Common use of Uddannelse Clause in Contracts

Uddannelse. 1. Teknikere har ret til og pligt til kompetenceudvikling, afpasset efter forholdene i den enkelte virksomhed for herigennem at styrke konkurrenceevnen samt virksomhedens og medarbejdernes udviklingsmuligheder. Kompetenceudvikling aftales mellem virksomhed og medarbejdere og kan omfatte intern/ekstern efter- og videreuddannelse, læring-på-jobbet, jobudvikling m.v. Til opfyldelse af ovennævnte formål, har medarbejderne ret til - uden fradrag i lønnen - at deltage i 14-dages intern/ekstern uddannelse pr. år, hvis der eksisterer et behov for uddannelse. Udgifterne ved deltagelse i efter- og videreuddannelse udredes af arbejdsgiveren i det omfang udgifterne ikke kan dækkes af det offentlige eller fra anden side. Parterne vil ikke modsætte sig, at der i forbindelse med uddannelse af ekstraordinær lang varighed og med ekstraordinært store omkostninger for virksomheden lokalt indgås en aftale om gensidigt forlænget opsigelsesvarsel gældende inden for det første år efter kursusdeltagelsen. 2. Den enkelte medarbejder har dog efter 6 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til selvvalgt efter- eller videreuddannelse, der er relevant:  For beskæftigelse under dækningsområderne for Arbejdsgivernes overenskomster og beslægtede områder, forudsat at der efter § 25, stk. 4 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, eller  For virksomheden. 3. Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 2, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først. 4. Virksomheden betaler 520 kr. årligt pr. fuldtidsansat. AL Efteruddannelse for TL-områdets bestyrelse kan ansøges om støtte til uddannelse omfattet af § 25, stk. 2. Der kan således ikke ydes støtte til uddannelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager løn.

Uddannelse. 1Stk. Teknikere 1 Entreprenør har ret ansvaret for, at chaufførerne, udover hvad der fremgår af gældende over- enskomster og gældende lovgivning, får en grund- og efteruddannelse, der gør dem i stand til at leve op til kravene til arbejdsudførelse og pligt til kompetenceudviklingkundebetjening. Indholdet af grund- og efteruddannelsen skal aftales nærmere med FynBus. Entreprenør skal endvidere sørge for en passende efteruddannelse af det øvrige personale, afpasset efter forholdene herunder driftsledelsen og værkstedspersonalet. Stk. 2 Nye chauffører skal, inden de udfører rutekørsel for FynBus, gennemføre grundkursus i takst- og billetteringssystemet, rejseregler, trafiksystem mv. Tilrettelæggelse og beskrivelse af grunduddannelsen fremgår af kravspecifikation. Stk. 3 Entreprenør er som led i den enkelte virksomhed løbende efteruddannelse forpligtet til at lade alle medarbejdere certificere i overensstemmelse med ▇▇▇▇▇▇’ regler herom. Se kravspecifikation. Stk. 4 Entreprenør skal uddanne et tilstrækkeligt antal instruktører i takst – og billetudstyret, her- under i brug af det elektroniske udstyr. Der vil blive uddannet instruktørerne ca. en gang om året. Stk. 5 Entreprenør skal udpege det nødvendige antal superbrugere til den daglige service af busud- styret på den tekniske del af det elektroniske udstyr. Stk. 6 Der ydes ikke særskilt vederlag for herigennem at styrke konkurrenceevnen instruktørerne og superbrugere under uddannelse. Stk. 7 Entreprenør afholder udgiften til medarbejdernes medgåede tid under uddannelsen og certi- ficering samt virksomhedens materiale og medarbejdernes udviklingsmulighedereventuel kursusafgift til AMU Fyn. Stk. Kompetenceudvikling aftales mellem virksomhed 8 Entreprenøren og medarbejdere og kan omfatte intern/ekstern efter- og videreuddannelsedennes personale, læring-på-jobbetinkl. driftsledere, jobudvikling m.v. Til opfyldelse af ovennævnte formål, har medarbejderne ret til - uden fradrag i lønnen - at skal deltage i 14-dages intern/ekstern uddannelse normale instruktions- møder om takst- og billetteringssystem, chaufførkurser o.l., der arrangeres af FynBus. Chauf- førerne skal deltage i højst ét møde pr. år, hvis der eksisterer et behov for uddannelse. Udgifterne ved deltagelse Instruktionsmøderne ligger udover den nævnte efteruddannelse i efter- og videreuddannelse udredes af arbejdsgiveren i det omfang udgifterne ikke kan stk. 1. Udgifter hertil dækkes af det offentlige eller fra anden side. Parterne vil ikke modsætte sig, at der i forbindelse med uddannelse af ekstraordinær lang varighed og med ekstraordinært store omkostninger for virksomheden lokalt indgås en aftale om gensidigt forlænget opsigelsesvarsel gældende inden for det første år efter kursusdeltagelsenentreprenør. 2. Den enkelte medarbejder har dog efter 6 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til selvvalgt efter- eller videreuddannelse, der er relevant:  For beskæftigelse under dækningsområderne for Arbejdsgivernes overenskomster og beslægtede områder, forudsat at der efter § 25, stk. 4 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, eller  For virksomheden. 3. Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 2, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først. 4. Virksomheden betaler 520 kr. årligt pr. fuldtidsansat. AL Efteruddannelse for TL-områdets bestyrelse kan ansøges om støtte til uddannelse omfattet af § 25, stk. 2. Der kan således ikke ydes støtte til uddannelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager løn.

