Common use of Opmandens begrundelse og resultat Clause in Contracts

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår ikke, om der er sket vilkårligheder ved udvælgelsen af de 7 klagere til afskedigelse (delvist for en klagernes vedkommende). Spørgsmålet er alene, om der i december 2015 var et sagligt grundlag for afskedigelse som sket. Det er klagernes opfattelse, at det ikke var tilfældet, eftersom der for 2016 blev budgetteret med en overskudsgrad. Afskedigelser med henvisning til besparelser og lønsumsmangel i et budget, som lægger op til optjening af et overskud, må ifølge klager anses for usaglige. Det gælder særligt, når der ikke i budgettet er en angivelse af, hvad overskuddet skal bruges til. Hertil bemærker opmanden, at den undervisningsministerielle institutionslov gældende for Insti- tution H i § 37, stk. 1, 3. pkt., udtrykkeligt angiver, at institutionerne ”kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål”. Det er efter loven over- ladt til den enkelte institutions ledelse at beslutte, om og i hvilket omfang opsparing på en skole skal ske. Der er hverken efter loven eller arbejdsretten noget til hinder for, at en skole anvender sin ledelsesret til i samme budget at operere med såvel besparelser i form lønsumsnedgang som overskud. Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig og forsvarlig – et til- stræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå i budgettet på en afbalance- ret måde. Opsigelserne på Institution H i december 2015 er begrundet med ”reduktion af statstilskuddet og skolens forventede nedgang i aktivitet”. Efter det, der er oplyst om skolens forhold, fore- kommer det da også indlysende rigtigt i december 2015 ved budgetlægningen for 2016 at lægge til grund, at såvel statstilskuddet som aktivitetsniveauet ville falde. Som driften i 2016 og de kommende år tegnede sig, må det anses for særdeles velbegrundet til sikring af en økonomisk forsvarlig drift i 2016 og fremover at gennemføre besparelser i den størrelsesorden, som blev besluttet. Det må også anses for økonomisk velbegrundet, at Institution H i budgettet for 2016 indlagde en overskudsgrad på 2,6 %. Ud fra erfaringerne i de foregående år var det økonomisk velbe- grundet at operere med en ”buffer” til dækning af ikke-budgetterede udgifter, ligesom det til sikring af fortsat drift var økonomisk velbegrundet at tilstræbe konsolidering med et overskud af en størrelse, der som den besluttede overskudsgrad passede ind i skolens budgetteringsmønster og var fastsat i sammenhæng med en flerårig budgetplan. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at anse de foretagne afskedigelser for usaglige. Tværtimod må der gives indklagede medhold i, at Institution H’s økonomistyring opfylder alle krav til lovlighed, saglighed og driftsmæssig begrundelse, ligesom der ikke foreligger noget uproportionalt i forhold til personalet. Indklagede skal derfor frifindes. Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, som mandatar for INSTITUTION H frifindes.

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår ikke, Bestemmelsen i Serviceoverenskomstens § 21 om fritvalgsordning kom ind i overenskomsten ved fornyelsen i 2007. Det skete uden særskilt forhandling mellem parterne herom med bag- grund i den tilsvarende bestemmelse i Forligsmandens 2007-mæglingsforslag. Efter bestemmel- sen skal der er sket vilkårligheder ved udvælgelsen betales fritvalgsbidrag af de 7 klagere til afskedigelse (delvist for en klagernes vedkommende)”den ferieberettigede løn”. Spørgsmålet er aleneherefter, om hvad parterne har ment med ”ferieberettiget løn”. I mangel af holde- punkter for en anden forståelse må dette udtryk i overensstemmelse med sædvanlig sprogbrug på arbejdsmarkedet forstås som den løn, der efter praksis på arbejdsmarkedet er indgået i december 2015 var et sagligt grundlag for afskedigelse som sketberegnin- gen af feriegodtgørelse efter ferielovens § 24. Det er klagernes opfattelse, at det ikke var tilfældet, eftersom der for 2016 blev budgetteret med en overskudsgrad. Afskedigelser med henvisning til besparelser og lønsumsmangel i et budgetDen sygelønsordning, som lægger op til optjening blev aftalt ved fornyelsen af et overskudServiceoverenskomsten i 2007, må ifølge klager anses for usaglige. Det gælder særligtat være af fuldstændig samme karakter, når som de såkaldte ”fuld løn”s-ordninger, der ikke er etable- ret på grundlag af Forligsmandens 1993-mæglingsforslag, og hvorom det i budgettet arbejdsretlig praksis er en angivelse af, hvad overskuddet skal bruges til. Hertil bemærker opmandenfastslået, at den undervisningsministerielle institutionslov gældende af arbejdsgiveren udbetalte sygeløn i mangel af holdepunkter for Insti- tution H det modsatte ikke har karakter af ”ferieberettiget løn”. Der er ikke i Serviceoverenskomsten af 2007 noget holdepunkt for en anden forståelse. Tværti- mod fremgår det klart af § 3718, stk. 3 og 4, sammenholdt med § 18, stk. 1, 3. pkt., udtrykkeligt angiverat overenskomsten er baseret på den opfattelse, at institutionerne ”kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål”der ikke skal betales feriepenge efter ferieloven af overenskomstens sygeløn. Det er efter loven over- ladt til den enkelte institutions ledelse at beslutte, om og i hvilket omfang opsparing på en skole skal ske. Der er hverken efter loven eller arbejdsretten noget til hinder for, at en skole anvender sin ledelsesret til i samme budget at operere med såvel besparelser i form lønsumsnedgang som overskud. Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig og forsvarlig – et til- stræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå i budgettet på en afbalance- ret måde. Opsigelserne på Institution H i december 2015 er begrundet med ”reduktion af statstilskuddet og skolens forventede nedgang i aktivitet”. Efter detDet, der er oplyst om skolens forholdparternes beregninger i forbindelse med overenskomstforhandlin- gerne i 2007, fore- kommer det da også indlysende rigtigt i december 2015 ved budgetlægningen for 2016 at lægge til grundgiver ikke noget holdepunkt for, at såvel statstilskuddet som aktivitetsniveauet ville faldeparterne forhandlede ud fra en fælles opfattelse af, at der skulle betales fritvalgsbidrag af sygelønnen. Som driften i 2016 og de kommende år tegnede Parterne regnede hver for sig, må det anses for særdeles velbegrundet og der er ikke fremlagt nogen beregning eller afgivet nogen forklaring om beregninger, som indgik i par- terne forhandlinger. Overenskomstforhandlingerne i 2007 mundede ud i et protokollat om sygeløn. Efterfølgende drøftelser førte til sikring af en økonomisk forsvarlig drift i 2016 og fremover at gennemføre besparelser i den størrelsesordenrække ændringer, som blev besluttetskrevet ind i den endelige udgave af overens- komsten, der blev trykt i 2008. Det må også kan ikke anses for økonomisk velbegrundetbevist, at Institution H der herudover skulle være opnå- et enighed om, at der skal beregnes fritvalgsbidrag af sygeløn. 