Common use of Økonomi Clause in Contracts

Økonomi. Projektet gennemføres ved, at Naturstyrelsen erhverver arealer inden for projektområdet, og indretter og driver disse som fredskovspligtige arealer. Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af de nye skovrejsningsarealer at komme til at koste ca. 121,5 mio. kr. over de næste 20 år. Af de ca. 121,5 mio. kr. forventes ca. 94,5 mio. kr. at gå til køb af arealer. Kommunen og Svendborg Vand A/S betaler, hvad der svarer til 72 % af 94,5 xxx.xx. til erhvervelse af arealer. Kommunen finansierer 22 % af prisen for arealkøb, mens Svendborg Vand A/S medfinansierer 50%. Svendborg Vand A/S medfinansiering udgør værdien af og sikrer, at der udarbejdes og tinglyses en deklaration på opkøbte arealer vedrørende forbud om brug af gødning og pesticider (bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være varigt beskyttet. Naturstyrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Foruden ovennævnte udgifter til realisering af skovrejsningsprojektet, vil der også være procesomkostninger. Procesomkostninger omfatter udgifter til ejendomsmæssige forundersøgelser, jordfordeling, handelsomkostninger, evt. procestab ved frastykning og salg af bygningsparceller såfremt, der også erhverves jord med bygninger, samt evt. procestab ved salg af jord uden for projektområdet. Naturstyrelsen påtager sig udgiften til handelsomkostninger (tinglysningsafgift og udgift til matrikulære ændringer). Øvrige procesomkostninger deles mellem parterne med 44% til Svendborg Vand A/S, 44 % til Naturstyrelsen og 12% til Svendborg Kommune. Opkøb af ejendomme forudsætter, at alle aftalens parter kan godkende og medfinansiere henholdsvis opkøbet og deklarationerne. Naturstyrelsen tager forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Kommunen tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Svendborg Vand A/S tager forbehold for, at bestyrelsen godkender de konkrete opkøb og dermed betaling for deklarationen på de konkrete arealer. Endvidere tager Svendborg Vand A/S forbehold for Forsyningssekretariatets godkendelse af samarbejdsaftalen i henhold til §11 i Bekendtgørelse nr. 938 om økonomiske rammer for vandselskaber. Såfremt én part ikke samtykker til et konkret køb, kan de øvrige parter dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. Kommunen kan anvende 17 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Kom- munens grønne regnskab og Svendborg Vand A/S kan anvende 39 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Svendborg Vand A/S grønne regnskab. Denne CO2- lagring kan som udgangspunkt ikke sælges. Såfremt der i Danmark opstår et egentligt marked for handel med CO2-lagring ved skovrejsning eller såfremt CO2-lagring bliver en del af det internationale CO2-kvotesystem, bortfalder Kommunens og Svendborg Vand A/S muligheden for at indregne CO2-lagringen. I så fald tages en drøftelse mellem parterne om, hvordan den CO2 lagringen som skovrejsningen medfører håndteres. Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV2.2.13 i finanslov 2020, mulighed for at tilbyde enten en opsparings- eller afdragsordning inden for visse rammer, der fastsættes af de bevilgende myndigheder. Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. På nuværende tidspunkt er rammerne, at Naturstyrelsen inden for et samlet loft på 30 mio. kr. kan lægge ud for kommuners og vandforsyningsselskabers bidrag til etablering af nye statsskove. En kommune kan således aftale at afbetale sit bidrag til en erhvervelse i et projektområde i op til 10 år. Erhverver Naturstyrelsen således et areal til 1.000.000 kr., hvoraf en kommune skal medfinansiere 50 % af jordkøbet, så er der mulighed for, at kommunen kan fordele udgiften på 500.000 kroner over en periode på 10 år. Dvs. 500.000/10 kr. hvert år i 10 år. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaber. Her kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed for det beløb, Naturstyrelsen har til gode, idet der først stilles krav om bankgaranti, når der erhverves arealer, og Naturstyrelsen således har lagt beløbet ud for kommunen eller vandforsyningsselskabet. Lånet pålægges ikke renter eller gebyrer. Der er også mulighed for en opsparingsordning, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter i givet fald en projektkonto, som kommunen eller vandforsyningsselskabet kan indsætte beløb på. Projektkontoen navngives med projektnavnet og indbetalerens navn. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser. Hvis en kommune eksempelvis indbetaler 100/5 kr. til en sådan bankkonto i 5 år, så kan kommunen betale sin andel på 100 kr. med det samme, når den store centrale ejendom i projektområdet kommer til salg og Naturstyrelsen køber den efter 5 år fra projektets start. Opgives projektet, så udbetales pengene på projektkontoen til indbetaleren. Projektkontoen har ingen renter eller gebyrer.

Økonomi. Projektet gennemføres vedIndenfor Byggeri Københavns ramme kan anvendes 4 mio. kr., at Naturstyrelsen erhverver arealer inden for projektområdetder blev afsat til investeringscasen i Budget 2014, og indretter og driver disse som fredskovspligtige arealer. Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af de nye skovrejsningsarealer at komme til at koste ca. 121,5 samt 10 mio. kr. over de næste 20 årfra over-/underskudsmodellen. Af de ca. 121,5 Det betyder, at der er et samlet behov for anlægsmåltal på 22 mio. kr. forventes ca. 94,5 og et behov for 8 mio. kr. at gå til køb af arealerrestfinansiering. Kommunen og Svendborg Vand A/S betaler, hvad der svarer til 72 % af 94,5 xxx.xx. til erhvervelse af arealer. Kommunen finansierer 22 % af prisen for arealkøb, mens Svendborg Vand A/S medfinansierer 50%. Svendborg Vand A/S medfinansiering udgør værdien af og sikrer, at der udarbejdes og tinglyses en deklaration på opkøbte arealer vedrørende forbud om brug af gødning og pesticider (bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være varigt beskyttet. Naturstyrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Foruden ovennævnte udgifter til realisering af skovrejsningsprojektet, vil der også være procesomkostninger. Procesomkostninger omfatter udgifter til ejendomsmæssige forundersøgelser, jordfordeling, handelsomkostninger, evt. procestab ved frastykning og salg af bygningsparceller såfremt, der også erhverves jord med bygninger, samt evt. procestab ved salg af jord uden for projektområdet. Naturstyrelsen påtager sig udgiften til handelsomkostninger (tinglysningsafgift og udgift til matrikulære ændringer). Øvrige procesomkostninger deles mellem parterne med 44% til Svendborg Vand A/S, 44 % til Naturstyrelsen og 12% til Svendborg Kommune. Opkøb af ejendomme forudsætter, at alle aftalens parter kan godkende og medfinansiere henholdsvis opkøbet og deklarationerne. Naturstyrelsen tager forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Kommunen tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Svendborg Vand A/S tager forbehold for, at bestyrelsen godkender de konkrete opkøb og dermed betaling for deklarationen på de konkrete arealer. Endvidere tager Svendborg Vand A/S forbehold for Forsyningssekretariatets godkendelse af samarbejdsaftalen i henhold til §11 i Bekendtgørelse nr. 938 om økonomiske rammer for vandselskaber. Såfremt én part ikke samtykker til et konkret køb, kan de øvrige parter dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. Kommunen kan anvende 17 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Kom- munens grønne regnskab og Svendborg Vand A/S kan anvende 39 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Svendborg Vand A/S grønne regnskab. Denne CO2- lagring kan som udgangspunkt ikke sælges. Såfremt der i Danmark opstår et egentligt marked for handel med CO2-lagring ved skovrejsning eller såfremt CO2-lagring bliver en del af det internationale CO2-kvotesystem, bortfalder Kommunens og Svendborg Vand A/S muligheden for at indregne CO2-lagringen. I så fald tages en drøftelse mellem parterne om, hvordan den CO2 lagringen som skovrejsningen medfører håndteres. Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV2.2.13 i finanslov 2020, mulighed for at tilbyde enten en opsparings- eller afdragsordning inden for visse rammer, der fastsættes Ud af de bevilgende myndigheder. Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. På nuværende tidspunkt er rammerne, at Naturstyrelsen inden for et samlet loft på 30 22 mio. kr. kan lægge ud for kommuners og vandforsyningsselskabers bidrag til etablering af nye statsskovegår de 17,7 mio. En kommune kan således aftale at afbetale sit bidrag til en erhvervelse i et projektområde i op til 10 år. Erhverver Naturstyrelsen således et areal til 1.000.000 kr., hvoraf en kommune skal medfinansiere 50 % af jordkøbet, så er der mulighed for, at kommunen kan fordele udgiften på 500.000 kroner over en periode på 10 år. Dvs. 500.000/10 kr. hvert år i 10 år. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaber. Her kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed for det beløb, Naturstyrelsen har til gode, idet der først stilles krav om bankgaranti, når der erhverves arealer, og Naturstyrelsen således har lagt beløbet ud for kommunen eller vandforsyningsselskabet. Lånet pålægges ikke renter eller gebyrer. Der er også mulighed for en opsparingsordning, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter i givet fald en projektkonto, som kommunen eller vandforsyningsselskabet kan indsætte beløb på. Projektkontoen navngives med projektnavnet og indbetalerens navn. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser. Hvis en kommune eksempelvis indbetaler 100/5 kr. til en sådan bankkonto i 5 år, så kan kommunen betale sin andel på 100 omplacering af Hovedstadens Beredskab til Enghavevej og de 4,3 mio. kr. til at samle Teknik- og Miljøforvaltningens aktiviteter på Kraftværksvej. I forbindelse med udskillelsen af Hovedstadens Beredskab fra Københavns Kommune, var der indregnet de effektiviseringer, som lå i samlokaliseringscasen fra Budget 2014. Idet den modificerede case i nærværende forslag giver øgede huslejeudgifter på 1,9 mio. kr. i 2020 og 1,8 mio. kr. fra 2021 og frem, er der behov for at Hovedstadens Beredskab kompenseres.” Bestyrelsen i HBR godkendte på sit møde den 6. november 2019 under pkt. 10 samlokalisering af de tekni- ske enheder på Enghavevej, herunder forøgelse af Københavns Kommunes ejerbidrag med 1,9 mio. kr. i 2020 og 1,8 mio. kr. i 2019 samt indgåelse af lejekontrakt vedr. det sammeforøgede lejemål. På baggrund af ovenstående ses ændringen af budgetfordelingsnøglen i denne sag ikke begrundet i en op- rindelig fejl/mangel ved etableringen af HBR, når men fremstår begrundet i en form for ”interesse- eller skade- volderprincip” ift. ejerkommunen, der som følge heraf afholder HBR’s merudgifter herved. Grundet de konkrete omstændigheder er samlokaliseringssagen ikke identisk med Station Glostrup, men for begge tilfælde gælder, at udgangspunktet for sagen er, at ejerkommunen har en egeninteresse i at opnå rådighed over den store centrale til HBR udlejede ejendom med henblik på udnyttelse til kommunale formål (scenarium 1 C). Ift. lejemålet på Dæmningen gjaldt dog tillige, at fraflytning ifm. samlokalisering af de tekniske enheder var i projektområdet kommer til salg HBR’s interesse og Naturstyrelsen køber den efter 5 år en opfølgning på et forslag fra projektets start. Opgives projektet, så udbetales pengene på projektkontoen til indbetaleren. Projektkontoen har ingen renter eller gebyrerfør etableringen af HBR.

Økonomi. Projektet gennemføres ved, Horsens Kommune yder i 2022 følgende tilskud til Business Horsens: • Driftstilskud Business Horsens: 1.522.500 kr. • Tilskud til detailhandel: 507.500 kr. • Tilskud til matchmaking: 507.500 kr. • Ekstra tilskud til løsning erhvervsserviceopgaver: 1.522.500 kr. Det ekstra tilskud på 1.522.500 kr. målrettes tre konkrete opgaver: • Etablering af Aarhus Universitets ”AU Digital Transformation Lab” i Horsens • Vejledning af virksomheder til grøn og digital omstilling1 • Vejledning af virksomheder ifht. at Naturstyrelsen erhverver arealer inden for projektområdet, og indretter og driver disse som fredskovspligtige arealer. Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. sikre en god genstart efter covid-19 I alt budgetteres opkøb og etablering af de nye skovrejsningsarealer at komme til at koste ca. 121,5 mio. kr. over de næste 20 år. Af de ca. 121,5 mio. kr. forventes ca. 94,5 mio. kr. at gå til køb af arealer. Kommunen og Svendborg Vand A/S betaler, hvad der svarer til 72 % af 94,5 xxx.xx. til erhvervelse af arealer. Kommunen finansierer 22 % af prisen for arealkøb, mens Svendborg Vand A/S medfinansierer 50%. Svendborg Vand A/S medfinansiering udgør værdien af og sikrer, at der udarbejdes og tinglyses en deklaration yder Horsens Kommune et tilskud på opkøbte arealer vedrørende forbud om brug af gødning og pesticider (bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være varigt beskyttet. Naturstyrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Foruden ovennævnte udgifter til realisering af skovrejsningsprojektet, vil der også være procesomkostninger. Procesomkostninger omfatter udgifter til ejendomsmæssige forundersøgelser, jordfordeling, handelsomkostninger, evt. procestab ved frastykning og salg af bygningsparceller såfremt, der også erhverves jord med bygninger, samt evt. procestab ved salg af jord uden for projektområdet. Naturstyrelsen påtager sig udgiften til handelsomkostninger (tinglysningsafgift og udgift til matrikulære ændringer). Øvrige procesomkostninger deles mellem parterne med 44% til Svendborg Vand A/S, 44 % til Naturstyrelsen og 12% til Svendborg Kommune. Opkøb af ejendomme forudsætter, at alle aftalens parter kan godkende og medfinansiere henholdsvis opkøbet og deklarationerne. Naturstyrelsen tager forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Kommunen tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Svendborg Vand A/S tager forbehold for, at bestyrelsen godkender de konkrete opkøb og dermed betaling for deklarationen på de konkrete arealer. Endvidere tager Svendborg Vand A/S forbehold for Forsyningssekretariatets godkendelse af samarbejdsaftalen i henhold til §11 i Bekendtgørelse nr. 938 om økonomiske rammer for vandselskaber. Såfremt én part ikke samtykker til et konkret køb, kan de øvrige parter dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. Kommunen kan anvende 17 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Kom- munens grønne regnskab og Svendborg Vand A/S kan anvende 39 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Svendborg Vand A/S grønne regnskab. Denne CO2- lagring kan som udgangspunkt ikke sælges. Såfremt der i Danmark opstår et egentligt marked for handel med CO2-lagring ved skovrejsning eller såfremt CO2-lagring bliver en del af det internationale CO2-kvotesystem, bortfalder Kommunens og Svendborg Vand A/S muligheden for at indregne CO2-lagringen. I så fald tages en drøftelse mellem parterne om, hvordan den CO2 lagringen som skovrejsningen medfører håndteres. Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV2.2.13 i finanslov 2020, mulighed for at tilbyde enten en opsparings- eller afdragsordning inden for visse rammer, der fastsættes af de bevilgende myndigheder. Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. På nuværende tidspunkt er rammerne, at Naturstyrelsen inden for et samlet loft på 30 mio. kr. kan lægge ud for kommuners og vandforsyningsselskabers bidrag til etablering af nye statsskove. En kommune kan således aftale at afbetale sit bidrag til en erhvervelse i et projektområde i op til 10 år. Erhverver Naturstyrelsen således et areal til 1.000.000 kr., hvoraf en kommune skal medfinansiere 50 % af jordkøbet, så er der mulighed for, at kommunen kan fordele udgiften på 500.000 kroner over en periode på 10 år. Dvs. 500.000/10 kr. hvert år i 10 år. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaber. Her kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed for det beløb, Naturstyrelsen har til gode, idet der først stilles krav om bankgaranti, når der erhverves arealer, og Naturstyrelsen således har lagt beløbet ud for kommunen eller vandforsyningsselskabet. Lånet pålægges ikke renter eller gebyrer. Der er også mulighed for en opsparingsordning, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter i givet fald en projektkonto, som kommunen eller vandforsyningsselskabet kan indsætte beløb på. Projektkontoen navngives med projektnavnet og indbetalerens navn. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser. Hvis en kommune eksempelvis indbetaler 100/5 4.060.000 kr. til en sådan bankkonto de opgaver Business Horsens løser i 5 år2022. Tilskuddet udbetales i to årlige rater henholdsvis ultimo december og ultimo juni efter modtagelse af skriftlig afrapportering (jf. afsnit 5), så kan kommunen betale sin andel på 100 krog såfremt opgaverne som Business Horsens har ansvar for er udført som aftalt. Tilskuddet reguleres årligt med det sammepris- og lønindeks, når den store centrale ejendom der er fastlagt af regeringen og KL i projektområdet kommer aftalen om kommunal økonomi. Horsens Kommune kan efter politisk vedtagelse ændre på tilskuddets størrelse i op- eller nedadgående retning. Et ændret tilskud skal meddeles seneste 1. november i året forud for tilskuddets ændring. Ændringer i tilskuddets størrelse kan føre til salg og Naturstyrelsen køber den efter 5 år fra projektets startændringer i opgaver. Opgives projektet, så udbetales pengene på projektkontoen Prioritering af midler til indbetalerenindsatser sker en gang årligt i forbindelse med genforhandling af aftalen jf. Projektkontoen har ingen renter eller gebyrerafsnit 7.