Uddannelse. 1I bedømmelsen vil tilbudsgivers forslag til uddannelse i implementeringsfasen indgå. Teknikere har ret Favrskov Forsyning forventer, at tilbudsgiver planlægger det nødvendige og relevante uddannelsesforløb for brugerne. Herunder at der uddannes såvel superbrugere som slutbrugere. E-learning accepteres, men traditionelt undervisningsforløb vil være foretrukket. Tilbudsgiver opfordres til og pligt til kompetenceudviklingat beskrive tilbud om efteruddannelse, afpasset efter forholdene såfremt det vurderes at være relevant. Favrskov Forsyning indgår i den enkelte virksomhed for herigennem at styrke konkurrenceevnen samt virksomhedens og medarbejdernes udviklingsmulighederforskellige sammenhænge i grupper med andre forsyningsselskaber om sparring indenfor blandt andet administration. Kompetenceudvikling aftales mellem virksomhed og medarbejdere og kan omfatte intern/ekstern efter- og videreuddannelse, læring-på-jobbet, jobudvikling m.v. Til opfyldelse af ovennævnte formål, har medarbejderne ret til - uden fradrag i lønnen - at deltage i 14-dages intern/ekstern uddannelse pr. år, hvis der eksisterer et behov for uddannelse. Udgifterne ved Såfremt tilbudsgiver tilbyder deltagelse i efter- erfa-grupper, netværk eller lignende for kundegrupper, vil der i bedømmelsen blive lagt vægt herpå. Erklærer på tro og videreuddannelse udredes af arbejdsgiveren i det omfang udgifterne love og under strafansvar: Virksomheden har ikke kan dækkes af ubetalt, forfalden gæld til det offentlige eller fra anden side. Parterne vil ikke modsætte sig, at der i forbindelse med uddannelse af ekstraordinær lang varighed og med ekstraordinært store omkostninger for virksomheden lokalt indgås en aftale om gensidigt forlænget opsigelsesvarsel gældende inden for det første år efter kursusdeltagelsen. 2. Den enkelte medarbejder har dog efter 6 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til selvvalgt efter- eller videreuddannelse, der er relevant:  For beskæftigelse under dækningsområderne for Arbejdsgivernes overenskomster og beslægtede områder, forudsat at der efter § 25, stk. 4 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, eller  For virksomheden. 3. Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 2, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først. 4. Virksomheden betaler 520 på over 100.000 kr. årligt prAnnoncering på Favrskov Forsyning hjemmeside den 15.05.2013 og på ▇▇▇.▇▇▇▇▇.▇▇ Sidste frist for modtagelse af uddybende spørgsmål den 07.06.2013 kl. fuldtidsansat12.00 Sidste frist for modtagelse af tilbud den 21.06.2013 kl. AL Efteruddannelse for TL-områdets bestyrelse kan ansøges om støtte til uddannelse omfattet 12.00 Præsentation af § 25, stk. 2. Der kan således ikke ydes støtte til uddannelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager løn.løsninger uge 32 og 33 Offentliggørelse af valg af samarbejdspartner uge 35

Uddannelse. 76 Frihed til uddannelse 1. Teknikere har ret til Dansk Byggeri og pligt til kompetenceudviklingFagligt Fælles Forbund anbefaler, afpasset at der i de enkelte virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for med- arbejderne efter forholdene i den enkelte virksomhed for herigennem at styrke konkurrenceevnen samt virksomhedens og medarbejdernes udviklingsmulighederbehov og gi- ver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance. 2. Kompetenceudvikling aftales mellem virksomhed og medarbejdere og kan omfatte intern/ekstern efter- og videreuddannelse, læring-på-jobbet, jobudvikling m.v. Til opfyldelse af ovennævnte formål, har medarbejderne ret til - uden fradrag i lønnen - at deltage i 14-dages intern/ekstern uddannelse pr. år, hvis der eksisterer et behov for uddannelse. Udgifterne ved deltagelse Deltagelse i efter- og videreuddannelse udredes af arbejdsgiveren i det omfang udgifterne ikke kan dækkes af det offentlige eller fra anden side. Parterne vil ikke modsætte sig, at der i forbindelse med uddannelse af ekstraordinær lang varighed og med ekstraordinært store omkostninger for virksomheden lokalt indgås en aftale om gensidigt forlænget opsigelsesvarsel gældende inden for det første år efter kursusdeltagelsen. 2. Den enkelte medarbejder har dog efter 6 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året - placeret placeres under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til selvvalgt efter- eller videreuddannelse, der er relevant:  For beskæftigelse under dækningsområderne for Arbejdsgivernes overenskomster og beslægtede områder, forudsat at der efter § 25, stk. 4 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, eller  For virksomhedenforhold. 