3F rejste udtrykkeligt krav om medtagelse heraf i budgettet for 2016 indlagde en overskudsgrad på 2,6 %e-mail af 27. Ud fra erfaringerne november 2007, men der ses ikke at være foretaget nogen rettelse i de foregående år var det økonomisk velbe- grundet at operere med en ”buffer” overenskomstteksten til dækning af ikke-budgetterede udgifter, ligesom det til sikring af fortsat drift var økonomisk velbegrundet at tilstræbe konsolidering med et overskud af en størrelseimødekommelse heraf. Det, der som den besluttede overskudsgrad passede ind er oplyst om de efterfølgende overenskomstforhandlinger, herunder om beregninger og metodenotater, og om praksis i skolens budgetteringsmønster og var fastsat i sammenhæng med en flerårig budgetplan. Der er på denne baggrund branchen, giver ikke grundlag for at anse de foretagne afskedigelser antage, at overenskomstpar- terne skulle have haft eller fået en fælles forståelse, hvorefter der uanset det, der står i Service- overenskomsten, skal betales fritvalgsbidrag af sygeløn. Det bemærkes herved, at ferielovsæn- dringen i 2015 ikke kan tillægges betydning for usagligeforståelsen af, hvad parterne aftalte og mente om fritvalgsbidrag i 2007. Tværtimod Der må der på denne baggrund gives indklagede medhold i, at Institution H’s økonomistyring opfylder alle krav til lovlighed, saglighed og driftsmæssig begrundelse, ligesom der ikke foreligger noget uproportionalt i forhold til personaletmedhold. Indklagede skal derfor frifindes. Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, som mandatar for INSTITUTION H frifindesHver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår ikkeDet må anses for sagligt velbegrundet, at håndværkerne på Odense Universitetshospital ligesom andre personalegrupper, læger, sygeplejersker, sekretærer m.fl., er underlagt krav om der er sket vilkårligheder ved udvælgelsen af påklædning, hvorefter de 7 klagere skal skifte til afskedigelse (delvist for en klagernes vedkommende). Spørgsmålet er alene, om der i december 2015 var et sagligt grundlag for afskedigelse som sketog fra hospitalets arbejdstøj på hospitalet. Det er klagernes opfattelseubestridt, at den tid, som medgår til sådan omklædning, der skal foregå på arbejdspladsen, må anses som arbejdstid. Der er ikke i Håndværkeroverenskomsten udtrykkeligt taget stilling til, om sådan omklædning på hospitalet skal foregå i den normale arbejdstid, eller om lønnen for arbejde i den normale arbejdstid er fastsat således, at det ikke var tilfældeter forudsat, eftersom der for 2016 blev budgetteret med en overskudsgrad. Afskedigelser med henvisning til besparelser at omklædning sker før og lønsumsmangel i et budgetefter registrering af den arbejdstid, som lægger op er afgørende i forhold til optjening af et overskud, må ifølge klager anses for usagligelønberegning. Det gælder særligt, når der ikke i budgettet er en angivelse afNår henses til, hvad overskuddet skal bruges til. Hertil bemærker opmanden, at den undervisningsministerielle institutionslov gældende for Insti- tution H der i § 37, stk. 1, 3. pkt., udtrykkeligt angiver, at institutionerne ”kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål”. Det er efter loven over- ladt til den enkelte institutions ledelse at beslutte, om og i hvilket omfang opsparing på en skole skal ske. Der er hverken efter loven eller arbejdsretten noget til hinder for, at en skole anvender sin ledelsesret til i samme budget at operere overensstemmelse med såvel besparelser i form lønsumsnedgang som overskud. Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig og forsvarlig – et til- stræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå i budgettet på en afbalance- ret måde. Opsigelserne på Institution H i december 2015 er begrundet med ”reduktion af statstilskuddet og skolens forventede nedgang i aktivitet”. Efter det, der er anført i afgørelsen om hospitalsportører fra 2006, i årevis må anses for at have været helt almindelig praksis for andre personalegrupper på hospitaler, findes det også på Håndværkeroverenskomstens område at have været overenskomstparternes fælles forudsætning og forståelse, at medarbejderne klæder om på hospitalet til hospitalets almindelige arbejdstøj og møder iført dette til den arbejdstid, som skal præsteres for den aftalte løn. En sådan forståelse understøttes da også af, hvad Danske Regioner har oplyst om skolens forhold, fore- kommer det da også indlysende rigtigt praksis på håndværkerområdet i december 2015 ved budgetlægningen for 2016 at lægge til grundregionerne. Efter Håndværkeroverenskomsten er ordningen således den, at såvel statstilskuddet der med løn for den normale arbejdstid også sker vederlæggelse for den arbejdstid, som aktivitetsniveauet ville faldeforinden og efter medgår til at skifte til og fra hospitalets almindelige arbejdstøj på hospitalet. Som driften Denne overenskomstmæssige ordning har været fraveget på Odense Universitetshospital ved, at håndværkerne i 2016 og de kommende år tegnede sighenhold til en lokalaftale kunne klæde om hjemme. Ved opsigelse af denne lokalaftale, som var i strid med hospitalets hygiejneretningslinje, er den daglige arbejdstid blevet udvidet med nogle minutter ud over den normale arbejdstid, som fortsat er det tidsrum, lønnen beregnes efter. Denne ændring ligger imidlertid inden for, hvad der med Håndværkeroverenskomsten må det anses for særdeles velbegrundet til sikring af en økonomisk forsvarlig drift i 2016 og fremover aftalt mellem overenskomstparterne. Klager har således ikke krav på, at gennemføre besparelser omklædningstiden placeres i den størrelsesordennormale arbejdstid, og heller ikke krav på, at der skal betales særskilt for omklædningstiden, som blev besluttetvederlægges gennem aflønning for normalarbejdstiden. Det må også anses At der for økonomisk velbegrundetså vidt er tale om en forringelse af håndværkernes vilkår, at Institution H i budgettet for 2016 indlagde en overskudsgrad på 2,6 %. Ud fra erfaringerne i de foregående år var det økonomisk velbe- grundet at operere med en ”buffer” kan ikke føre til dækning af ikke-budgetterede udgifteret andet resultat, ligesom det til sikring af fortsat drift var økonomisk velbegrundet at tilstræbe konsolidering med et overskud af en størrelse, der som den besluttede overskudsgrad passede ind i skolens budgetteringsmønster og var fastsat i sammenhæng med en flerårig budgetplan. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at anse de foretagne afskedigelser for usaglige. Tværtimod må der gives indklagede medhold da forringelsen består i, at Institution H’s økonomistyring opfylder alle krav en lokalt aftalt overenskomstfravigende ordning er bragt til lovlighed, saglighed og driftsmæssig begrundelse, ligesom der ikke foreligger noget uproportionalt i forhold til personaletophør. Indklagede skal derfor frifindesfrifindes herefter for såvel den principale som den subsidiære påstand. Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, som mandatar for INSTITUTION H frifindesIndklagede firfindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår ikke, om der er sket vilkårligheder ved udvælgelsen af de 7 klagere til afskedigelse (delvist for en klagernes vedkommende). Spørgsmålet er alene, om der i december 2015 var et sagligt grundlag for afskedigelse som sket. Det er klagernes opfattelse, at det ikke var tilfældet, eftersom der for 2016 blev budgetteret med en overskudsgrad. Afskedigelser med henvisning til besparelser og lønsumsmangel i et budget, som lægger op til optjening af et overskud, må ifølge klager anses for usaglige. Det gælder særligt, når der ikke i budgettet er en angivelse af, hvad overskuddet skal bruges til. Hertil bemærker opmanden, at den undervisningsministerielle institutionslov gældende for Insti- tution H i Efter Bygningsoverenskomstens § 3732, stk. 1, 3udføres alt nyt arbejde, såfremt en af parterne ønsker det, i akkord efter de til enhver tid mellem Dansk Byggeri, nu DIO III, og Fagligt Fælles Forbund gældende prislister. pkt.Om indgåelse af akkord er der nærmere regler i Overenskomstens § 33. Det hedder i § 33, udtrykkeligt angiverstk. 