Viborgaftalen
Viborgaftalen
Forskellige i fællesskab
En flekstabil aftale, hvor Viborger for tillid, dialog og samarbejde
Indhold
Samarbejdet om Viborgaftalen – et fælles ansvar 6
Samarbejde kommunalt: Erfa-møder 6
Samarbejde kommunalt og lokalt: Praksisforum 6
(forberedelse og elevpausetid) 8
Samarbejds- og udviklingstid 8
Fælles samarbejds- og udviklingspulje 8
De to arbejdsuger i elevernes sommerferie 9
2
Forord
Viborger for forståelsen af folkeskolen som en grund- sten i vores samfund. Skolen er vores vigtigste kultur- formidlende institution og er afgørende i forhold til at styrke sammenhængskraften. Skolen er fundamentet i vores uddannelsessystem og bidrager afgørende til børn og unges faglige og alsidige udvikling samt de- mokratiske dannelse.
Viborger for et forpligtende samarbejde, der bygger på tillid til lærernes kompetencer og understøtter muligheden for at kunne udøve professionel døm- mekraft. Dette forudsætter skoleledelse, der sammen med lærerne sætter retning og etablerer et samarbej- de tæt på praksis. Aftalen bygger således på værdier om balancer, der på samme tid både rammesætter og frisætter.
Grundlæggende bygger ledelse og samarbejde i Vi- borg Kommune på værdier. Værdierne for ledelse og samarbejde er beskrevet i vores ledelsesgrundlag og MED-aftale. Disse to dokumenter danner, sammen med de personalepolitiske værdier Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed – MOD, fundamentet for den måde, hvorpå vi leder og samarbejder omkring kerneopgaven i Viborg kommunale skolevæsen.
Aftalen om samarbejdet indgås med et fælles mål om at fastholde og videreudvikle kvaliteten af Vi- borg kommunale skolevæsen. Den skal understøtte lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende betegnet lærerne) mulighed for at lykkes med kerne- opgaven. Ligeledes bygger aftalen på det klare mål
at skabe forudsigelighed og balance i arbejdet samt gode rammer om arbejdets udførelse.
Aftalen understøtter et godt arbejdsmiljø og styr- ker den professionelle kapital. Det gode, tillidsfulde samarbejde skoleledelsen, lærerne og de tillidsvalgte imellem har højeste prioritet og understøtter inten- tionerne i A20, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen.
3
Målsætningen er at leve op til folkeskolelovens for- mål og dannelsesidealet i forhold til både den fagli- ge, personlige, sociale og demokratiske udvikling af vores børn og unge. Samtidig skal vores skolevæsen leve op til målsætningerne i Viborg Kommunes sam- menhængsmodel.
Udmøntningen af Sammenhængmodellen i Børn og Unge rammesættes under overskriften Forskellige i fællesskab. Vores fælles vision er, at Børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv. Vi arbejder derfor med fælles børne-, forældre-, lærings- og samarbejdssyn.
Arbejdet frem mod visionen og målene kræver fortsat udvikling af skolernes pædagogiske praksis, organi- sering og samarbejdsformer, så forskningsresultater og forsøgserfaringer får rodfæste på skolerne. Derfor er det også forudsætningen, at udviklingen af skolen baseres på tæt dialog og samarbejde på alle niveauer.
Rammerne omkring samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og forvaltning beskrives derfor i en struktur og med et indhold, der rammesætter dialo- gerne om det gode arbejdsmiljø og løsningen af ker- neopgaven.
