Planlægning. I 2025 udarbejder vandoplandsstyregrupper omlægningsplaner for hvert af de 23 hovedvandoplande. Planerne udarbejdes med afsæt i nationalt udmeldte indsatsbehov. For at komme hurtigt i gang tages der udgangspunkt i de revide- rede vandplaner, som sendes i høring ultimo 2024. For at sikre politisk forankring af og handlekraft bag arealomlægningen etable- res et Politisk forum for arealudtag med repræsentanter for regeringen, KL Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. Politisk forum for arealudtag følger fremdriften i omlægningsplanerne og bidrager til at fjerne barrierer for omlægning. Forummet mødes halvårligt eller oftere ved behov med henblik på, at nødvendige politiske beslutninger træffes rettidigt. Forummet understøttes af en styregruppe på embedsmandsniveau, der mødes kvartalsvis, jf. afsnit om lokal forankring. Der sker en styrkelse af udtagningskonsulenterne. Parterne noterer sig, at rege- ringen med denne aftale skal arbejde for, at der afsættes i alt 70 mio. kr. i 2025-
Planlægning. Leverandøren skal organisere arbejdet, således at der foreligger en skriftlig aftale med borgeren om hvornår hjælpen leveres – i overensstemmelse med de gældende kvalitetsstandarder. Aftalen indsættes i Borgerbogen. Bliver et besøg ændret eller forsinket i mere end en halv time skal borgeren have besked derom. Leverandøren skal tilstræbe, at enhver opgave løses fagligt kompetent på højt niveau og samtidig med størst mulig kontinuitet i personaleanvendelsen. Leverandøren erklærer, at der stilles kvalificerede og tilstrækkelige ressourcer til rådighed, således at leverancerne kan foregå uforstyrret ved fravær i forbindelse med f.eks. ferie, kursus, sygdom mv. og ved personaleafgang. Leverandøren skal oprette faste arbejdsrutiner, der sikrer, at alle ændringer i borgerens tilstand og funktionsniveau, som kan medføre ændringer/justeringer i behovet for hjælp, registreres og videregives til Visitationen. Leverandøren skal organisere hjælpen således, at borgere visiteret til personlig hjælp, der deltager i f.eks. aktiviteter eller træning, er klar til afhentning på det aftalte tidspunkt. Tidspunktet aftales mellem borgeren og leverandøren. Leverandøren skal organisere hjælpen således, at borgere visiteret til personlig hjælp, der skal til undersøgelse, behandling eller lignende på sygehus, hos egen læge, hos speciallæge mv., er klar til at tage af sted/blive afhentet på det aftalte tidspunkt. Tidspunktet aftales mellem borgeren og leverandøren. Leverandøren må ikke udføre praktisk hjælp, når borgeren ikke er til stede.
Planlægning. Puljen omfatter blandt andet udgifter til databaseopdatering, opsætning og vedligeholdelse af hydrauli- ske modeller samt diverse deklarationer.
Planlægning. Det årlige timetal udgør 1.784 eksklusive ferier og fridage.
Planlægning. Uddannelseschefen/studierektoren foretager den overordnede og langsigtede planlæg- ning i centeret i samarbejde med centrets teams. Det er uddannelseschefens/studierek- torens ansvar, at der er organiseret relevante og funktionsduelige teams til løsningen af opgaverne i centeret. Ved den konkrete planlægning skal tilstræbes, at principperne for arbejdstilrettelæggelse (se ovenfor) anvendes i videst muligt omfang. Med udgangspunkt i den overordnede planlægning omsætter teamet planen til konkrete undervisningsaktivite- 1 Teams: Begrebet ”team” på AARHUS TECH dækker over flere typer teams afhængig af det pågældende uddan- nelsesområde. ”Team” tager afsæt i den måde de faglige og pædagogiske kompetencer organiseres på under hensyn til opgavevaretagelsen. Især på teknisk gymnasium betyder dette, at teams kan dannes på tværs af hold og studieretninger og inden for faggrupper, f.eks. matematik, teknologi, engelsk mv. ter.
Planlægning. Totalentreprenøren skal udarbejde en detaljeret byggepladsplan, allerede i fase 1, i god tid, inden arbejdet igangsættes. Totalentreprenøren ajourfører planen løbende, f.eks. i forbindelse med sikkerhedsmøder. Der skal i planlægningen tages hensyn til naboer, trafikale forhold og øvrige ek- sisterende forhold. Planen skal godkendes af bygherren.
