overensstemmelse med ordlyden understøttes endvidere af, at FBC under forhandlingerne viste fagforeningernes repræsentanter billeder af forskellige fartøjstyper, der ville blive anvendt, og gennemgik, hvilke arbejdsopgaver på projektet de forskellige fartøjer kunne udføre, og hvordan bemandingen på projektet ville være. En sådan præsentation tjener ikke rigtig noget formål under en overenskomstforhandling, hvis meningen ikke er, at det præsenterede arbejde skal være omfattet af overenskomsten. Det kan ikke føre til en anden forståelse, at det for FBC angiveligt var en selvfølgelig forudsætning, at fartøjerne og arbejde på vand faldt uden for, hvad der blev forhandlet overenskomst om. Arbejdet har karakter af entreprenøranlægsarbejde, og fagforeningerne har med føje kunnet opfatte det som sådant. Der har hverken efter arbejdets art eller efter international og national regulering af sømandsarbejde været anledning for BAT-forbundene til at anse det for forudsat af FBC, at fartøjer og arbejde på vand på projektet faldt uden for overenskomsten. Det gælder så meget mere som der er tale om en virksomhedsoverenskomst, hvis formål må afvises anses for at have været at dække netop det entreprenøranlægsarbejde, som FBC havde påtaget sig at udføre på projektet og skulle i gang med. FBC’s synspunkt, at § 1, stk. 1, ikke omfatter fartøjerne og arbejde på vand, indebærer en så væsentlig indskrænkning i forhold til ordlyden af bestemmelsen og hele formålet med bestemmelsen og overenskomsten, at det ikke ud fra behandling ved faglig voldgiftet forudsætningssynspunkt kan indfortolkes i bestemmelsen. Sagen afvisesEn forståelse som hævdet af FBC, hvorefter det implicit skulle ligge i overenskomstens § 1, stk. Hver part betaler egne omkostninger ved sagens behandling 1, at den ikke omfatter fartøjerne og halvdelen arbejde på vand, ville indebære en så væsentlig indsnævring af udgiften det arbejde, som overenskomsten efter ordlyden omfatter, at det som hævdet af klager nærmer sig det meningsløse. Efter bevisførelsen må det da også lægges til opmandgrund, at FBC ikke gjorde noget for at oplyse fagforeningerne om, at FBC tilsigtede et sådant resultat. Tværtimod var det af afgørende betydning for FBC med fagforeningerne at få en arbejdstidsaftale, som ville gælde for skibene og arbejde på vandet. Det anvendelsesområde, som er fastlagt i overenskomstens § 1, stk. 1, kan ikke anses for ændret med indsættelsen af § 1, stk. 5. Indsættelsen skete på foranledning af BAT-forbundene og 3F Transportgruppen, som organiserer sømænd, efter BAT-forbundenes inddragelse af 3F Transportgruppen i overenskomstforhandlingerne. Efter ordlyden af § 1, stk. 5, angår bestemmelsen ”søfarendes arbejde på søgående skibe”, hvilket efter ordlyden naturligt må forstås som sømandsarbejde relateret til fartøjets funktion som skib og hermed forbundet servicearbejde. Efter ordlyden er § 1, stk. 5, således ikke en bestemmelse vedrørende det arbejde, som er omfattet af § 1, stk. 1, men en bestemmelse, som indeholder en afgrænsning i forhold til dette arbejde, og som samtidig – hvilket efter bevisførelsen må anses for dens egentlige formål – indeholder krav til niveau og dokumentation vedrørende løn- og arbejdsvilkår for dette arbejde. Den indeholder ikke en undtagelse til § 1, stk. 1, men supplerer denne bestemmelse. Det er på den baggrund ikke overraskende, at FBC gerne kunne undvære § 1, stk. 5. Efter bevisførelsen er der derimod ikke fornødent belæg for den opfattelse, at meningen med § 1, stk. 5, skulle have været at undtage fartøjer og arbejde på vand. § 1, stk. 5, må forstås i overensstemmelse med ordlyden som en bestemmelse vedrørende søfarendes arbejde på søgående skibe, dvs. sømandsarbejde relateret til fartøjets funktion som skib og hermed forbundet servicearbejde. Arbejdstidsaftalen understøtter en forståelse af overenskomstens bestemmelse af gyldighedsområde i overenskomstens § 1 i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd. Arbejdstidsaftalen er en lokalt aftalt ordning indgået i henhold til overenskomstens § 72. Det er en aftale om fravigelse af overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Der er ikke i ordlyden eller bevisførelsen noget holdepunkt for, at meningen skulle have været et andet anvendelsesområde end overenskomstens. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at aftalen er skrevet ud fra de tre fartøjer, som da var indsat på projektet, men parterne er enige om, at aftalen og de aftalte arbejdstidsregler mv. skulle finde anvendelse på alle fartøjer, som ville blive anvendt i projektet, hvad da også har været tilfældet. Det kan derfor ikke tillægges afgørende betydning, hvorledes arbejdet omfattet af lokalaftalen er beskrevet på baggrund af de tre navngivne fartøjer. Aftalen var ment til at skulle rumme og har i parternes efterfølgende praksis omfattet alle fartøjer. Der ligger derfor ikke nogen begrænsning i, at der med baggrund i de tre nævnte fartøjer udtrykkeligt er nævnt ”udlægning af sten” eller ”entreprenørarbejde som normalt udføres på land”. Det overordnede udtryk ”entreprenørlignende arbejde” sammenholdt med differentieringen af søtillæg for sådant arbejde og søtillæg til ”deckhands/skibsassistenter” viser, at ikke blot vedtagelsen af overenskomsten og arbejdstidsaftalen var betinget af hinanden, men at differentieringen mellem anlægsentreprenørarbejde og sømandsarbejde er indbyrdes overensstemmende. Bevisførelsen giver ikke grundlag for at fastslå, at overenskomstparterne efterfølgende skulle have udvist en adfærd, som understøtter den forståelse, som FBC hævder. Det følger af det anførte, at overenskomstens § 1, stk. 1, skal forstås i overensstemmelse med ordlyden som omfattende alt det entreprenørarbejde, som FBC udfører på anlægsprojektet, at denne bestemmelse i overenskomstens § 1, stk. 5, er suppleret med en bestemmelse vedrørende sømandsarbejde, og at arbejdstidsaftalen har samme anvendelsesområde som overenskomsten. Det følger af det anførte, at der skal gives klager medhold i uoverensstemmelsen om forståelsen af BAT-overenskomsten. Arbejde på de fartøjer, som anvendes af FBC på Femern Bælt projektet, er omfattet af BAT-overenskomsten, når det