3. Medarbejdere Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjen- ligt og relevant for en medarbejder at deltage i efter- eller videre- uddannelse, betaler virksomheden fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger. 1. Til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond indbetales et beløb svarende til 20 øre pr. faktisk præsteret arbejdstime for de på virksomheden ansatte medarbejdere. 2. For virksomheder, der har ret tiltrådt overenskomsten, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen, udgør beløbet 35 øre pr. time. Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelses- fond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 45 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i hen- hold til hovedorganisationernes bestemmelse. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2022 hæves beløbet til 47 øre pr. arbejdstime. 1. Organisationerne etablerer Bygge og Anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at afvikle ikke forbrugt uddannelseyde tilskud til medarbejdernes del- tagelse i efter og videreuddannelse. 2. Bidrag til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. stk. 2§ 77, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges førstindgår i Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. 4. Virksomheden betaler 520 kr. årligt pr. fuldtidsansat. AL Efteruddannelse for TL-områdets bestyrelse kan ansøges om støtte til uddannelse omfattet af § 25, stk. 2. Der kan således ikke ydes støtte til uddannelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager løn.

Uddannelse. 1Stk. Teknikere har ret 1 Midler til uddannelsesformål kan anvendes til fuld eller delvis løn og pligt til kompetenceudvikling, afpasset efter forholdene lønsupplement el- ler pensionsindbetaling i den enkelte virksomhed for herigennem at styrke konkurrenceevnen samt virksomhedens og medarbejdernes udviklingsmuligheder. Kompetenceudvikling aftales mellem virksomhed og medarbejdere og kan omfatte intern/ekstern forbindelse med bevilget efter- og videreuddannelse, læring-på-jobbet, jobudvikling m.v. Til opfyldelse af ovennævnte formål, har medarbejderne ret herunder orlov til - uden fradrag deltagelse i lønnen - at deltage i 14-dages intern/ekstern uddannelse pr. år, hvis der eksisterer et behov for uddannelse. Udgifterne ved deltagelse i efter- og videreuddannelse udredes Midler til uddannelsesformål kan herudover anvendes til dækning af arbejdsgiveren i det omfang udgifterne udgifter til transport, kursusafgifter, lærebøger mv. Midler afsat til ud- dannelsesformål kan ikke kan dækkes af det offentlige eller fra anden side. Parterne vil ikke modsætte sig, at der anvendes i forbindelse med grunduddannelse. Bemærkning: I forbindelse med de særlige muligheder for anvendelse af lokal løndannelse ved efter-/videreuddannelse og orlov til deltagelse i uddannelse af ekstraordinær lang varighed og med ekstraordinært store omkostninger for virksomheden lokalt indgås en aftale om gensidigt forlænget opsigelsesvarsel gældende inden for det første år efter kursusdeltagelsenkan arbejdsgiverbetalt uddannelse hjemlet særskilt i aftale/overenskomst dog ikke finansieres ▇▇▇ ▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇. 2▇▇▇. Den enkelte medarbejder har dog efter ▇ Forhandlinger om afsættelse af midler under de forskellige uddannelser afvikles i over- ensstemmelse med §§ 5, 6 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til selvvalgt efter- eller videreuddannelse, der er relevant:  For beskæftigelse under dækningsområderne for Arbejdsgivernes overenskomster og beslægtede områder, forudsat at der efter §§ 25, stk. 4 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, eller  For virksomheden. 3. Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 2, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først. 4. Virksomheden betaler 520 kr. årligt pr. fuldtidsansat. AL Efteruddannelse for TL12-områdets bestyrelse kan ansøges om støtte til uddannelse omfattet af § 25, stk. 215. Der kan indgås aftale om hvilke midler, der af- sættes til hvilke uddannelser, til hvilke medarbejdergrupper og ydelsens form. Bemærkning: De overordnede retningslinjer for efter- og videreuddannelsesindsatsen kan som hidtil drøftes inden for rammerne af samarbejdsudvalgsstrukturen. Spørgsmålet om, hvilke konkrete medarbejdere, der skal på hvilke uddannelser, og hvornår er ikke aftalestof, men fastlægges af kommunen. Voksenud- dannelse betragtes også som efteruddannelse. Anvendelse af lokal løndannelse til uddannelsesformål forudsættes at supplere eksisterende uddannelsesbudgetter. Det vil således ikke ydes støtte til uddannelsevære i strid med aftalens forudsætninger at nedsætte uddannelsesbudgettet alene med den begrundelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager lønat uddannelsesområdet tilføres midler fra lokal løndannelse.

