Common use of Opmandens begrundelse og resultat Clause in Contracts

Opmandens begrundelse og resultat. Parterne er enige om, at de ikke i forbindelse med udvidelsen af serviceassistent- overenskomsten drøftede spørgsmålet om tidsbegrænsede ansættelser eller vi- karansættelser. Efter forklaringerne var udvidelsen fra regionernes side begrun- det i et ønske om øget fleksibilitet, og de begrænsninger i udvidelsen, der følger af § 1, stk. 4, og protokollat 1, var begrundet i et ønske om at sikre, at de ufaglærte serviceassistenter blev sikret et uddannelsestilbud. § 23 i overenskomsten forudsætter efter sin ordlyd, at der kan ske tidsbegrænset ansættelse også af ufaglærte, og protokollat 1 tager højde for, at der kan være tale om flere ansættelser i samme region, som tilsammen kan give adgang til et tilbud om uddannelse. Efter forklaringerne fra E og B må det lægges til grund, at det i en årrække både før og efter udvidelsen af serviceassistentoverenskomsten i 2015 har været sædvanligt at ansætte ufaglærte serviceassistenter i tidsbegrænsende stillinger i hvert fald som sommerferievikarer og det har formodningen imod sig, at man med ændringen af overenskomsten har tilsigtet at forhindre sådanne an- sættelser. På den anførte baggrund finder jeg, at bestemmelserne i serviceoverenskomsten ikke er til hinder for, at ufaglærte ansættes i tidsbegrænsede stillinger eller som vikarer. RLTN for Region Midtjylland og Region Sjælland frifindes derfor. Regionernes Lønnings- og Takstnævn for Region Sjælland og Region Midtjylland frifindes. Hver part skal betale egne sagsomkostninger og halvdelen af opmandens hono- rar. København, den 5. september 2022

Opmandens begrundelse og resultat. Parterne er enige I perioden 2018-2021 var der en aftale om variabel ugentlig arbejdstid som beskrevet foran i afsnit 4.2. Der var efter denne aftale ikke noget krav om, at de ikke i forbindelse med udvidelsen af serviceassistent- overenskomsten drøftede spørgsmålet om tidsbegrænsede ansættelser eller vi- karansættelser. Efter forklaringerne var udvidelsen fra regionernes side begrun- det i et ønske om øget fleksibilitetden gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skulle være 37 timer over en 3 måneders periode, og de begrænsninger det var heller ikke sådan, at aftalen blev udført, så kravet i udvidelsen, der følger af § 1, stkpraksis blev efterlevet. 4, og protokollat 1, var begrundet i et ønske om at sikreKonsekvensen heraf er efter arbejdsretlig praksis, at de ufaglærte serviceassistenter blev sikret et uddannelsestilbudalmindelige arbejdstidsregler i overenskomst og lokalaftale om arbejdstid og overarbejde og om betaling herfor finder anvendelse, jf. § 23 herved Arbejdsrettens dom af 19. november 2009 i overenskomsten forudsætter efter sin ordlydsag AR2008.923 og kendelse af 19. juni 2020 i faglig voldgiftssag FV 2020- 484. For 2022 foreligger der som beskrevet foran i afsnit 4.3 en arbejdstidsaftale, hvorefter den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal være 37 timer over en 3 måneders periode. For de to medarbejderes vedkommende må det imidlertid konstateres, at der kan ske tidsbegrænset ansættelse også kravet ikke på nogen måde har været efterlevet ved tilrettelæggelsen af ufaglærtederes arbejde, og protokollat 1 tager højde forat det heller ikke har været sådan, at aftalen er udført, så kravet i praksis er efterlevet. Tværtimod er der kan være tale om flere ansættelser i samme regionsystematisk handlet, som tilsammen kan give adgang til et tilbud om uddannelseder ikke var noget krav om udligning over en periode på 3 måneder. Efter forklaringerne fra E og B må det lægges til grundKonsekvensen heraf er efter arbejdsretlig praksis, at de almindelige arbejdstidsregler i overenskomst og lokalaftale om arbejdstid og overarbejde og om betaling herfor finder anvendelse, jf. herved