består i betjening eller pasning af de særlige entreprenørmaskiner, som anvendes til udførelse af anlægsarbejdet på projektet, eller i øvrigt må anses for entreprenøranlægsarbejde. Der kan ikke gives indklagede medhold i, at arbejde udført om bord på MLC regulerede søgående fartøjer alene er omfattet af overenskomsten i det omfang, medarbejderne der udfører arbejdet, anvender, reparerer eller vedligeholder maskiner, som også bliver brugt i land. Den påstand, som klager har nedlagt, er formuleret i overensstemmelse med det, som parterne har aftalt i arbejdstidsaftalen. Arbejdstidsaftalen skal forstås i overensstemmelse med fastlæggelsen af anvendelsesområdet i overenskomsten, således som det i denne kendelse er udlagt. Der ses på den baggrund ikke at foreligge uklarheder i påstandens formulering, som kan føre til frifindelse af indklagede. Afgørende er arten af det arbejde, der udføres. Ansatte er omfattet for så vidt angår det nævnte arbejde. Der gives herefter klager medhold i den påstand, som klager har nedlagt. Endvidere frifindes klager for indklagedes selvstændige påstand.”

Opmandens begrundelse og resultat. Virksomheden var organiseret Sagen angår, hvordan overenskomstmæssige fridage (O-dage), som tilkommer nyansatte piloter hos Star Air efter § 53 i parternes overenskomst, skal opgøres og afvikles. Overenskomstens § 53 har følgende ordlyd: ”§ 53 Tjenestetid for nyansatte Nyansatte indgår først i tjeneste-/fritidssystemet ved releasecheck. Fra ansættelsestidspunktet til simulator-releasecheck vil den nyansatte blive tildelt et selskab antal O-dage pr. schedule, der modsvarer antallet af lørdage, søndage og eventuelle andre officielle danske helligdage i scheduleperioden.” § 53 angår tjenestetid for nyansatte piloter, som skal gennemføre et uddannelsesforløb, der afsluttes med begrænset ansvarsimilator-releasecheck. Det fremgår af de forklaringer, der er afgivet af D og A, at alle nyansatte piloter hos Star Air skal gennemføre et uddannelsesforløb, inden de kan udføre pilottjeneste med selskabets fly. Uddannelsesforløbet består typisk i et kort introduktionskursus i København af 3-4 dages varighed efterfulgt af et teoretisk kursusforløb af typisk ca. 3 ugers varighed på pilotens base, som stort set altid er i Køln. Uddannelsen afsluttes med et simulatortræningsforløb et tredje sted i udlandet af en varighed på typisk 3 måneder (evt. kortere afhængig af pilotens tidligere erfaring). Tidligere blev simulatortræningsforløbet som regel lagt i Crawley (London Gatwick), men i dag er det mere almindeligt at lægge forløbet andre steder, navnlig i Frankfurt eller Bruxelles. Under simulatortræningsforløbet skal piloterne bl.a. deltage i typisk 10-15 simulatorsessioner a 4 timers varighed, hvortil hører forudgående briefing og efterfølgende debriefing. Piloterne bor på hotel i nærheden af træningsstedet under simulatortræningsforløbet. Piloterne skal under uddannelsesforløbet sætte sig ind i et meget omfattende skriftligt materiale, og ingen hele forløbet er ret intenst. § 53 har haft den ovenfor citerede formulering siden 2009. I overenskomstperioden 2006-2009 stod der i 2. afsnit ”vil den nyansatte blive tildelt et antal fridage”, hvor der nu står ”vil den nyansatte blive tildelt et antal O-dage”. Det fremgår af de forklaringer, som D og B har afgivet, at § 53 i overenskomstperioden 2006-2009 blev forstået og administreret således, at de fridage, der efter § 53, stk. 2, tilkom en pilot under uddannelse, kunne skemalægges af Star Air og placeres både før og efter afslutningen af uddannelsesforløbet (simulator-releasecheck). Det blev formentlig tilstræbt at placere fridagene før afslutningen. Piloten kunne ikke selv bestemme, hvornår fridagene skulle placeres. Under forhandlingerne om den overenskomst, der blev gældende fra 2009, ønskede Star Air en udstrakt fleksibilitet med hensyn til tilrettelæggelsen af simulatortræningsforløbet, hvilket bl.a. hang sammen med, at man skal booke de enkelte 4-times slots til simulatortræning i konkurrence med andre, hvilket betyder, at man ikke altid kan få de tider, man primært ønsker. Til gengæld blev ordningen med fridage erstattet af en ordning med O-dage (overenskomstdage). Efter overenskomstens § 51 er det – i modsætning til, hvad der var gældende for fridage under den tidligere ordning – piloten, der bestemmer, på hvilke dage, O-dagene skal placeres, med de begrænsninger, der følger af reglerne i § 44 og § 51. En naturlig forståelse af ordlyden af overenskomstens § 53 fører efter min opfattelse til, at opgørelsen af, om og i givet fald i hvilket omfang der tilkommer en nyansat pilot O-dage for perioden fra ansættelsen til simulator-releasecheck (uddannelsesforløbets afslutning), skal foretages i forbindelse med simulator-releasechecket. Tilkommer der piloten O-dage, skal disse anvendes i tiden efter releasecheck og i overensstemmelse med reglerne i overenskomstens § 44 og § 51 om afvikling af bl.a. O-dage. I princippet er der dog ikke noget i vejen for, at Star Air i medfør af § 53, 2. afsnit, tildeler en pilot O-dage under uddannelsesforløbet, dvs. før simulator-releasecheck, men sådanne O- dage vil efter § 53, 1. afsnit, sammenholdt med 44 og § 51, først kunne anvendes af piloten efter releasecheck. Af den grund vil det normalt ikke give mening at tildele en pilot O-dage før simulator- releasecheck. Der er under sagen ikke præsenteret fortolkningsbidrag, der kan føre til en anden virksomhed forståelse af, hvordan O-dage, der tilkommer en pilot efter § 53, skal afvikles. Spørgsmålet er herefter, hvordan opgørelsen af O-dage ved releasecheck skal finde sted, herunder navnlig, om der ved opgørelsen skal ske fradrag for dage, hvor piloten har påtaget sig haft fri. En naturlig forståelse af ordlyden af overenskomstens § 53, 2. afsnit, fører efter min opfattelse til, at indestå for dens forpligtelser. Virksomheden er gået konkursder skal foretages en opgørelse af antallet af lørdage, søndage og helligdage i hele uddannelsesperioden indtil releasecheck, og at der tilkommer piloten et antal O-dage, der svarer hertil, uden hensyn til om og i hvilken udstrækning piloten er ingen midler blevet tildelt fridage og har afholdt disse