Tildelingskriteriet eksempelklausuler

Tildelingskriteriet. Ordregiver foretager en tilbudsevaluering med henblik på at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved tildelingskriteriet. Der vurderes på grundlag af følgende underkriterier på begge delaftaler: • Pris (100 %) Max. Prisen pr. delaftale må højest være: 6.000.000 dkk/stk For delaftale 1 og delaftale 2 er der mulighed for at afgive et sideordnet tilbud.
Tildelingskriteriet. Ordregiver foretager en tilbudsevaluering med henblik på at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Dette er vurderet på grundlag af følgende underkriterier: • Pris (60%) • Kvalitet – Organisation (40%) Indholdet af underkriterierne er uddybende beskrevet i nedenstående, der også indeholder en angivelse af, hvad der vægtes positivt ved Tilbudsgivers besvarelse af det enkelte underkriterium. Tilbudsgiver kan afgive tilbud på én eller flere delaftaler afhængig af hvilke(n) delaftale (-r) Tilbudsigiver er prækvalificeret til at byde på. Der er dog enkelte begrænsning i forhold til antal delaftaler Tilbudsgiver kan få tildelt jf. afsnit 3.2.
Tildelingskriteriet. Tildelingskriteriet er bedste forhold mellem pris og kvalitet. Ordregiver vil i den forbindelse lægge følgende underkriterier til grund:
Tildelingskriteriet. Tildelingskriteriet er det for Ordregiver økonomisk mest fordelagtige til- bud vurderet efter tildelingskriteriet: ”Bedste forhold mellem pris og kva- litet” Dette vurderes på grundlag af følgende underkriterier med den angivne relative vægt: Underkriterierne vurderes ud fra de evalueringskrav, der i henhold til an- givelserne i Bilag 2 specifikt er markeret K og VK.
Tildelingskriteriet. Ordregiver foretager en tilbudsevaluering med henblik på at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Den konditionsmæssige tilbudgivere, der samlet set opnår højeste point score, vil således blive tildelt den konkrete udbudte Ydelse. Dette er vurderet på grundlag af følgende underkriterier: • Pris [30-50%] • Kvalitet – Organisering (inkl. CV) [50-70%] Indholdet af underkriterierne er uddybende beskrevet i nedenstående, der også indeholder en angivelse af, hvad der vægtes positivt ved Tilbudsgivers besvarelse af det enkelte underkriterium. Vurdering af tilbud i forhold til underkriteriet ”Pris” sker på grundlag af Tilbudsgivers besvarelse af Bilag C, Tilbudsliste. Der evalueres på den samlede evalueringstekniske Tilbudssum, som er Tilbudsgivers tilbudte timepris x antal timer fastsat af Ordregiver til at løse den konkrete udbudte Ydelse. Efter tildeling af ordre og igangsættelse kan der ske ændring af Ydelsen i forhold til eventuelt mer- eller mindre forbrug. Der afregnes alene for faktisk brugte timer. Alle priser skal angives ekskl. moms, men inkl. alle øvrige afgifter, gebyr, mv. De tilbudte priser kan ikke overstige Tilbudsgivers max. priser på rammeaftalen.
Tildelingskriteriet. Det følger af Udbudsloven § 162, stk. 1, at ordregiver ved påbegyndt udbudsprocedure skal angive det tilde- lingskriterium, som denne vil identificere ’det økonomisk mest fordelagtige tilbud’ på grundlag af, jf. § 161. De tre tildelingskriterier er ’pris’, ’omkostninger’ samt ’bedste forhold mellem pris og kvalitet’, jf. § 162, stk. 1, nr. 1-3, og listen er udtømmende. Ved konkurrencepræget dialog kan ordregiver udelukkende vælge tildelingskri- teriet ’bedste forhold mellem pris og kvalitet’, jf. § 72, stk. 1, hvorfor dette i sig selv ikke kan ændres efterføl- gende. Dog følger det af Klagenævnets praksis, at et tildelingskriterium i almindelighed ikke kan ændres uden fornyet udbudsprocedure, da en sådan ændring i høj grad er egnet til at fordreje konkurrencen mellem de økonomiske aktører121.
Tildelingskriteriet. For begge udbud er tildelingskriteriet: ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”, med anvendelse af nedenstående underkriterier:
Tildelingskriteriet. Ordregiver foretager en tilbudsevaluering med henblik på at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud ved nedenstående tildelingskriterier. Tilbudsgiver kan afgive tilbud på én eller flere delaftaler afhængig af hvilke(n) delaftale(r) Tilbudsgiver er prækvalificeret til at byde på.

Related to Tildelingskriteriet

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Deltidsbeskæftigelse Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge indgås forud aftale mellem ansættelsesmyndigheden og organisationen.

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 48 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

  • Tilbudsfrist Tilbuddet inkl. alle bilag skal uploades og sendes igennem Ethics inden den i tidsplanen angivne tilbudsfrist. Ved afgivelse af tilbud accepterer tilbudsgiver alle rammeaftalevilkår, minimumskrav, kravspecifikationer mv., samt forpligter sig til at levere på de tilbudte vilkår og priser. Det er vigtigt at tilbudsgiver besvarer alle punkter i tilbudsbesvarelsen, da evalueringen udelukkende vil blive foretaget på grundlag af oplysninger i tilbuddet. Spørgsmål omkring funktionaliteten i systemet rettes til Ethics.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Anmeldelse af skade Anmeldelse af sygdom/skade skal altid ske i forsikrings- tiden. Du skal ved anmeldelse af skade altid informere os om, hvis du ikke længere er ansat i virksomheden. Den hurtigste måde at anmelde en skade er ved at anmelde den online via vores hjemmeside ds-sundhed. dk. Anmeldte skader behandles hurtigt og i de fleste tilfælde dag til dag. Anmeldelse kan også ske telefonisk. Hvis du har spørgsmål til din forsikring, eller hvis din henvendelse drejer sig om en eksisterende sag, kan du kontakte sundhedsteamet alle hverdage på telefon 70206121 eller på e-mailadressen: xxxxxxxxxxxx@xx-xxxxxxx.xx. Hvis din anmeldelse vedrører akut krisehjælp, kan du kontakte sundhedsteamet telefonisk hele døgnet på telefon 70206121. Ringer du uden for vores åbningstid, vil du via hovednummeret blive omstillet til vores akutte vagttelefon. Du skal altid informere vagthavende om, at du er forsikret hos Dansk Sundhedssikring.

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.