Opgørelse af arbejdstiden eksempelklausuler

Opgørelse af arbejdstiden. Ved ændringer efter stk. 7, a, b, c og d skal arbejdstiden opgøres individuelt for hver enkelt skifteholdsarbejder i den lønperiode, ændringen sker i. Opgørelsen foretages ved: 1. at sammentælle de arbejdstimer, der faktisk er blevet arbejdet i den lønningsperiode, hvor ændringen får virkning, og 2. sammenholde dette antal med den overenskomstmæssige normtid, jf. stk. 4, dvs. efter evt. reduktion, for denne løn- ningsperiode. Hvis opgørelsen af arbejdstiden viser, at skifteholdsarbejderen har arbejdet mere end den overenskomstmæssige normtid i lønnings- perioden, skal der betales med et tillæg svarende til sædvanlig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser for de over- skydende timer. De lave satser bruges kun en gang i hver opgørelse. Hvis opgørelsen viser, at skifteholdsarbejderen har arbejdet mindre end den overenskomstmæssige normtid i lønningsperioden, skal der for dette antal timer betales sædvanlig betaling for timeløns- arbejde, men eksklusive alle andre tillæg. Egentlige overarbejdstimer indgår ikke i opgørelsen. Timer, der af anden grund betales med tillæg svarende til overtidsbetaling, indgår i opgørelsen.
Opgørelse af arbejdstiden. Parterne er enige om, at en feriedag for en fuldtidsansat indgår i arbejdstidsopgørelsen med det planlagte timetal (ferie eller arbejdsopgaver) og i ferieregnskabet med 7,4 timer pr. dag. For deltidsansatte reduceres de 7,4 timer forholdsmæssigt.
Opgørelse af arbejdstiden. 12 Opgørelse af arbejdstiden Den præsterede arbejdstid opgøres således:
Opgørelse af arbejdstiden. Stk. 5 Ved opgørelse af antallet af arbejdstimer skal der ved beregning af den faktiske arbejdstid fradrages det antal timer, der omfattes af søgnehelligdage og overenskomstmæssig ferie.
Opgørelse af arbejdstiden. Stk. 1. Arbejdstiden defineres i henhold til overenskomstens vagtordninger, her- under indgåede lokalaftaler. Stk. 2. Som udgangspunkt afvikles kurserne i den allerede planlagte arbejdstid. Der kan planlægges kursusafvikling på fridage. Der ydes sædvanlig overtidsbeta- ling herfor. Stk. 3. Såfremt kursusafviklingen kræver ændring i den allerede planlagte ar- bejdstid, kan dette ske med et varsel på en måned eller et kortere varsel, som følger af kundekrav i forbindelse med den pågældende uddannelsesaktivitet. Såfremt kortere varsel ikke er aftalt mellem ledelsen og medarbejderen eller følger af kun- dekrav, ydes overtid. Stk. 4. Fra tidspunktet, hvor vagten fratrædes, og til tidspunktet hvor vagten til- trædes, opgøres timerne for de oprindeligt planlagte vagter. Timerne opgøres ekskl. spisepause. Stk. 5. Herefter opgøres den præsterede kursustid, jf. § 7. Såfremt medarbejderen har beredskab i spisepausen, tillægges kursustiden 0.15 time (normaltid) pr. spi- sepause. Stk. 6. Såfremt kursustiden i stk. 5 overstiger arbejdstiden i stk. 4, tillægges de overskydende timer medarbejderens afspadseringssaldo time for time. Stk. 7. Såfremt arbejdstiden i stk. 4 overstiger kursustiden i stk. 5, fratrækkes timerne i medarbejderens afspadseringssaldo time for time. Stk. 8. Der skal tilstræbes en planlægning, som så vidt muligt er neutral i forhold til stk. 6 og stk. 7.
Opgørelse af arbejdstiden. Planlagt tid betragtes i udgangspunktet som præsteret tid og derfor omfatter opgørelsen af arbejdstid alene meropgaver, som er pålagt i normperioden. Individuel tid opgøres forholdsmæssigt pr. arbejdsdag i tilfælde af, at arbejdstiden skal opgøres i løbet af skoleåret.
Opgørelse af arbejdstiden. Der henvises til bilag 2. Stk. 1. For ansatte i fleksjob henledes opmærksomheden på de gældende ansættelsesvilkår og forudsætninger for oprettelse af fleksjob i rammeaftalen om socialt kapitel, herunder at forholdet mellem antallet af ordinært ansatte og ekstraordinært ansatte har været drøftet i det øverste medindflydelsesorgan. Denne drøftelse kan også finde sted i andre medind- flydelsesorganer efter begæring fra de ansatte. Stk. 2. Parterne er enige om, at ansatte i fleksjob, som i forhold til deres beskæftigelseskvote opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende jobs på normale vilkår, forudsættes at indgå i de årlige lønforhandlinger og ikke alene være aflønnet på grundløn i længere tid. Stk. 3. Hvis en af de lokale parter vægrer sig ved at indgå i reelle forhandlinger om løn- og an- sættelsesvilkår, herunder forhandling om funktions- og kvalifikationsløn, samt eventuel- le lokale forhåndsaftaler, kan den anden part begære, at de centrale overenskomstparter bistår i en fornyet lokal forhandling. Det forudsættes, at der foreligger et uenighedsreferat som grundlag for de centrale par- ters deltagelse. I uenighedsreferatet skal hver af parterne redegøre for deres synspunkter på, hvorfor en ansat opfylder eller ikke opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende job på normale vilkår.
Opgørelse af arbejdstiden. I opgørelsen af arbejdstiden opgøres den selvtilret- telagte tid som medgået ud fra en gennemsnitsbe- tragtning. Registrering af arbejdstiden er frivillig for den enkelte lærer. Hvis læreren registrerer arbejdstid, er det den enkelte læreres ansvar at gøre dette. Udgangspunktet er tilliden til de opgjorte registreringer, idet læreren er forpligtet til i god tid at advisere ledelsen, hvis læreren vurderer, at den præsterede tid overstiger eller ligger under det forventede. Man kan ikke pålægge sig selv overtid. Den enkelte lærer har derfor en forpligtelse til at rette henvendel- se til ledelsen, såfremt arbejdstid og opgaver opleves at komme ud af balance.
Opgørelse af arbejdstiden. Når en normperiode er afsluttet opgøres arbejdstiden. Ved opgørelsen sammenlægges: 1) U-tiden, jf. § 6 2) F-tiden, jf. § 7 3) Ø-tiden, jf. § 8
Opgørelse af arbejdstiden. Arbejdstiden defineres i henhold til overenskomstens vagtordninger, her- under indgåede lokalaftaler.