forud for releasecheck, og uden hensyn til hvordan sådanne fridage er blevet betegnet. Der står således i konkursboet § 53, stk. 2, ”tildelt et antal O-dage pr. schedule, der modsvarer antallet af lørdage, søndage og eventuelle andre officielle danske helligdage i scheduleperioden” og ikke ”tildelt et antal O-dage pr. schedule, der modsvarer antallet af lørdage, søndage og eventuelle andre officielle danske helligdage i scheduleperioden, med fradrag af afholdte fridage i perioden”. Indklagede har anført, at alle fridage, der tildeles og afholdes under uddannelsesforløbet, skal fragå i opgørelsen af O-dage efter virksomheden§ 53. En kendelse Indklagede har bl.a. henvist til, at § 44 ikke gælder under uddannelsesforløbet, og at det har den betydning, at piloter under uddannelse er undtaget fra kravet om, at frihed skal afvikles på basen. Hvis ikke denne forståelse lægges til grund, vil piloterne blive overkompenseret med fridage. Efter bevisførelsen finder jeg ikke tilstrækkeligt belæg for indklagedes indskrænkende fortolkning af § 53, 2. afsnit. Jeg lægger i sagen den forbindelse vægt på den klare ordlyd og på bestemmelsens ovenfor omtalte tilblivelseshistorie. Jeg bemærker i den forbindelse, at man med den forståelse af bestemmelsen, som ordlyden fører til, næppe kan således fastslå, at piloterne bliver overkompenseret med fridage, når henses til, at de fridage, der afholdes i simulatortræningsforløbet, ikke har samme rekreative værdi for piloterne som fridage, der afholdes der, hvor piloterne efter § 44 og § 51 kan vælge, at de afholdes, og at simulatortræningsforløbet er så intenst, at det ofte vil være nødvendigt, at piloterne i hvert fald i en vis udstrækning anvender fridage til forberedelse. Med hensyn til indklagedes bemærkninger vedrørende § 44 henviser jeg til det ovenfor anførte om afvikling af O- dage. Det kan ikke føre til betaling et andet resultat, at der er enighed om, at fridage, der under uddannelsesforløbet afholdes på pilotens base eller ved, at piloten får en rejse hjem, fragår ved opgørelsen af de O-dage, der tilkommer piloten efter § 53, 2. afsnit. Jeg tager herefter klagers påstand 2 til følge med den begrænsning, der følger af det krævede beløbnetop anførte om fridage, der under uddannelsesforløbet afholdes på pilotens base eller ved, at piloten får en rejse hjem. En domJeg bemærker med hensyn til klagers generelt formulerede påstand 1, en faglig voldgiftskendelse eller anden endelig afgørelse at der efter A’s forklaring, som ikke er imødegået af forholdet mellem om forholdet mellem medarbejder og virksomhed eller dennes konkursbo andre forklaringer, ikke er grundlag for at fastslå, at O-dage kun kan afvikles på pilotens base. Overenskomstens § 44 er således f.eks. ikke bestemmende til hinder for, om at en pilot med base i Køln og bopæl i Danmark, der udfører sin tjeneste under en ordning, hvor piloten arbejder i 8 dage i træk efterfulgt af 6 fridage, kan placere en O-dag i tilknytning til de 6 fridage, således at piloten arbejder 7 dage i træk og derefter holder 7 dage fri i Danmark. Der er dækning endvidere ved formuleringen af påstand 1 ikke taget højde for, at fridage, der under uddannelsesforløbet afholdes ved, at piloten får en rejse hjem, fragår ved opgørelsen af de O-dage, der tilkommer piloten efter lov om Lønmodtagernes Garantifond§ 53, 2. Lønmodtagernes Garantifond Jeg tager derfor ikke klagers påstand 1 til følge. Jeg bemærker afslutningsvist, at jeg ikke finder grundlag for at fastslå, at mine præmisser går ud over, hvad klager har gjort gældende. Klager har således i sit sammenfattende processkrift bl.a. anført, at efter ”klagers klare opfattelse er ikke bundet af en sådan afgørelseder i parternes overenskomst eksplicit taget stilling til optjening for nyansatte i OK § 53”, men tager selvstændigt stilling tilligesom klager har anført, om betingelserne at ”virksomheden for dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond er opfyldthver lørdag, søndag og helligdag, der ligger i den nyansattes uddannelsesperiode skal tildeles et modsvarende antal O-dage”, og at ”O-dage for nyansatte under simulator-træning skal afvikles på samme måde som for øvrige ansatte, jf. herved Højesterets dom OK § 51 og § 44”. Klager har endvidere i mailen af 3020. august 2000 (UfR 2000.2283)2024 kl. Der foreligger herefter ikke en interesse i betaling, som kan begrunde18.48 anført, at sagen føres med henblik ”O-dage – også for nyansatte – skal afvikles på en stillingtagen til betalingskravet. Det bemærkes hervedhjemmebasen”, at det ved henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond er muligt at få en afgørelse om dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond”O-dage, hvis ellers lovens betingelser og frister overholdesder ikke afvikles på hjemmebasen, derfor ikke (kan) medregnes (i den samlede, tilståede frihed)”, og denne afgørelse at ”schedulerede dage uden planlagt aktivitet heller ikke kan indbringes anses for domstolene. Det bemærkes endvidereafviklede O-dage.” Noget andet er, at sagen jeg efter bevisførelsen – som anført ovenfor – ikke fuldt ud kan tiltræde, at O-dage kun kan afvikles på basen. Jeg finder heller ikke grundlag for Arbejdsretten med påstand om betaling af godt 5 mio. kr. og bod er udsat på faglig voldgiftsafgørelse. Indklagede hævderat fastslå, at der ikke foreligger er overensstemmelse mellem klagers påstand 2 og præmisserne. Det er i den forbindelse uden betydning, om udtrykket ”schedulerede dage uden planlagt aktivitet” kan antages at omfatte alle fridage, der afholdes i uddannelsesforløbet, da det ikke kan føre til frifindelse, at klager har valgt en afgørelse eller aftale om behandling ved faglig voldgiftpåstand med et mindre vidtgående indhold, end der er belæg for. DI Overenskomst I for Star Air Crew & Training Company skal anerkende, at schedulerede dage uden planlagt aktivitet ikke skal anses for afviklede O-dage i schedule-perioden forinden simulator- releasecheck. Dette gælder dog ikke schedulerede dage uden planlagt aktivitet, som overfører kompetence fra Arbejdsretten til faglig voldgift. Det fremgår ikke af Arbejdsrettens retsbog, hvad der nærmere skal søges afgjort ved faglig voldgift, og