kendelse af 28. september 2020 i faglig voldgiftssag FV 2020-802 sammenholdt med kendelse af 29. oktober 2020 i faglig voldgiftssag FV 2019-0135. Det følger af det i en årrække både før og efter udvidelsen af serviceassistentoverenskomsten i 2015 har været sædvanligt at ansætte ufaglærte serviceassistenter i tidsbegrænsende stillinger i hvert fald som sommerferievikarer og det har formodningen imod siganførte, at man de to medarbejdere i hele deres respektive ansættelsesperioder har skullet aflønnes efter overenskomstens almindelige arbejdstidsregler. De har derfor krav på efterbetaling af overarbejdstillæg som opgjort af 3F. Klager har påstået det krævede beløb forrentet med ændringen procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid. Det samlede betalingskrav på 754.095,27 kr. er fremkommet ved en opgørelse år for år for hver af overenskomsten har tilsigtet at forhindre sådanne an- sættelserde to medarbejdere, for 2022 indtil den 1. oktober 2022. På denne baggrund findes beløbet på 754.095,27 kr. at skulle betales med procesrente af 40.418,52 kr. fra den anførte baggrund finder jeg31. december 2018, at bestemmelserne i serviceoverenskomsten ikke er med procesrente af 161.058,42 kr. fra den 31. december 2019, med procesrente af 214.013,36 kr. fra den 31. december 2020, med procesrente af 163.089,53 kr. fra den 31. december 2021 og med procesrente af 175.515,44 kr. fra den 1. oktober 2022. Norisol A/S skal inden 14 dage til hinder forFagligt Fælles Forbund betale 754.095,27 kr. med procesrente af 40.418,52 kr. fra den 31. december 2018, at ufaglærte ansættes i tidsbegrænsede stillinger eller som vikarermed procesrente af 161.058,42 kr. RLTN for Region Midtjylland fra den 31. december 2019, med procesrente af 214.013,36 kr. fra den 31. december 2020, med procesrente af 163.089,53 kr. fra den 31. december 2021 og Region Sjælland frifindes derformed procesrente af 175.515,44 kr. Regionernes Lønnings- og Takstnævn for Region Sjælland og Region Midtjylland frifindesfra den 1. oktober 2022. Hver part skal betale bærer egne sagsomkostninger omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af opmandens hono- rar. København, den 5. september 2022udgiften til opmand.

Opmandens begrundelse og resultat. Parterne er enige omDet fremgår af virksomhedens aftale om funktionærlignende ansættelsesvilkår, at de ikke vagtteknikerne er ansat til tjeneste i forbindelse med udvidelsen af serviceassistent- overenskomsten drøftede spørgsmålet om tidsbegrænsede ansættelser eller vi- karansættelseren vagtordning, for hvilken der optjenes et rådighedsvagttillæg. Efter forklaringerne var udvidelsen fra regionernes side begrun- det i et ønske om øget fleksibilitet, og de begrænsninger i udvidelsen, der følger af § 1, stk. 4, og protokollat 1, var begrundet i et ønske om at sikre, at de ufaglærte serviceassistenter blev sikret et uddannelsestilbud. § 23 i overenskomsten forudsætter efter sin ordlyd, at der kan ske tidsbegrænset ansættelse også af ufaglærte, og protokollat 1 tager højde for, at der kan være tale om flere ansættelser i samme region, som tilsammen kan give adgang til et tilbud om uddannelse. Efter forklaringerne fra E og B må det lægges Jeg lægger til grund, at det vagtteknikerne i praksis arbejder i overensstemmelse med dette vilkår. Virksomhedens vagtordning omfatter rutinemæssigt fyringssæsonens 7 måneder, og vagtteknikerne oppebærer nor- malt vederlaget på 5.950 kr. for rådighedsvagten for hver enkelt måned i fyringssæsonen, med min- dre der konkret træffes andre ordninger. Der er således tale om en arbejdsydelse, som medarbej- derne efter ansættelsesvilkårene er antaget til fast at udføre. Medarbejderne har fast kunnet regne med at oppebære de omstridte tillæg i deres månedlige indtægt under normale omstændigheder. På denne baggrund må rådighedstillægget