Perspektiver. Undersøgelsen af de 33 virksomheder xxxxx xxxx generelt på positive erfaringer, også selv- om virksomhederne har valgt meget forskellige modeller og løsninger. Undersøgelsen in- deholder ikke en evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i de undersøgte virksomheder. Der er dog intet der tyder på at virksomheder ikke har ret i den vurdering, at lokalaftalerne har ført til en styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet. Alle problemer er selvfølgelig ikke løst, og der er sikkert også brug for yderligere tiltag for at fortsætte en positiv udvikling. Der er næppe tvivl om at xxxxx xxxxx virksomheder kunne have gavn af at forsøge sig med lokalaftaler om arbejdsmiljøarbejdet. En diskussion xxxxxx ledelse og medarbejdere vil kunne give arbejdsmiljøet et løft. Det specielle ved aftalerne er det frivillige element. Det har xxxx xxx- xxxx xxxxxxx en væsentlig xxxxx for virksomhederne at parterne frivilligt xx xxxx ind i arbejdet med en lokalaftale, og at de selv har bestemt dens indhold. En xxxx tilsvarende konklusion drages i evalueringerne på det offentlige område2. Undersøgelsen har ikke omfattet en afdækning af behovet for ændret organisering af sik- kerhedsarbejdet hos virksomheder som ikke har aftaler. Virksomheder som har erfaringer med lokalaftaler er stort set entydigt positive, mens forbeholdene er langt større i xxxx- somheder som ikke har erfaringer med lokalaftaler. Sammenholdt med det trods alt relativt begrænsede antal aftaler og de interviewede virksomheders xxxxxx på kendskab til andre muligheder end deres egen, er der næppe tvivl om at mange virksomheder har et stort be- hov for mere information. Dette behov omfatter både kendskabet til muligheden for at lave lokalaftaler og til erfaringerne med forskellige modeller, som kan tjene som inspiration. Denne informationsvirksomhed kan ske branchevis, men der er også fælles erfaringer som rækker ud over den enkelte branche. En generel informationsvirksomhed kunne derfor også være gavnlig. Et af de få omstridte punkter har været spørgsmålet om inddragelse af organisationerne. Gennemgående har arbejdsgiverne ønsket inddragelsen begrænset, og lønmodtagerne at den skulle udvides. I en række tilfælde har organisationerne været inddraget på forskellig måde. Typisk som rådgivere, men i xxxxx tilfælde også med kritiske kommentarer. Som hovedregel opfatter de undersøgte virksomheder denne inddragelse positivt. De ser det som naturligt at indsende en aftale xx x xxxxx tilfælde at få kommentarer. Xxxxx virksom- heder vil endda gern...
Perspektiver. Etablering af innovative udviklingsprojekter inden for anvendelse af velfærdsteknologiske teknologier vil være et fælles satsningsområde. Velfærdsteknologi og tværsektorielt samarbejde indtænkes bl.a. i etablering af de nye sygehuse i regionen. Den stigende anvendelse af nye velfærdsteknologiske værktøjer og redskaber som telemedicin vil give nye muligheder for tværsektorielt samarbejde og opgavedeling. Det er hensigten i aftaleperioden at afprøve velfærdsteknologiske pilotprojekter, der kan understøtte sundhedsaftalens forskellige indsatsområder og samarbejdet og dialogen mellem parterne. Beslutning om pilotprojekter forelægges Det Administrative Kontaktforum.
Perspektiver. Samarbejdsaftalen sikrer fundamentet for en samlet indsats med henblik på at fremme fysisk aktivitet, fysisk og mental sundhed og det gode liv for borgerne i Kommune Qeqertalik. Samarbejdet åbner op for større strategiske indsatser, der involverer et tættere samarbejde mellem civilsamfund og kommune, og yderligere samarbejde med selvstyre, fonde, organisationer og erhvervsliv. Parterne er enige om, at denne hensigtserklæring på ingen måder er juridisk bindende for parterne og at parterne efterfølgende loyalt vil undersøge mulighederne for og bestræbe sig på at fastlægge de endelig rammer for overnævnte beskrivelser, herunder projektplanlægning, rettigheder, fastlæggelse af ressourcer m.v. Denne erklæring samt eventuelle og efterfølgende aftaler har ikke til hensigt at begrænse parternes muligheder for at samarbejde med andre parter vedrørende tilsvarende projekter.