det er uoplyst, hvad parterne i øvrigt har aftalt. Uenighed om, hvad der efter parternes aftale kan behandles ved faglig voldgift, er en uenighed, som ikke kan afgøres ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 7. Der er ikke oplyst omstændigheder, hvorefter der knytter sig en selvstændig retlig interesse til en selvstændig stillingtagen til første led i klagers påstand, anerkendelsespåstanden. Sagen ses ikke at rejse spørgsmål om fortolkning, men om anvendelse af reglerne i Bygningsoverenskomsten under uddannelsesforløbet afholdes på det faktiske forløb. Dette led i påstanden må derfor anses for et anbringende til støtte for påstandens andet led om betaling, betalingspåstanden. Det bemærkes hervedpilotens base eller ved, at parterne er uenige om, hvorvidt Dansk Erhverv Arbejdsgiver er part i tiltrædelsesoverenskomsten, altså om sagen falder under piloten får en kollektiv overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F, og at sager om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, efter arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 4, henhører under Arbejdsretten. På den anførte baggrund er konklusionen, at sagen må afvises fra behandling ved faglig voldgift. Sagen afvises. Hver part betaler egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmandrejse hjem.

Opmandens begrundelse og resultat. Virksomheden Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 14 angår udearbejde. For at der kan være tale om udearbejde i bestemmelsens forstand, skal der efter ordlyden af bestemmelsen være tale om arbejde ”langt fra virksomhedens hjemsted” – så langt væk, at overnatning anses for nødvendig. Det må herved anses for forudsat, at der med bestemmelsen sigtes til, hvad der er sædvanligt, dvs. ansættelsesforhold, hvor det normale arbejdssted er på eller ikke langt fra virksomhedens hjemsted. Der er ikke i bestemmelsen noget holdepunkt for en forståelse, hvorefter bestemmelsen er til hinder for ansættelse i en virksomhed med angivelse af et arbejdssted langt fra virksomhedens hjemsted. Bestemmelsen kan således ikke anses for at være til hinder for, at en virksomhed med hjemsted i f.eks. Aarhus ansætter en håndværker til arbejde på en arbejdsplads i f.eks. København. Ved ansættelse til arbejde på et bestemt arbejdssted, som ikke er virksomhedens hjemsted, opstår der ikke spørgsmål om udearbejde efter overenskomstens § 14, når arbejdet udføres det pågældende sted eller ikke langt derfra. Udearbejde efter bestemmelsen må ved sådan ansættelse antages at foreligge ved arbejde så langt fra det aftalte arbejdssted, at overnatning må anses for nødvendig. I den foreliggende sag blev A ansat til arbejde med angivelse af en adresse i Taastrup som arbejdssted. Denne adresse var organiseret som et selskab med begrænset ansvarbrugervirksomhedens adresse, ikke adressen på arbejdspladsen. Arbejdspladsen lå i Brønshøj, senere i Næstved, og ingen anden virksomhed har påtaget dermed ikke så langt væk fra det aftalte arbejdssted, at der af den grund kunne opstå spørgsmål om anvendelse af overenskomstens § 14 om udearbejde. Anvendelse af overenskomstens § 14 blev heller ikke aktiveret af ligebehandlingsprincippet i vikarlovens § 3, stk. 1. A blev ansat på vilkår, at Viktech vederlagsfrit stillede logi til hans disposition. Med bopæl i Langeskov på Fyn, arbejdssted i København og en normal arbejdsdag mandag-fredag kl. 7-18 ville det da heller ikke være realistisk med overnatning hjemme ugens første fire nætter. Dette særligt aftalte vilkår kan imidlertid ikke i sig at indestå for dens forpligtelser. Virksomheden er gået konkursselv begrunde en anskuelse af ansættelsesforholdet som Viktechs udsendelse af A fra sin bopæl på Fyn til arbejde i København og derfor som udearbejde omfattet af overenskomstens § 14, og der er ingen midler foreligger ikke som i konkursboet efter virksomhedenXxxxxxx-sagen (kendelsen af 29. En kendelse i sagen kan således ikke føre til betaling af det krævede beløb. En dom, en faglig voldgiftskendelse eller anden endelig afgørelse af forholdet mellem om forholdet mellem medarbejder og virksomhed eller dennes konkursbo er ikke bestemmende for, om der er dækning efter lov om Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond er ikke bundet af en sådan afgørelse, men tager selvstændigt stilling til, om betingelserne for dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond er opfyldt, jf. herved Højesterets dom af 30. august 2000 (UfR 2000.2283). Der foreligger herefter ikke en interesse i betalingdecember 2006) sådanne særlige omstændigheder, som kan begrundebegrunde dette. Der er tale om et individuelt aftalt vilkår om en ydelse ud over, at sagen føres med henblik på en stillingtagen hvad A efter overenskomsten havde krav på. Viktech kunne ikke ensidigt ændre dette til betalingskravet. Det bemærkes hervedet vilkår, at det ved henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond er muligt at få en afgørelse om dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond, hvis ellers lovens betingelser og frister overholdes, og denne afgørelse kan indbringes for domstolene. Det bemærkes endvidere, at sagen for Arbejdsretten med påstand om betaling af godt 5 mio. hvorefter A fremover skulle betale 800 kr. og bod er udsat på faglig voldgiftsafgørelseom ugen for benyttelse af Viktechs tilbud om logi ved fradrag for overnatning i lønnen. Indklagede hævder, at der Vilkåret blev ikke foreligger en afgørelse eller aftale om behandling ved faglig voldgift, som overfører kompetence fra Arbejdsretten til faglig voldgiftmedtaget i den nye ansættelsesaftale af 28. Det fremgår ikke af Arbejdsrettens retsbog, hvad der nærmere skal søges afgjort ved faglig voldgiftfebruar 2020, og det er uoplystubestridt, hvad parterne i øvrigt har aftaltat der hverken skriftligt eller mundtligt er indgået aftale om det nye vilkår med A. Det må imidlertid efter bevisførelsen lægges til grund, at Viktech på stormødet den 26. Uenighed omfebruar 2020 forklarede, hvad der efter parternes aftale kan behandles ved faglig voldgift, er en uenighedat alle, som ikke kan afgøres ved faglig voldgiftfremover ønskede at benytte beboelsescontainer, jfskulle