Vedtægtsændring. § 19 Vedtægtsændringer kan kun foretages efter beslutning og indstilling fra skolens bestyrelse. Ændringer i vedtægterne kan kun ske efter vedtagelse på to efter hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum. På begge generalforsamlinger skal ændringerne vedtages af de fremmødte med mindst totredjedeles flertal. Vedtægtsændringer, som ministeriet skriftligt har pålagt skolen eller som følger af ændringer i ministeriets vedtægtsbekendtgørelse, kan besluttes af bestyrelsen med mindst totredjedeles flertal. Xxxxxxxxxxxx og forældrekredsen har krav på at modtage orientering herom.
Vedtægtsændring. 11.1 Forslag til ændring af vedtægterne kan udarbejdes og fremsættes af såvel bestyrelsen for Selskabet som Ejerkommunerne.
Vedtægtsændring. Ændring af vedtægten kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsens medlemmer samt godkendelse på en efterfølgende generalforsamling, ved simpelt flertal hvor minimum halvdelen af de fremmødte stemmer for, der er ikke mulighed for brevstemme eller brug af fuldmagt. Ændringen træder i kraft fra den dag den bliver godkendt af Faaborg-Midtfyn kommune. I tilfælde af institutionens nedlæggelse skal kapitalen, efter beslutning fra et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmerne, anvendes til tilsvarende pædagogisk, socialt og sundhedsmæssigt formål i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Vedtægtsændring. På baggrund af de nye vedtægter, som skal endeligt vedtages i de fem kommunalbestyrelser, igangsættes analyser af CTR’s afregningsmetoder og kriterier for kommende beslutninger i besty- relsen om varmeaftaler og anlægsprojekter.
Vedtægtsændring. 9.1 Vedtægtsændringer kræver et flertal på 2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer. Vedtægtsændringerne skal herefter godkendes af Aalborg Kommune, før de kan træde i kraft.
Vedtægtsændring. Det lovmæssige grundlag for vedtægter er behandlet i Selskabsloven. Kapitalandele i et selskab har som udgangspunkt lige ret i selskabet, medmindre det fremgår af vedtægterne, at der er forskelle i de enkelte kapitalklasser jf. SL § 45. Ligeledes har alle kapitalandele stemmeret, medmindre det fremgår af vedtægterne, at visse kapitalandele er uden stemmeret eller afviger fra øvrige kapitalandele jf. SL § 46. Der er med disse henvisninger derfor mulighed for at opdele i A- og B-kapitalandele, at indføre forlods udbytteret og samtidig beholde stemmeretten i selskabet, selvom der overdrages størstedelen af selskabskapitalen til næste generation. Ved at ændre på kapitalandelenes rettigheder er kapitalindehaveren stadig ejer af kapitalandelene, men forandringen i rettighederne kan have en så indgribende betydning, at samtlige kapitalandele betragtes som afstået og generhvervet med de nye rettigheder efter ABL § 30, stk. 1. Dette skyldes, at der ikke længere er identitet mellem kapitalandelene før og efter ændringen. Afståelsen medfører, at der skal opgøres gevinst eller tab i forhold til værdien på ændringstidspunktet. Ændringer vedrørende udbytteret indebærer normalt altid en væsentlig indgriben, hvorimod ændring af stemmeret kun undtagelsesvis gør62. Jf. XXX0000.0.XX lægger SKAT og Skatterådet dog væsentlig vægt på antallet af aktionærer i forhold til, om kapitalandelene skifter skattemæssig status og anses for afstået. I dette bindende svar blev kapitalandelene ved vedtægtsændringen ikke anset for afstået. Der var i sagen tale om en eneaktionær på vedtægtsændringstidspunktet, som opdelte kapitalen i A- og B-kapitalandele med forlods udbytteret i A- kapitalandelene, mens B-kapitalandelene ikke har nogen aktionærer og ingen kapital. SKAT fortolkede, at der ikke var sket formueforskydning på vedtægtsændringstidspunktet, da der kun var eneaktionæren. Efterfølgende foretoges der en kontant kapitalforhøjelse i B-aktierne for at få eneaktionærens 2 sønner ind i selskabet. Denne disposition ændrede ligeledes ikke på SKAT’s konklusion, idet kapitalforhøjelsen skete efter vedtægtsændringen. SKAT besvarede dermed bekræftende på, at vedtægtsændringen ikke medførte afståelsesbeskatning. Forlods udbytteretten var i samme sag sat til 7 år. SKAT svarede ligeledes bekræftende på at en vedtægtsændring om at bortfalde aktieopdelingen, når forlods udbytterettens åremålsbegrænsning på 7 år var ophørt, ikke sidestilles med afståelse af kapitalandelene. I XXX0000.000.XX behandlede...
