Organisation og ledelse eksempelklausuler

Organisation og ledelse. Det er en væsentlig forudsætning for kvaliteten i sociale tilbud, at der er en organisering fra en kompetent og ansvarlig ledelse. En ledelse, der driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, og som både sætter rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetager den daglige ledelse.
Organisation og ledelse. Sampensions daglige ledelse udgøres af direktionen. Xxxxxx kommer fem direktørområder med ansvar for den daglige drift og udvikling, samt et direktionssekretariat. Nærmere beskrivelse af organisationen kan ses på xxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx. Der er oprettet særlige funktioner for risikostyring, compliance, aktuar og intern audit, der bidrager til at sikre effektiv styring i Sampensions administrationsfælleskab. De ansvarlige for de pågældende afde- linger er udpeget som nøglepersoner og har en kontrollerende rolle i forhold til funktionernes arbejde.
Organisation og ledelse. Pensionskassen indgår som nævnt i et administrationsfællesskabet, hvor ejerkredsen af Sampension Administrationsselskab A/S består af Sampension Livsforsikring A/S (88 %), Arkitekternes Pensionskasse (3 %), Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (3 %) og ISP Pension (6 %).
Organisation og ledelse. Skolens ledelse består, foruden rektor, af en vicerektor, to uddannelsesledere og en IB-koordinator. Lederen af kostskolen indgår i ledergruppen i relevante sammenhænge. Ledergruppen er meget velfungerende og med en meget åben og værdibaseret tilgang til ledelse, samarbejde og opgavevaretagelse. Værdier som ansvar, engagement, involvering og fællesskab er stærkt kendetegnende for skolen. Det er karakteristisk for skolen, at der ikke er langt fra ord til handling, ligesom der er en forventning om, at medarbejderne involverer sig – ikke kun i eleverne og undervisningen, men også i den løbende udvikling af skolen. Ledelsen understøtter, at idéer omsættes til faglige udviklingsprojekter eller sociale aktiviteter på skolen. Pædagogiske diskussioner og tilrettelæggelse er demokratisk forankret i pædagogisk forum, udvalg og råd. Skolens bestyrelse er på ni medlemmer. Bestyrelsens hovedfunktioner er at tegne de strategiske sigtelinjer og værdier for skolen samt fungere som rektors sparringspartner. Opgaven Rektor har det overordnede ledelsesansvar for de pædagogiske, administrative, økonomiske og personalemæssige forhold med reference til bestyrelsen, Ministeriet og IBO. Skolens ledelse varetager i fællesskab følgende områder: • Skolens stærke og bæredygtige relationer til elever og medarbejdere • Den faglige og pædagogiske ledelse, der vedrører skolens kerneydelse: Undervisningen • Samarbejdet med skolens omgivelser, afgivende og modtagende uddannelsesinstitutioner, kommunen, regionen og ministeriet • Personaleledelse i forhold til alle ansatte, herunder politikker, principper for medarbejderudviklingssamtaler, kompetenceudvikling, efteruddannelse m.v. • Økonomisk og administrativ ledelse • Samarbejde med råd og udvalg, herunder ikke mindst elevernes Det er væsentligt, at den nye rektor viderefører og udvikler skolens strategier, rammer og stærke internationale profil og kultur med fokus på at sikre høj faglighed, stærkt fællesskab og progressiv pædagogisk udvikling. Det forventes, at skolens kommende rektor er ambitiøs og vil stå i spidsen for skolens fortsatte udvikling for derigennem at underbygge og understøtte skolens profil som en spændende lokal og international skole, der står stærkt i konkurrencen med andre gymnasier/uddannelser. Rektor skal sikre, at skolen fortsat er synlig og med et godt omdømme lokalt, nationalt og internationalt. Nytænkning og udviklingsinitiativer skal tage afsæt i, at skolen er velfungerende. Det er vigtigt, at rektor gennem deleg...
Organisation og ledelse. I bilag 2 beskrives projektets organisation og ledelsesform, herunder konkret information om: • Konstitueret projektleder (navn) • Eventuelle arbejdsgrupper og arbejdsgruppeledere (navne) • Medlemmer af styregruppen (navne) • Administrator (navn) • Eventuelle advisory boards (navne) • Eventuel øvrig ledelse (navne) Personsammenfald mellem styregruppemedlemmer og projektleder bør så vidt muligt undgås. Det anerkendes at navngivning i vid udstrækning ikke er mulig før afholdt konstituerende styregruppe- møde, men dokumentet er dynamisk og skal opdateres løbende af projektleder gennem projektet.
Organisation og ledelse. 3 It-vests organisation består af en styregruppe, en direktør og et sekretariat.
Organisation og ledelse. (Organisation og ledelse ift. undervisningsdelen: kriterium 7, indikator 7.a.) Organisation og ledelse ift. den pædagogiske støtte og behandling: kriterium 7, indikatorerne 7.b. -7.c.) Temaet indgår i kvalitetsaftalen, jf. § 10, stk. 2. nr. 1, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (jf. folkeskolelovens § 22 b stk. 2, nr. 3) og i § 10, stk. 2, nr. 2, i lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge Behandlings- og specialundervisningstilbuddet har en hensigtsmæssig organisering og en kompetent, ansvarlig ledelse, der kan drive et fagligt integreret tilbud, hvor både specialundervisningen og den pædagogiske støtte og behandling skal have den fornødne kvalitet. Såfremt ledelsen ikke har de nødvendige kompetencer, skal kommunen tage stilling til, om de nødvendige kompetencer kan sikres på anden vis. Tilbuddets ledelse skal i den daglige drift have de nødvendige kompetencer til at tage ansvar for undervisningen og den pædagogiske støtte og behandling samt at anvende muligheder og opfylde krav inden for den relevante lovgivning.
Organisation og ledelse. AKD har sin egen bestyrelse valgt på generalforsamling som angivet i vedtægterne for foreningen. • AKD er organiseret og opererer i henhold til XXxxX’x dokument ”Good Governance for DSkiF kraftcentre”, altid seneste versionering. • AKD’s bestyrelse kan nedsætte udvalg indenfor udvalgte områder, f.eks. forretningsudvalg, konkurrenceudvalg og trænerudvalg. • AKD’s daglige drift varetages af ansvarlige personer med klare ansvars- og kompetenceforhold.