Økonomi. Projektet gennemføres vedKFUM's Sociale Arbejde i Danmark forpligter sig til at overholde den af Norddjurs Kommune godkendte bevilling, der lyder på 200.000310.00 kr. årligt i 2016xxx priser. til løn, samt at Naturstyrelsen erhverver arealer inden for projektområdetNorddjurs Kommune yder et driftstilskud til udgifter til lokaler samt vand, el og varme på maximalt i alt 110.000 kr. årligt. Beløbene følger den almindelige prisfremskrivning, og indretter reguleres efter nettoprisindekset årligt pr. 1. juli. Første gang 1. juli 2017. Norddjurs Kommune betaler forskudsvis til løn- og driver disse som fredskovspligtige arealerdriftsudgifter. Den projekterede økonomi for projektet fremgår Udbetalinger vil blive foretaget halvårligt med udbetalingsdatoer den 15. januar og den 15. juli. Prisfremskrivningen udbetales i september. Eventuelle ubrugte midler fra den årlige bevilling reserveres til dækning af bilag B. I alt budgetteres opkøb eventuelle merudgifter fremadrettet. Norddjurs Kommunes tilskud berøres i det enkelte år ikke af eventuelt bevilgede fonds- og etablering puljemidler, der er søgt af de nye skovrejsningsarealer at komme KFUM's Sociale Arbejde i Danmark samt indtægter fra social- økonomiske tiltag. Der udarbejdes hvert år et revideret regnskab, der skal være Norddjurs Kommune i hænde senest den 1. maj. Værestedet Café Grenaa i Norddjurs Kommune er en non-profit organisation. Skulle det Café Grenaa sociale værested alligevel generere et overskud, tilfalder dette det sociale værestedCafé Grenaa. Et eventuelt overskud benyttes til at koste cabrugerrettede aktiviteter eller fremtidige forbedringer afi tilbuddet. 121,5 mio. kr. over de næste 20 år. Af de ca. 121,5 mio. kr. forventes ca. 94,5 mio. kr. at gå til køb af arealer. Kommunen og Svendborg Vand A/S betalerStyregruppen beslutter, hvad der svarer til 72 % af 94,5 xxx.xx. til erhvervelse af arealer. Kommunen finansierer 22 % af prisen for arealkøb, mens Svendborg Vand A/S medfinansierer 50%. Svendborg Vand A/S medfinansiering udgør værdien af og sikrer, at der udarbejdes og tinglyses en deklaration på opkøbte arealer vedrørende forbud om brug af gødning og pesticider (bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være varigt beskyttet. Naturstyrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Foruden ovennævnte udgifter til realisering af skovrejsningsprojektet, vil der også være procesomkostninger. Procesomkostninger omfatter udgifter til ejendomsmæssige forundersøgelser, jordfordeling, handelsomkostninger, evt. procestab ved frastykning og salg af bygningsparceller såfremt, der også erhverves jord med bygninger, samt evt. procestab ved salg af jord uden for projektområdet. Naturstyrelsen påtager sig udgiften til handelsomkostninger (tinglysningsafgift og udgift til matrikulære ændringer). Øvrige procesomkostninger deles mellem parterne med 44% til Svendborg Vand A/S, 44 % til Naturstyrelsen og 12% til Svendborg Kommune. Opkøb af ejendomme forudsætter, at alle aftalens parter kan godkende og medfinansiere henholdsvis opkøbet og deklarationerne. Naturstyrelsen tager forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Kommunen tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Svendborg Vand A/S tager forbehold for, at bestyrelsen godkender de konkrete opkøb og dermed betaling for deklarationen på de konkrete arealer. Endvidere tager Svendborg Vand A/S forbehold for Forsyningssekretariatets godkendelse af samarbejdsaftalen i henhold til §11 i Bekendtgørelse nr. 938 om økonomiske rammer for vandselskaber. Såfremt én part ikke samtykker til et konkret køb, kan de øvrige parter dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation eventuelt overskud skal tilstræbes undgået. Kommunen kan anvende 17 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Kom- munens grønne regnskab og Svendborg Vand A/S kan anvende 39 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Svendborg Vand A/S grønne regnskab. Denne CO2- lagring kan som udgangspunkt ikke sælges. Såfremt der i Danmark opstår et egentligt marked for handel med CO2-lagring ved skovrejsning eller såfremt CO2-lagring bliver en del af det internationale CO2-kvotesystem, bortfalder Kommunens og Svendborg Vand A/S muligheden for at indregne CO2-lagringen. I så fald tages en drøftelse mellem parterne om, hvordan den CO2 lagringen som skovrejsningen medfører håndteres. Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV2.2.13 i finanslov 2020, mulighed for at tilbyde enten en opsparings- eller afdragsordning inden for visse rammer, der fastsættes af de bevilgende myndigheder. Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. På nuværende tidspunkt er rammerne, at Naturstyrelsen inden for et samlet loft på 30 mio. kr. kan lægge ud for kommuners og vandforsyningsselskabers bidrag til etablering af nye statsskove. En kommune kan således aftale at afbetale sit bidrag til en erhvervelse i et projektområde i op til 10 år. Erhverver Naturstyrelsen således et areal til 1.000.000 krbruges til., hvoraf en kommune skal medfinansiere 50 % af jordkøbet, så er der mulighed for, at kommunen kan fordele udgiften på 500.000 kroner over en periode på 10 år. Dvs. 500.000/10 kr. hvert år i 10 år. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaber. Her kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed for det beløb, Naturstyrelsen har til gode, idet der først stilles krav om bankgaranti, når der erhverves arealer, og Naturstyrelsen således har lagt beløbet ud for kommunen eller vandforsyningsselskabet. Lånet pålægges ikke renter eller gebyrer. Der er også mulighed for en opsparingsordning, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter i givet fald en projektkonto, som kommunen eller vandforsyningsselskabet kan indsætte beløb på. Projektkontoen navngives med projektnavnet og indbetalerens navn. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser. Hvis en kommune eksempelvis indbetaler 100/5 kr. til en sådan bankkonto i 5 år, så kan kommunen betale sin andel på 100 kr. med det samme, når den store centrale ejendom i projektområdet kommer til salg og Naturstyrelsen køber den efter 5 år fra projektets start. Opgives projektet, så udbetales pengene på projektkontoen til indbetaleren. Projektkontoen har ingen renter eller gebyrer.