4
Forældresyn
Børn og unge lykkes bedst, når de voksne omkring dem tager ansvar og samskaber
Forældrene er de vigtigste mennesker i børn og unges liv
Forældre vil altid deres børn det bedste
5
Samarbejdssyn
Vi er opsøgende på allerede etablerede løsninger, inden vi
selv opfinder en ny
Vi er både optaget af at finde de rette balancer mellem det nære, det tværgående og det store fællesskab
Vi opsøger og tilbyder hjælp
Vi er nysgerrige på andres succeser og deler vores egne
Børnesyn
Xxxx og unge forventes at gøre det bedste, de kan. Det er de voksne, som kan skabe forandring
Børn og unge har både ret til og udvikles gennem aktiv deltagelse i sunde fællesskaber
Børn og unge skal selvstændiggøres til voksenlivet
Alle børn og unge har værdi og potentiale og skal blive så dygtige, de kan
Læringssyn
Xxxx skal lære at lære gennem bevidste læringsstrategier, gode arbejdsvaner og evne til fordybelse
Børn har mange læringsbaner, og vi skal være opmærksomme på dem alle
Vi arbejder dynamisk med at finde de rette balancer mellem den intenderede, den realiserede, den formelle og den uformelle læring
Samarbejdet om Viborgaftalen – et fælles ansvar
Samarbejde lokalt
Arbejdet med at følge op på Viborgaftalen foregår i en proces, hvor der videndeles omkring opmærksom- hedspunkter i forhold til indhold og rammer for læ- rernes arbejde. Dette foregår i forbindelse med skole- årets planlægning og i kontinuerlige, lokale drøftelser mellem ledelse, TR og lærere med henblik på at finde de bedste løsninger, der afgrænser uden at begrænse.
I forhold til skoleårets planlægning udarbejdes der på hver skole en sammenhængsaftale, som indeholder skoleplanen. Vi betragter skoleåret 2021/2022 som år 1 i en udvikling frem mod en samlet forståelse af de dokumenter, der beskriver skolernes praksis. Sam- menhængsaftalen skal blandt andet i oversigtsform vise indhold og omfang af forventede kommunale og lokale opgaver og projekter i det kommende år samt de ledelsesmæssige prioriteringer. Den fungerer såle- des som baggrundsmateriale i forhold til udarbejdel- se af den enkelte lærers opgaveoversigt. Indhold og form i sammenhængsaftalen drøftes på erfa-møder og følges op i praksisforum.
Samarbejde kommunalt: Erfa-møder
Som supplement til de lokale dialoger og i et viden- delingsperspektiv aftales 4 årlige møder for kommu- nens skoleledere og lærernes tillidsrepræsentanter. Arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i det omfang, det vurderes relevant. Møderne planlægges i et sam- arbejde mellem skolelederforening, kreds og forvalt- ning.
Formålet med erfa-møderne er at følge op på Viborg-
aftalen, indhente fælles viden, videndele gode løsnin- ger om arbejdets tilrettelæggelse og understøtte det lokale samarbejde mellem TR og skoleleder. Desuden bliver der på erfa-møderne kontinuerligt samlet op på Viborgaftalens elementer. Pointer herfra indgår i arbejdet med sammenhængsaftalen, som ligger til grund for drøftelsen mellem kreds og forvaltning om det kommende skoleårs planlægning. Erfa-møderne bruges også til drøftelser og samarbejde omkring kommunens overordnede målsætninger og konkrete skoleudviklingstemaer. Samarbejdet skal understøtte fælles forståelser og den gode dialog om udvikling af trivsel og læring for børn, lærere og ledelse på vores skoler.
Samarbejde kommunalt og lokalt: Praksisforum Til videreudvikling og sikring af den forståelse af dia- log og samarbejde, som ligger til grund for Viborgaf-
talen, styrkes indsatsen i det, vi i Viborg Kommune
kalder Praksisforum. Praksisforum består af skolechef, formand og/eller næstformand for Viborg Lærerkreds og formand for skolelederforeningen i Viborg. Denne gruppe har en gang om året et praksisforummøde med hver skoles TR og skoleleder.
Møderne med Praksisforum skal ses ud fra ønsket om et tæt samarbejde med hver enkelt skoleleder og TR samt ønsket om i fællesskab at blive klogere på det lokale arbejde med kvalitet i undervisningen, godt ar- bejdsmiljø og styrket professionel kapital. Ved behov for bistand til yderligere drøftelser kan dette aftales.
6
p
g
a
v
e
r
S
a
m
a
r
b
e
j
d
s
-
o
g
i
d
Ø
v
r
i
g
e
Undervisning
o
Arbejdstiden udgør 1680 nettoarbejdstimer for fuld- tidsbeskæftigede.
t
De fem ferieuger placeres i de sidste tre hele uger i juli måned, uge 7 og uge 42.
e
r
v
i
s
n
i
n
g
s
r
e
l
a
t
e
r
e
t
Viborgaftalen balancerer mellem fælles rettesnore og lokale dialoger. Skoleleder og TR finder i fælles- skab frem til den lokale udmøntning af arbejdstiden med udgangspunkt i aftalens rettesnore for planlæg- ning af skoleåret, arbejdstidens tilrettelæggelse og arbejdstidens opgørelse. Det er afgørende, at man i planlægningsfasen gør sig umage med at tydeliggøre sammenhænge mellem tid og opgaver.
U
n
d
Der ligger en helt central opgave i at skabe sammen- hæng mellem undervisnings- og forberedelsestid. Dette gælder både den fælles og den individuelle forberedelsestid. Aftalen angiver således rammer for arbejdets tilrettelæggelse, som sikrer balance i hoved- elementerne i lærernes arbejdstid. Formålet med pri- oriteringen af planlægningsarbejdet er, at ledelse og personale efterfølgende fokuserer på den pædagogi- ske og didaktiske udvikling af kerneopgaven gennem tillidsbaseret dialog.
Arbejdstiden opgøres i følgende kategorier
• Undervisningstid
• Undervisningsrelateret tid (forberedelse og elevpausetid)
• Samarbejds- og udviklingstid
• Øvrige opgaver
u
d
v
i
k
l
i
n
g
s
t
i
d
Undervisningstid
Undervisningstiden omfatter skemalagte un- dervisningstimer samt undervisning og aktiviteter inden for det udvidede undervisningsbegreb. Det udvidede undervisningsbegreb indeholder alle akti- viteter med elever uanset organisering. Visse af disse aktiviteter udløser undervisningsrelateret tid.
7
Undervisningsrelateret tid (forberedelse og elevpausetid)
Undervisningsrelateret tid omfatter individuel og fæl- les forberedelse samt opgaver, der tidsmæssigt typisk ligger i elevpausetiden (bl.a. elevtilsyn, lærerens pau- setid, ikke planlagt forældresamarbejde samt andre opgaver i relation til undervisningen). Den undervis- ningsrelaterede tid placeres i de 40 uger med elever.
Forberedelse
Tiden til forberedelse må ikke blive et residual, men skal prioriteres og understøtte lærerens mulighed for at skabe kvalitet i undervisningen og udøve sin pro- fessionelle dømmekraft.
Den samlede forberedelse forudsættes som mini- mum at udgøre 25 minutter pr. 45 minutters lektion. Intentionen med nærværende aftale er således, at det gennemsnitlige undervisningstimetal på skolen ikke forøges.
Fordelingen mellem fælles og individuel forberedelse aftales mellem TR og skoleleder, og fordelingen frem- går af opgaveoversigten.
Elevpausetid
Der afsættes 12,5 minutter pr. 45 minutters lektion til de opgaver, der tidsmæssigt er indeholdt i elevpause- tiden jf. A20 §8 stk. 1.
Der gives dog som minimum 210 timers elevpausetid til en fuldtidsansat lærer uagtet antallet af undervis- ningstimer.
Samarbejds- og udviklingstid
Et velfungerende teamsamarbejde er sammen med god ledelse en vigtig forudsætning for medar- bejdertrivsel og det gode arbejdsmiljø på vores skoler. Et velfungerende team udgør det naturlige rum for læring og udvikling i en organisation, hvor det er na- turligt at få og give viden.
Det er i skolens team, at arbejdet med børn og unges læring og trivsel både på individ-, gruppe og klasseni- veau skærpes og videreudvikles.
En stor del af samarbejds- og udviklingstiden foregår derfor i de selvstyrende team, der har en række an- svars- og kompetenceområder, inden for hvilke det enkelte team kan vurdere og prioritere.
Fælles samarbejds- og udviklingspulje
Det estimeres og aftales lokalt, hvor stor en pulje, der afsættes til afholdelse og forberedelse af samarbejds- og udviklingsmøder, som alle lærere deltager i fx:
• Samarbejdet på skole-, afdelings-, årgangs-, klasse- og fagteamniveau
• Samarbejdet med interne og eksterne samarbejds- partnere (PPL, børnehuse, UU, SSP m.fl.)
• Samarbejdet om udviklingsopgaver på skolen jf. elementerne i sammenhængsaftalen
• Forventet, men ikke planlagt samarbejde.
Det estimeres og aftales lokalt, hvor megen tid, der afsættes til forberedelse og afholdelse af:
• Lokal-MED-møder
• Skolebestyrelsesmøder
• Skolehjemsamtaler
De to arbejdsuger i elevernes sommerferie
Det estimeres og aftales lokalt, hvor mange timer der placeres i de to arbejdsuger i elevernes sommerferie.
Øvrige opgaver
For at understøtte sammenhængen mellem lærerens arbejdstid og opgaver og med henblik på
at skabe transparens og forventningsafstem- me, sættes der estimeret tid på opgaver og funktioner på opgaveoversigten.
Klasselærere
Klasselæreren skal i hele skoleforløbet understøtte det forpligtende fællesskab i elevernes sociale og faglige liv samt koordinere undervisningen. Det brede kendskab til hver enkelt elev kvalificerer dialogen med både elever og forældre. Klasselæreren har en særlig opgave i at gøre skolen til et sted, hvor der skabes vær- difulde relationer, og hvor barndom og ungdom har en værdi i sig selv.
Klasselæreren tildeles som minimum 80 timer. Funk- tionen kan deles på flere.
9
Vi har et stærkt fokus på introduktion af nyuddanne- de. På alle skoler etableres en mentorordning for den nyuddannede. Der afsættes tid til såvel mentor som mentee. Derudover drøftes, hvilke tiltag der i øvrigt iværksættes. Der skal være opmærksomhed på:
• antallet af undervisningstimer
• at undervisningsopgaverne imødekommer nyud- dannedes forudsætninger for og erfaring med faget
• at begrænse antallet af fag og klasser
• at der skal skabes rum for, at nyuddannede kan re- flektere over egen og andres praksis med henblik på udvikling i forhold til undervisningsopgaven, forældresamarbejde, inklusion samt samarbejde med PPL og øvrige kommunale personalegrupper. (Nyuddannede lærere er lærere med mindre end to års beskæftigelse).
Planlægning
Der udarbejdes i et samarbejde mellem ledelse og team et grundskema, der i henhold til beskrivelsen af teamet som central organisatorisk enhed understøt- ter den pædagogiske praksis, som ledelse og team øn- sker at videreudvikle. Tiden til skoleårets planlægning i de to arbejdsuger i elevernes sommerferie planlæg- ges efter drøftelse på den enkelte skole og fremgår særskilt af opgaveoversigten.
Fem uger før normperiodens start (den 1. august) udleveres opgaveoversigten udarbejdet i TRIO til alle lærere, hvor der skal være klarhed over den undervis- ning, forberedelse og andre opgaver, som læreren på- tænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden.
Opgaveoversigt
For at understøtte gennemskueligheden skal der fortløbende sikres tid til grundig dialog med såvel TR som den enkelte lærer omkring opgavers omfang og indhold, så det står klart, hvad der forventes. Som ud- gangspunkt beskrives opgaverne.
Opgaver og funktioner fremgår med estimeret tid på opgaveoversigten. Det understreges, at tidsangivelsen på opgaverne skal forstås som en rettesnor. Detalje- ringsgraden i tidsfastsættelsen aftales lokalt mellem leder og TR. Udgangspunktet for opgaveoversigten er, at den skal være gennemskuelig og forståelig ift. de opgaver, der skal løses i løbet af normperioden, således at sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver kan vurderes.
En ugentlig lektion på 45 minutter udløser 30 timers undervisning på årsplanen. Der fratrækkes ikke for fravær ved fx korte kurser, 6. ferieuge eller lignende.
Hvis der i løbet af normperioden opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgaves indhold eller omfang, beslutter lederen efter dialog med lære- ren, hvilken konsekvens den nye opgave/ændringen af opgaven har for lærerens samlede opgaver.
Fleksibilitet
Ledelsen og TR aftaler principper for lærernes tilste- deværelse og mulighed for fleksibilitet. Principperne skal sikre balancen mellem den enkelte lærers selvtil- rettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.
10
Organisering af arbejdet kan være med til at sikre forudsigelighed som et vigtigt element i forhold til et godt arbejdsmiljø. I forbindelse med vikardækning er det derfor væsentligt at finde gode lokale løsninger, som understøtter forudsigelighed. Der findes flere gode løsninger på dette fx:
• Brug af ekstern vikardækning
• Faste positioner på skemaet ved intern vikardæk- ning
• Kendt fravær varslet i så god tid som muligt.
Opgørelse af arbejdstiden
I opgørelsen af arbejdstiden opgøres den selvtilret- telagte tid som medgået ud fra en gennemsnitsbe- tragtning.
Registrering af arbejdstiden er frivillig for den enkelte lærer. Hvis læreren registrerer arbejdstid, er det den enkelte læreres ansvar at gøre dette. Udgangspunktet er tilliden til de opgjorte registreringer, idet læreren er forpligtet til i god tid at advisere ledelsen, hvis læreren vurderer, at den præsterede tid overstiger eller ligger under det forventede.
Man kan ikke pålægge sig selv overtid. Den enkelte lærer har derfor en forpligtelse til at rette henvendel- se til ledelsen, såfremt arbejdstid og opgaver opleves at komme ud af balance.
Kompetenceudvikling
Formålet med kompetenceudvikling er, at ledere og medarbejdere er kompetente til de opgaver, der frem- adrettet skal arbejdes med på skolerne.
Kompetenceudvikling er en naturlig del af arbejds- tiden. Det forventes, at der skabes bedst mulige betingelser for såvel de lærere, der deltager i kom- petenceudvikling som de lærere, der skal varetage vikarforpligtelsen. Det aftales lokalt, hvordan man tilgodeser alle parter inden for den givne ramme.
Der skal afsættes tid til kompetenceudvikling. Såvel den reelle deltagelse som forberedelse og efterbe- handling af uddannelsesaktiviteten. Ved lærerens deltagelse i kompetencegivende uddannelse skal ECTS-point anvendes til drøftelse af, hvor meget af lærerens arbejdstid, der anvendes på uddannelsen
– herunder opgaveskrivning og prøver/eksamen. Ud- gangspunktet er 12,5 time pr. ECTS-point og en uge til opgaveskrivning.
11
Tillidsrepræsentanten
Tillidsrepræsentanten spiller en nøglerolle på arbejds- pladsen, og samarbejdet mellem ledelse og TR tillæg- ges stor værdi. TR er en aktiv medspiller for ledelsen i det daglige samarbejde, og det er en klar målsætning for parterne, at der er et tæt og tillidsfuldt samarbej- de mellem TR og skoleleder.
Det er aftalt for lærernes tillidsrepræsentanter, at de på onsdage i tidsrummet mellem kl. 12-16 er friholdt til TR-arbejde og derfor kan deltage i møder (fx med skoleleder, fællestillidsrepræsentanterne og evt. AMR, erfa-møder og temamøder med fællestillidsrepræ- sentanter). Møder i MED-udvalg er også en vigtig del af TR-opgaven, men forudsættes ikke placeret i oven- stående tidsrum.
TR-tiden tildeles ud fra et grundtimetal på 60 timer
+ 4½ time pr. lærer under overenskomsten (maks. 40 lærere). Møder i Lokal-MED dækkes af TR-tiden. TR skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til at varetage sit hverv og sin centrale opgave i forhold til kolleger, ledelse, fællestillidsrepræsentanter og orga- nisation. Ved nytilkomne større opgaver for TR, som ikke kan indeholdes i den på forhånd tildelte tid, drøfter TR og skoleleder, hvilke konsekvenser op- gaven/ændringen har for TR´s samlede opgave.
TR-suppleanten
Tid til TR-suppleanten kan aftales lokalt. Såfremt TR-suppleanten gennem en læn- gere periode (mere end 1 måned) skal tage over for TR i tilfælde at dennes fra- vær, tildeles TR-suppleanten vilkår, der muliggør dette. Dette aftales lokalt, men i udgangspunktet tildeles den
tid, der lokalt er givet til TR.
12
Arbejdsmiljørepræsentanten Arbejdsmiljørepræsentantens funktion er defineret i arbejdsmiljøloven, og AMR har et medansvar for, at
det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdsplad-
sen lever op til arbejdsmiljølovens krav. Det daglige samarbejde varetages i et tæt samarbejde med ledel- sen i arbejdsmiljøorganisationen, hvor AMR således er en vigtig samarbejds- og sparringspartner.
Det er aftalt, at AMR på onsdage i tidsrummet mellem kl. 12-16 skal have mulighed for at deltage i møder, der knytter sig til tillidshvervet (fx erfa-møder og mø- der med TR/FTR).
AMR-tiden tildeles ud fra et grundtimetal på 60 ti- mer plus ½ time pr. ansat (maks. 40 ansatte). Møder i MED-udvalget er dækket af AMR-tiden. AMR skal have den nødvendige og tilstrækkelige tid til at varetage sit hverv og sin centrale opgave i forhold til kolleger, le- delse og arbejdspladsens arbejdsmiljø. Ved nytilkom- ne større opgaver for AMR, som ikke kan indeholdes i den på forhånd tildelte tid, drøfter AMR og skoleleder derfor, hvilke konsekvenser opgaven/ændringen har for AMR’s samlede opgave.
Organisationsvalgte
Viborg Lærerkreds frikøber valgte kredsstyrelsesmed- lemmer ved at indsende ansøgning til forvaltningen om frikøb til organisationsarbejde. Ansøgningen fremsendes inden den 1. april, og timerne fratrækkes nettotimetal for den enkelte organisationsvalgte.
Kredsstyrelsesmedlemmer, der ikke er fuldtidsfrikøb- te, frigøres for undervisningsopgaver svarende til den aktuelle frikøbsgrad. Der skal i planlægningen sikres mulighed for deltagelse i relevant mødevirksomhed i organisationssammenhæng. Kredsstyrelsesmedlem- mer friholdes for opgaver på skolen på mandage frem til kl. 11.30.
Kun i mindre omfang vil der blive brug for yderligere frikøb af kredsstyrelsesmedlemmerne til kurser, kon- gres mv. I sådanne tilfælde vil der blive ansøgt om særskilt frikøb.
13
Aftalen er indgået med hjemmel i § 19 i ”Aftale om arbejdstid for undervisere i kom- munerne” og omfatter ansatte i henhold til
§ 14 stk. 1 i ”Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne”.
Bestemmelserne i vores lokale aftale er et kvalificerende supplement til Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne undtagen dog § 12 stk. 4, som fraviges.
Viborgaftalen har virkning fra den 1. januar 2021 og kan ændres ved enighed eller ved opsigelse.
Ved uenighed tages dette op til drøftelse med ind- dragelse af forvaltning og Viborg Lærerkreds.
Ved opsigelse af aftalen og i de tilfælde, hvor der ikke kan laves en ny aftale, gælder de centrale ar- bejdstidsregler.
Aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel.
14
<.. image(Underskrift af Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Formand for Skolelederforeningen i Viborg) removed ..>
Xxxxxxxxx Xxxxxxxx
Formand for Skolelederforeningen i Viborg
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx
Skolechef Viborg kommune
Xxxxxxxx Xxxxxxx
Formand for Viborg lærekreds
<.. image(Underskrift af Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Skolechef Viborg kommune) removed ..> <.. image(Underskrift af Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx for Viborg lærekreds) removed ..>