Uddannelse. 1Folketinget indgik i 2021 en politisk aftale om elevfordeling på de gymnasiale uddannelser med virkning fra skoleåret 2023/2024. Teknikere Formålet er at sikre et bedre grundlag for mindre gymnasier i tyndt befolkede egne af Danmark og en mere balanceret elevsammensætning i byerne. Som led i aftalen får regionerne et styrket ansvar for gymnasieuddannelserne, bl.a. i forhold til fastsættelse af institutionernes kapaciteter, etableringen af nye gymnasiesamarbejder samt en ny elevfordelingsmodel, hvor regionerne skal fordele de elever, som det centrale fordelingsmodul ikke kan finde pladser til. Aftalepartierne er enige om at følge arbejdet med implementeringen af den nye elevfordelingsaftale tæt i regi af udvalget for Regional Udvikling. I Region Syddanmark er der et bredt udbud af videregående uddannelser. Samtidig vælger en relativ stor del af de syddanske unge at læse en videregående uddannelse for regionen. Mange ender efterfølgende med også at arbejde og bosætte sig uden for regionen. Aftalepartierne ønsker, at administrationen sammen med relevante aktører afdækker mulighederne for at arbejde med en øget søgning til de videregående uddannelser i regionen, bl.a. gennem bedre brobygning fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Aftalepartierne ønsker som led heri, at mulighederne for at udbrede erfaringerne med ”Trekantområdets karrierekanon”, som regionsrådet bevilligede midler til i 2022, til andre dele af Syddanmark undersøges. Som nabo til Tyskland har ret til og pligt til kompetenceudvikling, afpasset efter forholdene Region Syddanmark en særlig interesse i den enkelte virksomhed for herigennem at styrke konkurrenceevnen samt virksomhedens og medarbejdernes udviklingsmulighedersyddanskernes tysk- kundskaber, bl.a. Kompetenceudvikling aftales mellem virksomhed og medarbejdere og kan omfatte intern/ekstern efter- og videreuddannelse, læring-på-jobbet, jobudvikling m.vsom følge af Tysklands rolle som samhandelspartner. Til opfyldelse af ovennævnte formål, Regionsrådet har medarbejderne ret til - uden fradrag i lønnen - at deltage i 14-dages intern/ekstern uddannelse prløbende støttet indsatser med fokus på tysk bl.a. år, hvis der eksisterer et behov for uddannelsemed midler fra uddannelsespuljen. Udgifterne ved deltagelse i efter- og videreuddannelse udredes af arbejdsgiveren Med afsæt i det omfang udgifterne ikke nye Interreg 6A program og andre muligheder for dansk-tysk uddannelsessamarbejde, ønsker aftalepartierne et fortsat fokus på styrkelse af syddanskernes tysk-kundskaber. Mulige nye indsatser drøftes i udvalget for Regional Udvikling og det rådgivende udvalg for Dansk-Tysk samarbejde. Eventuel finansiering kan dækkes ske via den afsatte pulje på 10 mio. kr. til implementering af det offentlige eller fra anden sideden regionale udviklingsstrategi. Parterne vil ikke modsætte sigAftalepartierne ønsker, at der i forbindelse mulighederne for at skabe bedre rammer for at forbedre elevernes tyskkundskaber gennem en øget dialog med uddannelse af ekstraordinær lang varighed og med ekstraordinært store omkostninger for virksomheden lokalt indgås en aftale om gensidigt forlænget opsigelsesvarsel gældende inden for det første år efter kursusdeltagelsennationale aktører, undersøges nærmere. 2. Den enkelte medarbejder har dog efter 6 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til selvvalgt efter- eller videreuddannelse, der er relevant:  For beskæftigelse under dækningsområderne for Arbejdsgivernes overenskomster og beslægtede områder, forudsat at der efter § 25, stk. 4 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, eller  For virksomheden. 3. Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 2, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først. 4. Virksomheden betaler 520 kr. årligt pr. fuldtidsansat. AL Efteruddannelse for TL-områdets bestyrelse kan ansøges om støtte til uddannelse omfattet af § 25, stk. 2. Der kan således ikke ydes støtte til uddannelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager løn.