anses som en af den løn, som skal udbetales under sygdom i overensstemmelse med bestemmelsen i funktionærlovens § 5. Bestemmelserne i VVS-overenskom- stens punkt 25, stk. 12, kan ikke medføre en anden retsstilling. Ej heller kan bestemmelsen i lokalaf- talen af 24. september 2021, der i øvrigt ikke i sig selv udtrykkeligt tager stilling til spørgsmålet om sygdom, og hvorefter der ved fravær en uge med vagt fratrækkes 850 kr. pr. dag, man har fravær, føre til noget andet resultat. På dette grundlag må jeg give klageren medhold. Indklagede, OK Energiteknik A/S, tilpligtes at anerkende, at medarbejdere, der indgår i rådigheds- vagten, jf. Aftale om vagt på olie/gas kedler mindre end 135 KW varmepumper, skal have udbetalt rådighedsbeløb for sygedage i en årrække både før og efter udvidelsen af serviceassistentoverenskomsten i 2015 har været sædvanligt at ansætte ufaglærte serviceassistenter i tidsbegrænsende stillinger i hvert fald som sommerferievikarer og det har formodningen imod sig, at man med ændringen af overenskomsten har tilsigtet at forhindre sådanne an- sættelser. På den anførte baggrund finder jeg, at bestemmelserne i serviceoverenskomsten ikke er til hinder for, at ufaglærte ansættes i tidsbegrænsede stillinger eller som vikarer. RLTN for Region Midtjylland og Region Sjælland frifindes derfor. Regionernes Lønnings- og Takstnævn for Region Sjælland og Region Midtjylland frifindesvagtuge. Hver part skal betale betaler egne sagsomkostninger og som halvdelen af opmandens hono- rarudgiften til opmanden. København* Berigtiget, den 5jf. september 2022retsplejelovens § 221, således, at ”2012” erstattes af ”2021”

Opmandens begrundelse og resultat. Sagen angår fortolkningen af § 16, stk. 1, i parternes overenskomst. Efter 1. punktum forudsætter lønnen efter overenskomsten ”fuldtidsbeskæftigelse sva- rende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig”. I andet punktum er det fastsat, at ar- bejdstiden ”beregnes for en periode på et år, svarende til 1924 timer”. Parterne er enige om, at arbejdstiden som anført i 2. punktum skal opgøres for en periode på et år, som kan være f.eks. skoleåret eller kalenderåret (årsnor- men). Deres uenighed angår, om den normale arbejdstid for en fuldtidsbeskæf- tiget gymnasielærer udgør 1.924 timer om året (GL’s synspunkt), eller om ar- bejdstiden er på gennemsnitlig 37 timer svarende til 7,4 timer dagligt i en 5 da- ges uge (Finansministeriets synspunkt). GL’s synspunkt indebærer, at den normale årlige arbejdstid for en fuldtidsbe- skæftiget gymnasielærer bliver mindre end gennemsnitligt 37 timer ugentligt.1 Tages synspunktet til følge, vil det derfor betyde, at en fuldtidsbeskæftiget gym- nasielærer har en lavere arbejdstid end personer, der er omfattet af overens- komsten for akademikere i staten, herunder erhvervsgymnasiale lærere. En fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer vil også have en lavere arbejdstid end f.eks. lærerne i folkeskolen. Fuldtidsbeskæftigelse for både andre akademikere og lærere i folkeskolen forudsætter efter de ikke regler, der blev gennemført i forbindelse med udvidelsen af serviceassistent- overenskomsten drøftede spørgsmålet 2013, at 1Finansministeriet har i svarskriftet (s. 8) således anført, at ”Tallet 1924 fremkommer som 37 timer om tidsbegrænsede ansættelser eller vi- karansættelserugen i 52 uger. Efter forklaringerne var udvidelsen fra regionernes side begrun- det 52 uger á 7 dage udgør 364 dage. Da der er 365 dage på et år, er der således altid mindst én kalenderdag mere i et ønske om øget fleksibilitet, og de begrænsninger i udvidelsenalmindeligt kalenderår end det antal dage, der følger af § 1ligger til grund for det bereg- ningstekniske tal på 1924 timer. I et skudår vil der være to kalenderdage mindre.” der arbejdes gennemsnitligt 37 timer om ugen svarende til 7,4 timer om dagen i en 5 dages uge, stkjf. 