betale 800 kr. arbejdsretslovens § 9om ugen, stk. 1, nr. 7. Der er ikke oplyst omstændigheder, hvorefter der knytter sig en selvstændig retlig interesse til en selvstændig stillingtagen til første led som ville blive trukket i klagers påstand, anerkendelsespåstanden. Sagen ses ikke at rejse spørgsmål om fortolkning, men om anvendelse af reglerne i Bygningsoverenskomsten på det faktiske forløb. Dette led i påstanden må derfor anses for et anbringende til støtte for påstandens andet led om betaling, betalingspåstanden. Det bemærkes herved, at parterne er uenige om, hvorvidt Dansk Erhverv Arbejdsgiver er part i tiltrædelsesoverenskomsten, altså om sagen falder under en kollektiv overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3Flønnen, og at sager om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, efter arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 4, henhører under Arbejdsretten. På den anførte baggrund er konklusionenA var klar over, at sagen det var sådan, at det ville blive. Ændringen må afvises anses for væsentlig, der var ikke noget opsigelsesvarsel, og ændringen blev gennemført med virkning fra behandling den 2. marts 2020. Ved fortsat at arbejde for Viktech og benytte logimuligheden i Viktechs beboelsescontainer og ved faglig voldgiftat tåle det løbende fradrag på 800 kr. Sagen afvisesom ugen i lønnen må A anses for stiltiende at have accepteret ændringen, der som nævnt ikke kan anses for at være i strid med overenskomstens § 14. Indklagede frifindes derfor. Indklagede frifindes. Hver part betaler bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Virksomheden var organiseret som et selskab med begrænset ansvarBygningsoverenskomstens § 6 angår ”Vikararbejde” og indeholder en forskellig regulering alt efter, og ingen anden virksomhed har påtaget sig at indestå for dens forpligtelser. Virksomheden om ”Vikarbureauet er gået konkurs, og der er ingen midler i konkursboet efter virksomheden. En kendelse i sagen kan således ikke føre til betaling medlem af det krævede beløb. En dom, en faglig voldgiftskendelse Dansk Byggeri” eller anden endelig afgørelse af forholdet mellem om forholdet mellem medarbejder og virksomhed eller dennes konkursbo ”Vikarbureauet er ikke bestemmende for, om der er dækning efter lov om Lønmodtagernes Garantifondmedlem af Dansk Byggeri”. Lønmodtagernes Garantifond er ikke bundet af en sådan afgørelse, men tager selvstændigt stilling til, om betingelserne for dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond er opfyldt, jf. herved Højesterets dom af 30. august 2000 (UfR 2000.2283). Der foreligger herefter ikke en interesse i betaling, som kan begrunde, at sagen føres med henblik på en stillingtagen til betalingskravet. Det bemærkes herved, at det ved henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond er muligt at få en afgørelse om dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond, hvis ellers lovens betingelser og frister overholdes, og denne afgørelse kan indbringes for domstolene. Det bemærkes endvidere, at sagen for Arbejdsretten med påstand om betaling af godt 5 mio. kr. og bod er udsat på faglig voldgiftsafgørelse. Indklagede hævder, at der ikke foreligger en afgørelse eller aftale om behandling ved faglig voldgift, som overfører kompetence fra Arbejdsretten til faglig voldgift. Det fremgår ikke af Arbejdsrettens retsbog, hvad der nærmere skal søges afgjort ved faglig voldgift, og det er uoplyst, hvad parterne i øvrigt har aftalt. Uenighed om, hvad der efter parternes aftale kan behandles ved faglig voldgift, er en uenighed, som ikke kan afgøres ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens I § 96, stk. 1, nranvendes formuleringen ”virksomheder, der er vikarbureauer”, i § 6, stk. 74, formuleringen ”medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed”. Der er ikke oplyst omstændighederi Bygningsoverenskomsten nogen definition af et vikarbureau. Efter en almindelig sproglig forståelse er et vikarbureau imidlertid en virksomhed, som opnår indtjening ved at knytte medarbejdere til sig gennem indgåelse af aftaler om ansættelse som vikar og på den baggrund indgå aftaler med brugervirksomheder om midlertidig udsendelse af vikarer til at udføre arbejde i brugervirksomheden under dennes ledelse og kontrol. Der foreligger således ikke efter en almindelig sproglig forståelse vikarbureauvirksomhed i tilfælde, hvor f.eks. en sædvanlig tømrervirksomhed, hvis drift består i udførelse af tømrerarbejde, midlertidigt udlåner/udlejer en medarbejder til en anden tømrervirksomhed, hvis drift ligeledes består i udførelse af tømrerarbejde. En forståelse af Bygningsoverenskomstens § 6 i overensstemmelse med ordlyden vil være i god overensstemmelse med definitionerne på vikarbureau, vikaransat og brugervirksomhed i EU- direktivet om vikararbejde (direktiv nr. 2008/104/EF af 19. november 2008) og den danske implementeringslov, lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau mv. Overenskomstteksten stammer imidlertid i alt væsentligt fra 2004 og er således ældre end direktiv og implementeringslov, men efterfølgende overvejet forholdet til direktiv og lov. De indgik i 2010 en aftale om at søge direktivet implementeret ved en aftale, ”så implementeringen ligger så tæt som muligt til direktivteksten”. Protokollatet herom er udgået af overenskomsten, og der er ikke indgået en særlig implementeringsaftale med definitionsmæssig fastlæggelse af, hvad der skal forstås ved vikarbureau mv. i overensstemmelse med direktiv og lov. Der er da heller ikke noget i overenskomsten, som stikker ud i forhold til direktiv og lov, hvis definitioner af vikarbureau mv. er baseret på sædvanlig sproglig forståelse. Den skete præcisering af anvendelsesområdet for § 6 ved den udtrykkelige angivelse i underoverskrifterne i § 6 af, at den angår arbejde udført af vikarer udsendt af et vikarbureau, falder helt i tråd med direktiv og lov. Der er således en sammenhæng mellem direktiv og lov, som understøtter en forståelse af overenskomstens § 6 på linje med forståelsen af direktiv og lov. I forarbejderne til vikarloven, lovforslag 209 Folketinget 2012-13, hedder det i afsnit 3.1 om anvendelsesområdet, at loven alene