Uddannelse. Tabel 14: Personer fordelt på grundskole som højeste fuldførte uddannelse 2014/2015 Kilde: BL tal ▇▇▇▇▇▇▇▇- ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ Nyborg /Sofiegården (2014) Kommune (2015) (2015) 1) 15- 29 årige - 7,0 % 5,7 % 4,0 % Højest fuldførte uddannelse Grundskole * 2) 29-64 årige – 20,1% 27,2% 17,1% Højest fuldførte uddannelse – Grundskole ** 3) 15-64 årige – 23,4% 7,5% 3,1% Uoplyst uddannelse *Tallene 15-17 årige er plusset med tallene 18-29 årige **Tallene 15-17 årige, samt 18-29 årige er lagt sammen, og minusset med tallet for 15-64 årige Af tabellen fremgår det, at der er en væsentlig forskel mellem Nyborg Kommune og boligområdet vedr. Teknikere niveauet på højest gennemførte uddannelse. I boligområderne er andelen med grundskole som højst gennemførte uddannelse højre end i resten af kommunen.Ifølge Landsbyggefondens vurdering, findes den største andel udenfor arbejdsstyrken blandt personer med uoplyst uddannelse, eller blandt beboere med grundskole som højest fuldførte uddannelse15. Kikker man på andel beboere som har ret til grundskole som højest fuldførte uddannelse og pligt til kompetenceudviklingsom ikke er i gang med uddannelse, afpasset efter forholdene er tallene ligeledes højere for begge boligområder, end generelt for Nyborg Kommune. Tabel 15: Personer med grundskole som højest fuldført uddannelse, som ikke er i den enkelte virksomhed for herigennem at styrke konkurrenceevnen samt virksomhedens og medarbejdernes udviklingsmuligheder. Kompetenceudvikling aftales mellem virksomhed og medarbejdere og kan omfatte intern/ekstern efter- og videreuddannelse, læring-på-jobbet, jobudvikling m.v. Til opfyldelse af ovennævnte formål, har medarbejderne ret til - uden fradrag i lønnen - at deltage i 14-dages intern/ekstern gang med uddannelse pr. år1000 beboere, hvis der eksisterer et behov for uddannelse. Udgifterne ved deltagelse fordelt på alder, 2015/2016 Kilde: BL tal Johannes-/Sofiegården (2016) Sprotoften (2015) Nyborg Kommune (2016) 1) Andel med grundskole som HFU, som ikke er i efter- og videreuddannelse udredes af arbejdsgiveren gang med udd, 15+ 32,9 27,1 21,1 2) Andel med grundskole som HFU, som ikke er i det omfang udgifterne ikke kan dækkes af det offentlige eller fra anden side. Parterne vil ikke modsætte siggang med udd, at der i forbindelse med uddannelse af ekstraordinær lang varighed og med ekstraordinært store omkostninger for virksomheden lokalt indgås en aftale om gensidigt forlænget opsigelsesvarsel gældende inden for det første 18-29 år efter kursusdeltagelsen. 2. Den enkelte medarbejder har dog efter 6 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til selvvalgt efter- eller videreuddannelse, der er relevant:  For beskæftigelse under dækningsområderne for Arbejdsgivernes overenskomster og beslægtede områder, forudsat at der efter § 25, stk. 4 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, eller  For virksomheden. 3. Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 2, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først. 4. Virksomheden betaler 520 kr. årligt pr. fuldtidsansat. AL Efteruddannelse for TL-områdets bestyrelse kan ansøges om støtte til uddannelse omfattet af § 25, stk. 2. Der kan således ikke ydes støtte til uddannelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager løn.23,1 24,5 20,6