4afsnit 4.4 og 4.5 foran. At tage GL’s synspunkt til følge, og protokollat 1må efter min mening kræve et klart grundlag i overenskomsten. Det kan efter bevisførelsen, var begrundet i et ønske om at sikre, at de ufaglærte serviceassistenter blev sikret et uddannelsestilbud. § 23 i overenskomsten forudsætter efter sin ordlyd, at der kan ske tidsbegrænset ansættelse også af ufaglærte, og protokollat 1 tager højde for, at der kan være tale om flere ansættelser i samme region, som tilsammen kan give adgang til et tilbud om uddannelse. Efter herunder forklaringerne fra E Xxxxx Xxxxx og B må det Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, lægges til grund, at det under overenskomstforhandlingerne i 2013 ikke blev drøftet, om § 16, stk. 1, indebar, at den normale årlige arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer skulle være lavere end den arbejdstid, der følger af overenskomsten for akademikere i staten, og som gælder for er- hvervsgymnasiale lærere. Jeg synes, at ordlyden af § 16, stk. 1, ikke taler til fordel for GL’s synspunkt. Jeg synes tværtimod, at ordlyden taler for Finansministeriets forståelse, hvorefter normeringen af arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget gymnasielærer fremgår af 1. punktum, mens 2. punktum ikke er normerende for arbejdstiden, men – som det også fremgår af ordlyden af 2. punktum – alene har et beregnings- teknisk formål i relation til fastsættelsen af timelønnen, herunder eventuel merarbejdsbetaling, jf. herved bl.a. overenskomstens § 5, stk. 2, og § 19, stk. 6. Et tilsvarende beregningsteknisk tal fremgår bl.a. af overenskomsten for akade- mikere i staten, jf. afsnit 4.4 foran. Det bemærkes i øvrigt, at ordlyden af § 16, stk. 1, ikke svarer til ordlyden af 16, stk. 1, i den tidligere overenskomst. Heri var det fastsat, at det årlige timetal ”udgør 1680 ekskl. ferie og fridage” (fremhævet her), jf. afsnit 4.1 foran. Finansministeriets forståelse støttes også af formålet med bestemmelsen. Jeg lægger således efter bevisførelsen til grund, at formålet – i overensstemmelse med Finansministeriets hovedkrav ved overenskomstforhandlingerne i 2013 – var at normalisere gymnasielærernes arbejdstidsregler, så de svarer til dem, som gælder på arbejdsmarkedet i øvrigt, jf. afsnit 4.2 foran. Formålet var der- imod ikke at videreføre de arbejdstidsregler, der fremgik af den tidligere over- enskomst, jf. afsnit 4.1 foran. Jeg lægger i den forbindelse efter Xxxx Xxxxx Xxxxx- sens forklaring til grund, at indsættelsen af tallet 1.924 i § 16, stk. 1, 2. punktum, alene havde til formål at markere, at den fikserede årlige nettoarbejdstid, der fremgik af § 16, stk. 1, i den tidligere overenskomst, ikke skulle gælde i frem- tiden. Forløbet efter overenskomstens indgåelse i 2013 giver heller ikke støtte for GL’s synspunkt. Jeg mener således, at der hverken i Moderniseringsstyrelsens og Mi- nisteriets for børn og undervisnings skrivelse af 12. februar 2013 eller i Moder- niseringsstyrelsens vejledning fra juli 2013, jf. afsnit 4.6 foran, gives udtryk for, at overenskomstens § 16, stk. 1, skal fortolkes som anført af GL. Der skelnes i skrivelsen og vejledningen ikke mellem det, som i denne henseende følger af overenskomsten med GL, og det, der følger af overenskomsten for akademikere i staten, der som nævnt bl.a. omfatter erhvervsgymnasiale lærere. At der skulle være forskel mellem arbejdstiden for gymnasielærere og erhvervsgymnasiale lærere, fremgår heller ikke af GL’s OK-13-håndbog. Tværtimod er det i denne håndbog anført, at nettoarbejdstidsforpligtelsen for gymnasielærere i fremtiden – ligesom på erhvervsgymnasierne – vil afhænge af den faktiske placering af ”skæve” helligdage, og at forpligtelsen de fleste år vil være 1.672 timer, men at forpligtelsen, når 1. juledag ligger på en lørdag, kan