Vurdering Vurderingen af fusionens effekt på de relevante markeder tager udgangspunkt i parternes oplysninger og Konkurrencestyrelsens egne oplysninger om markederne. Det er stort set udelukkende på detailbankmarkedet at fusionen vil få effekt. Selv om NBD på detailbankmarkedet er Danmarks næststørste pengeinstitut – kun lidt mindre end Danske Bank – er markedsandelen efter fusionen mindre end [20- 30] pct. og mindre end Danske Banks markedsandel. Desuden er der stadig mere end 100 andre pengeinstitutter til stede på markedet. Ændringen af NBD’s markedsandel er endvidere så lille ([0-1] pct.-point), at det ikke giver anledning til betænkeligheder. Da ændringen i HHI på detailbankmarkedet er væsentligt under 250, giver det ifølge Kommissionens retningslinjer heller ikke umiddelbart anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder, at NBD overtager ni filialer af Roskilde Bank. Efter Konkurrencestyrelsens vurdering foreligger der endvidere ikke sådanne særlige omstændigheder på detailbankmarkedet, at der er grund til at tilsidesætte betragtningerne om markedets HHI før og efter fusionen. Konkurrencestyrelsen har i vurderingen endvidere lagt vægt på, at der ikke ses at være tinglyst eller vedtaget bestemmelser, der efterfølgende kan forhindre andre pengeinstitutter eller finansielle virksomheder i at drive virksomhed fra de lokaler, som fraflyttes i forbindelse med fusionen. Det er derfor samlet set Konkurrencestyrelsens vurdering, at fusionen ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt på detailbankmarkedet. For så vidt angår andre markeder – realkreditmarkedet og et eventuelt marked for administration af investeringsforeninger – hvor de 9 filialer fremover må antages at formidle Nordea-produkter frem for produkter fra de samarbejdspartnere, som Roskilde Bank har haft, er Nordea (Nordea Kredit, Nordea Invest) en af de større aktører. Der er dog andre aktører, som er større, og tilvæksten i Nordeas markedsandel vil være meget begrænset. I den forbindelse skal der også lægges vægt på, at Nordea-virksomhederne ikke direkte overtager dele af Roskilde Banks samarbejdspartnere, men kun at distributionsaftalerne mellem Roskilde Bank og de andre finansielle aktører ophører. En distributionsaftales ophør har i den forbindelse mindre betydning end en direkte overtagelse. På disse markeder giver fusionen således heller ikke anledning til konkurrencemæssige bekymringer.
Kreditvurdering OiSTER har ret til ved indgåelse af Aftalen såvel som løbende at foretage en kreditvurdering af dig. Dette gælder også såfremt, du er erhvervskunde. I sådanne tilfælde indhenter vi kreditoplysninger om virksomheden såvel som om dig, såfremt virksomheden er enkeltmandsejet. I forbindelse med kreditvurderingen indgår oplysninger om dit eventuelle nuværende eller tidligere kundeforhold hos andre af 3’s brands om bl.a. manglende betaling. OiSTER har ret til at indhente oplysninger fra uafhængige kreditoplysnings- bureauer eller advarselsregistre. På baggrund af kreditoplysninger er OiSTER berettiget til at give afslag på din anmodning om at indgå en abonnementsaftale. I løbende abonnementsforhold har OiSTER til enhver tid ret til at kræve sikkerhed for betalinger, spærre eller at ophæve Aftalen. Vi er til enhver tid berettiget til løbende at ændre den tildelte kreditgrænse.
Underdatabehandlere 4.1 Kunden giver Leverandøren en forudgående generel skriftlig godkendelse til at gøre brug af underdatabehandlere. På tidspunktet for indgåelsen af Aftalen anvender Leverandøren de i Appendiks 2 anførte underdatabehandlere. Leverandøren skal skriftligt underrette Xxxxxx om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af underdatabehandlere senest 2 måneder inden ændringen træder i kraft, hvorefter Kunden inden 2 uger fra afgivelsen af meddelelsen om ændringen uden begrundelse kan gøre indsigelse mod ændringen ved at nægte brugen af den nye underdatabehandler, i hvilket tilfælde Leverandøren er berettiget til at opsige alle aftaler med Kunden, i henhold til hvilke Leverandøren behandler personoplysninger for Kunden, med 1 måneds varsel.
4.2 Leverandøren skal forinden brug af en underdatabehandler indgå en skriftlig aftale med underdatabehandleren, hvori underdatabehandleren som minimum pålægges forpligtelser svarende til dem som Leverandøren har påtaget sig ved Aftalen, herunder pligten til at gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af, at behandlingen opfylder kravene i Persondataforordningen.
4.3 Kunden har ret til at få udleveret en kopi af de dele af Leverandørens aftale med en underdatabehandler, som vedrører databeskyttelsesforpligtelser, som er obligatoriske i henhold til punkt 4.2.
4.4 Hvis en underdatabehandler ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver Leverandøren fuldt ansvarlig over for Kunden for opfyldelsen af underdatabehandlerens forpligtelser.
Børneomsorgsdage Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.
Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).
2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige.
3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer.
4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B.
5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B.
6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen.
7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige.
8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger.
9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.
Udbudsform Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 og bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (Udbudsdirektivet).
Finansiering TV 2/ØSTJYLLAND public service-virksomhed finansieres i kontraktperioden gennem: • et tilskud over finansloven • TV 2/ØSTJYLLAND’s andel af licensprovenuet (til og med år 2021) samt • øvrige indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. (herunder overskud i forbindelse med TV 2/ØSTJYLLAND’s anden virksomhed i medfør af radio- og fjernsynsloven). De regionale TV 2-virksomheder skal arbejde for en løbende effektivisering af virksomheden, herunder – som opfølgning på deres i 2012 gennemførte udredning om samarbejdsmuligheder – løbende vurdere mulighederne for at samarbejde på konkrete områder og i givet fald arbejde aktivt herfor. TV 2/ØSTJYLLAND kan ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser. Der foreligger ikke brugerbetaling, når TV 2/ØSTJYLLAND opkræver betaling fra brugere for distributionsomkostninger i forbindelse med levering af ydelser, der sker on demand eller på anden vis efter udtrykkelig anmodning fra sådanne brugere. Der foreligger heller ikke brugerbetaling, når TV 2/ØSTJYLLAND oppebærer vederlag i henhold til ophavsretten. TV 2/ØSTJYLLAND kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet mv. I kontraktperioden modtager TV 2/ØSTJYLLAND følgende offentlige tilskud til finansiering af public service-virksomheden: I samme periode er TV 2/ØSTJYLLAND’s udgifter og indtægter forbundet med public service-virksomheden (ekskl. offentlige tilskud) af TV 2/ØSTJYLLAND anslået til følgende: Forskellen mellem TV 2/ØSTJYLLAND’s nettoomkostninger og TV 2/ØSTJYLLAND’s offentlige tilskud fremgår af tabel 3. Det følger af EU-Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2009 om statsstøttereglernes anvendelse på public service-radio og -tv-virksomhed (EØS 2009/C 257/01), at den offentlige kompensation normalt ikke må overstige nettoomkostninger ved public service-opgaven, når der også tages hensyn til andre direkte eller indirekte indtægter af public service-opgaven. I opgørelsen af nettoomkostningerne ved public service-virksomheden fremgår fra 2019 evt. forventet overskud/underskud ved TV 2/ØSTJYLLAND anden virksomhed. Med henblik på en effektiv og smidig drift af TV 2/ØSTJYLLAND kan de offentlige tilskud overstige nettoomkostningerne – akkumuleret – med op til 10 procent af de årlige budgetterede udgifter ved public service-virksomheden, jf. EU- Kommissionens meddelelse. Som det fremgår af tabel 3, forventes det akkumulerede overskud ved public service-virksomheden alle år i kontraktperioden ultimo året at ligge under 10 procent af nettoudgifterne det givne år, hvorfor betingelsen således ex ante er overholdt i kontraktperioden. Realiserede akkumulerede overskud ved udgangen af et givet regnskabsår, der ligger ud over de 10 procent, skal som udgangspunkt tilbagebetales uden ophør. Realiserede akkumulerede overskud ved indeværende aftaleperiodes udløb, der ligger inden for 10 procent af nettoudgifterne ved public service-virksomheden i 2023, indgår i opgørelsen af TV 2/ØSTJYLLAND’s akkumulerede overskud i den efterliggende kontraktperiode. Eventuelle realiserede underskud i kontraktperioden dækkes af TV 2/ØSTJYLLAND’s egenkapital. TV 2/ØSTJYLLAND’s regnskaber for indeværende kontraktperiode skal indeholde en note med opgørelser svarende til tabellerne 1-3, bl.a. med henblik på Kulturministeriets løbende opfølgning på ovenfor nævnte betingelser. Såfremt TV 2/ØSTJYLLAND i kontraktperioden oppebærer ekstraordinære indtægter, vil disse indgå i den regnskabsmæssige opgørelse af nettoomkostningerne ved public service-virksomheden.
Behandlingssikkerhed 1. Databeskyttelsesforordningens artikel 32 fastslår, at den dataansvarlige og databehandleren, under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et beskyttelsesniveau, der passer til disse risici. Den dataansvarlige skal vurdere risiciene for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder som behandlingen udgør og gennemføre foranstaltninger for at imødegå disse risici. Afhængig af deres relevans kan det omfatte:
a. Pseudonymisering og kryptering af personoplysninger
b. evne til at sikre vedvarende fortrolighed, integritet, tilgængelighed og robusthed af behandlingssystemer og -tjenester
c. evne til rettidigt at genoprette tilgængeligheden af og adgangen til personoplysninger i tilfælde af en fysisk eller teknisk hændelse
d. en procedure for regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af behandlingssikkerhed.
2. Efter forordningens artikel 32 skal databehandleren – uafhængigt af den dataansvarlige – også vurdere risiciene for fysiske personers rettigheder som behandlingen udgør og gennemføre foranstaltninger for at imødegå disse risici. Med henblik på denne vurdering skal den dataansvarlige stille den nødvendige information til rådighed for databehandleren som gør vedkommende i stand til at identificere og vurdere sådanne risici.
3. Derudover skal databehandleren bistå den dataansvarlige med vedkommendes overholdelse af den dataansvarliges forpligtelse efter forordningens artikel 32, ved bl.a. at stille den nødvendige information til rådighed for den dataansvarlige vedrørende de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som databehandleren allerede har gennemført i henhold til forordningens artikel 32, og al anden information, der er nødvendig for den dataansvarliges overholdelse af sin forpligtelse efter forordningens artikel 32. Hvis imødegåelse af de identificerede risici – efter den dataansvarliges vurdering – kræver gennemførelse af yderligere foranstaltninger end de foranstaltninger, som databehandleren allerede har gennemført, skal den dataansvarlige angive de yderligere foranstaltninger, der skal gennemføres, i bilag C.
Feriefridage Inden for et ferieår har medarbejderne ret til fem feriefridage. Om retten til at afholde feriefridagene gælder:
a. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferie- lovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbej- deren.
e. Ved medarbejderens fratræden har virksomheden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte feriefridage/feriefridagstimer.
f. Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medar- bejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompen- sation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbe- taling. Kompensationsbetalingen indgår i den ferieberettigede indkomst.
g. Der kan uanset jobskifte kun holdes 5 feriefridage i hvert ferie- år. Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
a. Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere, der har været beskæf- tiget i virksomheden i uafbrudt 9 måneder, 6,67 feriefridage. Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2020, tildeles 6,67 feriefridage på tids- punktet for opnåelse af ancienniteten. Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. september 2020 – 31. august 2021, tildeles 5 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af ancienniteten.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som øvrig ferie (rest- ferie), jf. ferielovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen.
e. Ved medarbejderens fratræden, har virksomheden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte feriefridage/feriefridagstimer.
f. Holdes feriefridagene ikke inden 31. december 2021, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation sva- rende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
g. Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberettigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet.
h. Medarbejderen kan – uanset jobskifte – kun afholde 6,67 ferie- fridage stammende fra tildelingen 1. maj 2020 i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021 Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejderen har ret til fem feriefridage inden for et ferieår. Om retten til at afholde feriefridagene gælder:
a. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieafholdelsesperioden.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
d. Feriefridage placeres efter samme regler som øvrig ferie (rest- ferie), jf. ferielovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsi- gelse af medarbejderen.
e. Ved medarbejderens fratræden, har virksomheden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte feriefridage/feriefridagstimer.
f. Holdes feriefridagene ikke inden ferieafholdelsesperioden, der knytter sig til de tildelte feriefridages udløb, kan medarbejde- ren inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
g. Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberettigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet.
h. Medarbejderen kan uanset jobskifte kun afholde fem feriefri- dage i hver ferieafholdelsesperiode, der knytter sig til de tildel- te feriefridage.
Generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