Økonomi. Projektet gennemføres vedNedenstående figur 2 viser, at Naturstyrelsen erhverver arealer inden for projektområdet, hvordan de økonomiske ressourcer på lands- plan til den underliggende aftale fordeles over tid. I det følgende refereres der til henholdsvis ’gamle’ og indretter og driver disse som fredskovspligtige arealer’nye’ penge. Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af − De ’gamle’ penge er de nye skovrejsningsarealer at komme til at koste ca. 121,5 210 mio. kr. over der på nuværende tidspunkt er en del af den centrale overenskomst mellem RLTN og PLO ift. sam- taleterapi og sygebesøg, men som skal decentraliseres og lægges ud lokalt2. − De ’nye’ penge er de næste 20 årmidler, som Danske Regioner og KL via øko- nomiaftalerne i 2015 har tilkendegivet, at regioner og kommuner vil afsætte i forlængelse af udlægningen/decentraliseringen af hen- holdsvis samtaleterapi og sygebesøg. Af de ca. 121,5 Hver part afsætter 100 mio. kr. forventes catil aftalt opgaveudvikling for at understøtte praksisplanlægningen. 94,5 Øremærkningen af de ’nye’ penge skal ses i lyset af, at kommunerne via Økonomiaftalen 2015 har fået 350 mio. kr. for at gå til køb sikre et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Som det fremgår af arealerforhandlingsaftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og PLO, som blev indgået d. 1. Kommunen og Svendborg Vand A/S betalermarts 2014, hvad der svarer til 72 % af 94,5 xxx.xx. til erhvervelse af arealer. Kommunen finansierer 22 % af prisen for arealkøb, mens Svendborg Vand A/S medfinansierer 50%. Svendborg Vand A/S medfinansiering udgør værdien af og sikrer, at der udarbejdes og tinglyses en deklaration på opkøbte arealer vedrørende forbud om brug af gødning og pesticider (bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være varigt beskyttet. Naturstyrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Foruden ovennævnte udgifter til realisering af skovrejsningsprojektet, vil der også være procesomkostninger. Procesomkostninger omfatter udgifter til ejendomsmæssige forundersøgelser, jordfordeling, handelsomkostninger, evt. procestab ved frastykning og salg af bygningsparceller såfremt, der også erhverves jord med bygninger, samt evt. procestab ved salg af jord uden for projektområdet. Naturstyrelsen påtager sig udgiften til handelsomkostninger (tinglysningsafgift og udgift til matrikulære ændringer). Øvrige procesomkostninger deles mellem parterne med 44% til Svendborg Vand A/S, 44 % til Naturstyrelsen og 12% til Svendborg Kommune. Opkøb af ejendomme forudsætter, at alle aftalens parter kan godkende og medfinansiere henholdsvis opkøbet og deklarationerne. Naturstyrelsen tager forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Kommunen tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Svendborg Vand A/S tager forbehold for, at bestyrelsen godkender de konkrete opkøb og dermed betaling for deklarationen på de konkrete arealer. Endvidere tager Svendborg Vand A/S forbehold for Forsyningssekretariatets godkendelse af samarbejdsaftalen i henhold til §11 i Bekendtgørelse nr. 938 om økonomiske rammer for vandselskaber. Såfremt én part ikke samtykker til et konkret køb, kan de øvrige parter dog vælge at afholde hele udgiften. Der så ”er dog enighed mellem parterne par- terne enige om, at denne situation skal tilstræbes undgået. Kommunen kan anvende 17 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne når der lokalt er indgået en Praksisplan og i Kom- munens grønne regnskab tilknytning hertil en underliggende aftale til praksisplanen mellem PLO, regionen og Svendborg Vand A/S kan anvende 39 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne kommunerne i Svendborg Vand A/S grønne regnskab. Denne CO2- lagring kan som udgangspunkt ikke sælges. Såfremt der i Danmark opstår et egentligt marked regionen, hvor indsatser omkring de forskellige former for handel med CO2-lagring ved skovrejsning eller såfremt CO2-lagring bliver en del af det internationale CO2-kvotesystemsygebesøg og visse indsatser for psykisk syge fastlægges, bortfalder Kommunens ydelser- ne i den centrale overenskomst for sygebesøg i dagtiden og Svendborg Vand A/S muligheden for at indregne CO2-lagringensamtaleterapi i den pågældende region. I så fald tages en drøftelse mellem parterne omNår de lokale aftaler er indgået, hvordan reduceres den CO2 lagringen som skovrejsningen medfører håndteres. Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV2.2.13 i finanslov 2020, mulighed for at tilbyde enten en opsparings- eller afdragsordning inden for visse rammer, der fastsættes cen- trale økonomiske ramme med den enkelte regions forbrug af de bevilgende myndigheder. Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. På nuværende tidspunkt er rammerne, at Naturstyrelsen inden for et samlet loft på 30 mio. kr. kan lægge ud for kommuners og vandforsyningsselskabers bidrag til etablering af nye statsskove. En kommune kan således aftale at afbetale sit bidrag til en erhvervelse i et projektområde i op til 10 år. Erhverver Naturstyrelsen således et areal til 1.000.000 kr., hvoraf en kommune skal medfinansiere 50 % af jordkøbet, så er der mulighed for, at kommunen kan fordele udgiften på 500.000 kroner over en periode på 10 år. Dvs. 500.000/10 kr. hvert år i 10 år. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaber. Her kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed for det beløb, Naturstyrelsen har til gode, idet der først stilles krav om bankgaranti, når der erhverves arealer, og Naturstyrelsen således har lagt beløbet ud for kommunen eller vandforsyningsselskabet. Lånet pålægges ikke renter eller gebyrer. Der er også mulighed for en opsparingsordning, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter i givet fald en projektkonto, som kommunen eller vandforsyningsselskabet kan indsætte beløb på. Projektkontoen navngives med projektnavnet og indbetalerens navn. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser. Hvis en kommune eksempelvis indbetaler 100/5 kr. til en sådan bankkonto i 5 år, så kan kommunen betale sin andel på 100 kr. ydelserne med det samme, når sidst kendte opgjorte årlige beløb. Hermed flyttes midler og opgaver fra den store centrale ejendom overenskomst til det lokale niveau i projektområdet kommer til salg og Naturstyrelsen køber den efter 5 år fra projektets start. Opgives projektet, så udbetales pengene på projektkontoen til indbetaleren. Projektkontoen har ingen renter eller gebyrerenkelte region”.

Økonomi. Projektet gennemføres vedForudsætningen for samarbejdet er, at Naturstyrelsen erhverver arealer inden udgiften til drift af centeret og dets aktiviteter deles ligeligt mellem Kina og Danmark, jf. Rektorkollegiets beslutning af august 2008 og regeringens beslutning af oktober 2008. GUCAS har gentagne gange bekræftet denne gensidige hensigt for projektområdetsin part. Både fra dansk og kinesisk side vil der blive tale om, og indretter og driver disse som fredskovspligtige arealerat en stor del af bidraget vil falde i naturalier. Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af F.eks. bidrager Danmark med udsendt videnskabeligt personale til SDC. Når centeret i 2013 er i fuld drift, forventes de nye skovrejsningsarealer årlige udgifter at komme beramme sig til at koste ca. 121,5 cirka 108 mio. kr. over de næste 20 år(2009-priser). Af de ca. 121,5 Den danske del af driftsudgifterne forventes at andrage 21,6 mio. kr. forventes ca. 94,5 i 2009, 33,4 mio. kr. at gå til køb af arealer. Kommunen i 2010 og Svendborg Vand A/S betaler, hvad der svarer til 72 % af 94,5 xxx.xx. til erhvervelse af arealer. Kommunen finansierer 22 % af prisen for arealkøb, mens Svendborg Vand A/S medfinansierer 50%. Svendborg Vand A/S medfinansiering udgør værdien af og sikrer, at der udarbejdes og tinglyses en deklaration på opkøbte arealer vedrørende forbud om brug af gødning og pesticider (bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være varigt beskyttet. Naturstyrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Foruden ovennævnte udgifter til realisering af skovrejsningsprojektet, vil der også være procesomkostninger. Procesomkostninger omfatter udgifter til ejendomsmæssige forundersøgelser, jordfordeling, handelsomkostninger, evt. procestab ved frastykning og salg af bygningsparceller såfremt, der også erhverves jord med bygninger, samt evt. procestab ved salg af jord uden for projektområdet. Naturstyrelsen påtager sig udgiften til handelsomkostninger (tinglysningsafgift og udgift til matrikulære ændringer). Øvrige procesomkostninger deles mellem parterne med 44% til Svendborg Vand A/S, 44 % til Naturstyrelsen og 12% til Svendborg Kommune. Opkøb af ejendomme forudsætter, at alle aftalens parter kan godkende og medfinansiere henholdsvis opkøbet og deklarationerne. Naturstyrelsen tager forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Kommunen tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Svendborg Vand A/S tager forbehold for, at bestyrelsen godkender de konkrete opkøb og dermed betaling for deklarationen på de konkrete arealer. Endvidere tager Svendborg Vand A/S forbehold for Forsyningssekretariatets godkendelse af samarbejdsaftalen i henhold til §11 i Bekendtgørelse nr. 938 om økonomiske rammer for vandselskaber. Såfremt én part ikke samtykker til et konkret køb, kan de øvrige parter dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. Kommunen kan anvende 17 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Kom- munens grønne regnskab og Svendborg Vand A/S kan anvende 39 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Svendborg Vand A/S grønne regnskab. Denne CO2- lagring kan som udgangspunkt ikke sælges. Såfremt der i Danmark opstår et egentligt marked for handel med CO2-lagring ved skovrejsning eller såfremt CO2-lagring bliver en del af det internationale CO2-kvotesystem, bortfalder Kommunens og Svendborg Vand A/S muligheden for at indregne CO2-lagringen. I så fald tages en drøftelse mellem parterne om, hvordan den CO2 lagringen som skovrejsningen medfører håndteres. Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV2.2.13 i finanslov 2020, mulighed for at tilbyde enten en opsparings- eller afdragsordning inden for visse rammer, der fastsættes af de bevilgende myndigheder. Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. På nuværende tidspunkt er rammerne, at Naturstyrelsen inden for et samlet loft på 30 49,2 mio. kr. kan lægge ud for kommuners i 2011. Der er budgetteret med udgifter på 51,7 mio. kr. i 2012 og vandforsyningsselskabers 53,8 mio. kr. i 2013. Det er aftalt, at de danske udgifter skal fordeles ligeligt mellem de danske universiteter på den ene side og Videnskabsministeriet på den anden side. Statens bidrag i form af udlandsstipendier til de 150 danske kandidatstuderende indregnes ikke heri. Ej heller gør statens eventuelle omkostninger i forbindelse med en opførelse af en bygning (se ovenfor). Driften af en bygning forudsættes at påhvile GUCAS, men det afventer forhandling. De enkelte universiteters bidrag til etablering universitetscenteret forudsættes at bestå af nye statsskove. En kommune kan således aftale at afbetale sit et kontant bidrag til en erhvervelse samarbejdsstrukturen. Det kontante bidrag opkræves fra universiteterne fordelt efter den normale fordelingsnøgle for universiteternes bidrag til Danske Universiteter. Universiteternes samlede bidrag udgør i et projektområde i op til 10 år2013 halvdelen af 53,8 mio. Erhverver Naturstyrelsen således et areal til 1.000.000 kr., hvoraf en kommune skal medfinansiere 50 % af jordkøbet, så er der mulighed for, at kommunen kan fordele udgiften på 500.000 kroner over en periode på 10 årdvs. Dvs26,9 mio. 500.000/10 kr. hvert år Resten af udgifterne til kompensationsordningen finansieres af statens bidrag til SDC. De tilsvarende udgifter udgør i 10 år2010-12 henholdsvis 16,7 mio. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaberkr., 24,6 mio. Her kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed for det beløb, Naturstyrelsen har til gode, idet der først stilles krav om bankgaranti, når der erhverves arealer, og Naturstyrelsen således har lagt beløbet ud for kommunen eller vandforsyningsselskabet. Lånet pålægges ikke renter eller gebyrer. Der er også mulighed for en opsparingsordning, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter i givet fald en projektkonto, som kommunen eller vandforsyningsselskabet kan indsætte beløb på. Projektkontoen navngives med projektnavnet og indbetalerens navn. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser. Hvis en kommune eksempelvis indbetaler 100/5 kr. til en sådan bankkonto i 5 år, så kan kommunen betale sin andel på 100 og 25,9 mio. kr. med det samme, når den store centrale ejendom i projektområdet kommer til salg og Naturstyrelsen køber den efter 5 år fra projektets start. Opgives projektet, så udbetales pengene på projektkontoen til indbetaleren. Projektkontoen har ingen renter eller gebyrer...

Økonomi. Projektet gennemføres vedFinansieringen af købet sker ved fremrykning af parkeringsstrategiens anlægsmidler sådan som det er beskrevet i 6. at punkt. Driften finansieres indenfor parkeringsstrategiens driftsmidler, at Naturstyrelsen erhverver arealer inden for projektområdethvor der er afsat 4.396 kr. (2008 p/l) pr. parkeringsplads; her i alt 1.547.392 kr. (2008 p/l) pr. år. Forvaltningen har indledt realitetsforhandlinger med boligselskabet FSB, og indretter og driver disse som fredskovspligtige arealerer hoved-ejer af Det Grønne P-hus på Nørrebro. Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af de nye skovrejsningsarealer at komme til at koste Københavns Kommune har i forvejen en ejerandel på ca. 121,5 20 % af P- huset. Der en forhandlet en pris på 60 mio. kr., hvortil skal lægges omkostningerne ved gennemførelse af handlen. Efter handlen er afsluttet, vil ca. 12 mio. kr., svarende til kommunens ejerandel, blive tilbageført til Københavns Kommune. P-anlægget under SKAT på Østerbro ejes af ejendomsselskabet Nysir Danmark A/S, som er et datterselskab af det islandsk ejede Nysir hf. Der er forhandlet en pris på 35 mio. kr. over de næste 20 årHertil skal lægges handelsomkostningerne. Af de caDe forhandlede priser pr. 121,5 mioP-plads er for begge P-anlæg lavere end prisen pr. kr. forventes ca. 94,5 mio. kr. at gå til køb af arealer. Kommunen og Svendborg Vand A/S betaler, hvad der svarer til 72 % af 94,5 xxx.xx. til erhvervelse af arealer. Kommunen finansierer 22 % af prisen for arealkøb, mens Svendborg Vand A/S medfinansierer 50%. Svendborg Vand A/S medfinansiering udgør værdien af og sikrer, at der udarbejdes og tinglyses en deklaration på opkøbte arealer vedrørende forbud om brug af gødning og pesticider (bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen P-plads i princippet vil være varigt beskyttet. Naturstyrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Foruden ovennævnte udgifter til realisering af skovrejsningsprojektet, vil der også være procesomkostninger. Procesomkostninger omfatter udgifter til ejendomsmæssige forundersøgelser, jordfordeling, handelsomkostninger, evt. procestab ved frastykning og salg af bygningsparceller såfremt, der også erhverves jord med bygninger, samt evt. procestab ved salg af jord uden for projektområdet. Naturstyrelsen påtager sig udgiften til handelsomkostninger (tinglysningsafgift og udgift til matrikulære ændringer). Øvrige procesomkostninger deles mellem parterne med 44% til Svendborg Vand A/S, 44 % til Naturstyrelsen og 12% til Svendborg Kommune. Opkøb af ejendomme forudsætter, at alle aftalens parter kan godkende og medfinansiere henholdsvis opkøbet og deklarationerne. Naturstyrelsen tager forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Kommunen tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Svendborg Vand A/S tager forbehold for, at bestyrelsen godkender de konkrete opkøb og dermed betaling for deklarationen på de konkrete arealer. Endvidere tager Svendborg Vand A/S forbehold for Forsyningssekretariatets godkendelse af samarbejdsaftalen P-anlægget i henhold til §11 i Bekendtgørelse nr. 938 om økonomiske rammer for vandselskaber. Såfremt én part ikke samtykker til et konkret køb, kan de øvrige parter dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. Kommunen kan anvende 17 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Kom- munens grønne regnskab og Svendborg Vand A/S kan anvende 39 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Svendborg Vand A/S grønne regnskab. Denne CO2- lagring kan som udgangspunkt ikke sælges. Såfremt der i Danmark opstår et egentligt marked for handel med CO2-lagring ved skovrejsning eller såfremt CO2-lagring bliver en del af det internationale CO2-kvotesystem, bortfalder Kommunens og Svendborg Vand A/S muligheden for at indregne CO2-lagringen. I så fald tages en drøftelse mellem parterne om, hvordan den CO2 lagringen som skovrejsningen medfører håndteres. Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV2.2.13 i finanslov 2020, mulighed for at tilbyde enten en opsparings- eller afdragsordning inden for visse rammer, der fastsættes af de bevilgende myndigheder. Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. På nuværende tidspunkt er rammerne, at Naturstyrelsen inden for et samlet loft på 30 mio. kr. kan lægge ud for kommuners og vandforsyningsselskabers bidrag til etablering af nye statsskove. En kommune kan således aftale at afbetale sit bidrag til en erhvervelse i et projektområde i op til 10 år. Erhverver Naturstyrelsen således et areal til 1.000.000 kr., hvoraf en kommune skal medfinansiere 50 % af jordkøbet, så er der mulighed for, at kommunen kan fordele udgiften på 500.000 kroner over en periode på 10 år. Dvs. 500.000/10 kr. hvert år i 10 år. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaber. Her kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed for det beløb, Naturstyrelsen har til gode, idet der først stilles krav om bankgaranti, når der erhverves arealer, og Naturstyrelsen således har lagt beløbet ud for kommunen eller vandforsyningsselskabet. Lånet pålægges ikke renter eller gebyrer. Der er også mulighed for en opsparingsordning, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter i givet fald en projektkontoRejsbygade, som kommunen eller vandforsyningsselskabet kan indsætte beløb påkøbte i 2007. Projektkontoen navngives med projektnavnet og indbetalerens navn. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser. Hvis Når købet er gennemført, vil forvaltningen fremlægge en kommune eksempelvis indbetaler 100/5 kr. til indstilling om udlicitering af driften af begge P-anlæg i en sådan bankkonto i 5 år, så kan kommunen betale sin andel på 100 kr. femårig periode med det sammevilkår, når den store centrale ejendom at beboerlicens og erhvervslicens til området skal give adgang til gratis parkering, og at parkeringstaksterne i projektområdet øvrigt ikke må overstige takstniveauet på de omkringliggende gader. Udliciteringsmodellen vil indebære, at kommunens udgifter til teknisk drift og vedligeholdelse minimeres, og at kommunen ikke kommer til salg at modtage parkeringsindtægter, som fører til yderligere reduktion af statens tilskud til kommunen. Forvaltningen vil i øvrigt se på belysnings-, trafik- og Naturstyrelsen køber den efter 5 år fra projektets start. Opgives projektet, så udbetales pengene miljøforhold med henblik på projektkontoen til indbetaleren. Projektkontoen har ingen renter eller gebyrerkortlægning af eventuelle behov for forbedringer.

