Forord eksempelklausuler

Forord. Ved trepartsforhandlingerne, der blev gennemført som et led i regeringens udspil til en kvalitetsreform, blev der den 17. juni 2007 indgået en aftale mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC og tilsvarende den 1. juli 2007, hvor regeringen, KL og Danske Regioner og FTF indgik en aftale. Som et led i trepartsaftalen, blev der aftalt følgende i aftalens pkt. 8: ”Med baggrund i den forventede mangel på arbejdskraft ønsker regeringen, KL, Dan- ske Regioner, LO og AC, at flere deltidsansatte får mulighed for at arbejde mere. Det vil lette løsningen af de offentlige velfærdsopgaver. Derfor har regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC som fælles mål, at de deltidsansatte, der ønsker det, får mulighed for at arbejde på fuld tid eller i flere timer. Regeringen, KL og Danske Regioner for- pligter sig til at arbejde for, at målet realiseres. Tjenestestedet skal have pligt til at tilbyde ledige timer til deltidsansatte medarbejdere, som ønsker en permanent forøgelse af ar- bejdstiden, og som opfylder sagligt begrundede krav til kvalifikationer og fleksibilitet vedrørende arbejdstid, -sted og –opgaver mv. En deltidsansat, der har søgt om flere ti- mer, men får afslag på sin ansøgning, skal efter anmodning have en skriftlig begrun- delse. Regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC er endvidere enige om, at der er behov for udarbejdelse af konkrete forslag til, hvordan denne forpligtelse praktisk kan tilrettelægges, herunder spørgsmålet om håndtering af evt. uenighed. Derfor igangsættes et arbejde mellem denne aftales parter på hvert af de offentlige overenskomstområder, der skal lede frem til konkrete forslag til løsninger. Arbejdet skal være afsluttet før 1. oktober 2007 med henblik på, at initiativer kan iværksættes fra 1. januar 2008. Hvis der ikke opnås enighed om konkrete forslag, drøftes dette mellem parterne bag aftalen.” FTF har i aftale af 1. juli 2007 tilsluttet sig ovenstående pkt. 8. KL og KTO har med henblik på at implementere pkt. 8 i trepartsaftalen, indgået ne- denstående aftale.
ForordAlmene vandforsyninger skal udarbejde et regulativ med de nærmere regler om retten til forsyning med vand og om de forpligtelser, der påhviler ejendommens ejer. Regulativet er således vandforsyningens leve- ringsbetingelser. Regulativet skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. Se de nærmere retningslinjer i vandforsyningslovens § 55. Danske Vandværker og DANVA har udarbejdet denne branchevejledning, som kan anvendes til brug for vandforsyningernes udarbejdelse af regulativ. Branchevejledningen indeholder på samme vis som Normal- regulativet fra Naturstyrelsen emner, der afspejler lovgivning, normer og praksis. Der er flere punkter, hvor den enkelte vandforsyning ved sin udformning af regulativteksten kan indarbejde lokalpolitiske ønsker, når et emne ikke er udtømmende reguleret af lovgivning eller retspraksis. Hvert hovedafsnit i branchevejledningen indledes med en kort vejledende tekst. Enkelte punkter i branche- vejledningen er kun relevante for forbrugerejede vandforsyninger eller for kommunalt ejede vandforsynin- ger. Dette er nævnt de pågældende steder i vejledningen. Når vandforsyningen skal tilpasse regulativet forud for godkendelsen, bør de ikke-relevante afsnit slettes. I bilaget til denne branchevejledning er der angivet kommentarer til udvalgte emner, hvor der er foretaget ændringer sammenholdt med Normalregulativet fra Naturstyrelsen, en vejledning fra 2014. Såfremt den enkelte almene vandforsyning vælger at tilpasse sine leveringsbetingelser til denne branche- vejledning, er det vigtigt at bemærke, at når en vandforsyning foretager væsentlige ændringer af sit regula- tiv, skal forbrugerne i henhold til klagenævnspraksis varsles herom. Der er ikke nogen faste regler om vars- ling og frister herfor i forbindelse med ændringer af et vandregulativ, men det anbefales, at vandforsynin- gen – efter kommunalbestyrelsen godkendelse af regulativet - foretager en advisering af forbrugerne med minimums 3 måneders varsel, før det nye regulativ træder i kraft. Denne branchevejledning er udarbejdet i tæt samarbejde med Aarhus Vand, Trefor, Arwos og Samn Forsy- ning. Under udarbejdelsen har der været kontakt med Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som de ansvarlige ressortmyndigheder. Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx har under hele processen bistået som juridisk sparringspartner og har kvalitetsikret vejledningen.
Forord. Xxxxxxxxxxxxxxx udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundheds- ydelser med blandt andet flere ældre borgere, flere borgere med kroni- ske sygdomme og unge med psykisk mistrivsel. Der skal findes nye fælles løsninger, uden tilførsel af flere ressourcer. Vores fælles arbejde med at skabe et sammenhængende sundhedsvæ- sen med borgeren i centrum har betydet en styrket dialog, bedre kom- munikationsveje, mere fælles dokumentation og udviklingsindsatser på sundhedsområdet mellem de 17 kommuner, praksissektoren og Region Sjælland. Sundhedsaftalen er den tredje i rækken. Sundhedsaftalen har udviklet sig fra at være en rent administrativ aftale til en politisk aftale, til nu at være en visionær politisk sundhedsaftale forankret i konkrete og ambitiøse mål. Med afsæt i de gode erfaringer fra samarbejdet tager vi skridtet videre og hjælper hinanden til at blive endnu bedre. Vi samarbejder om borgeren, som også er patient. Sundhedsaftalen er for alle borgere, der har brug for en indsats, der involverer flere parter på tværs af sektorer. Borgere, der er i kontakt med sundhedsvæsenet, skal opleve sammenhæng og koordinerede, samtidige indsatser, uanset hvor og hvornår i forløbet de befinder sig. En lang række mennesker har bidraget til at udarbejdelse af sundhedsaf- talen. For at gøre vores samarbejde smidigere og mere fleksibelt, er der aftalt ændringer i denne aftale i forhold til den tidligere aftale. Ændrin- gerne skal finde vej ud i de yderste grene af vores organisationer. Vi håber, at borgerne i Region Sjælland får glæde af aftalen. På Sundhedskoordinationsudvalgets vegne Xxxx Xxxxxx Xxxxx Regionsrådet Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Xxxxxxxx Xxxxxxxx Greve kommune Næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND 2015-18 3 POLITISKE AFTALE SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND 2015-18 5
Forord. I nærværende speciale vil jeg, med udgangspunkt i en teoretisk vinkel belyse konstruktionen af arbejdsforholdet mellem en midlertidig internaliseret medarbejder (kernemedarbejder), og Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune (BUF). Min interesse for feltet opstod da jeg selv var ansat i BUF, som studentermedhjælper. Under min ansættelse blev jeg opmærksom på, at en større del af mine kollegaer, til trods for deres internaliseret del af den daglige hverdag, var ansat i forskellige former for midlertidige ansættelser. Min interesse for feltet blev yderligere vækket da jeg begyndte, at spørgere ind til mine midlertidige kollegaers historier. Xxxxxxxxxx viste det sig, at de alle bestred deres midlertidige stilling pga. mangel på alternativer. Ingen af de kollegaer jeg talte med, havde altså valgt deres tidsbegrænsede ansættelse af egen frie vilje. Flere af mine kollegaer omtalte endda deres midlertidige ansættelse, som en udvidet prøveperiode hvor det handlede, om at gøre sig fortjent til en fastansættelse. Xxxxxxxxxx voksede min interesse i at undersøge, hvordan konstruktionen af en sådan ansættelsesrelation influerer arbejdsforholdet mellem medarbejderen og organisationen Indholdsfortegnelse Abstract 1 Forord 2 Kapitel 1: Introduktion 4 1.1: Indledning 4 1.2: Forskningsoversigt 5 1.2.1: Den psykologiske kontrakt 5 1.2.2: Midlertidige ansættelser 9 Kapitel 1: Introduktion I dette kapitel har jeg samlet, alle de afsnit der bidrager til en præstenation samt forståelse, for mit emne- og undersøgelsesvalg. I nærværende afsnit vil jeg hermed gennemgå: Specialets indledning der har til hensigt at skabe et overblik over hele specialet. Herfra vil jeg præsentere min forskningsoversigt, hvor formålet er at introducere de vigtigste litterære pointer og forhistorier, der har bidraget til specialets position i litteraturfeltet. Ud fra positionerne i min forskningsoversigt, præsenteres mit forskningsspørgsmål. Dernæst præsenteres casebeskrivelsen, for at give en forståelse for den case undersøgelserne tager afsæt i. Herfra præsenteres yderligere, de mest nærlæggende emner min undersøgelse afgrænses fra, og afslutningsvist tydeliggøres en række begreber hvis forklaringer er essentielle, for forståelsen af resultaterne i nærværende speciale.
Forord. Denne overenskomst er gældende for overenskomstperioden 2020-2023 og er en sam- menskrivning af: • bestemmelserne i Industriens Overenskomst (IO), • lokalaftaler/protokollater indgået mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund samt • bilag fra Industriens Overenskomst og er opbygget på tilsvarende måde. Bestemmelser i IO, der ikke gælder i Post Danmark, er ikke medtaget. Ud for ikke gæl- dende bestemmelser vil det fremgå, at bestemmelsen ikke gælder i Post Danmark, f.eks. ”IO- stk. 8 gælder ikke i Post Danmark”. Frivilligt udlånte tjenestemænd er omfattet af de ændringer, der er aftalt for overens- komstansatte på særlige vilkår, såfremt ændringen ikke falder ind under undtagelserne nævnt i bilag 1 til Forhandlingsprotokollat om frivilligt udlånte tjenestemænd, dateret den 11. december 2009. Forhandlingsprotokollatet er indsat under afsnittet lokalaftaler. Med venlig hilsen HR PostNord Danmark
Forord. Denne MED-lokalaftale for Nyborg Kommune er gældende fra 1. januar 2007. Lokalaftalen er skabt i forbindelse med kommunesammenlægningen samt opgave- og strukturreformen. Nyborg , Ullerslev og Ørbæk er lagt sammen til Nyborg Kommune pr. 01.01.2007. Denne nye kommune har desuden fået en række tidligere amtsinstitutioner og medarbejdere fra Fyns Amt. En stor opgave for Nyborg Kommune og MED-organisationen bliver at få denne sammenlægningsproces ført ud i praksis på et konstruktivt grundlag. MED-organisationen har også en nøglerolle ved implementeringen af ny overordnet personalepolitik, delpolitikker, regler og retningslinjer (personalevilkår) gældende for hele den nye kommune. MED-lokalaftalen har til formål at skabe grundlaget for en fortsat udvikling og styrkelse af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere ved Nyborg Kommune. Lokalaftalen skal danne grundlag for en styrkelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet gennem etablering af en sammenhængende struktur, hvor arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold koordi- neres, men hvor arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten vælges hver for sig. Lokalaftalen, som er udarbejdet i henhold til Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse mellem KL og KTO/sundhedskartellet, bygger på en forudsætning om:  At der er gensidig tillid mellem parterne.  At aftalen medvirker til at forbedre arbejdsmiljøet og øge arbejdsglæden.  At aftalen skal være let at forstå og administrere, så ledere og medarbejdere kan anvende den i det daglige arbejde. Ved at etablere et sammenhængende system for medindflydelse og medbestemmelse kan kompetence de- legeres i MED-systemet på tilsvarende vis som i ledelsessystemet. Udgangspunktet er dog, at problemer løses lokalt, hvor de opstår. Eksempelvis vil den overordnede personalepolitik og personalepolitiske retningslinjer gældende for alle ansatte i Nyborg Kommune typisk blive udformet i Hovedudvalget som en “ramme”, der efterfølgende udfyldes af den enkelte institution/arbejdsplads på lokalt MED-niveau. I dette eksempel må de underlig- gende retningslinjer ikke stride imod retningslinjer, som er vedtaget på et højere niveau.
Forord. Disse fælles leveringsbetingelser beskriver forholdet mellem Forsyning Helsingør-koncernen, v/Forsy- ning Helsingør A/S, Haderslevvej 25, 3000 Helsingør og forsyningens el-, varme-, vand-, spildevand- og affaldskunder. Det fremgår af betingelserne, hvilke forpligtelser der gælder for begge parter i forbindelse med For- syning Helsingørs løbende levering af el, varme, vand/spildevand og affald til kunden. Betingelserne er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning samt praksis for el-, varme-, vand-, spildevand- samt affaldsområdet vedrørende takster, gebyrer og leveringsbestemmel- ser, som alle kan findes Forsyning Helsingørs hjemmeside xxx.xx.xx. Forsyning Helsingørs aktiviteter er udskilt i en række selvstændige aktieselskaber, som alle er omfat- tet aftalegrundlaget mellem Forsyning Helsingør og kunden, alt efter hvilke forsyningsydelser, som kunden aftager fra Forsyning Helsingør. Forsyning Helsingør omfatter nedenstående selskaber og disse fælles betingelser er derfor også gæl- dende for: • Forsyning Helsingør A/S (moderselskab) • Forsyning Helsingør Elnet A/S • Forsyning Helsingør Elhandel A/S • Forsyning Helsingør Gadelys & El-service A/S • Forsyning Helsingør Varme A/S • Helsingør Kraftvarmeværk A/S • Forsyning Helsingør Vand A/S • Forsyning Helsingør Spildevand A/S • Forsyning Helsingør Affald A/S • Forsyning Helsingør Service A/S I tilfælde af en tvist imellem kunden og forsyningsselskabet vedrørende nærværende leveringsbetin- gelser, skal sagen anlægges over for det respektive forsyningsselskab, som tvisten angår. Ud over disse betingelser, gælder specifikke leveringsvilkår for de enkelte forsyningsvirksomheder. De enkelte selskabers regulativer, vedtægter og tekniske bestemmelser er tilgængelige på Forsyning Helsingørs hjemmeside: xxx.xx.xx
Forord. Denne overenskomst er gældende for overenskomstperioden 2020 - 2023 og er en sam- menskrivning af: • bestemmelserne i Industriens Overenskomst (IO), • lokalaftaler/protokollater indgået mellem Post Danmark og CO-industri samt • bilag fra Industriens Overenskomst og er opbygget på tilsvarende måde. Bestemmelser i IO, der ikke gælder i Post Danmark, er ikke medtaget. Ud for ikke gæl- dende bestemmelser vil det fremgå, at bestemmelsen ikke gælder i Post Danmark, f.eks. ”IO- stk. 8 gælder ikke i Post Danmark”. Med venlig hilsen
Forord. Som følge af overenskomst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2015 foreligger hermed en ny rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse mellem KL og Forhandlings- fællesskabet. I aftalen er indarbejdet følgende ændringer:
Forord. Dette bilag indeholder eksempler på standardfraseologi, som skal anvendes i forbindelse med lufttrafik og kørsel med luftfartøjer, jf. pkt. 3.1 og 3.1.1. Som følge af BL’ens anvendelsesområde er de engelske eksempler på standardfraseologi i dette bilag kun gældende for Færøerne og Grønland, mens de danske eksempler på standardfraseologi, medmindre andet er angivet i tilknytning til de enkelte fraseologier eller grupper af fraseologier, er gældende for såvel Danmark, Færøerne og Grønland. Fraseologier anvendt i forbindelse med køretøjers færdsel på manøvreområdet, andre end bugsertraktorer (tow-tractors), skal være de samme som dem anvendt til luftfartøjer, bortset fra instruktioner i forbindelse med kørsel, hvor udtrykket ”KØR” (engelsk: ”PROCEED”) skal erstatte udtrykket ”TAXI”. Fraseologieksemplerne skal anvendes i overensstemmelse med opdelingen i tabellens højre kolonne, hvor - ”ATC” angiver flyvekontrolenheders transmissioner, - ”FIS” angiver flyveinformationsenheders, herunder AFIS- og HIS-enheders, transmissioner, - ”*” angiver pilot-transmissioner og - ”†” angiver transmission fra kombinationen luftfartøj/bugserende køretøj (tow-tractor). Eksemplerne på anvendt fraseologi skal anvendes i de situationer, for hvilke de er angivet i kolonnen ’Circumstances’ eller ’Omstændig- heder’, men i de situationer, hvor fraseologien ikke er dækkende, kan klart sprog anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at gøre situationen forståelig. Hvis der i en given situation enten ikke er fastlagt en fraseologi, eller der opstår forståelsesmæssige problemer i korrespondancen, skal anden passende fraseologi anvendes. Denne bør da være så klar og kortfattet som muligt og udformet således, at misforståelser undgås. Eksemplerne på anvendt fraseologi er inddelt i hovedgrupper og undergrupper, hvori omstændighederne er beskrevet og dernæst den tilknyttede fraseologi. Enkelte fraseologier, eller grupper heraf, er ikke angivet på dansk, idet de ikke er relevant for dansksproget kommunikation. 1.1 General… 26