skal finde anvendelse på vikarbureauer og derfor ikke finder anvendelse, hvor virksomheder med anden drift ”låner eller udlåner arbejdskraft, f. eks. i perioder med op- eller nedgang i ordrebeholdningen, … eftersom sådanne virksomheders formål med at ansætte de pågældende lønmodtagere ikke er udsendelse til brugervirksomheder”. Dansk Byggeri ses ikke som hævdet af 3F under behandlingen af fagretlige sager at have tilkendegivet en forståelse af overenskomstens § 6, hvorefter bestemmelsen omfatter udlån af medarbejdere mellem f.eks. tømrervirksomheder. I det hele er der knytter sig ikke ført bevis for en selvstændig retlig interesse fælles forståelse af § 6, hvorefter den også omfatter udlån/udleje af medarbejdere fra virksomheder, som ikke er vikarbureauer, til midlertidigt arbejde i en anden virksomhed inden for den pågældende branche under dennes ledelse og kontrol. Der foreligger ikke oplysninger, som giver grundlag for en sådan fortolkning under hensyn til en selvstændig stillingtagen risiko for misbrug og omgåelse i tilfælde, hvor begge virksomheder er omfattet af Bygningsoverenskomsten, og der er ikke anledning til første led at tage stilling til tilfælde, hvor den udlånende virksomhed ikke er medlem af Dansk Byggeri, eftersom Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning er medlem af Dansk Byggeri. Bygningsoverenskomstens § 6 findes herefter at måtte forstås i klagers påstandoverensstemmelse med ordlyden, anerkendelsespåstanden. Sagen ses således at den kun finder anvendelse ved vikarbureauers udsendelse af vikaransatte medarbejdere og derfor ikke at rejse spørgsmål om fortolkningfinder anvendelse ved udlån/udleje af medarbejdere fra virksomheder, men om anvendelse af reglerne som ikke er vikarbureauer, til midlertidigt arbejde i Bygningsoverenskomsten på det faktiske forløb. Dette led i påstanden må derfor anses en anden virksomhed inden for et anbringende til støtte for påstandens andet led om betaling, betalingspåstandenden pågældende branche under dennes ledelse og kontrol. Det bemærkes hervedfølger heraf, at parterne er uenige om, hvorvidt Dansk Erhverv Arbejdsgiver er part 3F ikke kan få medhold i tiltrædelsesoverenskomsten, altså kravet om sagen falder under en kollektiv overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F, og at sager om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, efter arbejdsretslovens efterbetaling af 10 kr. pr time for det timelønsarbejde de to udlånte medarbejdere udførte hos Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S forud for arbejdet på pladsen Dybbølvej blok 1. Kravet støttes på overenskomstens § 96, stk. 2, 2. pkt., og lokalaftalen hos Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S om en timeløn på 185 kr. Da de ikke under udlånet var omfattet af § 6, har de modtaget overenskomstmæssig løn ved den skete udbetaling af deres sædvanlige timeløn på 175 kr. hos Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S. Helt tilsvarende kan 3F ikke få medhold i kravet om efterbetaling af 35 kr. pr. time for det arbejde de to udlånte medarbejdere udførte på pladsen Dybbølvej blok 1, nrfor så vidt det støttes på overenskomstens § 6, stk. 42, henhører 2. pkt. Det, som 3F har anført om akkord, kan heller ikke føre frem, da der ikke ses at foreligge en akkordaftale, som kan begrunde en sådan timelønsforhøjelse. DI Dansk Byggeri for Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S skal herefter frifindes for 3F’s betalingspåstand. De selvstændige påstande, som DI Dansk Byggeri har nedlagt, tages ikke under Arbejdsretten. På den anførte baggrund påkendelse, da der ikke er konklusionennogen uenighed mellem parterne om, at sagen må afvises Bygningsoverenskomstens § 6 omfatter vikararbejde udført af vikarbureauansatte vikarer på brugervirksomheder, som vikarbureauet har udsendt dem til. Uenigheden angår, om bestemmelsen omfatter udlån/udleje af medarbejdere fra behandling virksomheder, som ikke er vikarbureauer, til midlertidigt arbejde i en anden virksomhed under dennes ledelse og kontrol. En stillingtagen til denne uenighed er ikke mulig ved faglig voldgiften stillingtagen til de anerkendelsespåstande, som DI Dansk Byggeri har nedlagt, men en stillingtagen har været nødvendig for en stillingtagen til 3F’s betalingspåstand, således som det fremgår af begrundelsen for frifindelsen for denne påstand. Sagen afvisesDI Dansk Byggeri for Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S frifindes. Hver part betaler bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Virksomheden var organiseret som et selskab med begrænset ansvarBygningsoverenskomstens § 6 angår ”Vikararbejde” og indeholder en forskellig regulering alt efter, og ingen anden virksomhed har påtaget sig at indestå for dens forpligtelser. Virksomheden om ”Vikarbureauet er gået konkurs, og der er ingen midler i konkursboet efter virksomheden. En kendelse i sagen kan således ikke føre til betaling medlem af det krævede beløb. En dom, en faglig voldgiftskendelse Dansk Byggeri” eller anden endelig afgørelse af forholdet mellem om forholdet mellem medarbejder og virksomhed eller dennes konkursbo ”Vikarbureauet er ikke bestemmende for, om der er dækning efter lov om Lønmodtagernes Garantifondmedlem af Dansk Byggeri”. Lønmodtagernes Garantifond er ikke bundet af en sådan afgørelse, men tager selvstændigt stilling til, om betingelserne for dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond er opfyldt, jf. herved Højesterets dom af 30. august 2000 (UfR 2000.2283). Der foreligger herefter ikke en interesse i betaling, som kan begrunde, at sagen føres med henblik på en stillingtagen til betalingskravet. Det bemærkes herved, at det ved henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond er muligt at få en afgørelse om dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond, hvis ellers lovens betingelser og frister overholdes, og denne afgørelse kan indbringes for domstolene. Det bemærkes endvidere, at sagen for Arbejdsretten med påstand om betaling af godt 5 mio. kr. og bod er udsat på faglig voldgiftsafgørelse. Indklagede hævder, at der ikke foreligger en afgørelse eller aftale om behandling ved faglig voldgift, som