komme op på 1.694 timer, jf. afsnit 4.6 foran. I de senere vejledninger mv. har Moderniseringsstyrelsen udtrykkeligt tilkendegivet, at fuldtidsbeskæftigelse for gymnasielærere udgør gennemsnitligt 37 timer om ugen svarende til gennemsnitligt 7,4 timer dagligt i en årrække både før 5 dages uge, jf. notatet af 28. august 2013 og efter udvidelsen af serviceassistentoverenskomsten vejledningerne fra juni og de- cember 2014 i 2015 har været sædvanligt at ansætte ufaglærte serviceassistenter i tidsbegrænsende stillinger i hvert fald som sommerferievikarer og det har formodningen imod sig, at man med ændringen af overenskomsten har tilsigtet at forhindre sådanne an- sættelserafsnit 4.6 foran. På den anførte baggrund finder jegbaggrund, at bestemmelserne og da det, som GL i serviceoverenskomsten øvrigt har anført, ikke er kan føre til hinder foret andet resultat, at ufaglærte ansættes i tidsbegrænsede stillinger eller som vikarer. RLTN for Region Midtjylland og Region Sjælland frifindes derfor. Regionernes Lønnings- og Takstnævn for Region Sjælland og Region Midtjylland frifindes. Hver part skal betale egne sagsomkostninger og halvdelen af opmandens hono- rar. København, den 5. september 2022tager jeg Finansministeriets påstand om frifindelse til følge.

Opmandens begrundelse og resultat. Parterne Bygningsoverenskomsten gør det i § 13 muligt at indgå aftale om varierende ugentlig arbejdstid for en periode på op til et år, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over perioden er enige 37 timer. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejdstid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge. Der var i sagen indgået aftaler om varierende ugentlig arbejdstid med de 8 medarbejdere gældende for et år. Medarbejderne endte alle med at have arbejdet mindre end gennemsnitligt 37 timer om ugen. Det forhold kan imidlertid ikke i sig selv føre til, at der skal ses bort fra aftalerne. En arbejdstidsaftale udelukker hverken overarbejde eller aftale om ekstra frihed uden betaling. Den udelukker heller ikke førtidig afbrydelse af arbejdsforholdet, eller at en virksomhed på forhånd tilkendegiver, at medarbejderne til enhver tid kan tage fri for at holde fri hjemme i kortere eller længere tid. Virksomheden har trods opfordring hertil ikke fremlagt nogen registrering af fraværsart eller ansættelsesophør eller dokumentation for, at medarbejderne under fravær løbende er blevet tilbudt arbejde. Xxxxxx ikke disse forhold kan imidlertid føre til, at der skal ses bort fra arbejdstidsaftalerne. Overenskomsten indeholder ikke forskrifter om registrering eller dokumentation som nævnt. Den skete registrering af arbejdstimer har gjort det muligt til hver en tid under arbejdstidsaftalernes løbetid at beregne det gennemsnitlige ugentlige arbejdstimetal. Der er i øvrigt ikke under sagen fremkommet noget, som giver grundlag for at tilsidesætte de forklaringer, der er afgivet af virksomhedens repræsentanter, hvorefter virksomheden havde behov for og gerne ville have haft de pågældende medarbejdere i arbejde i perioden i et omfang, som ville have givet et ugentligt gennemsnit på 37 timer, og at virksomheden løbende i fraværsperioder har kontaktet de pågældende for at få dem tilbage til Danmark for at arbejde, men accepteret fraværet som ekstra frihed uden vederlag. Sådant midlertidigt fravær kan ikke føre til en tilsidesættelse af de indgåede aftaler om varierende ugentlig arbejdstid. Når der imidlertid er tale om midlertidigt fravær med aftalt ekstrafri i en længere periode, må det anses for bedst stemmende med kravet om, at de ikke i forbindelse med udvidelsen af serviceassistent- overenskomsten drøftede spørgsmålet en aftale om tidsbegrænsede ansættelser eller vi- karansættelser. Efter forklaringerne var udvidelsen fra regionernes side begrun- det i et ønske om øget fleksibilitet, og