1, om tildeling, at institutionerne ”kan opspare tilskud akkordens omfang fastlægges skriftligt og underskrives af begge parter, før arbejdet påbegyndes, såfremt en af parterne ønsker dette. Efter ordlyden af stk. 1 er der vedrø- rende akkordens omfang krav om skriftlighed og underskrivelse af begge parter, såfremt en af parterne ønsker det. Efter ordlyden stilles der således ikke særlige krav til anvendelse form eller andet til indgåelse af en aftale om akkordomfang. Om den tilsvarende bestemmelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål”2007-Bygnings- overenskomsten er det i kendelse af 30. Det er efter loven over- ladt til den enkelte institutions ledelse august 2010 udtalt, at beslutteder kun skal ske skriftlig fast- læggelse af akkordens omfang, om og i hvilket omfang opsparing på hvis dette kræves af en skole skal skeaf parterne. Der er hverken ikke oplyst omstæn- digheder, som kan føre til at tillægge ordforklaringen i Overenskomstens bilag 12 betydning over for den utvetydige ordlyd af overenskomstbestemmelsen. Det følger heraf, at det beror på dansk rets almindelige aftaleretlige regler, om der er indgået en aftale om akkordomfang. Det kan derfor ikke blot ske skriftligt, men også mundtligt. Det kan ikke blot ske udtrykkeligt, men også stiltiende ved at udvise en adfærd, som ikke består i ved ord eller tegn at afgive en løfteerklæring, men som i en kontraheringssituation med føje af en anden i situationen forstås som udtryk for vilje til at være bundet af en bestemt kontrahering. Uanset hvorledes en aftale hævdes at være kommet i stand, påhviler det imidlertid i alminde- lighed den, som vil påberåbe sig en aftale, at føre bevis for dens eksistens. Jo længere væk det påberåbte grundlag er fra det udtrykkelige, skriftlige og underskrevne, des tungere bliver det at løfte denne bevisbyrde. I den foreliggende sag er parterne imidlertid enige om, at sjakket på pladsen i Svendborg ar- bejdede på akkord. Af referatet fra mæglingsmødet fremgår, at organisationerne allerede da var enige om, at der havde været arbejdet på akkord. Og parternes standpunkter under den faglige voldgift bygger ligeledes på, at der har været tale om akkordarbejde. Det må endvidere efter loven eller arbejdsretten noget bevisførelsen lægges til grund, at sjakket og firmaet drøftede, hvilken opgave sjakket skulle have, når en igangværende i Fredericia var færdig, at sjakket fik to op- gaver at vælge imellem, at de valgte opgaven i Svendborg, fordi den skønnedes at give dem de bedste muligheder for at tjene mere end timelønnen på 200 kr., at de gik i gang med arbejdet på pladsen i Svendborg, at de fra start afleverede akkorderingssedler, og at de derefter med ledelsen udvekslede forslag til slumpakkorder omfattende hele firmaets tømrerentreprise på pladsen. Under disse omstændigheder må det anses for godtgjort, at parterne har været enige om, at sjakket på akkord skulle udføre alt tømrerarbejde i den entreprise, som firmaet havde fået i opdrag at udføre på pladsen i Svendborg. Det bemærkes herved, at forløbet må anskues på baggrund af Bygningsoverenskomsten, som i § 33, stk. 1 og 3, bygger på, at det er et på forhånd afgrænset arbejde, som en aftale om akkord angår. Heri ligger ikke, at Overenskomsten er til hinder for, at det kunne være aftalt f.eks., at sjakket fik opgaven i akkord med ret til, indtil der var indgået en skole anvender sin ledelsesret aftale om slumpakkord, at slutte samarbejdet med ret til i samme budget opmåling og akkordopgørelse efter gældende prislister for det udførte arbejde. Det er imidlertid ikke gjort gældende, at operere med såvel besparelser i form lønsumsnedgang som overskudder er indgået en sådan aftale. Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig Syns- punktet er, at en sådan ret følger af Overenskomsten, når der arbejdes på akkord og forsvarlig ikke er indgået en aftale om akkordomfang – et til- stræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå synspunkt, som der ikke er anledning til at tage stilling til, eftersom der foreligger en aftale om akkordomfang. Det forhold, at parterne ikke kunne blive enige om en slumpakkord, ændrede ikke ved, at den aftalte akkord var gensidigt bindende som angivet i budgettet på Overenskomstens § 34, stk. 1. At en afbalance- ret måde. Opsigelserne på Institution H i december 2015 ak- kordaftale er begrundet med ”reduktion af statstilskuddet og skolens forventede nedgang i aktivitet”gensidigt bindende, er imidlertid ikke til hinder for, at parterne aftaler at ændre den. Efter det, der er oplyst om skolens forhold, fore- kommer de herom afgivne forklaringer lægges det da også indlysende rigtigt i december 2015 ved budgetlægningen for 2016 at lægge til grund, at såvel statstilskuddet som aktivitetsniveauet ville falde. Som driften i 2016 og de kommende år tegnede sig, må det anses for særdeles velbegrundet til sikring af en økonomisk forsvarlig drift i 2016 og fremover at gennemføre besparelser i den størrelsesorden, som blev besluttet. Det må også anses for økonomisk velbegrundetledelsen på et møde gik med til, at Institution H i budgettet for 2016 indlagde en overskudsgrad sjakket efter eget ønske stoppede på 2,6 %. Ud fra erfaringerne i de foregående år var det økonomisk velbe- grundet at operere med en ”buffer” til dækning af ikke-budgetterede udgifter, ligesom det til sikring af fortsat drift var økonomisk velbegrundet at tilstræbe konsolidering med et overskud af en størrelse, der som den besluttede overskudsgrad passede ind i skolens budgetteringsmønster og var fastsat i sammenhæng med en flerårig budgetplanpladsen. Der er på denne baggrund foreligger ingen oplysninger om, at parterne drøftede konsekvenserne heraf. Der foreligger heller ingen oplysninger om, at sjakket skulle have forbeholdt sig retten til efterfølgende at foretage opmåling og kræve akkordopgørelse for det udførte arbejde, eller at ledelsen skulle have præciseret, at godkendelsen af, at sjakket kunne forlade arbejdet, ikke grundlag indebar nogen ret for sjakket til akkordopgørelse og –overskud. Under disse omstændigheder og under hensyn til princippet i Overenskomstens § 34, stk. 3, ses der ikke at være fornødne holdepunkter for at anse de foretagne afskedigelser for usagligetolke det passerede som indeholdende en aftale om efterfølgende opmåling og akkordbetaling af det udførte arbejde. Tværtimod må der gives indklagede medhold iHvis det i øvrigt antoges, at Institution H’s økonomistyring opfylder alle krav til lovlighednoget sådant var aftalt, saglighed og driftsmæssig begrundelsemåtte det i mangel af anden aftale antages, ligesom der ikke foreligger noget uproportionalt at akkordopgø- relse skulle være virksomheden i forhold til personalethænde senest 15 dage efter, at sjakket sluttede arbejdet på pladsen. Akkordopgørelsen blev imidlertid først gjort tilgængelig for virksomheden i læsbar stand på mæglingsmødet den 5. august 2021, flere måneder efter at sjakket havde forladt plad- sen den 21. maj 2021. Resultatet bliver herefter, at indklagede må frifindes. Indklagede skal derfor frifindes. Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, som mandatar for INSTITUTION H frifindesHver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og havdelen af udgift til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår ikkeHovedspørgsmålet under sagen er, om der foreligger en akkordaftale, som svendene er sket vilkårligheder ved udvælgelsen bundet af. Den akkordaftale, som af indklagede hævdes at være indgået, skal efter sin karakter opfylde betingelserne i Bygningsoverenskomstens § 33, stk. 3. For at være gældende skal den derfor være skriftlig og underskrevet af begge parter. Den fremlagte ”Akkordaftale seddel for EBK HUSE A/S” vedrørende projektet i Rødvig med sagsnr. 7276 er skriftlig. Den er nederst på underskriftlinjen med plads til dato og underskrift for henholdsvis ”Montør” og ”Byggeleder” i ”Montør”-feltet dateret den 8. november 2021 og forsynet med underskrifter af A og B og i ”Byggeleder”-feltet dateret den 18. oktober 2021 og forsynet med underskrift af byggeleder X. Akkordaftaleseddelen fremstår efter sit umiddelbare indhold som parternes fælles erklæring om at have indgået en akkordaftale, som opfylder Overenskomstens betingelser for at være gældende. Parterne er enige om, at svendene har underskrevet den 8. november 2021. Efter de 7 klagere forklaringer, som under sagen er afgivet af A og B, har de imidlertid ikke med deres underskrifter villet afgive erklæring om indgåelse af en aftale om akkord, men alene villet bekræfte, at de arbejdede i henhold til afskedigelse (delvist for en klagernes vedkommende)aftale om 4 dages-uge, og de blev af byggeleder F betrygget i, at det alene var til dette begrænsede formål, at deres underskrifter skulle anvendes. Spørgsmålet Selv om det turde være højst uforsigtigt at skrive under på et dokument, som tydeligt er alenebetegnet som akkordaftale, om der i december 2015 var et sagligt grundlag for afskedigelse noget andet øjemed end at ville forpligte sig til indholdet i dokumentet, har de forklaringer, som sketA og B har afgivet, været sammenhængende og troværdige. Det er klagernes opfattelseet grundlæggende princip i dansk aftaleret, at en ondtroende løftemodtager ikke skal kunne profitere af en løftegivers fejl. Hvis altså byggeleder F indså eller burde indse, at xxxxxxxx skrev under i det begrænsede øjemed, som de har forklaret, er de ikke bundet af deres underskrifter i videre omfang, og der foreligger i så fald ikke en gyldig akkordaftale. Der er ikke under sagen afgivet forklaring af F. Xxxxxxxxx forklaring om, at F betryggede dem i, at deres underskrifter alene var til bekræftelse af, at de arbejdede i henhold til en aftale om 4 dages-uge, er heller ikke imødegået på anden måde. Svendenes forklaring understøttes af, at E havde bedt om bekræftelse af aftale om 4-dages uge af hensyn til dokumentation over for SKAT og anført, at de kunne give sådan bekræftelse ved at underskrive ”denne akkordaftale seddel”. Den understøttes også af deres forklaring om, at der ikke var tilfældetandre underskrifter på dokumentet, eftersom der for 2016 blev budgetteret med da de skrev under – en overskudsgrad. Afskedigelser med henvisning til besparelser og lønsumsmangel i et budgetforklaring, som lægger op til optjening ikke er imødegået af et overskud, må ifølge klager anses for usaglige. Det gælder særligt, når der ikke i budgettet er en angivelse af, hvad overskuddet skal bruges til. Hertil bemærker opmanden, at den undervisningsministerielle institutionslov gældende for Insti- tution H i § 37, stk. 1, 3. pkt., udtrykkeligt angiver, at institutionerne ”kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål”forklaring af F eller på anden måde. Det er efter loven over- ladt til den enkelte institutions ledelse at beslutteogså påfaldende, om og i hvilket omfang opsparing på en skole skal ske. Der er hverken efter loven eller arbejdsretten noget til hinder forhvis det var aftalt, at der var tale om en skole anvender sin ledelsesret til i samme budget at operere med såvel besparelser i form lønsumsnedgang som overskud. Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig og forsvarlig – et til- stræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå i budgettet akkord på en afbalance- ret måde. Opsigelserne på Institution H i december 2015 er begrundet med ”reduktion af statstilskuddet og skolens forventede nedgang i aktivitet”. Efter det, der er oplyst om skolens forhold, fore- kommer det da også indlysende rigtigt i december 2015 ved budgetlægningen for 2016 at lægge til grund391 timer, at såvel statstilskuddet som aktivitetsniveauet ville falde. Som driften der i 2016 november blev indsat 2 yderligere mand til at deltage i arbejdet på timeløn, og de kommende år tegnede sig, må det anses for særdeles velbegrundet til sikring af en økonomisk forsvarlig drift i 2016 og fremover at gennemføre besparelser i den størrelsesorden, som blev besluttet. Det må også anses for økonomisk velbegrundet, at Institution H i budgettet for 2016 indlagde en overskudsgrad på 2,6 %. Ud fra erfaringerne i de foregående år var det økonomisk velbe- grundet at operere med en ”buffer” til dækning af ikke-budgetterede udgifter, ligesom det til sikring af fortsat drift var økonomisk velbegrundet at tilstræbe konsolidering med et overskud af en størrelse, der som den besluttede overskudsgrad passede ind i skolens budgetteringsmønster og var fastsat i sammenhæng med en flerårig budgetplan. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at anse de foretagne afskedigelser for usaglige. Tværtimod må der gives indklagede medhold i, at Institution H’s økonomistyring opfylder alle krav til lovlighed, saglighed og driftsmæssig begrundelse, ligesom der ikke foreligger noget uproportionalt på dette tidspunkt, hvor A ifølge virksomhedens fremlagte arbejdstidsopgørelser havde arbejdet ca. 170 timer, og hvor der manglede registreringer fra B, var en drøftelse af projektets stade i forhold til personaletde 391 timer. På denne baggrund fører en samlet bedømmelse af de foreliggende bevisligheder til, at svendene ikke med deres underskrifter er blevet forpligtet i overensstemmelse med det underskrevne dokuments indhold, men alene kan anses for med deres underskrifter at have bekræftet, at de arbejdede i henhold til en aftale om 4 dages-uge. Arbejdet er således ikke udført på akkord. Indklagede har ikke haft bemærkninger til klagers opgørelse af betalingskravet. Klager har påstået beløbene på henholdsvis 55.530,16 kr. og 45.159,86 kr. tillagt procesrente fra den 5. januar 2022 og beløbene på henholdsvis 29.168,15 kr. og 25.051,53 kr. tillagt procesrente fra den 23. marts 2022. Indklagede har ikke haft bemærkninger hertil. Der gives herefter klager medhold i den nedlagte betalingspåstand med procesrente som anført. EBK Huse A/S skal derfor frifindesinden 14 dage til Fagligt Fælles Forbund betale 154.909,70 kr. Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, som mandatar for INSTITUTION H frifindesmed procesrente af 100.690,02 kr. fra den 5. januar 2022 og af 54.219,68 kr. fra den 23. marts 2022. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår ikkeDer gælder efter lovgivningen særlige afgiftsregler for firma/varebiler på gule plader. Den erklæring, om der som sagen angår, og som er sket vilkårligheder ved udvælgelsen gengivet foran, indeholder nogle forskrifter vedrørende brug af de 7 klagere til afskedigelse (delvist firma/varebil på gule plader, som må anses for ret selvfølgelige. Den er ensidigt udformet af arbejdsgiveren/dennes organisation og har ikke karakter af en klagernes vedkommende)aftale, men af en instruks, som medarbejderen alene kvitterer for modtagelsen af. Spørgsmålet er aleneDet, om der i december 2015 var et sagligt grundlag for afskedigelse erklæringen er angivet om, hvad overtrædelse af instruksen kan medføre, kan ikke sprogligt forstås som sket. Det er klagernes opfattelse, at det ikke var tilfældet, eftersom der for 2016 blev budgetteret med en overskudsgrad. Afskedigelser med henvisning til besparelser og lønsumsmangel i et budget, som lægger op til optjening af et overskud, må ifølge klager anses for usaglige. Det gælder særligt, når der ikke i budgettet er en angivelse af, at der er tale om konsekvenser, som uden videre vil indtræde. Sprogligt er der tale om en angivelse af mulige konsekvenser af en overtrædelse af instruksen, en advarsel om, hvad overskuddet skal bruges der kan ske. En sådan advarsel om mulig afskedigelse, krav om erstatning og modregning må naturligt forstås som indeholdende en uudtalt henvisning til, hvad der i ansættelsesforholdet i forvejen gælder om afskedigelse, erstatning og modregning. Hertil bemærker opmandenDet, som tilsigtes med en sådan advarsel i form af en ensidig arbejdsgivererklæring, er alene en understregning af betydningen af de foreskrevne adfærdspligter. Erklæringen kan ikke naturligt forstås som et forsøg på at den undervisningsministerielle institutionslov gældende opnå videregående rettigheder og sanktionsmuligheder, end hvad der allerede gælder i ansættelsesforholdet. Erklæringen giver ikke arbejdsgiveren en ret til erstatning eller modregning, som denne ikke har efter dansk rets almindelige regler, men indeholder en henvisning til og påmindelse om disse regler og de deri hjemlede muligheder for Insti- tution H i § 37, stk. 1, 3. pkt., udtrykkeligt angiver, at institutionerne ”kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- kræve erstatning og undervisningsformål”. Det er efter loven over- ladt til den enkelte institutions ledelse at beslutte, om og i hvilket omfang opsparing på en skole skal skeforetage modregning. Der er hverken efter loven ikke i Bygningsoverenskomsten bestemmelser, som begrænser arbejdsgiverens ret til ved tilsidesættelse af den foreliggende instruks i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler herom at kræve erstatning eller arbejdsretten noget til hinder forgennemføre modregning i løn. Det forhold, at en skole anvender sin ledelsesret der ikke i erklæringen udtrykkeligt er henvist til i samme budget at operere med såvel besparelser i form lønsumsnedgang som overskud. Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig og forsvarlig – et til- stræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå i budgettet på en afbalance- ret måde. Opsigelserne på Institution H i december 2015 er begrundet med ”reduktion af statstilskuddet og skolens forventede nedgang i aktivitet”. Efter detdansk rets almindelige regler, der er oplyst om skolens forholdgør ikke erklæringen så misforståelig, fore- kommer det da også indlysende rigtigt i december 2015 ved budgetlægningen for 2016 at lægge til grundhvad retsstillingen angår, at såvel statstilskuddet som aktivitetsniveauet ville falde. Som driften i 2016 og de kommende år tegnede sig, må det erklæringen af den grund kan anses for særdeles velbegrundet til sikring af en økonomisk forsvarlig drift i 2016 og fremover at gennemføre besparelser i den størrelsesorden, som blev besluttet. Det må også anses for økonomisk velbegrundet, at Institution H i budgettet for 2016 indlagde en overskudsgrad på 2,6 %. Ud fra erfaringerne i de foregående år var det økonomisk velbe- grundet at operere med en ”buffer” til dækning af ikke-budgetterede udgifter, ligesom det til sikring af fortsat drift var økonomisk velbegrundet at tilstræbe konsolidering med et overskud af en størrelse, der som den besluttede overskudsgrad passede ind i skolens budgetteringsmønster og var fastsat i sammenhæng med en flerårig budgetplan. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at anse de foretagne afskedigelser for usaglige. Tværtimod må der gives indklagede medhold i, at Institution H’s økonomistyring opfylder alle krav til lovlighed, saglighed og driftsmæssig begrundelse, ligesom der ikke foreligger noget uproportionalt i forhold til personaletstridende mod Bygningsoverenskomsten. Indklagede skal derfor herefter frifindes. Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, som mandatar DI Dansk Byggeri på egne vegne og for INSTITUTION H Tømrer- og Xxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx A/S frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår ikkeSagens hovedspørgsmål er, om der er sket vilkårligheder ved udvælgelsen af de 7 klagere til afskedigelse (delvist for en klagernes vedkommende). Spørgsmålet er alene, om der i december 2015 var et sagligt grundlag for afskedigelse som sket. Det er klagernes opfattelse, at det ikke var tilfældet, eftersom der for 2016 blev budgetteret med en overskudsgrad. Afskedigelser med henvisning til besparelser og lønsumsmangel i et budget, som lægger op til optjening af et overskud, må ifølge klager anses for usaglige. Det gælder særligt, når der ikke i budgettet er en angivelse af, hvad overskuddet skal bruges til. Hertil bemærker opmanden, at den undervisningsministerielle institutionslov gældende for Insti- tution H i § 37, stk. 1, 3. pkt., udtrykkeligt angiver, at institutionerne ”kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål”. Det er efter loven over- ladt til den enkelte institutions ledelse at beslutte, om og i hvilket omfang opsparing på en skole skal ske. Der er hverken efter loven eller arbejdsretten noget til hinder for, at en skole anvender sin ledelsesret til i samme budget at operere med såvel besparelser i form lønsumsnedgang som overskud. Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig og forsvarlig – et til- stræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå i budgettet på en afbalance- ret måde. Opsigelserne på Institution H i december 2015 er begrundet med ”reduktion af statstilskuddet og skolens forventede nedgang i aktivitet”. Efter det, der er oplyst om skolens forhold, fore- kommer det da også indlysende rigtigt i december 2015 ved budgetlægningen for 2016 at lægge lægges til grund, at såvel statstilskuddet det arbejde, som aktivitetsniveauet ville faldesagen angår, er udført i henhold til aftaler om varierende ugentlig arbejdstid, der opfylder betingelserne i Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 10. Som driften Efter Overenskomsten fordrer varierende ugentlig arbejdstid, at der træffes aftale herom lokalt, og aftalen skal være skriftlig. Den part, som hævder, at der er indgået en sådan aftale, har bevisbyrden derfor. Virksomheden MPNM Byggeri ApS hævder under sagen, at der med de enkelte medarbejdere i 2016 forbindelse med disses ansættelse er indgået skriftlige aftaler om varierende ugentlig arbejdstid, som opfylder Overenskomstens betingelser. Virksomheden har været opfordret til under det forudgående fagretlige forløb at dokumentere dette ved fremlæggelse af disse aftaler. Sådan fremlæggelse er ikke sket – Virksomheden har alene og først under sagens mundtlige forhandling fremlagt nogle uunderskrevne dokumenter med arbejdstidsplaner, og de kommende år tegnede sigmedarbejdere, må det som har afgivet forklaring under sagen, bestrider, at de har truffet aftale med virksomheden om varierende ugentlig arbejdstid. Det arbejde, som sagen angår, kan herefter ikke anses for særdeles velbegrundet til sikring omfattet af en økonomisk forsvarlig drift i 2016 og fremover at gennemføre besparelser i den størrelsesordenaftaler om varierende ugentlig arbejdstid, som blev besluttetopfylder betingelserne i Overenskomstens § 10. Konsekvensen heraf er, at de almindelige arbejdstidsregler i Bygge- og Anlægsoverenskomsten om den ugentlige og daglige arbejdstid og om overarbejde og betaling herfor finder anvendelse. 3F har foretaget individuelle beregninger af, hvad der som minimum skulle have været betalt til syv medlemmer omfattet af sagen. Disse beregninger med tillæg og fradrag er foretaget efter beregningsprincipper, som må anses for at være i nøje overensstemmelse med Overenskomsten. Til grund for beregningerne ligger medarbejdernes egne oplysninger om arbejdstid. Disse oplysninger om arbejdstid er da også i god overensstemmelse med det, som samstemmende er forklaret om arbejdsmønstret på pladsen, og i bedre overensstemmelse hermed end de til dels modstridende oplysninger om arbejdstid i de fremlagte lønsedler og Virksomhedens registrering af arbejdstid i sagens bilag 1, hvis tilblivelsesgrundlag er uoplyst, og som ikke omfatter hele arbejdsperioden. Oplysningerne understøttes af troværdigheden af de medarbejderforklaringer om arbejdstid, som er afgivet under sagen, og de detaljerede arbejdstidsregistreringer, som er foretaget af nogle af medarbejderne. Det må også anses for økonomisk velbegrundettiltrædes derfor, at Institution H udgangspunkt for beregningerne er taget i budgettet medarbejdernes egne oplysninger om arbejdstid. Under hensyn til den usikkerhed, der trods alt knytter sig til en sådan opgørelse af arbejdstid, og den usikkerhed, der er forbundet med at anvende et gennemsnit beregnet på grundlag af oplysninger for 2016 indlagde en overskudsgrad syv medarbejdere på 2,6 %yderligere to medarbejdere, findes det af 3F beregnede beløb at burde reduceres til 950.000 kr. Ud fra erfaringerne i de foregående år var det økonomisk velbe- grundet at operere med en ”buffer” tilsvarende forholdsmæssig reduktion af de individuelt beregnede krav. MPNM Byggeri ApS skal inden 14 dage til dækning Fagligt Fælles Forbund betale 950.000 kr. med procesrente fra den 12. maj 2020. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af ikke-budgetterede udgifter, ligesom det udgiften til sikring af fortsat drift var økonomisk velbegrundet at tilstræbe konsolidering med et overskud af en størrelse, der som den besluttede overskudsgrad passede ind i skolens budgetteringsmønster og var fastsat i sammenhæng med en flerårig budgetplan. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at anse de foretagne afskedigelser for usaglige. Tværtimod må der gives indklagede medhold i, at Institution H’s økonomistyring opfylder alle krav til lovlighed, saglighed og driftsmæssig begrundelse, ligesom der ikke foreligger noget uproportionalt i forhold til personalet. Indklagede skal derfor frifindes. Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, som mandatar for INSTITUTION H frifindesopmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår ikkeCB&I’s registreringer er ikke foretaget med henblik på at registrere folkenes ar- bejdstid, men giver dog et meget sikkert billede af, hvor længe folkene generelt har opholdt sig på pladsen, det være sig henholdsvis i skurbyen og inde på sitet, og registreringerne understøtter i høj grad de afgivne forklaringer fra klagers med- lemmer og disses kalenderoptegnelser om der er sket vilkårligheder ved udvælgelsen af de 7 klagere til afskedigelse (delvist for en klagernes vedkommende). Spørgsmålet er alene, om der i december 2015 var et sagligt grundlag for afskedigelse som sketarbejdstidsforholdene på pladsen. Det er klagernes opfattelse, at det ikke var tilfældet, eftersom der for 2016 blev budgetteret med en overskudsgrad. Afskedigelser med henvisning til besparelser og lønsumsmangel i et budget, som lægger op til optjening af et overskud, må ifølge klager anses for usaglige. Det gælder særligt, når der ikke i budgettet er en angivelse af, hvad overskuddet skal bruges til. Hertil bemærker opmanden, at den undervisningsministerielle institutionslov gældende for Insti- tution H i § 37, stk. 1, 3. pkt., udtrykkeligt angiver, at institutionerne ”kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål”. Det er efter loven over- ladt til den enkelte institutions ledelse at beslutte, om og i hvilket omfang opsparing på en skole skal ske. Der er hverken efter loven eller arbejdsretten noget til hinder for, at en skole anvender sin ledelsesret til i samme budget at operere med såvel besparelser i form lønsumsnedgang som overskud. Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig og forsvarlig – et til- stræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå i budgettet på en afbalance- ret måde. Opsigelserne på Institution H i december 2015 er begrundet med ”reduktion af statstilskuddet og skolens forventede nedgang i aktivitet”. Efter det, der er oplyst om skolens forhold, fore- kommer det da også indlysende rigtigt i december 2015 ved budgetlægningen for 2016 at lægge hermed lægges til grund, at såvel statstilskuddet som aktivitetsniveauet ville faldefolkene generelt har befundet sig på pladsen i hvert fald fra kl. Som driften 6.45 til kl. 17.15, og at deres tilstedeværelse på pladsen ydermere til dels skyldes virksomhedens medvirken i 2016 form af transport til og de kommende år tegnede sig, må det anses for særdeles velbegrundet til sikring af en økonomisk forsvarlig drift fra arbejds- pladsen. Fraset Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx buskørsel er der ikke fremkommet oplysnin- ger om større individuelle forskelle i 2016 og fremover at gennemføre besparelser i den størrelsesorden, som blev besluttet. Det må også anses for økonomisk velbegrundet, at Institution H i budgettet for 2016 indlagde en overskudsgrad på 2,6 %. Ud fra erfaringerne i de foregående år var det økonomisk velbe- grundet at operere med en ”buffer” til dækning af ikke-budgetterede udgifter, ligesom det til sikring af fortsat drift var økonomisk velbegrundet at tilstræbe konsolidering med et overskud af en størrelse, der som den besluttede overskudsgrad passede ind i skolens budgetteringsmønster og var fastsat i sammenhæng med en flerårig budgetplanfolkenes