Vedtægtsændring. Et selskabs vedtægter er det primære retlige grundlag, som selskabet og dets virksomhed beror på. I tilfælde af konflikt mellem lovgivning og vedtægter, må selskabets vedtægter selvsagt stå tilbage for KSLs præceptive bestemmelser. Dog kan vedtægterne, på de områder hvor loven ikke er til hinder herfor, omvendt supplere det udgangspunkt, som loven er udtryk for.54 Der følger indledningsvist af KSL § 28, at der i et selskabs vedtægter skal optages nogle væsentlige bestemmelser der vedrøre selskabet organisation og kapitalejernes rettigheder inden for selskabet rammer. De indholdsmæssige krav til vedtægterne i et selskab følger af de i KSL § 28 nr. 1-7 nævnte punkter. Vedtægtsmæssige beslutninger vedrører blandt andet, men er ikke begrænset til; beslutninger om forhøjelse af selskabskapitalen, jf. KSL § 153, ændring af selskabets formål og navn, jf. § 28, beslutninger om nedsættelse af selskabskapitalen, jf. KSL §§ 185-190, beslutning om likvidationen af selskabet, jf. KSL § 217 og fravigelse af fortegningsretten, jf. KSL § 162. Beslutninger om ændring af eller tilføjelse til vedtægterne kræver et kvalificeret stemmeflertal jf. KSL § 106, stk. 1, hvorefter en sådan beslutning, kun er gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 af de afgivne stemmer samt 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital. Reglerne for ændring af vedtægterne i KSL § 106 kan betragtes som præceptive, i det omfang, at der kan fastsættes strengere krav til vedtagelsen af en vedtægtsændring, men at kravet således ikke kan lempes. Det vil derfor være muligt for en minoritet, eller en samling af minoriteter hvis samlede stemmeflertal overstiger 1/3 af selskabskapitalen, at nedlægge veto mod ændringer af vedtægterne.55 53 Jf. KSL § 125, jf. Betænkning nr. 1498/2008 54 Xxxxxx Xxxxxxxxxxx, 2021, s. 218 55 Schaumburg-Müller, 2020, s. 453 Det følger endvidere af KSL § 107, stk. 1, at vedtægtsændringer, som vedrører kapitalejernes forpligtelser overfor selskabet, kræver tiltrædelse af samtlige stemmeberettigede kapitalejere. Således vil en vedtægtsændring hvormed kapitalejere forpligtes til at deltage i en kapitalforhøjelse, være omfattet af det skærpede krav om énstemmighed ved vedtagelse, idet kapitalejernes forpligtelse skærpes ud over udgangspunktet, efter hvilket kapitalejerne blot hæfter tilsvarende med deres andel. Vedtægtsændringer, som betragtes som værende særligt vidtgående, kræver en særligt kvalificeret majoritet på 9/10 af stemmer og kapital, jf. KSL § 107, stk. 2...
Vedtægtsændring. Stk. 1. Ændringer af vedtægterne kræver tilslutning fra 4/5 af bestyrelsesmedlemmerne.
Vedtægtsændring. § 19 Vedtægtsændringer kan kun foretages efter beslutning og indstilling fra skolens bestyrelse. Ændringer i vedtægterne kan kun ske efter vedtagelse på to efter hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum. På begge generalforsamlinger skal ændringerne vedtages af de fremmødte med mindst to tredjedeles flertal. Vedtægtsændringer, som ministeriet skriftligt har pålagt skolen eller som følger af ændringer i ministeriets vedtægtsbekendtgørelse, kan besluttes af bestyrelsen med mindst to tredjedeles flertal. Xxxxxxxxxxxx og forældrekredsen har krav på at modtage orientering herom.
Vedtægtsændring. Ændring af vedtægten kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer samt godkendelse på en generalforsamling og af Faaborg Midtfyn Kommune. Vedtægten træder i kraft fra den dag, hvor godkendelsen fra kommunen foreligger. I tilfælde af institutionens nedlæggelse skal kapitalen, efter beslutning fra et kvalificeret flertal af institutionsbestyrelsesmedlemmerne, anvendes til tilsvarende pædagogisk, socialt og sundhedsmæssigt formål i Faaborg-Midtfyn Kommune. Beslutningen skal godkendes af Faaborg- Midtfyn Kommune. Dato Bestyrelsesformand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem