Skoleophold eksempelklausuler

Skoleophold. Lønnen under skoleophold beregnes på grundlag af virksomhedens normale ugentlige arbejdstid i skoleperioden.
Skoleophold. Udgiften til ophold på skolehjem betales i henhold til gældende lovgivning.
Skoleophold. Arbejdsgiveren afholder de med skoleopholdene forbundne udgifter i form af eventuel betaling for undervisningsmateriale, depositum for skoleopholdene, samt transportudgifter i forbindelse med skoleop-­‐ hold efter nedenstående regler.
Skoleophold. Virksomheden skal betale udgiften til ophold på skolehjem, som fastlægges i de årlige finanslove: a. Hvor lærlingen beordres til skoleophold i henhold til gældende regler om frit skolevalg. b. Hvor lærlingens deltagelse i uddannelse alene kan finde sted på en skole, som berettiger til optagelse på skolehjem med betaling efter den takst (2014-niveau: 490 kr./uge), som er fastsat i de årlige finanslove. Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter udbetales til lær- lingen forud for skoleopholdets påbegyndelse, og lærlingen foretager afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden. Gennemførelse af forslaget vil bevirke, at virksomhederne skal af- holde erhvervsuddannelseslærlinges udgifter til skolehjem, når op- holdet er nødvendigt for lærlingens gennemførelse af uddannelsen. Virksomhedernes udgifter til lærlinges ophold på skolehjem refun- deres via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som i dag alle- rede refunderer transportudgifter. Hvis Folketinget vedtager de nye regler, vil disse afløse overenskom- stens nuværende regler om betaling af skolehjem fra den dato, hvor de nye regler træder i kraft. Der vil i den forbindelse blive orienteret særskilt og mere udførligt om de nye regler. I det omfang de nye regler i erhvervsuddannelsesloven på et senere tidspunkt måtte blive ændret, så forudsætningerne i mæglingsforsla- get forandres afgørende, forhandler overenskomstens parter om æn- dringernes konsekvenser. I tilfælde af uenighed kan spørgsmålet for- handles mellem LO og DA.
Skoleophold. Fra 1. maj skal virksomheden betale udgiften til ophold på skolehjem, som fast- lægges i de årlige finanslove: a. Hvor eleven beordres til skoleophold i henhold til gældende regler om frit skolevalg. b. Hvor elevens deltagelse i uddannelse alene kan finde sted på en skole, som berettiger til optagelse på skolehjem med betaling efter den takst (2014-ni- veau: Kr. 490,00 pr. uge), som er fastsat i de årlige finanslove.
Skoleophold. Virksomheden godtgør elevens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted eller lærested til skole og tilbage til enten bopæl/indkvarteringssted eller lærested. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at eleven ikke kunne deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved elevens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende går.
Skoleophold. Virksomheden refunderer lærlingens udgifter til undervisningsmaterialer op til 600,00 kr. for det samlede uddannelsesforløb samt udgifter i forbindelse med svendeprøven. Ved lærlingens ophold på skolehjem betaler virksomheden de af skolen opkræve- de udgifter til kost og logi, dog maksimalt det af Ministeriet for Børn og Under- visning fastsatte beløb (pr. 1. januar 2014 max. 500,00 kr. pr. uge).
Skoleophold. Virksomheden afholder udgiften til betaling for skoleopholdet. Ved skoleophold betales desuden et beløb, svarende til prisen på den billigste offentlige transport fra lærlingens hjem til skolen og retur, til lærlingen, inden denne tager på skole. Lærlinge er omfattet af samme regler, som gælder for voksne arbejdere.
Skoleophold. Stk. 1 Lærlingen er, i den tid de i forbindelse med uddannelsen deltager i skole- ophold, afgivet til skolen, hvorfor der ikke i denne periode består en arbejdsforpligti- gelse i rederiet. Stk. 2 Hvor en lærling beordres til et skoleophold, skal de udgifter, dette måtte medføre lærlingen, afholdes af rederiet. Sådanne udgifter skal betales forud. Lærlingen skal umiddelbart efter skoleopholdet foretage afregning med rederiet. Stk. 3 I tilfælde, hvor en lærling uden gyldig grund udebliver eller forsømmer skolen, kan lærekontrakten ophæves.
Skoleophold. Boligorganisationen betaler ved dokumentation herfor de nødvendige omkostninger, der er forbundet med transport, indkøb af undervisningsmateriale og studieture og skolehjem, som skolen ikke er forpligtet til at betale.