overfører kompetence fra Arbejdsretten til faglig voldgift. Det fremgår ikke af Arbejdsrettens retsbog, hvad der nærmere skal søges afgjort ved faglig voldgift, og det er uoplyst, hvad parterne i øvrigt har aftalt. Uenighed om, hvad der efter parternes aftale kan behandles ved faglig voldgift, er en uenighed, som ikke kan afgøres ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens I § 96, stk. 1, nranvendes formuleringen ”virksomheder, der er vikarbureauer”, i § 6, stk. 74, formuleringen ”medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed”. Der er ikke oplyst omstændighederi Bygningsoverenskomsten nogen definition af et vikarbureau. Efter en almindelig sproglig forståelse er et vikarbureau imidlertid en virksomhed, som opnår indtjening ved at knytte medarbejdere til sig gennem indgåelse af aftaler om ansættelse som vikar og på den baggrund indgå aftaler med brugervirksomheder om midlertidig udsendelse af vikarer til at udføre arbejde i brugervirksomheden under dennes ledelse og kontrol. Der foreligger således ikke efter en almindelig sproglig forståelse vikarbureauvirksomhed i tilfælde, hvor f.eks. en sædvanlig tømrervirksomhed, hvis drift består i udførelse af tømrerarbejde, midlertidigt udlåner/udlejer en medarbejder til en anden tømrervirksomhed, hvis drift ligeledes består i udførelse af tømrerarbejde. En forståelse af Bygningsoverenskomstens § 6 i overensstemmelse med ordlyden vil være i god overensstemmelse med definitionerne på vikarbureau, vikaransat og brugervirksomhed i EU- direktivet om vikararbejde (direktiv nr. 2008/104/EF af 19. november 2008) og den danske implementeringslov, lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau mv. Overenskomstteksten stammer imidlertid i alt væsentligt fra 2004 og er således ældre end direktiv og implementeringslov, men overenskomstparterne har efterfølgende overvejet forholdet til direktiv og lov. De indgik i 2010 en aftale om at søge direktivet implementeret ved en aftale, ”så implementeringen ligger så tæt som muligt til direktivteksten”. Protokollatet herom er udgået af overenskomsten, og der er ikke indgået en særlig implementeringsaftale med definitionsmæssig fastlæggelse af, hvad der skal forstås ved vikarbureau mv. i overensstemmelse med direktiv og lov. Der er da heller ikke noget i overenskomsten, som stikker ud i forhold til direktiv og lov, hvis definitioner af vikarbureau mv. er baseret på sædvanlig sproglig forståelse. Den skete præcisering af anvendelsesområdet for § 6 ved den udtrykkelige angivelse i underoverskrifterne i § 6 af, at den angår arbejde udført af vikarer udsendt af et vikarbureau, falder helt i tråd med direktiv og lov. Der er således en sammenhæng mellem direktiv og lov, som understøtter en forståelse af overenskomstens § 6 på linje med forståelsen af direktiv og lov. I forarbejderne til vikarloven, lovforslag 209 Folketinget 2012-13, hedder det i afsnit 3.1 om anvendelsesområdet, at loven alene skal finde anvendelse på vikarbureauer og derfor ikke finder anvendelse, hvor virksomheder med anden drift ”låner eller udlåner arbejdskraft, f. eks. i perioder med op- eller nedgang i ordrebeholdningen, … eftersom sådanne virksomheders formål med at ansætte de pågældende lønmodtagere ikke er udsendelse til brugervirksomheder”. Dansk Byggeri ses ikke som hævdet af 3F under behandlingen af fagretlige sager at have tilkendegivet en forståelse af overenskomstens § 6, hvorefter bestemmelsen omfatter udlån af medarbejdere mellem f.eks. tømrervirksomheder. I det hele er der knytter sig ikke ført bevis for en selvstændig retlig interesse fælles forståelse af § 6, hvorefter den også omfatter udlån/udleje af medarbejdere fra virksomheder, som ikke er vikarbureauer, til midlertidigt arbejde i en anden virksomhed inden for den pågældende branche under dennes ledelse og kontrol. Der foreligger ikke oplysninger, som giver grundlag for en sådan fortolkning under hensyn til en selvstændig stillingtagen risiko for misbrug og omgåelse i tilfælde, hvor begge virksomheder er omfattet af Bygningsoverenskomsten, og der er ikke anledning til første led at tage stilling til tilfælde, hvor den udlånende virksomhed ikke er medlem af Dansk Byggeri, eftersom Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning er medlem af Dansk Byggeri. Bygningsoverenskomstens § 6 findes herefter at måtte forstås i klagers påstandoverensstemmelse med ordlyden, anerkendelsespåstanden. Sagen ses således at den kun finder anvendelse ved vikarbureauers udsendelse af vikaransatte medarbejdere og derfor ikke at rejse spørgsmål om fortolkningfinder anvendelse ved udlån/udleje af medarbejdere fra virksomheder, men om anvendelse af reglerne som ikke er vikarbureauer, til midlertidigt arbejde i Bygningsoverenskomsten på det faktiske forløb. Dette led i påstanden må derfor anses en anden virksomhed inden for et anbringende til støtte for påstandens andet led om betaling, betalingspåstandenden pågældende branche under dennes ledelse og kontrol. Det bemærkes hervedfølger heraf, at parterne er uenige om, hvorvidt Dansk Erhverv Arbejdsgiver er part 3F ikke kan få medhold i tiltrædelsesoverenskomsten, altså kravet om sagen falder under en kollektiv overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F, og at sager om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, efter arbejdsretslovens efterbetaling af 10 kr. pr time for det timelønsarbejde de to udlånte medarbejdere udførte hos Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S forud for arbejdet på pladsen Dybbølvej blok 1. Kravet støttes på overenskomstens § 96, stk. 2, 2. pkt., og lokalaftalen hos Xxxx Xxxxxxxxx Århus A/S om en timeløn på 185 kr. Da de ikke under udlånet var omfattet af § 6, har de modtaget overenskomstmæssig løn ved den skete udbetaling af deres sædvanlige timeløn på 175 kr. hos Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S. Helt tilsvarende kan 3F ikke få medhold i kravet om efterbetaling af 35 kr. pr. time for det arbejde de to udlånte medarbejdere udførte på pladsen Dybbølvej blok 1, nrfor så vidt det støttes på overenskomstens § 6, stk. 42, henhører 2. pkt. Det, som 3F har anført om akkord, kan heller ikke føre frem, da der ikke