Økonomi. Projektet gennemføres vedHorsens Kommune yder i 2021 følgende tilskud til Business Horsens:  Driftstilskud Business Horsens: 1.522.500 kr.  Tilskud til detailhandel: 507.500 kr.  Tilskud til matchmaking: 507.500 kr.  Ekstra tilskud til løsning erhvervsserviceopgaver: 1.522.500 kr. Det ekstra tilskud på 1.522.500 kr. målrettes tre konkrete opgaver:  Etablering af Aarhus Universitets ”AU Digital Transformation Lab” i Horsens  Målrettet vejledning af virksomheder til grøn og digital omstilling1  Målrettet vejledning af virksomheder og om programmer, at Naturstyrelsen erhverver arealer inden for projektområdet, og indretter og driver disse som fredskovspligtige arealerhjælpepakker mm. Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. i forbindelse med Covid-19 I alt budgetteres opkøb og etablering af de nye skovrejsningsarealer at komme til at koste ca. 121,5 mio. kr. over de næste 20 år. Af de ca. 121,5 mio. kr. forventes ca. 94,5 mio. kr. at gå til køb af arealer. Kommunen og Svendborg Vand A/S betaler, hvad der svarer til 72 % af 94,5 xxx.xx. til erhvervelse af arealer. Kommunen finansierer 22 % af prisen for arealkøb, mens Svendborg Vand A/S medfinansierer 50%. Svendborg Vand A/S medfinansiering udgør værdien af og sikrer, at der udarbejdes og tinglyses en deklaration yder Horsens Kommune et tilskud på opkøbte arealer vedrørende forbud om brug af gødning og pesticider (bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være varigt beskyttet. Naturstyrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Foruden ovennævnte udgifter til realisering af skovrejsningsprojektet, vil der også være procesomkostninger. Procesomkostninger omfatter udgifter til ejendomsmæssige forundersøgelser, jordfordeling, handelsomkostninger, evt. procestab ved frastykning og salg af bygningsparceller såfremt, der også erhverves jord med bygninger, samt evt. procestab ved salg af jord uden for projektområdet. Naturstyrelsen påtager sig udgiften til handelsomkostninger (tinglysningsafgift og udgift til matrikulære ændringer). Øvrige procesomkostninger deles mellem parterne med 44% til Svendborg Vand A/S, 44 % til Naturstyrelsen og 12% til Svendborg Kommune. Opkøb af ejendomme forudsætter, at alle aftalens parter kan godkende og medfinansiere henholdsvis opkøbet og deklarationerne. Naturstyrelsen tager forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Kommunen tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Svendborg Vand A/S tager forbehold for, at bestyrelsen godkender de konkrete opkøb og dermed betaling for deklarationen på de konkrete arealer. Endvidere tager Svendborg Vand A/S forbehold for Forsyningssekretariatets godkendelse af samarbejdsaftalen i henhold til §11 i Bekendtgørelse nr. 938 om økonomiske rammer for vandselskaber. Såfremt én part ikke samtykker til et konkret køb, kan de øvrige parter dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. Kommunen kan anvende 17 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Kom- munens grønne regnskab og Svendborg Vand A/S kan anvende 39 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Svendborg Vand A/S grønne regnskab. Denne CO2- lagring kan som udgangspunkt ikke sælges. Såfremt der i Danmark opstår et egentligt marked for handel med CO2-lagring ved skovrejsning eller såfremt CO2-lagring bliver en del af det internationale CO2-kvotesystem, bortfalder Kommunens og Svendborg Vand A/S muligheden for at indregne CO2-lagringen. I så fald tages en drøftelse mellem parterne om, hvordan den CO2 lagringen som skovrejsningen medfører håndteres. Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV2.2.13 i finanslov 2020, mulighed for at tilbyde enten en opsparings- eller afdragsordning inden for visse rammer, der fastsættes af de bevilgende myndigheder. Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. På nuværende tidspunkt er rammerne, at Naturstyrelsen inden for et samlet loft på 30 mio. kr. kan lægge ud for kommuners og vandforsyningsselskabers bidrag til etablering af nye statsskove. En kommune kan således aftale at afbetale sit bidrag til en erhvervelse i et projektområde i op til 10 år. Erhverver Naturstyrelsen således et areal til 1.000.000 kr., hvoraf en kommune skal medfinansiere 50 % af jordkøbet, så er der mulighed for, at kommunen kan fordele udgiften på 500.000 kroner over en periode på 10 år. Dvs. 500.000/10 kr. hvert år i 10 år. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaber. Her kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed for det beløb, Naturstyrelsen har til gode, idet der først stilles krav om bankgaranti, når der erhverves arealer, og Naturstyrelsen således har lagt beløbet ud for kommunen eller vandforsyningsselskabet. Lånet pålægges ikke renter eller gebyrer. Der er også mulighed for en opsparingsordning, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter i givet fald en projektkonto, som kommunen eller vandforsyningsselskabet kan indsætte beløb på. Projektkontoen navngives med projektnavnet og indbetalerens navn. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser. Hvis en kommune eksempelvis indbetaler 100/5 4.060.000 kr. til en sådan bankkonto de opgaver Business Horsens løser i 5 år2021. Tilskuddet udbetales i to årlige rater henholdsvis ultimo december og ultimo juni efter modtagelse af skriftlig afrapportering (jf. afsnit 5), så kan kommunen betale sin andel på 100 krog såfremt opgaverne som Business Horsens har ansvar for er udført som aftalt. Tilskuddet reguleres årligt med det sammepris- og lønindeks, når den store centrale ejendom der er fastlagt af regeringen og KL i projektområdet kommer aftalen om kommunal økonomi. Horsens Kommune kan efter politisk vedtagelse ændre på tilskuddets størrelse i op- eller nedadgående retning. Et ændret tilskud skal meddeles seneste 1. november i året forud for tilskuddets ændring. Ændringer i tilskuddets størrelse kan føre til salg og Naturstyrelsen køber den efter 5 år fra projektets startændringer i opgaver. Opgives projektet, så udbetales pengene på projektkontoen Prioritering af midler til indbetalerenindsatser sker en gang årligt i forbindelse med genforhandling af aftalen jf. Projektkontoen har ingen renter eller gebyrerafsnit 7.