Uddannelse. 1a. Der udpeges en studieleder for virksomhedskommunikationsuddannelserne med ansvar for udviklingen af uddannelserne og bemandingen af fagene i tæt samarbejde med sektionslederen. Teknikere har ret til Studielederen samarbejder og pligt til kompetenceudvikling, afpasset efter forholdene i den enkelte virksomhed koordinerer med instituttets viceinstitutledere med ansvar for herigennem instituttets øvrige bachelor- og kandidatuddannelser med henblik på at styrke konkurrenceevnen samt virksomhedens og medarbejdernes udviklingsmulighedervidereudvikle det allerede eksisterende samarbejde mellem virksomhedskommunikationsområdet og fagområderne på Institut Virksomhedsledelse. b. Der udpeges et antal linje-/fagkoordinatorer til varetagelse af den løbende fagkoordinering. c. Der etableres et studienævn for virksomhedskommunikationsuddannelserne med egen studienævnsformand. d. Ud over de nuværende BAMMC og MACC ønsker sektionen yderligere to uddannelsesspor. Kompetenceudvikling aftales mellem virksomhed Dels en dansksproget BA- og medarbejdere kandidatuddannelse, dels en HA(kom.) og kan omfatte intern/ekstern efter- en cand.merc.(kom.). Dette arbejde forankres hos studielederen for Virksomhedskommunikation. e. Aarhus BSS bestræber sig på at fastholde det beregnede årlige optagelsestal, jf. dimensioneringsplan af 2013 (min. 289 BA- og videreuddannelse127 kandidatstuderende i 2020). Når der foreligger svar fra Styrelsen ift. ansøgning om bachelor i Strategisk Kommunikation, læring-på-jobbet, jobudvikling m.vtages der stilling til fordelingen af de beregnede pladser på virksomhedskommunikationsuddannelserne. f. Sektionen fastholder sin nuværende cand.ling.merc.-uddannelse. Til opfyldelse Dekanatet vil aktivt støtte sektionens ønske om en retvisende titelændring af ovennævnte formål, har medarbejderne ret nuværende kandidatuddannelse fra cand.ling.merc. til - uden fradrag i lønnen - at deltage i 14-dages intern/ekstern uddannelse pr. år, hvis der eksisterer et behov for uddannelse. Udgifterne ved deltagelse i efter- og videreuddannelse udredes af arbejdsgiveren cand.comm.merc. g. Masteruddannelsen EMCC opretholdes i det omfang udgifterne ikke kan dækkes af det offentlige eller fra anden side. Parterne omfang, der er tilstrækkelig søgning til uddannelsen og har fortsat egen studieleder. h. Dekanatet vil ikke modsætte sigarbejde aktivt for, at der i forbindelse med uddannelse af ekstraordinær lang varighed og med ekstraordinært store omkostninger snarest muligt etableres eget censorkorps for virksomheden lokalt indgås en aftale om gensidigt forlænget opsigelsesvarsel gældende inden for Virksomhedskommunikation. Hvis det første år efter kursusdeltagelsenikke lykkes, må andre muligheder undersøges. De nuværende aftagerpaneler fortsætter. 2. Den enkelte medarbejder har dog efter 6 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til selvvalgt efter- eller videreuddannelse, der er relevant:  For beskæftigelse under dækningsområderne for Arbejdsgivernes overenskomster og beslægtede områder, forudsat at der efter § 25, stk. 4 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, eller  For virksomheden. 3. Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 2, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først. 4. Virksomheden betaler 520 kr. årligt pr. fuldtidsansat. AL Efteruddannelse for TL-områdets bestyrelse kan ansøges om i. Instituttet sikrer fortsat støtte til uddannelse omfattet af § 25, stk. 2. Der kan således ikke ydes støtte fagrådet for de studerende ved Virksomhedskommunikation (Communication Council) og stiller et lokale til uddannelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager lønrådighed for fagrådet.

Uddannelse. Der er mellem parterne enighed om, at medarbejdere på Kooperationens medlems- virksom- heder skal tilbydes uddannelse i form af en erhvervsuddannelse eller kontraktuddannelse iblandt de for brancherne aftalte og for virksomhederne relevante uddannelser. Der skal derfor inden for 6 måneder fra ansættelsestidspunktet udarbejdes en ud- dannelses- plan for den enkelte medarbejder hvoraf aftalt uddannelsesstart fremgår. For ansatte med anciennitet før 1. Teknikere har ret maj 2020 skal tilsvarende uddannelsesplanen udarbejdes indenfor 6 måneder fra 1. juli 2020. Om muligt skal uddannelsesstart ligge indenfor 18 måneder fra udfærdigelsen afuddannel- sesplanen. Der laves et referat af uddannelsessamtalen med begge parters underskrift. Begge parter modtager en kopi af referatet Såfremt medarbejderen ikke ønsker uddannelse, skal dette fremgå af referatet med begrun- delse for hvorfor man ikke ønsker uddannelse. Der er mellem parterne aftalt at der holdes ½ årlige møder, hvor der samles op på status og tiltag for at nå ovenstående mål. København, den 1. august 2023 Kooperationen Fagligt Fælles Forbund ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ Byggegruppen v/ ▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ Fagligt Fælles Forbund Byggegruppen v/▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ Fagligt Fælles Forbund Byggegruppen v/▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ Fagligt Fælles Forbund Byggegruppen v/▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ Fagligt Fælles Forbund Den Grønne Gruppe v/▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ ▇▇▇▇ 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening v/▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening v/▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ Bygge- og anlæg, Bygning, Murer- og murerarbejdsmænd, Industri, Jord- og beton, Anlægs- gartnere Arbejdstilsynets indsats på bygge- og anlægsområdet skal styrkes for at opnå et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Et centralt omdrejningspunkt heri er, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med alles forplig- telser efter Arbejdsmiljøloven. Parterne er enige om at indgå ny dialog med Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet om en strategi eller en flerårig handleplan for bygge- og anlægsområdet. Strategien/handleplanen skal sætte retning, følge branchemålene og adressere de største udfordringer inden for bygge- og anlægsområdet, så den medvirker til og pligt til kompetenceudvikling, afpasset efter forholdene i den enkelte virksomhed for herigennem at styrke konkurrenceevnen samt virksomhedens indsatsen på arbejdsmiljøområdet i branchen. I den kommende dialog skal det nærmere afdækkes, hvilke indsatsområder der skal indgå i en kommende strategi/handleplan. Parterne er enige om, at følgende bør adresseres i strategien: • Ordnede forhold for fair konkurrence, herunder tilsynet med udenlandske virksomheder og medarbejdernes udviklingsmulighederRUT-registrering • Arbejdsgiver, ansat, leverandør, projekterende, rådgiver og bygherre har hver især et an- svar efter Arbejdsmiljøloven. Kompetenceudvikling aftales Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med, at hver af aktørerne lever op til deres forpligtelser i Arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynets fokus på arbejdsgive- rens forpligtelser skal fastholdes, men der skal også være initiativer rettet mod bygherrer, rådgivere, projekterende, leverandører og ansatte. Initiativer bør fastholdes over en læn- gere periode for både at styrke effekten på længere sigt og at konsolidere Arbejdstilsynets vidensgrundlag på området • Tidligt samarbejde mellem virksomhed Arbejdstilsynet og medarbejdere parter når nye initiativer skal udvikles for at sikre de bedst mulige indsatser på bygge- og kan omfatte internanlægsområdet • Opretholdelse og styrkelse af viden og kompetencer i Arbejdstilsynet. Som led i ud- vikling af udmøntning af strategien/ekstern efter- handleplanen, og videreuddannelseat denne får den tilsigtede virkning, læringskal viden og kompetencer i Arbejdstilsynet på bygge- og anlægsområdet opretholdes og styr- kes, og der skal tages strategisk stilling til, hvordan det skal ske. København, den 1. juli 2020 Kooperationen Fagligt Fælles Forbund ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ Byggegruppen v/▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ Fagligt Fælles Forbund Fagligt Fælles Forbund Byggegruppen v/▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ Byggegruppen v/▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ Fagligt Fælles Forbund Fagligt Fælles Forbund Byggegruppen v/▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ Den Grønne Gruppe v/▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇- sund 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening v/▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening v/▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ Kooperationen og Fagligt Fælles Forbund/3F-på-jobbetBJMF‌ Bygge- og anlæg, jobudvikling m.v. Bygning, Murer- og murerarbejdsmænd, Industri, Jord- og beton, Anlægs- gartnere Til opfyldelse af ovennævnte formål, har medarbejderne ret til Kooperationen - uden fradrag i lønnen - at deltage i 14-dages intern/ekstern uddannelse FH Udviklingsfond (tidligere kaldt FIU) betaler de Kooperative medlemsvirk- somheder 45 øre pr. år, hvis der eksisterer et behov arbejdstime for uddannelsede på virksomheden ansatte medarbejdere som arbejder i henhold til de her omhandlede overenskomster. Udgifterne ved deltagelse i efter- og videreuddannelse udredes af arbejdsgiveren i det omfang udgifterne ikke kan dækkes af det offentlige eller Med virkning fra anden sideførste lønperiode efter 1. Parterne vil ikke modsætte sig, at der i forbindelse med uddannelse af ekstraordinær lang varighed og med ekstraordinært store omkostninger for virksomheden lokalt indgås en aftale om gensidigt forlænget opsigelsesvarsel gældende inden for det første år efter kursusdeltagelsen. 2. Den enkelte medarbejder har dog efter 6 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til selvvalgt efter- eller videreuddannelse, der januar 2022 er relevant:  For beskæftigelse under dækningsområderne for Arbejdsgivernes overenskomster og beslægtede områder, forudsat at der efter § 25, stk. 4 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, eller  For virksomheden. 3. Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 2, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først. 4. Virksomheden betaler 520 kr. årligt satsen 47 øre pr. fuldtidsansatarbejdstime. AL Efteruddannelse for TLUdviklingsfondsbidraget (FIU) følger de til enhver tid gældende beløbsstørrelser, som er aftalt mellem Kooperationen og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Beløbet opkræves af Kooperationen hvert år i løbet af første kvartal. København, den 1. juli 2020 Kooperationen Fagligt Fælles Forbund ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ Byggegruppen v/▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ Fagligt Fælles Forbund Byggegruppen v/▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇ Fagligt Fælles Forbund Byggegruppen v/▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇▇ Fagligt Fælles Forbund Byggegruppen v/▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ Fagligt Fælles Forbund Den Grønne Gruppe v/▇▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening v/▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening v/▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇▇ Kooperationen og Fagligt Fælles Forbund/3F-områdets bestyrelse kan ansøges om støtte til uddannelse omfattet af § 25BJMF‌ Bygge- og anlæg, stk. 2. Der kan således ikke ydes støtte til uddannelseBygning, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager løn.Murer- og murerarbejdsmænd, Industri, Jord- og beton, Anlægs- gartnere

Uddannelse. 1Stk. Teknikere har ret 1 Midler til uddannelsesformål kan anvendes til fuld eller delvis løn og pligt til kompetenceudvikling, afpasset efter forholdene lønsupplement el- ler pensionsindbetaling i den enkelte virksomhed for herigennem at styrke konkurrenceevnen samt virksomhedens og medarbejdernes udviklingsmuligheder. Kompetenceudvikling aftales mellem virksomhed og medarbejdere og kan omfatte intern/ekstern forbindelse med bevilget efter- og videreuddannelse, læring-på-jobbet, jobudvikling m.v. Til opfyldelse af ovennævnte formål, har medarbejderne ret herunder orlov til - uden fradrag deltagelse i lønnen - at deltage i 14-dages intern/ekstern uddannelse pr. år, hvis der eksisterer et behov for uddannelse. Udgifterne ved deltagelse i efter- og videreuddannelse udredes Midler til uddannelsesformål kan herudover anvendes til dækning af arbejdsgiveren i det omfang udgifterne udgifter til transport, kursusafgifter, lærebøger mv. Midler afsat til ud- dannelsesformål kan ikke kan dækkes af det offentlige eller fra anden side. Parterne vil ikke modsætte sig, at der anvendes i forbindelse med uddannelse af ekstraordinær lang varighed og med ekstraordinært store omkostninger for virksomheden lokalt indgås en aftale om gensidigt forlænget opsigelsesvarsel gældende inden for det første år efter kursusdeltagelsengrunduddannelse. 2Stk. Den enkelte medarbejder har 2 Bemærkning: I forbindelse med de særlige muligheder for anvendelse af lokal løndannelse ved efter-/videreuddannelse og orlov til deltagelse i uddannelse kan arbejdsgiverbetalt uddannelse hjemlet særskilt i aftale/overenskomst dog efter ikke finansieres via lokal løndannelse. Forhandlinger om afsættelse af midler under de forskellige uddannelser afvikles i over- ensstemmelse med §§ 5, 6 måneders beskæftigelse ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til selvvalgt efter- eller videreuddannelse, der er relevant:  For beskæftigelse under dækningsområderne for Arbejdsgivernes overenskomster og beslægtede områder, forudsat at der efter §§ 25, stk. 4 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, eller  For virksomheden. 3. Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 2, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først. 4. Virksomheden betaler 520 kr. årligt pr. fuldtidsansat. AL Efteruddannelse for TL12-områdets bestyrelse kan ansøges om støtte til uddannelse omfattet af § 25, stk. 215. Der kan indgås aftale om hvilke midler, der af- sættes til hvilke uddannelser, til hvilke medarbejdergrupper og ydelsens form. Bemærkning: De overordnede retningslinier for efter- og videreuddannelsesindsatsen kan som hidtil drøftes inden for rammerne af samarbejdsudvalgsstrukturen. Spørgsmålet om, hvilke konkrete medarbejdere, der skal på hvilke uddannelser, og hvornår er ikke aftalestof, men fastlægges af kommunen. Voksenud- dannelse betragtes også som efteruddannelse. Anvendelse af lokal løndannelse til uddannelsesformål forudsættes at supplere eksisterende uddannelsesbudgetter. Det vil således ikke ydes støtte til uddannelsevære i strid med aftalens forudsætninger at nedsætte uddannelsesbudgettet alene med den begrundelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager lønat uddannelsesområdet tilføres midler fra lokal løndannelse.