ses at foreligge en akkordaftale, som kan begrunde en sådan timelønsforhøjelse. DI Dansk Byggeri for Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S skal herefter frifindes for 3F’s betalingspåstand. De selvstændige påstande, som DI Dansk Byggeri har nedlagt, tages ikke under Arbejdsretten. På den anførte baggrund påkendelse, da der ikke er konklusionennogen uenighed mellem parterne om, at sagen må afvises Bygningsoverenskomstens § 6 omfatter vikararbejde udført af vikarbureauansatte vikarer på brugervirksomheder, som vikarbureauet har udsendt dem til. Uenigheden angår, om bestemmelsen omfatter udlån/udleje af medarbejdere fra behandling virksomheder, som ikke er vikarbureauer, til midlertidigt arbejde i en anden virksomhed under dennes ledelse og kontrol. En stillingtagen til denne uenighed er ikke mulig ved faglig voldgiften stillingtagen til de anerkendelsespåstande, som DI Dansk Byggeri har nedlagt, men en stillingtagen har været nødvendig for en stillingtagen til 3F’s betalingspåstand, således som det fremgår af begrundelsen for frifindelsen for denne påstand. Sagen afvisesDI Dansk Byggeri for Tømrer- og Snedkerværkstedet Løsning A/S frifindes. Hver part betaler bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Virksomheden var organiseret Uenigheden angår forståelsen af en aftale, hvorefter 3F giver afkald på at forfølge bebudede krav om efterbetaling og bod ved Arbejdsretten mod, at Idealcombi til fuld og endelig afgørelse bl.a. betaler 750.000 kr. til aftenholdsmedarbejdere efter en liste udarbejdet af 3F som et selskab med begrænset ansvaren særlig godt- gørelse. Denne godtgørelse må anses som kompensation for det efterbetalingskrav, og ingen anden virksomhed har påtaget sig at indestå for dens forpligtelser. Virksomheden er gået konkurssom 3F hæv- der, og der er ingen midler i konkursboet efter virksomhedenmedarbejderne har. En kendelse sådan aftale kan med bindende virkning fra 3F’s medlemmer indgås af 3F. 3F kan ikke uden konkret bemyndigelse handle på ikke-medlemmers vegne. Når ikke andet fremgår, må en sådan aftale derfor anses for indgået af 3F med virkning alene for 3F-medlemmer. Der er enighed om, at der under forhandlingen ikke var noget fremme om, hvem 3F handlede for. Når derfor de 750.000 kr. skal fordeles til aftenholdsmedarbejdere efter en liste udarbejdet af 3F, er det med føje, at 3F kun har medtaget medlemmer af 3F. Det bemærkes, at det forhold, at det i sagen referatet af dialogmødet er anført, at ”ovenstående er aftalt lokalt og uden præjudice og kan således ikke senere lægges til grund for en fortolkning af overenskom- sten”, kan ikke føre til betaling af det krævede beløbet andet resultat. En dom, Udsagnet må forstås i sin helhed og derfor bl.a. ses som en faglig voldgiftskendelse eller anden endelig afgørelse af forholdet mellem om forholdet mellem medarbejder og virksomhed eller dennes konkursbo er ikke bestemmende for, om der er dækning efter lov om Lønmodtagernes Garantifond. Lønmodtagernes Garantifond er ikke bundet af en sådan afgørelse, men tager selvstændigt stilling til, om betingelserne for dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond er opfyldt, jf. herved Højesterets dom af 30. august 2000 (UfR 2000.2283). Der foreligger herefter ikke en interesse i betaling, som kan begrundeunderstregning af, at sagen føres med henblik på en stillingtagen til betalingskravetoverenskomstparterne ikke hermed var blevet enige om fortolkningen af overenskomstens § 18, pkt. Det bemærkes herved, at det ved henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond er muligt at få en afgørelse om dækning efter loven om Lønmodtagernes Garantifond, hvis ellers lovens betingelser og frister overholdes, og denne afgørelse kan indbringes for domstolene5. Det bemærkes endvidere, at sagen for Arbejdsretten med påstand der ikke er ført bevis for, at der på mødet var enighed om, at 3F ale- ne skulle afgøre, hvor et anciennitetssnit skulle lægges på virksomhedens liste over samtlige medarbejdere. Det bemærkes endelig, at aftalen om betaling af godt 5 mio. 750.000 kr. ikke med den skete udbetaling af 580.000 kr. er opfyldt. Virksomheden indvilligede – uanset det ekstra besvær i at foretage udbe- taling a conto og bod er udsat på faglig voldgiftsafgørelsekan derfor ikke efterfølgende hævde at have gjort alt, hvad den efter aftalen skal. Indklagede hævder3F’s påstand tages herefter til følge, idet bemærkes, at der ikke foreligger en afgørelse eller aftale om behandling ved faglig voldgift, som overfører kompetence fra Arbejdsretten til faglig voldgift. Det fremgår ikke af Arbejdsrettens retsbog, hvad der nærmere skal søges afgjort ved faglig voldgift, og det er uoplyst, hvad parterne i øvrigt har aftalt. Uenighed nogen uenighed om, hvad at påstan- den angår restbeløbet på 170.000 kr.. Idealcombi A/S skal foretage efterbetaling i henhold til forlig af 12. maj 2015 til aftenholdsmed- arbejdere, der efter parternes aftale kan behandles ved faglig voldgift, er en uenighed, som ikke kan afgøres ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 7. Der er ikke oplyst omstændigheder, hvorefter der knytter sig en selvstændig retlig interesse til en selvstændig stillingtagen til første led medlemmer af Fagligt Fælles Forbund i klagers påstand, anerkendelsespåstanden. Sagen ses ikke at rejse spørgsmål om fortolkning, men om anvendelse overensstemmelse med liste udarbejdet af reglerne i Bygningsoverenskomsten på det faktiske forløb. Dette led i påstanden må derfor anses for et anbringende til støtte for påstandens andet led om betaling, betalingspåstanden. Det bemærkes herved, at parterne er uenige om, hvorvidt Dansk Erhverv Arbejdsgiver er part i tiltrædelsesoverenskomsten, altså om sagen falder under en kollektiv overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F, og at sager om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst, efter arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 4, henhører under Arbejdsretten. På den anførte baggrund er konklusionen, at sagen må afvises fra behandling ved faglig voldgift. Sagen afvisesFagligt Fælles Forbund. Hver part betaler bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.