arbejdstid. Der er således på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere, at klager som sket har foretaget nogle gennemsnitlige beregninger af folkenes arbejdstid på pladsen og har lagt disse be- regninger til grund for opgørelsen af det hævdede efterbetalingskrav. Tiden til omklædning findes ikke at kunne indgå i arbejdstiden, heller ikke henset til arbejdets beskaffenhed. Men både tiden anvendt til udlevering af værktøj, ven- tetid på instrukser og tiden til modtagelse af instrukser må på sædvanlig vis indgå i den overenskomstmæssige arbejdstid, hvilket under de foreliggende omstændig- heder tillige må antages at gælde gangtiden i frokostpausen fra sitet, hvor arbejdet bliver udført, til kantinen i skurbyen. Derimod er der ikke fornødent grundlag for at anse de foretagne afskedigelser omhandlede drikkepauser på sitet som arbejdsgiverbetalte pauser. En- delig må tiden for usagligede indledende sikkerhedskurser indgå i arbejdstiden på pladsen. Tværtimod må Klagers efterbetalingskrav er opgjort med udgangspunkt i overenskomstens mind- stebetaling. Der er ikke under sagen oplyst omstændigheder, der gives indklagede medhold igiver grundlag for at antage, at Institution H’s økonomistyring opfylder alle krav virksomheden for en del har kunnet opfylde denne grundlæggen- de overenskomstforpligtelse ved de skete løntræk for indbetalinger til lovlighed, saglighed og driftsmæssig begrundelse, ligesom der ikke foreligger noget uproportionalt i forhold til personaletXxxxx Xxxxx. Indklagede skal Ved opgørelsen af efterbetalingskravet kan derfor frifindes. Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsenkun modregnes medarbejdernes løn, som mandatar den kan opgøres efter dette fradrag. På det således foreliggende grundlag må klagers efterbetalingskrav fastsættes skønsmæssigt, hvorved navnlig bemærkes, at den nedsættelse, der herefter må fo- retages af klagers krav, i alt væsentligt vedrører den del af arbejdstiden, for INSTITUTION H frifindeshvil- ken klager har beregnet et 100 % tillæg for overtid. Klagers påstand tages på den- ne baggrund til følge med 400.000 kr. med tillæg af procesrenter, der, da kravet er fastsat skønsmæssigt, først findes at kunne pålægges fra den 26. juni 2014, da virksomhedens advokat efter 48 timers-møder modtog en under sagen fremlagt påkravsskrivelse fra Fagligt Fælles Forbund. Indklagede, Solesi, filial af Solesi S.p.A., skal inden 14 dage til klager, Fagligt Fælles Forbund, betale 400.000 kr. med procesrente fra den 26. juni 2014. Hver part bærer egne omkostninger og skal betale halvdelen af opmandens hono- rar mv.” Ved klageskrift af 25. marts 2015 indledte 3F herefter denne sag. Solesi har i sit svarskrift af 27. maj 2015 anført, at sagen rejser en række væsentlige spørgsmål, hvis besvarelse involve- rer fortolkningen og anvendelsen af EU-retsakter. Sagens afgørelse afhænger af disse svar, hvorfor følgende spørgsmål (som modificeret i processkrift 1 af 18. maj 2017) bør forelægges for EU-Domstolen: ”1. Spørgsmålet om, hvorvidt der er indgået en frivillig aftale, når 3F under gentagne skriftlige og mundtlige konflikttrusler påtvang Solesi at tiltræde en overenskomst, som dels er stridende mod udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra c, men også artikel 56 i TEUF i relation til kravet om dobbeltbetaling af feriegodtgørelse og SH-betaling; særligt om kravet om forlodsbetaling udgør en restriktion af den frie udveksling af tje- nesteydelser.

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår ikkeAnsættelsesmyndigheden kan kun gennemføre en væsentlig ændring af en medarbejders ansættelsesvilkår efter aftale med medarbejderen og med et varsel, der mindst svarer til opsigelsesvarslet. Medarbejderen må tilbydes ansættelse på de ændrede vilkår. Hvis medarbejderen ikke accepterer tilbudet, træffes der en afgørelse om der er sket vilkårligheder ved udvælgelsen afskedigelse, og de gældende afskedigelsesregler skal følges. Medarbejderen bliver således samtidig tilbudt at fortsætte på ændrede vilkår og hørt over en påtænkt afskedigelse, hvis tilbudet ikke bliver accepteret. Hvis medarbejderen accepterer tilbudet, bliver medarbejderen ikke afskediget, men ansættelsesforholdet fortsætter på de således aftalte ændrede vilkår efter opsigelsesvarslets udløb. Efter ordlyden af de 7 klagere omtvistede bestemmelser indtræder pligten til afskedigelse at orientere den forhandlingsberettigede organisation kun, når en medarbejder afskediges. Bestemmelserne står desuden i sammenhæng med bestemmelser om frister og fremgangsmåder for fagretlig behandling af afskedigelser og må derfor nærliggende forstås i lyset af, i hvilke tilfælde fagretlig behandling kan være relevant. Der kan som udgangspunkt ikke blive tale om fagretlige sanktioner, når et ansættelsesforhold efter aftale fortsætter på ændrede vilkår. På visse andre overenskomstområder indtræder en i øvrigt tilsvarende orienteringspligt efter ordlyden allerede, når der partshøres over en påtænkt uansøgt afskedigelse, men det er ikke tilfældet her. Klagers påstand under denne sag går heller ikke ud på, at orienteringspligten indtræder, når der høres, men først, når medarbejderen accepterer at fortsætte på ændrede ansættelsesvilkår. For en medarbejder vil det i nogle tilfælde kunne opleves som omtrent lige så indgribende at acceptere væsentligt ændrede (delvist for ringere) ansættelsesvilkår som at blive afskediget. Klager har imidlertid ikke godtgjort, at overenskomstparterne med den valgte formulering af de omtvistede bestemmelser, hvorefter orientering af organisationen skal ske ved ”enhver afskedigelse”, har ønsket at udtrykke, at orienteringspligten ikke kun indtræder ved afskedigelse, men også ved aftalte ændringer af ansættelsesvilkårene, hvor alternativet til en klagernes vedkommende). Spørgsmålet er alene, om der i december 2015 var et sagligt grundlag for afskedigelse som sketsådan aftale ville være afskedigelse. Det er klagernes opfattelsebemærkes, at det rådgivningsbehov, som klager har påberåbt sig, synes at måtte være mindre aktuelt, når medarbejderen først har accepteret en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene, jf. ovenfor om fagretlig behandling. I øvrigt må der antages at kunne være samme rådgivningsbehov i andre situationer, hvor der ikke er pligt til at orientere den forhandlingsberettigede organisation, herunder hvor medarbejderen har været ansat i mindre end 5 måneder, eller hvor medarbejderen vælger selv at opsige sin stilling. Klager har til støtte for sin påstand bl.a. henvist til en opmandskendelse af 14. august 1992. I den pågældende sag var tilfældetder imidlertid tale om, eftersom der for 2016 blev budgetteret at ubetingede meddelelser til nogle medarbejdere om, at deres arbejdstid med det gældende opsigelsesvarsel ville blive nedsat med en overskudsgrad. Afskedigelser med henvisning til besparelser og lønsumsmangel i et budgetfjerdedel, blev anset som lægger op til optjening af et overskud, må ifølge klager anses for usaglige. Det gælder særligt, når der ikke i budgettet er en angivelse af, hvad overskuddet skal bruges til. Hertil bemærker opmanden, at den undervisningsministerielle institutionslov gældende for Insti- tution H i § 37, stk. 1, 3. pkt., udtrykkeligt angiver, at institutionerne ”kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål”. Det er efter loven over- ladt til den enkelte institutions ledelse at beslutte, om og i hvilket omfang opsparing på en skole skal ske. Der er hverken efter loven eller arbejdsretten noget til hinder for, at en skole anvender sin ledelsesret til i samme budget at operere med såvel besparelser i form lønsumsnedgang som overskud. Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig og forsvarlig – et til- stræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå i budgettet på en afbalance- ret måde. Opsigelserne på Institution H i december 2015 er begrundet med ”reduktion af statstilskuddet og skolens forventede nedgang i aktivitet”. Efter det, der er oplyst om skolens forhold, fore- kommer det da også indlysende rigtigt i december 2015 ved budgetlægningen for 2016 at lægge til grund, at såvel statstilskuddet som aktivitetsniveauet ville falde. Som driften i 2016 og de kommende år tegnede sig, må det anses for særdeles velbegrundet til sikring af en økonomisk forsvarlig drift i 2016 og fremover at gennemføre besparelser i den størrelsesorden, som blev besluttet. Det må også anses for økonomisk velbegrundet, at Institution H i budgettet for 2016 indlagde en overskudsgrad på 2,6 %. Ud fra erfaringerne i de foregående år var det økonomisk velbe- grundet at operere med en ”buffer” til dækning af ikke-budgetterede udgifter, ligesom det til sikring af fortsat drift var økonomisk velbegrundet at tilstræbe konsolidering med et overskud af en størrelse, der som den besluttede overskudsgrad passede ind i skolens budgetteringsmønster og var fastsat i sammenhæng med en flerårig budgetplan. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at anse de foretagne afskedigelser for usaglige. Tværtimod må der gives indklagede medhold i, at Institution H’s økonomistyring opfylder alle krav til lovlighed, saglighed og driftsmæssig begrundelse, ligesom der ikke foreligger noget uproportionalt opsigelser i forhold til personaleten overenskomstbestemmelse om pligt til at orientere den forhandlingsberettigede organisation ved opsigelser. Indklagede Der havde således ikke været gennemført en partshøring, hvor medarbejderne var blevet oplyst om, at de enten kunne acceptere et tilbud om ændrede ansættelsesvilkår eller afslå tilbudet med den virkning, at de ville blive opsagt. I sagen gik arbejdstagersidens anerkendelsespåstand da også ud på, at orienteringspligten ved opsigelser indtraf allerede ved varslingen af medarbejderne om, at deres arbejdstid ville blive nedsat. Som følge af det anførte kan klager ikke få medhold i den nedlagte påstand, men indklagede skal derfor frifindes. Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, som mandatar for INSTITUTION H frifindes.

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår ikkeIndklagede støtter begæringen om udsættelse af hovedforhandlingen på, om at der er sket vilkårligheder ved udvælgelsen af de 7 klagere til afskedigelse (delvist for en klagernes vedkommende). Spørgsmålet er alene, om der i december 2015 var et sagligt grundlag for afskedigelse som sket. Det er klagernes opfattelse, at det ikke var tilfældet, eftersom der for 2016 blev budgetteret med en overskudsgrad. Afskedigelser med henvisning til besparelser og lønsumsmangel i et budget, som lægger op til optjening af et overskud, må ifølge klager anses for usaglige. Det gælder særligt, når der ikke i budgettet er en angivelse af, hvad overskuddet skal bruges til. Hertil bemærker opmandenopstået særlige omstændigheder derved, at den undervisningsministerielle institutionslov gældende indklagede virksomhed, som ikke har bidraget til oplysning af sagen under dens hidtidige forberedelse for Insti- tution H i § 37den faglige voldgiftsret, stkfå dage før den berammede hovedforhandling har oplyst at være repræsenteret af en advokat og ønsker at fremlægge materiale af væsentlig betydning for sagen. 1Det fremgår ikke af begæringen, 3. pkt., udtrykkeligt angiverhvilke omstændigheder der påberåbes som årsag til, at institutionerne ”kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål”CLS ikke tidligere under sagens skriftlige forberedelse er fremkommet med, hvad der ønskes fremlagt. Det er efter loven over- ladt til den enkelte institutions ledelse at beslutte, om og i hvilket omfang opsparing på en skole skal ske. Der er hverken efter loven eller arbejdsretten noget til hinder forforhold, at en skole anvender sin ledelsesret indklaget virksomhed ikke under en sags forberedelse medvirker til sagens oplysning, kan ikke i samme budget at operere med såvel besparelser i form lønsumsnedgang som overskud. Budgetdisponeringen skal imidlertid være økonomisk forklarlig og forsvarlig – et til- stræbt overskud skal tjene skolens formål og fortsatte drift og indgå i budgettet på sig selv begrunde en afbalance- ret måde. Opsigelserne på Institution H i december 2015 er begrundet med ”reduktion af statstilskuddet og skolens forventede nedgang i aktivitet”. Efter det, der er oplyst om skolens forhold, fore- kommer det da også indlysende rigtigt i december 2015 ved budgetlægningen for 2016 at lægge til grund, at såvel statstilskuddet som aktivitetsniveauet ville falde. Som driften i 2016 og de kommende år tegnede sig, må det anses for særdeles velbegrundet til sikring udsættelse af en økonomisk forsvarlig drift berammet hovedforhandling. Der var da heller ikke i 2016 det indgivne svarskrift nogen begæring om udsættelse, og fremover at gennemføre besparelser i den størrelsesordender har ikke været indsigelser mod forberedelsesprocessen, som blev besluttetefter det oplyste er afviklet i overensstemmelse med de procedureregler, som overenskomstparterne har aftalt herom i Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Det må også anses for økonomisk velbegrundet, at Institution H i budgettet for 2016 indlagde en overskudsgrad på 2,6 %. Ud fra erfaringerne i de foregående år var det økonomisk velbe- grundet at operere med en ”buffer” til dækning af ikke-budgetterede udgifter, ligesom det til sikring af fortsat drift var økonomisk velbegrundet at tilstræbe konsolidering med et overskud af en størrelse, der som den besluttede overskudsgrad passede ind i skolens budgetteringsmønster og var fastsat i sammenhæng med en flerårig budgetplan. Der er på På denne baggrund er der, som sagen for nærværende er oplyst, ikke grundlag for at anse de foretagne afskedigelser imødekomme begæringen om udsættelse. Hovedforhandlingen indledes derfor som berammet den 26. april 2024 kl. 10:00. Under hovedforhandlingen har den indklagede virksomhed mulighed for usagligeat afgive forklaring, herunder i tilknytning til en fornyet begæring om udsættelse, helt eller delvist, af hovedforhandlingen. Tværtimod må der gives indklagede medhold i, at Institution H’s økonomistyring opfylder alle krav Indklagedes begæring om udsættelse af hovedforhandlingen tages ikke til lovlighed, saglighed og driftsmæssig begrundelse, ligesom der ikke foreligger noget uproportionalt i forhold til personaletfølge. Indklagede skal derfor frifindesSagen fortsætter som berammet med hovedforhandling den 26. Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, som mandatar for INSTITUTION H frifindesapril 2024 kl. 10:00.”