Related to Organisation og ledelse

  • Organisationsmøde a. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde. b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse. c. Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter be- gæringens modtagelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. d. På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter fra hver af parterne, hvor- af den ene leder forhandlingerne for sin organisation. Mæglingsrepræsentanterne i den pågældende sag kan normalt ikke lede forhandlin- gerne. De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger. Plenarmøde skal afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af par- terne.

  • Samarbejdsorganisation Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af kontrakten, etableres der en samarbejdsorganisation som beskrevet i bilag 11. Ingen af parterne kan frem til driftsprøvens godkendelse uden den anden parts samtykke udskifte sin projektleder, medmindre udskiftningen skyldes projektlederens personlige forhold, herunder ophør af ansættelsesforhold, eller lignende omstændigheder. Den nye projektleder skal mindst have samme kvalifikationer samlet set.

  • Organisation Politisk forankres nærværende samarbejdsaftale i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget, der har ansvaret for idrætsområdet. Den overordnede planlægning i forhold til talentudvikling og elite- idræt i Svendborg Kommune tilrettelægges i samarbejde mellem Udvalget for Børn og Unge samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget. Svendborg Kommune har nedsat et eliteråd, som varetager arbejdet med at sikre de bedst mulige rammer for talentudvikling og eliteidræt. Den nærmere organisering af Svendborg Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1. Svendborg Kommune udpeger en elitekoordinator, som er Team Danmarks kontaktperson i det dag- lige samarbejde. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regel- mæssige møder på regionalt og nationalt niveau. Til idrætsskoler og sportsklasser afsætter Svendborg Kommune i alt kr. 9.800.000 i 2015, kr. 10.300.000 i 2016, kr. 10.300.000 i 2017, og kr. 10.300.000 i 2018. De afsatte midler til idrætsskoler og sportsklasser er betingede af budgettets godkendelse. Eliterådets økonomiske ramme til direkte disponering til talentudviklingsaktiviteter i kommunen er i aftaleperioden kr. 431.704 i 2015, kr. 431.704 i 2016, kr. 431.704 i 2017, og kr. 431.704 i 2018. Herudover bidrager midler fra idrætsklyngen Sport Study Svendborg til at understøtte aktiviteterne i servicemodel for talentudvikling beskrevet i bilag 4a. Team Danmark yder i aftaleperioden et årligt tilskud på kr. 50.000 til aflønning af elitekoordinatoren. Team Danmark kan herudover bidrage til medfinansiering af konkrete indsatser, der kan understøtte og udvikle samarbejdet mellem forbund og elitekommuner om talentudvikling i de prioriterede sportsgrene.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.

  • Tildelingskriterier For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning". Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point) ▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere. Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point) ▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning. Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point) ▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Opretholdelse af tryk og forsyning Efter vandforsyningslovens § 51, stk. 1, kan der ikke forlanges erstatning for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i forsyningsledningerne, mangler ved anlægget og arbejder på anlægget. Vandforsyningslovens § 52 bestemmer, at kan træffes bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.

  • Efteruddannelse Stk. 1. Enhver farmaceut har pligt til at holde sin faglige viden ajour gennem efteruddannelse. Apotekeren og farmaceuten skal i fællesskab udforme en plan for udvikling af farmaceutens faglige og personlige kompetencer, herunder indholdet og omfanget af efteruddannelsen. Planen ajourføres i forbindelse med en årlig udviklingssamtale. Stk. 2. Enhver farmaceut har som led i efteruddannelsen ret til for apotekets regning at deltage i mindst ét farmaceutfagligt kursus årligt. Kursusdeltagelsen aftales med apotekeren. Kursusretten kan efter aftale mellem apotekeren og farmaceuten ændres til anden form for efteruddannelse, dog kun til faglig efterud- dannelse. Hvis en farmaceut på grund af aflysning af et tilmeldt kursus ikke får mulighed for at deltage i mindst et farmaceutfagligt kursus det pågældende år, har farmaceuten ret til 2 kurser det følgende år. Stk. 3. Der kan afholdes indtil to årlige aftenmøder for hele det faglige personale med "time for time"- honorering. Møderne skal have personalemæssig eller faglig karakter. Stk. 4. Der ydes sædvanlig løn under efteruddannelse. Stk. 5. I forbindelse med et årligt fælles weekendkursus sker honorering time for time, dog højst med 8 timer pr. dag. Stk. 1. Uddannelses- og udviklingsfonden skal bidrage til faglig uddannelse eller faglig udvikling af apo- teksfarmaceuter. Stk. 2. Farmaceuter ansat under denne overenskomst får medlemskab af FIP og dennes apotekssektion dækket af Lønadministrationen. Stk. 3. Der afsættes med virkning fra 1. januar 2014 300.000 kr. pr. kalenderår til farmaceuters faglige og ledelsesmæssige karriereudvikling. Foreningerne udarbejder i fællesskab nærmere betingelser for tilde- ling af midler.

  • Godkendte underdatabehandlere Den dataansvarlige har ved databehandleraftalens ikrafttræden godkendt anvendelsen af følgende underdatabehandlere:

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.