Perspektiver. Aalborg Bibliotekerne har været initiativtager til et populært tema-samarbejde med Danmarks Radio, fx forløbet omkring “Historier om Danmark”. Dette koncept ser biblioteksfolkene gerne aftenskolerne være en del af. Biblioteket kan få fat i andre mennesker på en mere uforpligtende måde: “Når vi holder vælgermøde for unge, så kommer der 800 mennesker! Det handler om at gentænke tingene, for der er ikke noget galt med folks lyst til at deltage: Det handler mere om præmisserne og formen for ar- rangementerne!” (Områdeleder Xxxxx Xxxxxxx, Aalborg Bibliotekerne)
Perspektiver. Ifølge skoleleder Xxxxxx Xxxxxx vil der i fremtiden uden tvivl blive lagt vægt på den grønne omstilling. Det er en hovedopgave for hele folkeoplysningsområdet.1 De klassiske, fysiske aftenskolekataloger er ved at blive udfaset. Der skal formidles ad helt andre kana- ler - helst via borgernes egne oplevelser, og også på de mange forskellige sociale platforme. Rammerne skal være anderledes – man skal vende ting på hovedet og eksperimentere med de fysiske steder – herunder også klasseværelserne og undervisningen i he- stesko-opstilling ude på skolerne. Borgerne vil inddrages og involveres på helt andre måder i fremtiden. Den pro- ces er bibliotekerne godt i gang med, - her kan aftensko- lerne hente inspiration og måske blive endnu dygtigere til at eksperimentere med de pædagogiske læringsformer. Ifølge Xxxxx Xxxxxxxxx har bibliotekerne lige- som folkeoplysningsforbundene en lovpligtig opgave i forhold til folkeoplysning og aktualitet. Netop på bor- gerinddragelse og fokus på helt aktuelle emner som fx verdensmål, klima og demokrati er der stærkt fokus på bibliotekerne, og her er et stort potentiale i samarbejde mellem bibliotekerne og folkeoplysningsforbundene til gavn for borgerne. “Vi har brug for hele tiden at holde øjnene på borgerne, så vi kan skabe de bedst mulige rammer for borgernes egne udfoldelser, læring og kompetencer. Det gør vi allerbedst sammen.” (Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx, Aarhus Bibliotekerne) Ifølge direktør Xxxxx Xxxxx Xxxxxx, FOF Aarhus, må de fremtidige udviklingsplaner mellem biblioteker og aftenskoler gerne tage udgangspunkt i, hvad partnerne kan udføre sammen lokalt. Hvordan udnytter vi ram- merne bedre? Hvilke lokale aktiviteter er der i forvejen? Og hvordan kan aktørerne være med til at understøtte det, som allerede foregår? “Og så skal de ikke-formelle kompetencer have mere vægt i fremtiden, for der kommer kreativiteten og innovationen ind. Det vil jeg gerne have med i en kommende samarbejdsaftale.” (Direktør Xxxxx Xxxxx Xxxxxx, FOF Aarhus)
Perspektiver. Aftenskolelederne er enige om, at de skal blive bedre til at tage chancer og gribe nye muligheder, når nye temaer og undervisere åbner sig. En udfordring er ifølge skoleleder Xxxxxx Xxxxxxxx, LOF, at 60% af borgerne i Odsherred Kommune er over 60 år. Så det naturligt nok, at det primært er de midaldrende og ældre, der kommer i aftenskolerne. Men der er fortsat ca. 4000 af dem, som ikke benytter skolernes tilbud. Hvordan når vi dem? Et nyt tværgående initiativ er Folkemødet i september. Et telt med forskellige debatter og indslag over temaet “Det perfekte menneske”. Folkemødet er initieret af Lokaldemokratiudvalget og gennemføres sammen med alle aftenskoler og menighedsråd i kommunen. “Der er kun et fåtal af borgere, der tager til Folkemødet på Bornholm. Så folk kan generelt godt lide de lokale fol- kemøder!” (Skoleleder Xxxxxx Xxxxxxxx, XXX Xxxxxxxxx) Xxxxxxxxxx i Aksen i Asnæs, et samarbejde mellem bibliotek og Odsherred Dag og Aftenskole. Foto: Xxxxxx X. Xxxxxxxxx, Odsherred Bibliotek.
Perspektiver. Samarbejde mellem biblioteker og aftenskoler i fremtiden - Samarbejde mellem ODA, LOF, menigheds- rådene og Bibliotek- og Kulturhuset om en som- merhøjskole af en uges varighed, med debatar- rangementer og udflugter. (Odsherred) - Samarbejde mellem kommune og foreninger. (Aarhus, Aalborg) - Samarbejde om debattemaer, foredrag og arran- gementer. Det betyder udvikling af folkeoplys- ningen, og parterne får øget gennemslagskraft. (Aalborg, Aarhus, Slagelse) - At nedsætte en tværgående styregruppe fra bibliotek, aftenskole og andre relevante aktører. Skal koordinere, videndele, og udvikle det samle- de folkeoplysningsområde. (Slagelse) - At revitalisere aftenskolerådet i kommunen. Rådet bør tage nye initiativer på tværs af ak- tører i kommunen, og fremme mere åbenhed i opgaveløsningen. (Kalundborg, Viborg) - At pulje 10% midlerne til debatskabende aktivi- teter. (Skanderborg, Ikast-Brande) Biblioteker og aftenskoler spiller en stor rolle med hen- blik på oplysning. Det handler om mødet mellem men- nesker. Det handler om at få folk til at tale sammen. Samtaler, som rækker ud over smalltalk og brok. Derfor opfordrer Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd til øget dialog og samarbejde mellem biblioteker og aftenskoler. Og den konkrete opfordring lyder: At udarbejde fælles udviklingsplan for samarbejdet og for aktiviteterne. Gerne med involve- ring af det lokale kulturudvalg, så der skabes politisk opbakning til det fremtidige samarbejde. Biblioteker, som oftest er kommuners største og neutrale kultur- institution, bør invitere de lokale folkeoplysende aften- skoler og foreninger til et møde om et fælles samar- bejde. Involver også gerne lokale kulturhuse. Formålet er at sikre gode aktiviteter for borge- re, en god ramme for borgeres egne aktiviteter og muligheder for at indgå i nye fællesskaber. Hent gerne inspiration fra afsnittet om Samarbejdsaftaler s. 41 og fra de følgende punkter i dette afsnit: Foto: Ballerup Bibliotek. VI HAR DE SAMME VISIONER: Aktive og oplyste borgere, der er i stand til at tage vare på egen læring og udvikling. “Vi kan godt sige det lidt populært: Det handler om at blive kusk for egen tilværelse.” (Direktør Xxxxxx Xxxxx-Xxxxxx, Danmarks Biblioteksforening) MÅLET ER: