Opgørelse af arbejdstiden. Ved ændringer efter stk. 7, a, b, c og d skal arbejdstiden opgøres individuelt for hver enkelt skifteholdsarbejder i den lønperiode, ændringen sker i. Opgørelsen foretages ved:
Opgørelse af arbejdstiden. Parterne er enige om, at en feriedag for en fuldtidsansat indgår i arbejdstidsopgørelsen med det planlagte timetal (ferie eller arbejdsopgaver) og i ferieregnskabet med 7,4 timer pr. dag. For deltidsansatte reduceres de 7,4 timer forholdsmæssigt.
Opgørelse af arbejdstiden. 12 Opgørelse af arbejdstiden Den præsterede arbejdstid opgøres således:
Opgørelse af arbejdstiden. Stk. 5 Ved opgørelse af antallet af arbejdstimer skal der ved beregning af den faktiske arbejdstid fradrages det antal timer, der omfattes af søgnehelligdage og overenskomstmæssig ferie.
Opgørelse af arbejdstiden. Der henvises til bilag 2. For ansatte i fleksjob henledes opmærksomheden på de gældende ansættelsesvilkår og forudsætninger for oprettelse af fleksjob i rammeaftalen om socialt kapitel, herunder at forholdet mellem antallet af ordinært ansatte og ekstraordinært ansatte har været drøftet i det øverste medindflydelsesorgan. Denne drøftelse kan også finde sted i andre medind- flydelsesorganer efter begæring fra de ansatte. Parterne er enige om, at ansatte i fleksjob, som i forhold til deres beskæftigelseskvote opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende jobs på normale vilkår, forudsættes at indgå i de årlige lønforhandlinger og ikke alene være aflønnet på grundløn i længere tid. Hvis en af de lokale parter vægrer sig ved at indgå i reelle forhandlinger om løn- og an- sættelsesvilkår, herunder forhandling om funktions- og kvalifikationsløn, samt eventuel- le lokale forhåndsaftaler, kan den anden part begære, at de centrale overenskomstparter bistår i en fornyet lokal forhandling. Det forudsættes, at der foreligger et uenighedsreferat som grundlag for de centrale par- ters deltagelse. I uenighedsreferatet skal hver af parterne redegøre for deres synspunkter på, hvorfor en ansat opfylder eller ikke opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende job på normale vilkår.
Opgørelse af arbejdstiden. Når en normperiode er afsluttet opgøres arbejdstiden. Ved opgørelsen sammenlægges: - Antallet af undervisningstimer efter det for normperio den gældende skema, herunder den forholdsmæssige del af eventuelle vikartimer efter § 6, stk. 3. - Undervisningstimer varetaget, medens læreren står til rådighed og i mellemtimer. - Tilfældige vikartimer og andre omlagte undervisningstimer. - Mindst 75% af forberedelsestiden beregnet i forhold til den opgjorte U- tid. - Supplerende forberedelsestid for specialundervisning beregnet i forhold til den opgjorte U-tid varetaget i specialklasser i medfør af § 7, stk. 3. - For lærere, der er fyldt 60 år, medregnes yderligere tid beregnet i forhold til den opgjorte U-tid i medfør af § 7, stk. 4. - 7,4 time pr. dag, der er afviklet i normperioden i medfør af § 7, stk. 2. I skoleårets sidste normperiode kan 1 dag medregnes med et mindre timetal eller der medregnes de eventuelle overskydende timer. - En forholdsmæssig del af de 100 timer. - En forholdsmæssig del af tiden til klasselærere. - Den opgjorte Ø-tid i henhold til tjenesteplanen (konkret optalt), herunder rådighedstimer og mellemtimer i normperioden, der ikke medregnes som U-tid, og tilsynstimer i forbindelse med arbejde med kostelever. - Tilfældig forlængelse ud over 15 min. af ordinær tjeneste. - Fravær på grund af sygdom og andet lovligt forfald, der ikke er medregnet efter tjenesteplanen/skemaet, jf. § 9. - Feriedage og søgnehelligdage, jf. § 9. - Rejsetid og arbejdsfrit ophold mv., jf. §§ 10 - 11. - Afspadsering af overarbejde udført i en tid ligere normperiode, jf. § 12, stk. 2. - Frihedsopsparing efter § 13. - Kombinationsbeskæftigelse, der efter konkret ansøgning er godkendt af Undervisningsministeriet. Aftalen forudsætter, at der udarbejdes en tjenesteplan for lærerne, der bl.a. skal indeholde skemaet over undervis ningstimerne i perioden, således at lærerne til stadighed er orienteret om undervisningens og andre planlagte opgavers beliggenhed mindst 4 uger forud. Der er mulighed for at fastlægge undervisning efter et skema gældende for en længere periode, selvom der i henhold til tjenesteplanen er regnet med, at lærerne skal varetage andet arbejde end undervisning på enkelte dage i perioden, f. eks. deltagelse i lejrskole eller afholdelse af eksamen, jf. bemærkningerne hertil. Lærernes tjenesteplaner bør kun undtagelsesvis ændres i normperioden, og i givet fald med et passende varsel. Hvis der ændres i tjenesteplanen for så vidt angår møde- og/eller sluttidspun...
Opgørelse af arbejdstiden. I opgørelsen af arbejdstiden opgøres den selvtilret- telagte tid som medgået ud fra en gennemsnitsbe- tragtning. Registrering af arbejdstiden er frivillig for den enkelte lærer. Hvis læreren registrerer arbejdstid, er det den enkelte læreres ansvar at gøre dette. Udgangspunktet er tilliden til de opgjorte registreringer, idet læreren er forpligtet til i god tid at advisere ledelsen, hvis læreren vurderer, at den præsterede tid overstiger eller ligger under det forventede. Man kan ikke pålægge sig selv overtid. Den enkelte lærer har derfor en forpligtelse til at rette henvendel- se til ledelsen, såfremt arbejdstid og opgaver opleves at komme ud af balance.
Opgørelse af arbejdstiden. Stk. 1. Arbejdstiden defineres i henhold til overenskomstens vagtordninger, her- under indgåede lokalaftaler.
Opgørelse af arbejdstiden. Planlagt tid betragtes i udgangspunktet som præsteret tid og derfor omfatter opgørelsen af arbejdstid alene meropgaver, som er pålagt i normperioden. Individuel tid opgøres forholdsmæssigt pr. arbejdsdag i tilfælde af, at arbejdstiden skal opgøres i løbet af skoleåret.
Opgørelse af arbejdstiden. (maj-juli) AUGUST 2022 Skolelederen drøfter skoleårets opgørelse med den enkelte lærer og udleverer årsopgørelserne. SEPTEMBER 2022 Formålet med det fælles samarbejds- og evalueringsmøde er at samarbejde om at indhente fælles viden fra skoleledelser og tillidsrepræsentanter om, hvordan de arbejder med kommunens overordnede målsætninger samt erfaringer fra skolerne, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage for det kommende skoleår. Mødets indhold og dagsorden fastlægges i et samarbejde mellem forvaltningen, skolelederforeningen og kredsen. Der tages et fyldigt referat, som sammen med den skriftlige redegørelse udgør grundlaget for drøftelserne mellem kreds og kommune om prioriteringerne for det næstkommende skoleår. ANDRE ELEMENTER, SOM KAN INDDRAGES I SKOLEPLANEN • Tilsyn med faglokaler • Vejledere • Tillidshverv • Klasselæreropgaven • SSP-lærer • Mentor • Skolepatrulje • MED/ Skolebestyrelse • mm • individuel forberedelse (A20 §7, stk. 2) • fælles forberedelse