Planlægning. Området er i kommuneplanen udlagt til natur- og kulturområde, og størstedelen er desuden udlagt til skov- rejsningsområde. I sidstnævnte område er der mulighed for, at Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvalt- ningen gennemfører et skovrejsningsprojekt, såfremt lodsejerne ønsker at sælge jorden til Aalborg Kommu- ne.
Planlægning. Der udarbejdes i et samarbejde mellem ledelse og team et grundskema, der i henhold til beskrivelsen af teamet som central organisatorisk enhed understøt- ter den pædagogiske praksis, som ledelse og team øn- sker at videreudvikle. Tiden til skoleårets planlægning i de to arbejdsuger i elevernes sommerferie planlæg- ges efter drøftelse på den enkelte skole og fremgår særskilt af opgaveoversigten. Fem uger før normperiodens start (den 1. august) udleveres opgaveoversigten udarbejdet i TRIO til alle lærere, hvor der skal være klarhed over den undervis- ning, forberedelse og andre opgaver, som læreren på- tænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden.
Planlægning. De to første delopgaver afsluttes med særskilte delleverancer. Den 3. delopgave er den endelige stra- tegisk-fysiske udviklingsplan, hvori konklusionerne fra de forudgående delopgaver indgår. Derudover skal der udarbejdes en pixi-udgave af den endelige plan. Som oplæg er hele Sallingsund og Harre Vig i spil som det indledende rammeområde, som gennem delopgave 1 forventes afgrænset til det endelige projektområde. Nedenfor ses en afgrænsning som dækker landskaberne omkring Sallingsund. Rammeområdet er landskaberne der støder op til Sallingsund, herunder Legind Bjerge og Højriis Plan- tage, Grynderup Sø, og kysterne ved Lysen Bredning og Harre Vig. Fra rammeområde til projektområde skal der ske en justering, som kan tilføje en kile, eller en beskæ- ring som helt udelader arealer, eller arealer kan identificeres som relevante for det samlede hele, men som arealer der ikke berøres i udviklingsplanen. Den første kortlægning vil bestå i at få afklaret det endelige projektareal. Dette forventes gennemført via involvering af områdets lodsejere, afdækning af eksisterende administrative rammevilkår (lovgiv- ning, kommuneplan, lokalplan, forvaltningsplaner mv.) og en afdækning natur- og landskabstyperne.
Planlægning. Kommunen beslutter, hvordan podningen i kommunen skal organiseres. I organiseringen skal der tages en række hensyn: • Test foretages som udgangspunkt på arbejdspladsen og i forbindelse med arbejdstiden af hensyn til, at driften skal køre. • For at overvågningen er effektiv, skal testningen indrettes sådan, at testen også i praksis gennemføres for det store flertal i de enkelte personalegrupper. • Antal steder for afhentning af test skal harmonere med den kapacitet, der kan etableres i forhold til afhentning af test og transport til laboratoriet. Udførte test fra flere lokationer kan evt. samles på et mindre antal afhentningssteder. Dvs. der kan planlægges med et mindre antal afhentningssteder end antallet af lokationer for test. Udstyr til test Der anvendes det samme udstyr og IT-programmer, som der anvendes på teststationerne i Viborg, Aarhus og Herning, og som hidtil er anvendt i kommunerne i forbindelse med systematisk test af medarbejderne. Region Midtjylland stiller udstyr til rådighed for kommunerne i forhold til podning, scanning og registrering af test. • Leverer test-kits: testrør, podepinde, mundspatler og spritservietter. Leveres til kommunen med planlagt interval ud fra forventet antal test i rul. • Leverer håndscannere til kommunerne. Kommunerne: • Anvender egne PC'ere ved brug af webreq. • Udpeger /etablerer egen IT-understøttelse af løsning • Opretter de relevante brugere (alle, der skal kunne skanne podeglas og sundhedsskort. Der skal altid være en til stede, der kan dette, når der podes) • Sikrer lokaler til gennemførelse af test, herunder køleskab til opbevaring af udførte test. Anskaffelse og fordeling af værnemidler følger de gældende aftaler og procedurer – jf. retningslinjen (direkte link i afsnit om håndtering og afhentning af systematisk test).