de begrænsninger i udvidelsen, der følger af § 1, stk. 4, og protokollat 1, var begrundet i et ønske om at sikrevariabel ugentlig arbejdstid skal indgås for en bestemt periode, at de ufaglærte serviceassistenter blev sikret også arbejdstidsaftalen ved en ændring af ansættelsesaftalen om ekstrafri anses for ændret, således at kravet om 37 timer i gennemsnit ved tilbagekomst efter en længere fraværsperiode gælder for den resterende del af den oprindeligt aftalte periode på et uddannelsestilbudår. § 23 i overenskomsten forudsætter efter sin ordlydDer er herefter ikke fremkommet noget, som giver grundlag for at give 3F medhold i, at der kan ske tidsbegrænset ansættelse også skal ses bort fra de indgåede arbejdsaftaler. Viktech har ikke begået brud på Overenskomsten ved ikke at betale for overtid som hævdet af ufaglærte3F, heller ikke med den nævnte ændring af arbejdstidsaftalerne som følge af fravær til ekstrafri. Vedrørende denne del af sagen er der således ikke grundlag for at give 3F medhold i andet og protokollat 1 tager højde formere end, hvad virksomheden har anerkendt at have sparet i forhold til, hvad der kan være tale om flere ansættelser i samme regionefter overenskomsten skulle have været betalt, dvs. beløbet på 24.616,81 kr., en beløbsmæssig opgørelse, som tilsammen kan give adgang klager ikke ikke har haft bemærkninger til. De 8 medarbejdere havde deres faste bopæl i Polen. De havde imidlertid alle selv ansøgt om og rejst efter arbejde for Viktech i Danmark. De var ikke udsendt af Viktech fra deres bopæl i Polen til et tilbud om uddannelseat arbejde i Danmark. Efter forklaringerne fra E og B må det Det lægges til grund, at de var varigt ansat af Viktech og ved tiltrædelse af ansættelsesforholdet kom til at bo et sted i Danmark i nærheden af deres første arbejdssted og blev ansat ved det af Viktechs afdelingskontorer, som lå tættest herpå. Denne bopæl i Danmark må anses for ”medarbejderens bopæl” i Bygningsoverenskomstens § 31, stk. 1’s forstand, jf. herved faglig voldgiftsafgørelse af 28. maj 2008 i en årrække både før sag mellem TIB og Dansk Byggeri for Adecco A/S, faglig voldgiftsafgørelse af 23. juni 2017 i sag FV2016.0153 mellem Malerforbundet og Danske Malermestre for Viktech og faglig voldgiftskendelse af 28. juni 2018 i sag FV2018.0033 mellem 3F og Dansk Byggeri. Udenlandsk arbejdskraft kan således ikke flyttes rundt af Viktech til arbejdspladser over alt i Danmark uden betaling efter udvidelsen af serviceassistentoverenskomsten i 2015 har været sædvanligt at ansætte ufaglærte serviceassistenter i tidsbegrænsende stillinger i hvert fald som sommerferievikarer og det har formodningen imod sigOverenskomstens § 31. Det forhold, at man med ændringen af overenskomsten har tilsigtet at forhindre sådanne an- sættelser. På den anførte baggrund finder jegViktech udfærdiger ny ansættelseskontrakt ved udsendelse til en ny kunde på en ny arbejdsplads ændrer ikke ved, at bestemmelserne i serviceoverenskomsten der er tale om et varigt ansættelsesforhold. Viktech har ikke er haft bemærkninger til hinder for3F’s beløbsmæssige opgørelse af, at ufaglærte ansættes der på manglende overenskomstmæssig betaling af kost og småfornødenheder ved arbejdet på pladsen i tidsbegrænsede stillinger eller som vikarerRanders er opnået en besparelse på 40.580,00 kr. RLTN for Region Midtjylland og Region Sjælland frifindes derforViktech skal herefter i alt betale 65.196,81 kr. Regionernes Lønnings- og Takstnævn for Region Sjælland og Region Midtjylland frifindestil 3F. Viktech P/S, CVR-nr. 34046603, skal inden 14 dage til Fagligt Fælles Forbund betale 65.196,81 kr. med procesrente fra den 25. august 2022. Hver part skal betale bærer egne sagsomkostninger omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af opmandens hono- rar. København, den 5. september 2022udgiften til opmand.