Økonomi. Projektet gennemføres vedKombineret ungdomsuddannelse finansieres af taxametertilskud fra Undervisningsministeriet. Til- skuddet fordeles med en administrativ andel til tovholderskolen på 13%. Derudover fordeles 13,5% til hjemstedsskolerne til at varetage opgaverne med kontaktperson, at Naturstyrelsen erhverver arealer inden forløbsplan m.v. i for- hold til den enkelte skoles aktivitet. De resterende 73,5% fordeles ligeledes til hjemstedsskolen. Ud af dette betales den andel af undervisningen, som varetages af andre institutioner. Forud for projektområdethvert finansår forelægger tovholderinstitutionen for repræsentantskabet et budget for uddannelsen gældende for det kommende finansår. Budgettet skal bl.a. indeholde en oversigt over • Fordeling af indtægter og årselever mellem de deltagende institutioner • Fordeling af omkostninger på direkte undervisning og andre aktiviteter, herunder tov- holderfunktion og kontaktpersoner og evt. andre aktiviteter • Forholdsregler ved evt. mindre antal årselever end forventet. 1. Tovholderinstitutionen udarbejder en opfølgning på budgettet efter udgangen af første halvår af finansåret. 2. Tovholderinstitutionen udbetaler de indkomne taxametertilskud efter fordelingsnøglen, når tovholderinstitutionen har modtaget tilskuddene fra Undervisningsministeriet, og indretter og driver disse som fredskovspligtige arealer. Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af de nye skovrejsningsarealer at komme når tovholderinstitutionen har haft lejlighed til at koste cakontrollere den enkelte samarbejdspartners berettigelse til tilskuddet. 3. 121,5 mio. kr. over de næste 20 år. Af de ca. 121,5 mio. kr. forventes ca. 94,5 mio. kr. at gå til køb af arealer. Kommunen og Svendborg Vand A/S betaler, hvad der svarer til 72 % af 94,5 xxx.xx. til erhvervelse af arealer. Kommunen finansierer 22 % af prisen for arealkøb, mens Svendborg Vand A/S medfinansierer 50%. Svendborg Vand A/S medfinansiering udgør værdien af og sikrer, at der udarbejdes og tinglyses en deklaration på opkøbte arealer vedrørende forbud om brug af gødning og pesticider (bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være varigt beskyttet. Naturstyrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Foruden ovennævnte Hjemstedsskolerne afholder alle nødvendige udgifter til realisering undervisning af skovrejsningsprojektetegne elever, vil der også være procesomkostninger. Procesomkostninger omfatter udgifter til ejendomsmæssige forundersøgelser, jordfordeling, handelsomkostninger, evt. procestab ved frastykning og salg her- under - på vegne af bygningsparceller såfremt, der også erhverves jord med bygninger, samt evt. procestab ved salg af jord uden for projektområdet. Naturstyrelsen påtager sig udgiften til handelsomkostninger (tinglysningsafgift og udgift til matrikulære ændringer). Øvrige procesomkostninger deles mellem parterne med 44% til Svendborg Vand A/S, 44 % til Naturstyrelsen og 12% til Svendborg Kommune. Opkøb af ejendomme forudsætter, at alle aftalens parter kan godkende og medfinansiere henholdsvis opkøbet og deklarationerne. Naturstyrelsen tager forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Kommunen tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Svendborg Vand A/S tager forbehold for, at bestyrelsen godkender de konkrete opkøb og dermed tovholderskolen - betaling for deklarationen på de konkrete arealer. Endvidere tager Svendborg Vand A/S forbehold for Forsyningssekretariatets godkendelse af samarbejdsaftalen i henhold til §11 aftale i Bekendtgørelse nr. 938 om økonomiske rammer institutionssamarbejdet for vandselskaber. Såfremt én part ikke samtykker til et konkret køb, kan de øvrige parter dog vælge at afholde hele udgiftenpartneres levering af undervisning til den pågældende hjemstedsskoles ele- ver. Der er dog enighed mellem parterne omHjemstedsskolerne leverer halvårlige regnskaber til tovholderinstitutionen. 4. Hjemstedsskolerne foretager løbende alle nødvendige registreringer i henhold til krav herom (elevtal, at denne situation skal tilstræbes undgåetfravær, sygdom, erhvervstræning, frafald, prøver og udslusning m.v.). 5. Kommunen kan anvende 17 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Kom- munens grønne regnskab Den administrative andel og Svendborg Vand A/S kan anvende 39 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Svendborg Vand A/S grønne regnskab. Denne CO2- lagring kan som udgangspunkt ikke sælges. Såfremt der i Danmark opstår et egentligt marked for handel med CO2-lagring ved skovrejsning eller såfremt CO2-lagring bliver en del af det internationale CO2-kvotesystem, bortfalder Kommunens og Svendborg Vand A/S muligheden for at indregne CO2-lagringen. I så fald tages en drøftelse mellem parterne om, hvordan den CO2 lagringen som skovrejsningen medfører håndteres. Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV2.2.13 i finanslov 2020, mulighed for at tilbyde enten en opsparings- eller afdragsordning inden for visse rammer, der fastsættes af de bevilgende myndigheder. Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. På nuværende tidspunkt er rammerne, at Naturstyrelsen inden for et samlet loft på 30 mio. kr. kan lægge ud for kommuners og vandforsyningsselskabers bidrag andelen til etablering af nye statsskove. En kommune kan således aftale at afbetale sit bidrag til en erhvervelse i et projektområde i op til 10 år. Erhverver Naturstyrelsen således et areal til 1.000.000 kr., hvoraf en kommune skal medfinansiere 50 % af jordkøbet, så er der mulighed for, at kommunen kan fordele udgiften på 500.000 kroner over en periode på 10 år. Dvs. 500.000/10 kr. hvert år i 10 år. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaber. Her kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed for det beløb, Naturstyrelsen har til gode, idet der først stilles krav om bankgarantikontaktpersonens opgaver revurderes, når der erhverves arealerdet før- ste regnskab foreligger, og Naturstyrelsen således har lagt beløbet ud for kommunen eller vandforsyningsselskabet. Lånet pålægges ikke renter eller gebyrer. Der er også mulighed for en opsparingsordning, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer repræsentantskabet indstiller eventuelle ændringer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter i givet fald en projektkonto, som kommunen eller vandforsyningsselskabet kan indsætte beløb på. Projektkontoen navngives med projektnavnet og indbetalerens navn. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser. Hvis en kommune eksempelvis indbetaler 100/5 kr. til en sådan bankkonto i 5 år, så kan kommunen betale sin andel på 100 kr. med det samme, når den store centrale ejendom i projektområdet kommer til salg og Naturstyrelsen køber den efter 5 år fra projektets start. Opgives projektet, så udbetales pengene på projektkontoen til indbetaleren. Projektkontoen har ingen renter eller gebyrerfordeling af taxametertilskuddet.

Økonomi. Projektet gennemføres ved, at Naturstyrelsen erhverver arealer inden for projektområdet, og indretter og driver disse som fredskovspligtige arealer. Den projekterede økonomi for projektet fremgår Løft af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af de nye skovrejsningsarealer at komme til at koste ca. 121,5 den kommunale serviceramme med 300 mio. kr. over de næste 20 åri forhold til 2017 (KL pressemed- delelse). Af de ca. 121,5 800 mio. kr. forventes cai løft, heraf 0,5 mia. 94,5 kr. finansieret via frigjorte midler fra moderni- serings- og effektiviseringsprogrammet for 2018. • Fortsættelse af moderniserings- og effektiviseringsprogram med frigørelse af 1 mia. kr. Heraf frigøres 0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor (p. 2 ø). De reste- rende 0,5 mia. kr. forbliver i kommunerne til kernevelfærd, jf. ovenfor. • 17 mia. kr. til kommunale investeringer, som i højere grad skal målrettes i investeringer i de fysiske rammer for den borgernære velfærd (p. 2 m). • Kommunerne skal arbejde for at sænke skatterne med samlet set 250 mio. kr. i 2018 under ét (p. 2n). • Pris- og lønskønnet for serviceudgifter (ekskl. Overførsler) er 1,7 pct. fra 2017-2018 (p. 4 nederst). • Analyse af den offentlige lønudvikling: Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at gå til køb færdiggøre det igangsatte samarbejde om analyse af arealerden offentlige lønudvikling (p. 4 n.) • Understøttelse af kommunernes igangværende ambitiøse omstilling, hvor der i højere grad tænkes på tværs af områder og kommunegrænser, ny teknologi implementeres i mødet med borgeren og arbejdsgange i kommunerne automatiseres. Kommunen og Svendborg Vand A/S betaler, hvad der svarer til 72 % af 94,5 xxx.xx. til erhvervelse af arealer. Kommunen finansierer 22 % af prisen for arealkøb, mens Svendborg Vand A/S medfinansierer 50%. Svendborg Vand A/S medfinansiering udgør værdien af og sikrerDette med henblik på, at der udarbejdes og tinglyses kommunerne får de bedst mulige betingelser i arbejdet for en deklaration på opkøbte arealer vedrørende forbud om brug af gødning og pesticider mere sammenhængende offentlig sektor (bilag Cp. 5, øv). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen• Kulegravning af ældre- og dagtilbudsområdet for at sikre, at grundvandsressourcen i princippet vil dokumentation og registre- ringer skal være varigt beskyttet. Naturstyrelsen bekoster etableringen styringsrelevante og målorienterede ligesom der foretages en gennem- gang af selve skoven. Foruden ovennævnte udgifter til realisering af skovrejsningsprojektet, vil der også være procesomkostninger. Procesomkostninger omfatter udgifter til ejendomsmæssige forundersøgelser, jordfordeling, handelsomkostninger, evt. procestab ved frastykning og salg af bygningsparceller såfremt, der også erhverves jord med bygninger, samt evt. procestab ved salg af jord uden for projektområdet. Naturstyrelsen påtager sig udgiften til handelsomkostninger styringen på områderne (tinglysningsafgift og udgift til matrikulære ændringerp.5 øv). Øvrige procesomkostninger deles • National målsætning for afbureaukratisering drøftes mellem parterne med 44% til Svendborg Vand A/Sregeringen, 44 % til Naturstyrelsen kommunerne og 12% til Svendborg Kommuneregionerne frem mod starten af 2018. Opkøb • Genindførsel af ejendomme forudsætterudfordringsret, at alle aftalens parter kan godkende hvor kommunale medarbejdere og medfinansiere henholdsvis opkøbet og deklarationerne. Naturstyrelsen tager forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven. Kommunen tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Svendborg Vand A/S tager forbehold for, at bestyrelsen godkender de konkrete opkøb og dermed betaling for deklarationen på de konkrete arealer. Endvidere tager Svendborg Vand A/S forbehold for Forsyningssekretariatets godkendelse af samarbejdsaftalen i henhold til §11 i Bekendtgørelse nr. 938 om økonomiske rammer for vandselskaber. Såfremt én part ikke samtykker til et konkret køb, kan de øvrige parter dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. Kommunen kan anvende 17 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Kom- munens grønne regnskab og Svendborg Vand A/S kan anvende 39 % af den estimerede årlige CO2-lagring på arealerne i Svendborg Vand A/S grønne regnskab. Denne CO2- lagring kan som udgangspunkt ikke sælges. Såfremt der i Danmark opstår et egentligt marked for handel med CO2-lagring ved skovrejsning eller såfremt CO2-lagring bliver en del af det internationale CO2-kvotesystem, bortfalder Kommunens og Svendborg Vand A/S muligheden for at indregne CO2-lagringen. I så fald tages en drøftelse mellem parterne om, hvordan den CO2 lagringen som skovrejsningen medfører håndteres. Naturstyrelsen har, som angivet i tekstanmærkning BV2.2.13 i finanslov 2020, private leverandører får mulighed for at tilbyde enten udfordre de statslige og lokale regler, herunder forslag der kræver lovæn- dringer (p. 5 m.) • Understøttelse af arbejdet med etablering af tværkommunale samarbejder om it-drift, vej- vedligeholdelse og løn og bogholderi. Der følges op i økonomiaftale 2019 (p. 5 m). • Reducering af unødig regulering og dokumentation på dagtilbudsområdet gennem forslag om mere meningsfulde dokumentationskrav som led i sammenhængsreform. • Regeringen og KL er enige om at sikre ro om folkeskolen, så den får de bedst mulige rammer for at virkeliggøre folkeskolens intentioner (p. 5 n). • Med fokus på dygtig skoleledelse igangsættes et udvalgsarbejde, som skal udvikle diplom- uddannelsesmulighederne, så de bliver mere praksisnære og give øgede muligheder for specialisering i skoleledelsen (p. 5 ø). • En afgørende forudsætning på en opsparings- eller afdragsordning inden for visse rammer, der fastsættes af de bevilgende myndigheder. Såfremt at tekstanmærkningen i kommende finanslovsaftaler ændres vil denne aftale ændres i overensstemmelse hermed. På nuværende tidspunkt er rammernemoderne folkeskole med fokus på it er, at Naturstyrelsen inden det undervi- sende personale har kompetencer til at undervise i teknologiforståelse og anvende it som • En gennemgribende forenkling af lov om aktiv beskæftigelse, som skal sætte rammerne for et mere frihed til lokale, effektive løsninger. Den nye lov skal danne afsæt for en enklere økonomisk styring af den aktive indsats (p. 8n). Ny lov udformes med henblik på at opti- mere digitalisering i både borgerkontakt og som bidrag til at realisere væsentlige admini- strative lettelser for kommuner og virksomheder (p. 9 ø.) • Bedre tværgående dataunderstøttelse for at sikre bedre sammenhæng på tværs af forskel- lige forvaltninger gennem blandt andet etabling af hjemmelsgrundlag for én samlet loft plan for at dele data mellem forvaltninger til sagsbehandling (p. 13 m) • Medarbejderne skal i videst muligt omfang bruge deres tid på 30 opgaver, som skaber værdi for borgerne. Regeringen vil derfor arbejde for at forenkle regler og rammer for drift af botilbud, og kommunerne vil arbejde for en mere effektiv ressourceudnyttelse (p. 13 m). • Målrettet indsats for forebyggelse af vold i botilbud med henvisning til satspuljen for 2017-2020, hvor der er afsat 400 mio. kr. kan lægge ud for kommuners og vandforsyningsselskabers bidrag til forebyggelse, herunder gennem etablering af 150 nye statsskovepladser i psykiatrien (p. 14 ø). En kommune • Opgavevaretagelsen i relation til sundhedsområdet skal understøtte en sammenhængende patientrettet indsats. Kommunerne løfter flere opgaver og afhjælper dermed det speciali- serede sygehus- og sundhedsvæsen, hvilket er til gavn både for den enkelte og samfunds- økonomien. (p.14 m.) • Udarbejdelse af strategi for digital sundhed 2018-2022 mellem regeringen, KL og Danske Regioner der sætter rammerne for fælles indsats. Udpegning af indsatsområder for et bedre, mere effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen for patienter, pårørende og medarbejdere (p. 15 ø) • Offentligt ansatte skal have mere tid til deres kerneopgave, og dokumentation og målinger • Igangsættelse af et arbejde for at udvikle styringen af psykiatrien, som afsluttes ultimo 2017 (p. 15 m). • Implementering af moderne omsorgsjournaler på sundheds- og ældreområdet, som kan således aftale bidrage til forebyggelse og tidlige indsatser, så vidt muligt gennemført i alle kommuner inden udgangen af 2018 (p. 15 m). • Regeringen har igangsat et arbejde med at afbetale sit bidrag til en erhvervelse forebygge konkurser i ældreplejen. Der gen- nemføres et projektområde analysearbejde, som afsluttes i op til 10 år. Erhverver Naturstyrelsen således et areal til 1.000.000 krløbet af sommeren 2017 (p. 15 n)., hvoraf en kommune skal medfinansiere 50 % • Initiativer til mere effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer (p. 17, boks) o En analyse af jordkøbet, så er der mulighed forkommunernes løn- og bogholderi viser, at kommunen der kan fordele udgiften på 500.000 kroner over en periode på 10 år. Dvs. 500.000/10 kr. hvert år opnås betydelige gevinster gennem standardisering og digitalisering af processerne samt reorgani- sering i 10 år. Tilsvarende gælder vandforsyningsselskaber. Her kræves dog en bankgaranti eller anden form for sikkerhed for det beløb, Naturstyrelsen har til gode, idet der først stilles krav om bankgaranti, når der erhverves arealer, og Naturstyrelsen således har lagt beløbet ud af centralisering inden for kommunen eller vandforsyningsselskabetvia tværkommunale sam- arbejder. Lånet pålægges ikke renter eller gebyrer. Der er også mulighed o Større fleksibilitet i tværkommunale samarbejder ved at regeringen vil afsøge mu- lighederne for en opsparingsordningtilpasning af lovgivningen, hvis situationen er den, at der ikke umiddelbart er arealer til salg i projektområdet. Naturstyrelsen opretter i givet fald en projektkonto, som kommunen eller vandforsyningsselskabet kan indsætte beløb på. Projektkontoen navngives med projektnavnet og indbetalerens navn. Herved kan opspares medfinansieringsbeløb til kommende erhvervelser. Hvis en kommune eksempelvis indbetaler 100/5 kr. til en sådan bankkonto i 5 år, så kan kommunen betale sin andel på 100 kr. med det samme, når den store centrale ejendom i projektområdet kommer til salg og Naturstyrelsen køber den efter 5 år fra projektets start. Opgives projektet, så udbetales pengene på projektkontoen til indbetaleren. Projektkontoen har ingen renter eller gebyrerherunder forenkling af godkendelses- krav for § 60-fællesskaber samt øvrige muligheder for øget fleksibilitet af samar- bejderne.