Systematisk vurdering eksempelklausuler

Systematisk vurdering. Organisationerne er enige om, at virksomheden bør lægge en systema- tisk vurdering til grund ved fastsættelse af den personlige løn, således at der for den enkelte medarbejder tages behørigt hensyn, f.eks. til dennes dygtighed, erfaring, uddannelse, anciennitet og indsats, ligesom der må tages hensyn til arbejdets krav til udøveren (ansvar, selvstændighed og lignende).
Systematisk vurdering. Organisationerne er enige om, at virksomhederne bør lægge en systema- tisk vurdering til grund ved fastsættelsen af den personlige løn, således at der for den enkelte medarbejder tages behørigt hensyn, f.eks. til dennes dygtighed, erfaring, uddannelse, anciennitet og indsats, ligesom der må ta- ges hensyn til arbejdets krav til medarbejderen (ansvar, selvstændighed og lignende). Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde direkte mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og medarbejderen. Efter forhandlingerne mellem virksomheden og medarbejderen, kan tillids- repræsentanten medvirke ved forhandlingen af lønnen, hvis den enkelte medarbejder ønsker det. Såfremt virksomheden og et flertal af medarbejderne er enige, kan tillids- repræsentanten forhandle løn for den/de enkelte personalegrupper. Under lokale lønforhandlinger er de lokale parter forpligtede til at indgå i reelle forhandlinger, idet der hermed ikke stilles krav om forhandlingernes form, omfang og indhold eller til resultatet af forhandlingerne. Med henblik på bedst muligt at kunne understøtte sine kolleger i forbin- delse med indgåelse af aftaler om løn, kan tillidsrepræsentanten (hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, gælder retten ikke) anmode om at få belyst virksomhedens produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situa- tion og fremtidsudsigter, herunder bl.a. ordrebeholdning, markedssitua- tion og produktionsforhold. Vurdering og eventuel regulering af lønforhold sker individuelt mindst én gang om året.
Systematisk vurdering. Organisationerne er enige om, at virksomhederne bør lægge en systema- tisk vurdering til grund ved fastsættelsen af den personlige løn, således at der for den enkelte medarbejder tages behørigt hensyn, f.eks. til dennes dygtighed, erfaring, uddannelse, anciennitet og indsats, ligesom der må ta- ges hensyn til arbejdets krav til medarbejderen (ansvar, selvstændighed og lignende). Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde direkte mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og medarbejderen. Efter forhandlingerne mellem virksomheden og medarbejderen, kan tillids- repræsentanten medvirke ved forhandlingen af lønnen, hvis den enkelte medarbejder ønsker det. Såfremt virksomheden og et flertal af medarbejderne er enige, kan tillids- repræsentanten forhandle løn for den/de enkelte personalegrupper. Vurdering og eventuel regulering af lønforhold sker individuelt mindst én gang om året. Parterne er enige om, at i tilfælde, hvor misforhold skønnes at være til stede, kan sagen indbringes til afgørelse i overensstemmelse med overens- komstens mæglingsregler.
Systematisk vurdering. Da lønsatserne i stk. 1 er mindstebetalingssatser, er organisationerne enige om, at virksomheden bør lægge en systematisk vurdering til grund for fastsættelsen af lønspredningen, så der for den enkelte lærling tages hensyn til dennes dygtig- hed og indsats i produktionen, ligesom der bør tages hensyn til arbejdets art, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse. Såfremt forbundet mener, at ovenstående ikke er overholdt, er Drivkraft Dan- mark indforstået med at tage en drøftelse med forbundet herom.

Related to Systematisk vurdering

  • Vurdering 4.1 Muligheden for generelt at indføre en begrænsningsregel (loft over antal be- boerlicenser) Vejlovens § 90, stk. 2, giver kommunen mulighed for at etablere betalingsparkeringsord- ninger på offentlige veje, med henblik på at begrænse adgangen til parkering. En beta- lingsparkeringsordning efter denne bestemmelse skal være trafikalt begrundet og vare- tage et trafikadfærdsregulerende formål. Overordnet skal betalingsordninger med hjem- mel i bestemmelsen således varetage trafikale eller færdselsmæssige hensyn. Parkeringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, giver kommunen mulighed for at udstede bebo- erlicenser. Endvidere giver parkeringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, kommunen mulighed for at stille nærmere krav og vilkår i forbindelse med udstedelse af beboerlicenser. Da parkeringsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af vejlovens § 90, stk. 4, skal kommunen administrere bekendtgørelsen i overensstemmelse med de formål, som kan varetages ef- ter vejloven. Kommunens udstedelse af beboerlicenser efter parkeringsbekendtgørelsens § 8 udgør en forvaltningsretlig afgørelse, da der er tale om en dispensation fra den generelle betalings- ordning. Som tidligere nævnt fastsætter bestemmelsen ikke nærmere, i hvilke tilfælde beboerlicenser kan udstedes. Kommunen må derfor siges at være overladt et betydeligt skøn i forhold til at stille nærmere krav og vilkår i forbindelse med udstedelse af beboer- licenser. Det er vores vurdering, at kommunens afgørelser om udstedelse af beboerlicenser må karakteriseres som "masseforvaltning". Der er således tale om et stort antal ensartede afgørelser, hvor hensynet til en enkel og effektiv sagsbehandling må siges at være tungt- vejende for kommunen. Derudover er der et behov for at sikre en forudsigelig behandling af kommunens borgere. Det er på den baggrund vores vurdering, at kommunen efter omstændighederne har mu- lighed for at fastsætte generelle interne regler for udstedelsen af beboerlicenser, som således i et vist omfang begrænser skønnet. Den begrænsningsregel, som indføres af kom- munen, skal isoleret set varetage saglige hensyn, som kan varetages efter vejloven og par- keringsbekendtgørelsen, ligesom begrænsningsreglen ikke må varetage hensyn, som fal- der uden for vejloven og parkeringsbekendtgørelsen. Det er i forlængelse heraf også vores vurdering, at kommunen efter omstændighederne har mulighed for generelt at indføre en ordning, der indebærer et loft over antallet af beboerlicenser. Vi lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at kommunen ikke efter par- keringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, er forpligtet til at udstede beboerlicenser, men at det derimod er frivilligt for kommunen. I og med, at det er frivilligt for kommunen, må det ud fra en betragtning om "det mindre i det mere" være lovligt for kommunen at indføre en ordning, der efter saglige kriterier begrænser antallet af beboerlicenser. Vores vurdering understøttes af, at det fremgår direkte af parkeringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at kom- munen kan stille nærmere krav og vilkår i forbindelse med udstedelse af beboerlicenser. En sådan begrænsende ordning skal – udover at varetage hensyn omfattet af vejloven og parkeringsbekendtgørelsen – være i overensstemmelse med de almindelige forvaltnings- retlige regler og principper, herunder grundsætningen om saglig forvaltning og ligheds- princippet. Vores vurdering af de to ordninger, som kommunen har spurgt om, fremgår nedenfor i afsnit 4.2.1 og 4.2.2.

  • Afspadsering A. Der kan aftales afspadsering af overarbejde, således at 50 pct.-timer af- spadseres med 1,5 time, og 100 pct.-timer afspadseres med 2 timer for hver overarbejdstime.

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 2, og stk. 4, for at gøre brug af en anden databehandler (en underdatabehandler).

  • Finansiering TV 2/FYN public service-virksomhed finansieres i kontraktperioden gennem: • et tilskud over finansloven • TV 2/FYN’s andel af licensprovenuet (til og med år 2021) samt • øvrige indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv. (herunder overskud i forbindelse med TV 2/FYN’s anden virksomhed i medfør af radio- og fjernsynsloven). De regionale TV 2-virksomheder skal arbejde for en løbende effektivisering af virksomheden, herunder – som opfølgning på deres i 2012 gennemførte udredning om samarbejdsmuligheder – løbende vurdere mulighederne for at samarbejde på konkrete områder og i givet fald arbejde aktivt herfor. TV 2/FYN kan ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser. Der foreligger ikke brugerbetaling, når TV 2/FYN opkræver betaling fra brugere for distributionsomkostninger i forbindelse med levering af ydelser, der sker on demand eller på anden vis efter udtrykkelig anmodning fra sådanne brugere. Der foreligger heller ikke brugerbetaling, når TV 2/FYN oppebærer vederlag i henhold til ophavsretten. TV 2/FYN kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet mv. I kontraktperioden modtager TV 2/FYN følgende offentlige tilskud til finansiering af public service-virksomheden: I samme periode er TV 2/FYN’s udgifter og indtægter forbundet med public service- virksomheden (ekskl. offentlige tilskud) af TV 2/FYN anslået til følgende: Forskellen mellem TV 2/FYN’s nettoomkostninger og TV 2/FYN’s offentlige tilskud fremgår af tabel 3. Det følger af EU-Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2009 om statsstøttereglernes anvendelse på public service-radio og -tv-virksomhed (EØS 2009/C 257/01), at den offentlige kompensation normalt ikke må overstige nettoomkostninger ved public service-opgaven, når der også tages hensyn til andre direkte eller indirekte indtægter af public service-opgaven. I opgørelsen af nettoomkostningerne ved public service-virksomheden fremgår fra 2019 evt. forventet overskud/underskud ved TV 2/FYN anden virksomhed. Med henblik på en effektiv og smidig drift af TV 2/FYN kan de offentlige tilskud overstige nettoomkostningerne – akkumuleret – med op til 10 procent af de årlige budgetterede udgifter ved public service-virksomheden, jf. EU-Kommissionens meddelelse. Som det fremgår af tabel 3, forventes det akkumulerede overskud ved public service-virksomheden alle år i kontraktperioden ultimo året at ligge under 10 procent af nettoudgifterne det givne år, hvorfor betingelsen således ex ante er overholdt i kontraktperioden. Realiserede akkumulerede overskud ved udgangen af et givet regnskabsår, der ligger ud over de 10 procent, skal som udgangspunkt tilbagebetales uden ophør. Realiserede akkumulerede overskud ved indeværende aftaleperiodes udløb, der ligger inden for 10 procent af nettoudgifterne ved public service-virksomheden i 2023, indgår i opgørelsen af TV 2/FYN’s akkumulerede overskud i den efterliggende kontraktperiode. Eventuelle realiserede underskud i kontraktperioden dækkes af TV 2/FYN’s egenkapital. TV 2/FYN’s regnskaber for indeværende kontraktperiode skal indeholde en note med opgørelser svarende til tabellerne 1-3, bl.a. med henblik på Kulturministeriets løbende opfølgning på ovenfor nævnte betingelser. Såfremt TV 2/FYN i kontraktperioden oppebærer ekstraordinære indtægter, vil disse indgå i den regnskabsmæssige opgørelse af nettoomkostningerne ved public service-virksomheden.

  • Behandlingssikkerhed 1. Databehandleren iværksætter alle foranstaltninger, som kræves i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 32, hvoraf det bl.a. fremgår, at der under hensyntagen til det aktuelle niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder skal gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici.

  • Feriefridage 12. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Generalforsamling (23.1) Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.